Velkommen til min rejseblog

Efter knap en uge i Panama, fløj vi til Costa Rica. Vi valgt at ta en nat på et hotel i San Jose, for at ta shuttle-bus videre til Monteverde næste morgen.

Vi havde booket en shuttle fra San Jose til Monteverde og turen var lidt længere og bumpet end forventet. Den første tur var rigtig fin, i en ny flot minivan med aircondition. Den kørte os til et mødested hvor vi have en lille pause og så blev folk flyttet rundt til deres rigtige busser. Den vi kom i derfra var gammel og ikke særlig meget aircon. Jeg var allerede lidt køresyg, så da vi skulle køre lidt over en time på hullede og snørklede bjergveje, så troede jeg nærmest jeg skulle dø. Det hoppede og drejede hele tiden og jeg havde det så dårligt da vi ankom. Vi ankom ved 12.30 tiden, så vi havde masser af tid til at gå på opdagelse i byen og vores hyggelige hotel. Hotel vi boede på hed Poco a Poco og lå centralt i Monteverde. Det var super hyggeligt og havde både pool og Jacuzzi man kunne nyde. Det var omkringet af smuk natur og de havde endda lavet små stier rundt i det grønne man kunne gå rundt på.

Monteverde by er lille og fuld af souvenir butikker og restauranter. Mega hyggeligt og basically midt ude i bjergene / regnskoven. Byen er placeret på et bjerg, så der er ofte stejle bakker man skal op eller end af, så måske ikke så godt hvis man er gangbesværet. Så første dag brugte vi på at gå på opdagelse i byen, kigge i lidt butikker og ellers bare spise go mad og slappe af.

Anden dag stod på kaffe/chokolade/sugar cane tur, som vi havde bestilt hjemmefra. Costa Rica er på en 4. plads i den bedste kaffe i verden, så Chris ville selvfølgelig gerne ud at opleve stedet. Vi kom rundt på en tur som først bestod af kakao, som de dog ikke producerer her i Monteverde, da de ikke har det rigtige klima. Men andre steder i Costa Rica bliver der produceret kakao, og vi fik et indblik i hvordan processen er fra bønne til færdig chocolade. Derefter fik vi lidt historie omkring sugar cane, og her fik chris lov til at presse saften ud af stilken og vi fik ren saft serveret, det smagte overraskede godt.

Sidste del af turen var kaffe og det siger mig jo ikke så meget. Men det var sjovt at se og høre om processen 

Om aftenen tog vi på en night walk i et regnskovsområde. Vi havde læst blandede anmeldelser af de her ture, så vi var forberedt på at vi måske ikke ville se ret mange dyr, og at der ville være mange mennesker som alle går rundt med lygter og leder efter dyr. Det var ikke helt så slemt, men der var selvfølgelig en del mennesker, men det var ok. Vores guide snakkede godt engelsk og var super god til at spotte dyrene i mørket. Vi fik set lidt forskelligt, men ofte var det langt oppe i træerne og nærmest umuligt at se uden en kikkert. Guiden var sød til at sætte kikkerten op og lade os alle kigge og ta billeder igennem den. Det begyndte at regne, hvilket gjorde det endnu sværere at se, men alt i alt en go tur.

Næste dag tog vi på egen hånd ud til Santa Elena Cloud Reserve, som er mindre besøgt end det cloud reserve som ligger i Monteverde. Santa Elena reservatet ligger mellem 20-30 minutter med bus fra Santa Elena by. Vi havde i forvejen læst om bussen som kun kostede en brøkdel af en taxa, og hotellet kunne ringe og reservere plads til os på bussen. Den kom og hentede os på hotellet og kørte til indgangen af reservatet. Her betalte man for turen (4000 colones eller 8 dollar per person /retur) og så fik man en billet til hjemturen. Her stod også tidspunkterne for hvornår bussen kørte retur. Det var en regnfuld dag vi skulle ud at vandre i og jeg havde slet ikke pakket nok regntøj. Jeg havde mine vandresko hvilket var fantastiske, og især gode i mudderet, men kun et tyndt regnslag og en tynd vindjakke. Jeg havde forestillet mig at det ville være varmere i den tropiske regn, men vi skulle ha taget en ekstra tør bluse med, for da vi satte os ned til frokosten var vi ret fugtige, så det blev koldt i blæsten.

Der er flere ruter man kan tage rundt i regnskoven og de er godt markerede. Vi ankom ved 9 tiden og startede med den lange tur rundt som er estimeret til 3,5 timer. Det var enormt flot, men også en lang tur og det var svært at gå og kigge op efter dyr samtidig med at man skulle holde øje med hvor man gik på stien, da den var ret ujævn og mudret nogle steder. Efter en lang tur rundt på ca 3 timer, satte vi os i deres kafeterie for at få lidt frokost. Derefter tog vi 2 korte ture rundt og tog bussen retur kl 16. Det var en våd tur men virkelig flot. Vi så et par små fugle, men ellers ikke nogle dyr. Aftenen stod på afslapning i jacuzzien på hotellet og en god bøf fra en restaurant overfor.

Vi havde hjemmefra booket en tur til San blas islands, som er en samling af små øer ude i det caribiske hav, hvor man sejler ud fra panama. Vi havde læst hjemmefra at turene ofte virkede kaotiske og at ingen snakker engelsk/spansk, så vi var forberedt på “det værste”. 

Kl 5.20 om morgenen blev vi hentet i bil på vores hotel i Panama City og turen til båd-terminalen varede ca 3 timer. De sidste 40 km var på en meget svingende vej, og jeg var rigtig glad for at jeg havde taget en køresyge-pille inden turen. Ved bådterminalen var der mange mennesker og der kom en guide hen til os som rent faktisk snakkede nogenlunde engelsk og spurgte hvad vi ville have at spise til frokosten senere. Vi kunne vælge mellem fisk, kylling eller blæksprutte sammen med ris eller stegt banan (platanos). Det tydede jo godt..

Ifølge vores program skulle vi bare hen til vores ø hvor vi skulle tilbringes første nat, og vi glædede os til bare at slappe af på en strand hele dagen. Men den plan gik hurtigt i vasken, for der var ikke meget afslapning før om eftermiddagen. Første stop var på “hovedøen” hvor der var “butikker”, skole, lægeklinik osv. Vi kom rundt og se øen og så dansede de lokale en traditionel dans for os. Det var lidt opsat og tydeligvis kun for turisterne, men det måtte vi jo ta med 😉

Næste stop var en ø hvor vi fik lidt frisk frugt og kaffe og fik at vide vi skulle være det en time og vi kunne bade eller bruge padelboards. Det var skønt at komme i vandet! Det havde jeg set frem til lige siden vi trådte ud i 30 graders varme i lufthavnen. Så gik turen ud til en “natural pool” som er et lille område i vandet som ikke er dybt, og vi fik mulighed for at både i en halv times tid. Det var lidt bøvlet at komme ind og ud af båden, og alle ens ting blev våde når man kom op af vandet, men det var virkelig smukt og vandet var lækkert! Efterfølgende gik turen videre til vores frokost stop, og det var tiltrængt. 

Vi var ret sultne på det tidspunkt, efter kun at have spist 2 bananer i bilen om morgenen. Frokosten blev serveret på en anden ø og det smagte dejligt. Vi havde 2 timer på øen, så vi kunne slappe af i en hængekøje, bade, eller hvad man havde lyst til.

Nu var vi virkelig klar til at finde vores ø og hytte, og heldigvis var det næste stop på turen. Det viser sig at vi var blevet ført gennem et program som dags-gæsterne havde, altså dem som skulle hjem igen samme dag.De skal jo helst opleve en masse, så derfor det intense program. Jeg var godt nok glad for at jeg ikke skulle afsted på den lange hjemtur igen samme dag. Vi kom til vores ø og fik vores hytte, som endda havde eget badeværelse. Ingen ide om vi har betalt ekstra for det eller ej, men det var nu ret lækkert. Alt var ret primitivt som forventet, men passer perfekt ind i stemningen på øen, og udsigt fra hytten direkte ud på bølgen blå. Det kan man da ikke klage over.

Aftensmaden blev serveret kl 19.30 og der var strøm til at oplade telefoner hvis man havde brug for det. Der var endda et tv som viste genudsendelse af super bowl.  Efter maden og et hurtigt spil kort var vi klar til at sove.

Anden dag blev vi hentet ved 10 tiden og sejlet ud til en anden ø, hvor der var alt for mange mennesker. Det var ret ærgerligt, for det ødelægger lidt stemningen.  Vi var der i to timer, og kunne bade og nyde solen. Vi fandt os et godt spot under en palme, der var for varmt i solen. Da vi blev hentet var planen egentlig at vi igen skulle ud til en naturlig pool, men da vejret var blevet lidt overskyet, så spurgte guiden om vi hellere bare ville ha frokost istedet. Det var alle på båden enige om, at vi var klar til frokost. Jeg tror alle folk fra den tidligere ø var taget til denne ø også, for der var også fyldt med folk. Vi havde ca 3 timer på øen, men desværre begyndte det at blæse og regne, så vi fik ikke solbadet så meget.

Næste ø stop var øen hvor vi skulle overnatte. Øen virkede meget etableret i forhold til de andre, men pænere toilet og bade faciliteter, og en større restaurant. Også en fin ø, men igen syns jeg at der er en anden stemning når det er så bebygget. På denne ø var der nærmest huse i forhold til hytter, og vi skulle bo på 1.sal af en meget farverig bygning. Der var ikke så meget at lave på øen, så vi spillede kort eller lå ved stranden i løbet af dagen og aftenen. Efter vi havde været der en nat, skulle vi hjem til Panama City igen, og formiddagen gik bare med at ligge på stranden og vente på at vi blev hentet i båd. Ren afslapning.

Overordnet er San Blas øerne jo fantastisk flotte, der er krystalklart blåt vand og udsigten er fuldstædning som man ville forvente. Dog syns jeg at det er lidt ærgerligt at der er så mange mennesker på øerne, da det bliver lidt for turistet. Man kan tydeligt se at det er en pengemaskine som skal udnyttes – hvertfald de øer som modtager turister. Der er sikkert også øer hvor der ikke kommer turister, som stadig er autentiske. Hvis man er i Panama City kan det bestemt anbefales at ta til San Blas, men vær forberedt på mange turister og primitive forhold. Vær også opmærksomme på at der ingen netværks-dækning er på øen, så selv hvis I et simkort (som vi havde), så er der nærmest ingen mulighed for at være online. Der er ingen wifi – men nogle gange fanger telefonen lige et signal så du kan sende en besked eller lignende. 😉

Vi startede hele eventyret i Panama City, hvor vi skulle tilbringe knap en uge, hvor af 3 dage var San Blas øerne. Fra lufthavnen valgte vi at tage en Uber, da det er nemt og billigere end taxa. Det fungerede helt uden problemer, og godt at det hele var bestilt over en App, så vores chauffør vidste hvor vi skulle hen – for han talte kun spansk. Vores spanske skulle lige støves af, men vi formåede da at forstå helheden af hvad han fortalte på vejen, blandt andet at der var karneval i byen de næste par dage.

Vi boede i den gamle bydel, som er et mega hyggeligt område med små gader og farverige bygninger. Vi boede på et hyggeligt lille hotel/hostel i centrum af den gamle bydel. Der vrimler med små butikker og lækre restauranter. For at fejre karneval, var der musik og liv i gaderne. Man kan gå rundt alle steder i denne gamle bydel hvilket er så skønt. Dog skal man ikke bevæge sig for langt udenfor centrum, da man kan ende i nogle lidt skumle og halvfarlige områder.

Første dag besluttede vi os for at gå ind langs den store gade hvor vi havde løst at karnevalet skulle finde sted. Det er en ret stor vej som forbinder den gamle bydel med den nyere del af byen. Den var helt lukket af og der var utrolig meget politi alle steder. Vi skulle vise pas og stemplet i passet fra immigration og ha tjekket tasker for at komme ind. Vi gik langs gaden, og der var ved at blive sat boder og scener op, men da det var formiddag var der ikke rigtig gang i den endnu. Turen langs vandet er en fin tur og der er en bred promenade at gå langs hele vejen.

Vi havde læst at man kan købe data simkort i kiosker, men vi havde ikke heldet med os i den gamle bydel. Det sted som hotellet havde anbefalet havde det ikke og vi fandt ikke andre kiosker der havde det heller. Inde i den nyere bydel fandt vi et outlet shopping center hvor der var en lille mobil bod hvor vi spurgte om simkortet. Heller ikke der havde de det, men henviste til et stort shopping center. Det var lidt af en gåtur derhen, men vi begav os ud på turen. Det var et stort og flot shoppingcenter, fuldstændig som i USA og mange af de samme butikker og restauranter. Vi fandt også simkortet og fik et data sim med ubegrænset data i 7 dage for 8 USD. Vi havde læst at det kostede omkring 30 USD i lufthavnen, og de 7 dollar lød derfor meget mere rimeligt. Ekspedienten i butikken satte det i telefonen for os og satte det hele op, så det virkede da vi gik derfra. Helt perfekt, så var vi online!

En af de ting man skal opleve i Panama er jo selvfølgelig kanalen, så det skulle vi jo også. Vi havde læst meget om hvordan man kunne komme derud med offentlig transport, og vi skulle med både bus og metro. Man kan ikke betale med kontanter, men man skal have sig et metrobus kort, som kan købes i en automat på stationerne. Selve kortet koster 2 USD, og så fylder man penge på som man vil køre for. Vi fyldte 5 USD på, hvilket var mere end rigeligt. En enkelt tur koster nemlig kun 25 cent.

Vi skulle skifte ved Albrook, som er en kæmpe busterminal. Det er meget organiseret og fra perron D kørte bussen mod Miraflores Visitor Center. Vi havde egentlig tænkt om at ta derud og kigge om der var noget at se “gratis”, dvs uden at skulle betale for at komme i visitor center. Men man kan ingenting se udefra, så vi overgav os og købte billet for ca 18 USD per person. Jeg syns ikke helt det var pengene værd, også taget i betragtning af at nogle at de normale udstillinger var under renovering, så de var lukkede. Så man betalte samme pris, men uden at få hele oplevelsen. Det betød også at 2 ud af 3 balkoner var lukkede og folk stod som sild I en tønde når et skib sejlede forbi, for at få hele oplevelsen med. Inkluderet i oplevelsen var også en kæmpe biograf sal, hvor de viste en film om Panama Kanalen. Det var næsten mere interessant end selve skibet der sejelede igennem. Forstå mig ret, det var jo en fed oplevelse, men jeg synes måske det er lidt opreklameret i forhold til hvad det er, og hvad det koster.

Turen tilbage gik igen gennem Albrook, som ikke kun er en stor busterminal, men også et kæmpe shoppingcenter. Her kan man virkelig bruge mange timer og finde alt mellem himmel og jord. Vi fik ikke købt særlig meget, da vi jo desværre havde begrænset plads i kufferten, men hvis man skal ha stillet sin shoppingtrang, så er det her stedet! Vi tog en Uber tilbage til hotellet, hvilket kostede omkring 4 USD, penge godt givet ud 😉 Selvom metroen kun ville ha kostet 50 cent, så gik det meget hurtigere med Uber. Derudover, så kørte metroen ikke direkte til den gamle bydel, men en lille gåtur derfra. Metrostationen lå i et ikke så pænt område, så det var nu meget dejligt ikke at skulle gå derigennem på hjemvejen, det var nok at gå der om morgenen da vi skulle derhen.

Ikke langt fra Albrook Mall ligger Metropolitan Natural Park, hvor man kan få et lille glimt af regnskov og dyr – som vi jo heldigvis også skulle opleve en masse af i Costa Rica. Men bestemt en hyggelig lille udflugt og regnskov at besøge, og vi var så heldige at se et dovendyr i træerne. Hvis man besøger denne park, så er den perfekt at kombinere med shoppingcenteret, da det kun et par stop fra Albrook station med en bus.

At komme til Japan har været et stort ønske for især Chris i lang tid, og jeg er jo altid klar på nye eventyr, så nu skulle det være 🙂

Vi havde oprindeligt planlagt denne tur til at finde sted i April 2022, men da havde de ikke åbnet op for turister efter corona, så sidste år tog vi til Hawaii istedet. I år kom vi så endelig afsted til Japan, og sikke en oplevelse det var!

Vi havde 16 dage i alt, hvilket var fordelt på 1 uge i Tokyo og 1 uge i Osaka. Fra Tokyo tog vi på en guidet tur til Mount Fuji området, og fra Osaka tog vi dagsture til Kyoto, Hiroshima og Kobé.

2 uger er jo ikke særlig lang tid, og med et tæt pakket program, så var vi igang fra morgen til aften, og fik gået utrolig mange skridt hver dag. Japan er utroligt smukt og det var nogle skønne byer vi besøgte, men jeg må indrømme at efter noget tid så lignede byerne hinanden.

Generelt om Japan – lidt tanker og tips:

• Transport:

Hvis man skal rundt mellem byerne i Japan, så kan det oftest bedst betale sig at købe et JR pass, som findes til  7 eller 14 dage. Det giver ubegrænset kørsel i JR toge, både lokale toge og hurtigtoget (Shinkansen) mellem byerne. Vi havde regnet på det i forhold til alle de steder vi skulle besøge, og det ku godt betale sig for os at købe sådan et kort. Vi købte et 14 dages kort for ca 2500 kr per person. Vi brugte det på følgende ruter:

Tokyo – Osaka

Osaka – Hiroshima og retur.

Osaka – Kyoto og retur

Osaka – Kobe og retur

Osaka – Tokyo

På disse ruter kører man med shinkansen, som er lyntog. Der findes nogle togvogne til non-reserved seating, men vi havde læst hjemmefra at det ku være svært at finde pladser, og hvis der ikke er plads til at sidde, så kommer man ikke med. Chris var mega sej og bookede pladsbilletter til os, til at ruterne hjemmefra. Det gør man på samme side hvor man køber sit JR pass og pladsbilleterne er gratis at booke. Det betyder selvfølgelig at man ikke kan være fleksibel i forhold til hvornår man rejser, men det gør os ikke noget. Så vi havde bestilt at hjemmefra og når man kommer frem til japan, så skal man finde et service kontor hvor man henter sit pass og sine pladsbilletter. Det endte med at da vi skulle til Kyoto, så tog vi et tidligere tog afsted og et senere tog hjem, så der brugte vi slet ikke vores pladsbilletter. Vi steg bare ombord i deres “non-reserved” vogne, som oftest er fra vogn 1 -3. Så sætter man sig bare hvor der er plads.

• Drikkepenge:

Det giver man ikke i Japan! Hold nu op det er fedt 🙂 Efter at have rejst en del i USA, så er man jo snart vant til at der forventes drikkepenge alle steder, så det var virkelig rart slet ikke at have  det i sine overvejelser. Priserne på menukort og i butikker vises ofte med et beløb uden tax og i parantes står der så beløb inkl. tax. Så sålænge man bare kigger på det beløb i parantes, så kan man regne med den pris der står. Så glemt alt om at finde mønter frem til drikkepenge, eller vælge drikkepenge til på kortteminalen, det eksisterer simpelthen ikke i Japan.

• Slå tiden og sulten ihjel på togstationerne

Det lyder måske som et mærkeligt punkt at fremhæve, men en togstation i Japan er ikke bare en togstation som vi kender dem i Danmark. De store stationer har nærmed en hel by under jorden, med flere etager, hvor der både er restauranter og butikker, foruden diverse spor til tog og metro. Hvis man skal på tur og skal finde noget mad, så er der rig mulighed for det på stationerne, både som take-away eller restuaranter. Hvis det er take-away man ønsker, så er der f.eks bento bokse, som er ret populære at tage med under armen. Det er en lille boks med oftest ris, kød og grønt. Det er meningen at det skal spises ved stuetemperatur, så det skal altså ikke varmes op. Selvom det kan virke lidt underligt for os at spise en kød og risret kold, så er det altså helt normalt for dem, og det er tilberedt sådan at det kan holde og ikke skal varmes. Hvis man lige skal slå noget tid ihjel på en station, eller være i læ for regnen, så er der rig mulighed for det, da mange af de store stationer har massere af butikker og oftest også er forbundet med shoppingcentre, hvor man slet ikke skal udenfor. Jeg kan anbefale f.eks Tokyo station eller Shinjuku station til det.

• Mange mennesker:

Vi valgte at rejse i højsæsonen, lige inden påske, hvor der er mange turister og der er også påskeferie for de lokale. Det falder selvfølgelig også sammen med at alle deres kirsebærtræeer blomstrer, så man har alle de flotte lyserøde blomster alle vegne. Generelt så var der mange mennesker overalt! I togene, butikkerne, gaderne, restauranter og seværdighederne. Uanset hvad vi ville, så var der næsten altid kø til det. Man vænner sig til det, men man skal da ikke være sky for mennesker, for man stå ofte meget tæt og ved de store attraktioner gik vi ofte meget langsomt rundt fordi der var så mange folk. Det passer ikke lige til min og Chris’s tålmodighed.

• Bagage service:

Lad mig lige nævne en fantastisk opfindelse i Japan som hedder bagage service. Det er helt normalt at sende sin kuffert mellem hoteller eller til lufthavnen og det er billigt! Så slipper man for at slæbe en stor kuffer med rundt på de kæmpe stationer, og ind i proppede toge. Det er genialt! Vi fik hotellet i Tokyo til at hjælpe os med at sende vores 2 store kufferter til hotellet i Oskaka. Vi sendte det dagen før vi rejste, og det stod klar til os ved check-in da vi ankom i Osaka. Det kostede kun 100 kr per person. Det er SÅ meget nemmere at rejse kun med sin håndbagage rundt med toget, så det er pengene værd! Vi gjorde det samme igen fra hotellet i Osaka til Lufthavnen da vi skulle hjem. Der kostede det ca 150 kr per person (eller rettere per kuffert) og prisen baseres på kuffertens størrelse. I Haneda lufthavn er der et bagage kontor, og her hentede vi vores kuffert da vi kom frem. Super nemt og uden problemer. Vær dog obs på at hotellerne kun tager imod konanter for bagage service!

• Ingen trapper på hoteller

Dem som kender mig ved måske at jeg lider lidt af elevatorskræk, jeg kan virkelig ikke li at køre i dem! Så normalt når vi er ude at rejse, så skriver jeg til hotellerne og ønsker et værelse på en lav etage. Det havde jeg også gjort her, og de havde alle imødekommet det ønske.. MEN der var ingen trapper! Når jeg spurgte dem så var det “emergency only”.. Så kan det jo være ligemeget hvor langt nede vi bor, hvis jeg alligevel skal ta elevatoren. Det var godt nok irriterende og jeg ved jo at trappen findes, så hvorfor i alverden låse den af, så man ikke kan bruge den.

 

Jeg har lavet et indlæg om Tokyo, Osaka og Univeral Studios Japan – så læs mere her:

Tokyo, Japan

Osaka, Japan

Universal Studios Japan

Vi har ikke før været i universal studios eller disney land, men havde set at universal studios i japan (USJ) har åbnet et Super Mario land, så vi besluttede at det måtte vi prøve. USJ ligger i Osaka, så en af vores dage her, skulle bruges på denne kæmpe forlystelsespark. Vi havde reserveret billetter på forhånd hjemmefra ca 2 måneder forud, og man skal være tidligt ude hvis man vil have adgang til Super Mario land. Det område skal man have billet til og man bestiller til et bestemt tidspunkt. Denne adgang tilvælger man når man køber sit express pass, hvilket man betaler ekstra for udover den normale indgangsbillet til parken. Vi havde selvfølgelig bestilt timed entry til Super Mario, så vi var sikre på at se det! Vær OBS på at man Ikke kan komme ind i det område uden en speciel timed entry billet! Vi har læst mange anmeldelser af USJ og flere skriver at de ikke var OBS på det og derfor blev meget skuffede over at de ikke kunne komme ind og se Super Mario land. Billetterne bliver hurtigt udsolgt og kan ikke købes på dagen derinde..

Når man køber sit express pass, så vælger man hvilke områder/forlystelser den skal indeholde. Vores indeholdte følgende:

• Super Mario land med indgang kl. 14.40
• Mario kart forlystelse
• Minions
• Harry Potter forlystelse med indgang kl 17.30
• Spiderman eller Jurassic park forlystelse

 

Vi havde læst en masse anmeldelser på forhånd som alle nævnte lange køer alle steder, både til mad og forlystelser. Så vi var forberedt på det værste og regnede med at stå meget i kø – takket være vores express pass så blev vi positivt overraskede.

Vi ankom til parken kl ca 8.30 da vi havde læst at den åbnede kl.9. Da vi kom var der allerede mange mennesker udenfor og de havde også åbnet dørene tidligt, så vi kom ind ret hurtigt. Vores vigtigste mål for dagen var at opleve Super Mario land og resten ville vi tage som det kom. Vores adgang dertil var først 14.40, så vi havde massere af tid til at gå rundt og se parken indtil da. Det var super sjovt bare at gå rundt og kigge i parken da det forestiller forskellige byer i USA og alt er virkelig gennemført. Der er figurer overalt og butikker hvor man kan købe sig fattig i merchandise.. og selvfølgelig lige hundredvis af mennesker overalt! Vi kom lige i højsæsonen, både for turister men åbenbart også påskeferien i japan.

 

Vi startede bare med at gå rundt og kigge og første område Vi kom til var minions, hvor de søde gule væsener var overalt. Det var fantastisk! Der er et bageri hvor de laver småkager med minions og en popcornsvogn hvor man kan få popcorn i en minions beholder. Til forlystelsen var der 150 min. Ventetid ifølge skiltet, men vi gik over til et skilt hvor der stod express pass og vupti så var vi inde, helt udenom køen. Mega VIP! Hold fest jeg blev glad, da jeg slet ikke havde fattet hvad vores express pass indeholdte. Vi anede ikke hvad denne minions forlystelse gik ud på, men skulle da selvfølgelig prøve. Det er en slags VR / 4D oplevelse hvor man sidder i simulation som skal forestille en flyvende bil. Så bliver den løftet op i luften og der er næsten 360 graders 3D skærm i hele rummet. Så flyver man rundt blandt minions i deres verden, og bilen drejer, hopper, kører op og ned som om man virkelig flyver rundt. Sikke et sug det giver i maven og man føler virkelig at man flyver rundt.. det var godt nok sjovt!

         

 

Vi forsatte rundt og hoppede på jurassic park forlystelsen. Vores express pass indeholde enten jurassic park eller spiderman, og Chris fik lov at vælge hvilken af dem vi skulle prøve. Så det blev jurassic park, selvom jeg jo ikke er så vild med rutschebaner.. han bildte mig ind at det var noget 4D igen, ligesom minions, men det var altså en rigtig vandrutchebane.. den var heldigvis ikke så slem. Den kører indenfor og udenfor og så er der dinosaurer og sådan, som popper frem. Det var faktisk den mest stille og rolig forlystelse vi prøvede den dag, og det er kun til allersidst at man kører højt op og ned igen, der sad jeg med lukkede øjne og klemte Chris’ hånd ret hårdt. Kan virkelig ikke lide rutchebaner..

Klokken var efterhånden blevet 11 og vi begyndte at tænke på frokost. Vi kunne se at der var meterlange køer til alt spiseligt, også de små madboder rundt omkring. Ved en af restauranterne var der ikke kø, og der gik vi hen og spurgte. Det viser sig at de tog imod reservationer og derfor ventede folk ikke fysisk i kø. Det var en steak/grill restaurant og menu kortet så godt ud, så vi lavede en reservation. De sagde at vi skulle komme igen kl 13, hvilket passede fint ift at vi skulle være i Super Mario land kl. 14.40.

Vejret var lækkert, så vi købte os en kold sodavand i en automat og gik rundt og nød solen.

Jeg vidste ikke at Sesame street og Peanuts var en del af Universal, men hold da op hvor er Snoopy populær herovre. Der var et helt område med dem, nok mest for børn.. men stadig vildt at se så meget de gør ud af indretningen af parken. Områderne er så gennemførte og man har rig mulighed for at ta selfies med alverdens figurer. Der er endda udklædte figurer som står og danser /poserer så man kan ta billeder med dem. Og alle steder står medarbejdere og sørger for at alle står i køer og det forløber systematisk på bedste japanske stil, der er godt nok styr på tingene her..

 

Ved 12.30 tiden besluttede vi os for at gå hen til restauranten og vente der, i tilfælde af at vi kunne komme til tidligere. Vi kom nærmest direkte ind til vores bord og fik os noget lækker frokost så vi var klar til Super Mario bagefter.

Vi stillede os i kø til at komme ind i Super Mario land ca 10 min før vores bestilte tid, og der var nærmest ingen kø, så vi strøg lige ind. Man går først ind igennem en tunnel og når man kommer ud, så er man i Super Mario land! Det er ligesom at være i spillet, med figurer der bevæger sig og ligner spillet, der er de gule kasser man kan røre og så siger de “pling” og udklædte mennesker som ligner Mario og Luigi, som står klar til billeder. Selve området er ikke særlig stort, men det er meget overvældende med mange indtryk og der sker meget alle steder hvor man kigger hen. Til min store overraskelse, så var der også en forlystelse herinde som vi havde i vores express pass og der ku man køre i MarioKart!! Det skulle vi da prøve! Det var en vild oplevelse, hvor man sad i en Mario Kart bil der kørte på skinner rundt, og samtidig havde VR briller på. Så en blanding af store skærme rundt som simulerede en Mario Kart bane og så via brillerne så kunne man se alle de andre figurer som kørte rundt, samt diverse ting man kunne skyde. Så man sigtede blot ved at kigge på noget og så skød man via en knap i rattet. Så samlede man point alt efter hvad man ramte osv. Hold nu fest det var sjovt!

 

Vi tilbragte ca en time til halvanden i Super Mario land og så gik turen videre til Harry Potter land. Her går man ned gennem vejen til skolen, og der var søreme endnu en forlystelse. Det her var nok den hvor den hvor jeg blev mest “køresyg”. I denne forlystelse sidder man i en vogn der “hænger”, så man sidder med benene flagrende i luften, ligesom i det gyldne tårn. Men vognene “flyver” rundt på skinner, og der simulerer at du flyver (formentlig på en kost). Der er 360 graders 3D skærme, så du føler virkelig at du er inde i deres verden og flyver rundt med dem. Den går op og ned, sidelæns, bagud, forud og alt derimellem og mange gange måtte jeg lige lukke øjnene i et par sekunder og trække vejret for ikke at få det dårligt. Især når man flyver op og ned, så sugede det virkelig i maven. Mega sjovt, men var stadig lidt søsyg da vi kom ud..

Vi kom ud af Harry Potter land ved 17 tiden og følte at vi havde oplevet at det vi ville, og var også ret trætte. Så vi gik mod udgangen, selvfølgelig med nogle stop i diverse merchandise butikker på vejen. Vi endte med at købe én t-shirt hver, hvilket er en utrolig bedrift eftersom der var søde bamser overalt! Når man kommer ud af Universal går man igennem en lille gade før man rammer togstationen. I den gade føler du nærmest at du er i USA. Vi fik straks øje på Hard Rock Cafe og besluttede os for at vi godt kunne spise en god burger. Så det gjorde vi før vi kørte hjemad. Sikke en sjov dag!

Tips til USJ:

• Køb express pass
• Husk at booke timed entry til Super Mario Land, hvis det er noget du vil opleve!
• Bestil billetter i god tid.
• Du må tage en ½liters vandflaske med ind, og derinde er der vandposter ved alle toiletterne. Så du kan fylde vand op gratis hele dagen.
• Gå hen til en restaurant og skriv jer op til et bord allerede når de åbner (formentlig kl. 11) og så undgår du at stå i kø når du bliver sulten til frokost.
• Kom tidligt! I vores tilfælde åbnede de dørene tidligere end kl 9, så man kan ikke helt regne med åbningstiderne som står på hjemmesiden.

Vi havde en uge i Osaka, hvor 3,5 af disse dage gik med diverse udflugter. Vores program så således ud:

Fredag: ankomst og check in på hotel om eftermiddagen.

Lørdag: Opleve Osaka

Søndag: Opleve Osaka

Mandag: Universal Studios hele dagen

Tirsdag: Hiroshima hele dagen

Onsdag: Udflugt til Kobe om eftermiddagen, og spise lækker mad i Kobe.

Torsdag: Kyoto hele dagen

Fredag: Check ud og afsted til Tokyo

Vi skulle flyve hjem til Kbh igen fra Tokyo Haneda lufthavn lørdag aften, så vi tog en dag i Tokyo før afrejse.

Vores første 2,5 dag gik med at opleve Osaka. Byen er kendt for mad, og masser af det! Der er mange lokale favoritter som f.eks friture stegt kød og grøntsager på pinde, den japanske madpandekage (Okonomiaki) og blæksprutte bolde (ligner æbleskiver og bliver lavet på en pande som ligesom æbleskiver). Den mest berømte mad-gade i Osaka hedder dontonburi (check stavning). Her startede vi med at gå ned første aften, og blev mødt af en masse lys, skilte, musik, mennesker og generelt bare en masse liv. Det var skønt! Det er en lang gade som går langt en kanal og der er restauranter på begge sider. Både til højre venstre går der endnu flere gader ned, med både mad og restauranter. Her kan man nemt gå rundt i flere timer. Der går også en lang shopping gade på tværs af dotonbari street, og den shoppinggade er lang!

 

Lørdag: gået 18 km

Vi besluttede os for bare at gå og så se hvor vi endte. Vi kom rundt i mange butikker, på et madmarked, og satte os om eftermiddagen i en lille park for ar hvile benene. Om eftermiddagen havde vi en food tour vi skulle på, det var min fødselsdagsgave til Chris. Det endte med at være en meget lille tur med kun os og et par fra USA. De var mega snakkesalige og havde 3 hunde, herunder en golden retriever, så vi havde hurtigt en masse at snakke om. Vores guide var super sød og hyggeligt og vi blev vist lidt rundt forbi noget templer og fik lidt lokal historie og forklaring omkring dem. Første stop på madturen var yakitori (tjek!!) Som er friturestegt kød eller grønt på spyd. Det er virkelig populært her, og man dypper dem i noget teriaky agtig sovs. Det er lækkert, men man skal ikke ha for mange af dem.. så bliver det lidt for meget friture.

Næste stop var en restaurant hvor man laver sin egen okonomiaki (japansk madpandekage) alle borde var i et rum for sig selv, og så sidder man på gulvet rundt om et bord som har en kæmpe pande i midten. Her kommer tjenerne med ens “dej” til pandekagen, hvilket består af kål, kød (efter hvad man vælger), og æg (sådan ca.). Man putter bare indholdet ud på panden og former det som en tyk pandekage / omelet. Vi havde allerede smagt det i tokyo, men havde ikke lavet det selv før. Så det var bestemt sjovt og hyggeligt at lave selv. Turen indeholdte normalt også et stop ved en madbod hvor man fik de lokale blæksprutte bolde, men vores guide spurgte om vi var ok med at springe dem over, eftersom der var så mange mennesker på gaden og vores tur egentlig var færdig ifølge tidsplanen. Det var vi helt ok med, for vi var alle ret mætte.

   

   

 

Søndag: gået 24 km

Dagen i dag stod på slot, skytower og shopping! Først afsted til Osaka slot, som ligger inde i en park. Der var fyldt med lyserøde kirsebær træer og alle de lokale sad på tæpper og holdt picnic. Det var virkelig hyggeligt. Vi så ikke selve slottet indeni, da der var lang kø, men kiggede bare udefra.

Næste stop car Umeda sky tower, hvor man kan se ud over byen fra 45. Etage. Det ligger tæt ved shin-osaka station. Man kører i elevator til 39. Etage hvor billetkontoret ligger og derfra skal man så ha billet op til 45.etage. Det koster ca xxx kr per person. Når man har købt billet kører man man med rulletrappe op til 40. Etage og derfra med rulletrappe til 45. Etage og denne rulletrappe går ud mellem to bygninger, hvor der er glas rundt om, så man føler at man kører ude i luften, og man kan selvfølgelig se ud og ned. Mega fedt!! Fra toppen kan man gå rundt og nyde udsigten fra de mange store vinduer, eller få sig noget mad eller drikke i cafeen. Man kan også gå helt op, og så kommer man udenfor hvor man kan gå rundt. Det er en super flot udsigt og fed oplevelse.

Efter sky tower, stod den på shopping. Vi tog tilbage til “vores” område, på den shopping gade vi havde gået igennem et par gange efterhånden. Der er mange gængse kæder og mærker som man kender hjemmefra, og derudover en masse lokale ting og souvenirs. Shopping gaden er mega lang, og vi endte også ret langt fra hvor vi startede, i et et kæmpe shoppingcenter. Dem er der også utrolig mange af i japan, hvertfald tokyo og osaka. Det føles nogle gange som om at alle de store metrostationer er forbundet med et shopping center.

       

Mandagen: gået 19 km

Skulle tilbringes i Universal Studios Japan, som ligger i Osaka. Der er skrevet et indlæg kun om den dag, som du kan se her : http://amandabibelheimer.dk/?p=1186

Tirsdag: gået 15 km.

Tirddag tog vi en tur til Hiroshima, som jo er kendt på angrebet med atombombe af USA i 1945. Byen er ca 1 time og 45 minutter med tog fra Osaka og vi havde bestilt pladsbilletter med Shinkansen, da vi ikke vidste om der var pladser at få eller ej. Vi startede med at tage ud til en lille ø Miyajima, hvor der står en port i vandet og det er utroligt populært at tage billeder af. Det er et stykke udenfor centrum, og man skal først køre med tog ca 30 minutter fra Hiroshima centrum og derefter tage en færge som tager ca 10 minutter. Man kan bruge sit JR pass på færgen, hvilket er ret smart. På den lille ø går der også vilde dådyr rundt som kommer virkelig tæt på mennesker, især hvis der er mad I syne. De kan finde på bare at snuppe ens mad eller tygge på ens ting, fik vi fortalt. De gør bare rundt blandt alle menneskerne og så læste vi at man kan købe foder til dem, men vi fandt aldrig ud at hvorhenne. Øen er ret hyggeligt, og egentlig byder den sikkert på meget mere end det vi så. Vi havde lidt travlt med at komme videre hvis vi skulle nå at se mindesmærket i Hiroshima, som jo var hovedformålet med turen. Så det var et lyn visit på øen, hvis vi så porten i vandet og den 5 etagers pagoda.

   

 

Hiroshima A bomb memorial:

Stedet hvor bomben landede, er helt helt område hvor der er mindesmærker, en ruin som er bevaret og et museum. Man betaler 200 yen (ca 10 kr) for adgang til museet hvilket virker utrolig billigt. På museet får man historien om angrebet og folkene som boede i byen og blev berørt af det. Vi gik igennem museet på ca en time og det var ikke ligefrem opløftende, men rigtig spændende.

Efter det dystre besøg på museet, havde vi ikke mere på programmet der skulle ses i byen, så vi gik mod shopping gaden og kiggede lidt på vej til stationen. Byerne og butikkerne ligner efterhånden hinanden, men i Hiroshima så vi lige pludselig danske madvarer i et vindue og det viser sig at det danske konsulat ligger der, og der var en tilhørende butik med nogle danske bagværk og madvarer. Det var lidt hyggeligt.

Onsdag:

gået 15 km

I dag havde Chris fødselsdag og vi havde bestilt bord på en lækker restaurant i Kobe – for at spise netop Kobe kød. Det tager ca 15 minutter med toget fra Osaka til Kobe, og vi valgte at sove længe og først være i Kobe ved frokosttid. Vi havde ikke planlagt noget andet I byen, men jeg fandt en botanisk have som vi gik mod. Man kører med en kabelbane op ad et bjerg hvor den botaniske have ligger. På billederne havde jeg også set et vandfald og det virkede som om at man fra vandfaldet kunne gå over til kabelbanen, det viste sig dog ikke at være tilfældet. Vi var sultne da vi ankom til Kobe, og købte en bento box på stationen, som efter sigende skulle indeholde kobekød. Det er nok derfor den var lidt dyrere end vi havde set andre steder, og den kostede 1250 yen, ca 65 kr. Vi gik mod vandfaldet, og der er skilte lige bagved stationen. Vi stod og kiggede på skiltet og ku ikke helt finde ud af hvad vej vandfaldet og kabelbanen var. Vi startede med at gå til vestre som var en vandresti op af et bjerg, da det ligende på kortet at det var den vej. Efter noget tid mødte vi et par som var på vej retur, og vi spurgte dem om vi var på rette vej. Det viste det sig at vi ikke var, så vi vendte om. Da vi så gik til højre fra skiltet istedet, så var der masser af skilte mod vandfaldene. Vi gik kun til det ene som lå tættest på, og så ned igen for at finde kabelbanen.

Kabelbanen starter ude foran togstationen, og der er skilte fra stationen til den, hvor man går under jorden derhen. Kabelbanen koster ca 1900 yen for en returbillet (ca 100 kr). Der er 1 stop midt på, før man kommer til toppen hvor den botaniske haver “starter”. Vi tog den helt til toppen og deroppe ligger en lille kaffebar, hvor jeg fik mig en lækker varm citron lemonade og så er der også noget mad. Maden var ikke særlig dyr, og jeg opdagede at man ku få en lille bøf til samme pris som vi havde givet for vores bento box. Så ved man da det til næste gang.. vi gik rundt og nød de flotte blomster og fantastiske udsigt og derfra kan man gå ned til det midterste stop, via nogle stier, omkring af blomster og planter. Det var en smuk have med både krydderurter, grøntsager, roser, tulipaner og alt mulig andet. Der er et område med hængekøjer, og de var ret behagelige at ligge i.

 

Restauranten som Chris havde reserveret er utrolig populær og man skal reservere i god tid for at få plads. Den ligger midt i centrum af byen, omringet af butikker og andre restauranter. Vi bestilte en menu som indeholdte en forret, salat, suppe, ris, grøntsager og kød. Man vælger sit kød fra en liste over lækkerier. Priserne er selvfølgelig i den høje ende hvis man vil ha rigtig Kobe kød (man ku også vælge kød som ikke var kobe), men i forhold til Danmark er det ikke dyrt. Vi valgte 200 gr ribeye hver, og kokken kom ud med et kæmpe stykke lækkert kød, mums!! Først fik vi forret, suppe og salat, og derefter foregår det sådan at kokken tilbereder kødet og grøntsagerne på en varm grillplade foran én.

Han skar først scener og fedt af bøfferne og lagde det til side. Bøfferne skæres i stykker mens det steges og så serverer han dem 3 – 4 stykker ad gangen på vores tallerken i takt med at vi spiste dem. Der var forskellige grillede grøntsager som tilbehør. Kødet var stegt helt perfekt, og han havde på forhånd spurgt hvordan vi ønskede det. Så vi fik det lige som vi bedst ku li det. Det var helt utroligt mørt og smagte himmelsk. Sikke en forskel man kan smage på dét kød og det man normalt spiser derhjemme. Så hvis man er I japan og i nærheden af Kobe, så skal man helt klart prøve sådan noget her!

Alle de fedt stykker han havde skåret væk i starten, var blevet skåret/hakket i mindre stykket og lå og stegte ligesom bacon. Til sidst stegte han det med noget som lignede bønnespirer og så fik vi det serveret, det smagte godt nok også godt. Til allersidst kom vores hvidløgsris. På menuen kan man opgradere til hvidløgsris og vi fik at vide at det var populært, så det måtte vi da prøve. Det betød åbenbart at kokken stegte hvidløg, små kødstykker og ris sammen, og det fik vi så serveret til sidst. Lidt sjovt at få det til sidst, efter maden, men det var super lækkert.

Vi gav ca 2200 kr i alt for hele menuen for 2 personer, og med 2 glas rødvin hver. Det er jo ikke så tosset endda.

 

Torsdag: gået 26 km.

Vi havde en dag planlagt i Kyoto, da det kun tager ca 15 minutter med hurtigtoget fra Osaka. Vi havde allerede sendt vores bagage til lufthavnen torsdag morgen, da det skulle nå at ankomme til lørdag eftermiddag. Så hvis vi havde tænkt os om, så skulle vi da ha booket en overnatning sidste nat i Kyoto, og derfra ta til Tokyo. Det er lige på vejen fra Osaka til Tokyo. Og nu når vi kun rejser med håndbagage, så havde det været oplagt. Men vi havde jo allerede hotel i Osaka frem til fredag, så vi ville lade det gå til spilde og booke noget i Kyoto også.

Vi hoppede på toget ved 8.30 tiden og havde en hel dag i Kyoto. Først gik turen til de meget populære orange porte som man går igennem, og som ligger i forbindelse med et tempel ( ja, endnu et tempel..) det er ca 45 minutter at gå dertil fra Kyoto station, og da vi kom derhen blev vi (igen) overraskede over mængden af mennesker. Man gik som sild i en tønde gennem de famøse porte, og det gik bare langsomt.. ikke lige til vores tålmodighed. Området bugner med souvenir butikker og mad, men efterhånden har vi set så meget krims-krams her i Japan at det begynder at ligne hinanden. Så man orker ikke rigtigt gå ind i butikkerne længere..

Fra portene bevægede vi os mod imperial palace, og på vejen opdagede vi endnu et tempel (pagoda) og gik ind og kiggede. Det var endnu et område fyldt med mennesker, souvenirs og mad. Mange turister havde japanske kimonoer på, og tog billeder foran de forskellige seværdigheder. Det forklarer alle de butikker vi havde set hvor man kunne leje kimonoer.. så det er måske populært at leje sådan en, gå rundt og den og ta billeder?

Jagten på frokost gik igang, og efter noget søgen fandt vi noget hvor de tog kreditkort (plejer ikke at være et problem). Efter maden gik vi igen på tur, og fandt frem til the imperial palace, eller rettere, parken som den ligger i. For adgang til paladset var lige lukket da vi kom, og der var en kæmpe mur rundt om, så man kunne ikke engang se paladset udefra. Lidt øv. Men altså, ifølge billederne så var det heller ikke så pænt som slottet i Osaka, som vi jo havde set tidligere. Vi satte os på græsset i solen og slappede af i en times tid, på daværende tidspunkt havde vi allerede gået over 20.000 skridt, så vi var lidt trætte i fødderne. Efter en lille pause gik vi mod et marked som lå på vejen mod togstationen, og fandt lige en ølbar på vejen som brygger deres eget øl. Så efter en kold en, så kastede vi os ud i det marked med mange mennesker. Det blev en hurtig tur igennem og så med metro til stationen.

Vi besluttede os for at finde mad på Kyoto station før vores tog hjem, der var mange muligheder. Men suk, også mange mennesker. Det er vildt at det stadig kan overraske mig at der ALTID er kø til mad i det her land..

Fredag skulle vi igen mod Tokyo hvor vi tilbragte det sidste døgn før vi skulle retur mod Danmark.

Det er over 2 år siden vi har været ude at rejse! Som det jo også kan ses på denne rejseblog.. det er længe siden der har været nogle opslag om rejser. I juni 2021 bestilte vi en rejse til Japan, da det har været på vores top 3 i lang tid. Vi bestilte utrolig lang tid inden, og vi var helt overbeviste om at Coronaen ville være forbi og vi uden problemer ville kunne rejse til Japan. Desværre blev det ikke og 6 uger før afrejse var der stadig ikke åbnet for indrejse i Japan, og vi besluttede os for at ombooke. Vi kiggede på SAS for at finde hoved og hale i de her corona & refunderings-regler. Pga coronaen kunne vi anmode om at få en voucher på det fulde beløb. Så var der jo næsten frit valg på alle hylder af de steder som SAS flyver til. Hawaii o g San Francisco blev det til, som I kan læse om her.

SSSS

I lufthavnen i Danmark blev jeg udvalgt til tilfældig ekstra sikkerhes tjek, som blev udført ved gaten inden boarding. Det kan ses ved at der står SSSS på boarding kortet. Det foregik i et separat rum og der blev taget prøver fra alle ens ting som skulle igennem en maskine og lyse grøn. Alt gik heldigvis fint.

Vi skulle skifte i san Francisco og her skulle vi hente bagagen, og tjekke den ind igen. På manden i Danmark lød det til at være rent nemt og der var afsat 2 timer fra vi landede til vi skulle flyve igen. Så vi regnede med at vi havde god tid. Ved ankomst kunne vi godt se at der kun var 1 time til vi skulle boarde næste fly, så allerede der begyndte vi at få stress. Og det blev kun værre..

Første kø vi ramte var ved immigration, og her stod vi selvfølgelig i samme kø som alle andre udlændinge. Der var ikke rigtig nogen kø til os der skulle nå et connecting flight, så vi måtte bare vente og se tiden gå og gå. Da vi endelig kom igennem tolden var der ca 20 minutter til boarding begyndte. Vi skyndte os at tage kufferterne og løbe hen mod næste gate. Vi fik smidt kufferterne ved bag re-check og så kom næste kø til security. For ja, endnu et security check skulle vi igennem. Det havde da været godt a have vidst, for det vand vi havde med fra lufthavnen i kbh, kan jo selvfølgelig ikke komme med igennem her.

Der var igen ikke nogen kø til os der have travlt, men Chris fik spurgte nogle søde mennesker om vi måtte hoppe foran, og det måtte vi heldigvis gerne. Nu kommer de famøse “SSSS-er” igen i spil. For da hun skulle scanne vores pas og boardingkort ved security, så reagerer maskinen på mit boardingkort. Jeg skal endnu engang igennem ekstra tjek. Og det er jo ikke lige hvad man har mest tid til når flyet begynder at boarde om 10 minutter. Chris gik igennem fint og jeg ventede pænt. Jeg fik at vide at jeg enten kunne gå tilbage og få et nyt boardingkort eller vente på en kvinde der kunne visitere mig. Jeg valgte at vente, da jeg ikke vidste hvor langt jeg skulle tilbage for at få et nyt boardingkort. Tiden gik og personalet tog sig god tid. Da jeg endelig kom igennem,  så var det hele turen igen, ligesom i dk. Alt håndbagage blev swipet og testet i maskinen og jeg blev kropsvisiteret. Og så skulle der ellers løbes.. vi løb hele vejen til gaten derfra, og det er ikke nemt med en stor taske og mundmind på. Så mærker man virkelig hvor dårlig form man er i! Vi nåede heldigvis flyet og kom frem til tiden, men sikke en stressende oplvelse. 

SAS

Vores flyvning med SAS havde mad inkluderet og det smagte udemærket. Vi havde købt nogle flasker vand med fra lufthavnen, men det viste sig ikke at være nødvendigt. De kom regelmæssigt rundt med vand som var gratis. Udover det, så hørte der kunne en alkoholfri drikkevare med til hovedmåltidet. Og hvis man skulle have snacks eller alkohol, så skulle man købe det. 

Der var selvfølgelig skærme i alle sæderne med udvalg af film og tv programmer. Vi opdagede som det første at vi jo ikke havde pakket høretelefoner til at sætte i, vi havde kun bluetooth. Heldigvis kom de rundt med gratis høretelefoner. Vi regnede ellers med at de ville koste penge, så det overraskede positivt. 

United airlines

Vores flyvning med United havde ikke mad eller drikke inkluderet, så vi vidste ikke hvad vi skulle forvente. Vi havde en pose nødder med fra Danmark og vi havde jo ikke nået at købe nogle snacks i lufthavnen. Noget vigtigt at vide om United er at man kun kan betale med kreditkort hvis man skal købe noget ombord og det kreditkort skal være registreret på forhånd. Det blev sagt over højtalerne da vi havde sat os i flyet, så der måtte vi ind på deres hjemmeside eller app’en og registre et kort. Det var ikke så ligetil og jeg ved ikke om vi fik gjort det rigtigt. Vi opgav at købe noget, og de kom med gratis vand /sodavand eller juice samt en lille mini pose snacks. Udover det, så spiste vi vores peanuts og ellers bare sov det meste at turen. 

Vive hotel waikiki

Vi boede på et lille botique hotel centralt i Waikiki. Der er ikke nogle hoteller som er decideret billige, men vi fik en gratis nat da vi bookede direkte på deres egen side, så det endte på ca 1000 kr per nat. Hotellet er i gå afstand til stranden, og omkringet af mad og shopping. Vi havde skrevet til hotellet at vi gerne ville have et værelse på en lav etage, da jeg jo ikke kan li at tage elevatoren. Der fik vi, og det viste sig at være 7. Etage. Alle etager under 7, er åbenbart parkering. Så er jeg da glad for at vi skrev, for ellers ved jeg da ikke hvor højt oppe vi var endt. Der er til synladende 21 etager. I receptionen kan man låne håndklæder til stranden, liggestole, måtter og Boogie boards. Alt sammen til at ta med til stranden, der er nemlig ingen pool på hotellet. Inkluderet i prisen er morgenmad, som ikke er wow, men det er ok og det er bare så dejligt ikkle at skulle ud og finde mad hver morgen. Buffeten består af æg, bacon, croissant, toastbrød og en masse forskellige frugt. I stueetagen hvor morgenmaden finder sted, er en masse sofaer og brætspil man kan hygge sig med. Der er altid te og kaffe fremme man kan tage gratis. Og der er en vanddispenser hvor man kan tage vand, det var virkelig dejligt! 

Rundt i og omkring Waikiki

Første dag i Waikiki skulle vi selvfølgelig rundt og se byen or området. Traditionen tro gik vi bare afsted uden et mål og endte med at gå nærmest hele dagen. Ikke så langt fra byen ligger Diamond Head hvor man kan vandre op til et udkigspunkt. Det besluttede vi os for at gøre 🙂 Vi havde allerede gået mange kilometer for at komme derhen, så jeg var ret færdig allerede inden vi kom til bjerget. Oveni det var det omkring 30 grader og vi havde ikke ligefrem taget tøjet eller skoene på til en bjergbestigning, men op skulle vi. Man betaler 5$ per person for indgang til vandreruten, men det ku man nok nemt ha sluppet udenom, da det bare er en dame som sidder ved stien. Hvis man var gået lidt rundt om, så ku man nemt være gået forbi uden at pasere hende. Der var virkelig mange mennesker på en meget smal sti, og man skal lige kigge ned og holde øje med at man ikke snubler over de mange ujævenheder. Da vi endelig kom til toppen var det en mega flot udsigt byen. Området som Diamond head ligger i er ret dødt, det vil sige at det vælter ikke ligefrem med restauranter eller butikker. Gåturen hjem gik gennem en masse lokalområder / “villaveje”.

 

 

                                  

Waikiki er en lille storby med høje bygninger, dyre hoteller, luksusbutikker, palmer og lækker sandstrand. Stranden er proppet med solsenge, parasoller og mennesker. I vandet er der massere af mennesker og surfbrædder. Shoppinggaden er som at være i enhver anden Amerikansk by, men dog med en hel del souvenir butikker. Der er mange af de amerikanske mærker og i den ene ende er der alle de dyre mærkevarer. Der findes en del shoppingcentre, som er under åben himmel, men i flere etager. Man kan sagtens få en dag til at gå med shopping og solbadning på stranden.

Vores næstsidste dag, om lørdagen, var der gadefest i byen. Så blev “hovedgaden” lukket for biler og der blev stillet telte op på gaden. Her var musik og der var et stort udvalg af mad, souvenirs og lokale “godter”. Jeg fik blandt andet købt noget te som er produceret på en af de andre øer, de var netop fløjet ind for at deltage i gadefesten. Der var alverdens forskellig lækker te.

 

             

Billeje og parkering i Waikiki

Vi ville gerne leje en bil så vi kunne komme ud og se noget mere af øen. I Waikiki kostede alle biler min.150$ per dag. Hvis man tager et stykke udenfor byen er det billigere. Chris fandt et sted ca en time med bus udenfor Waikiki, hvor vi ku leje en bil til 70$ per dag. Så det gjorde vi selvfølgelig. Det var en nem tur med 2 busser. En busbillet koster 2,75$ Per tur, uanset hvor langt du kører med bussen. Du betaler Bare igen hvis du skifter bus. Det er altid sjovt at komme ud med lokal transport, for så ser man noget andet end turistområderne.

Dag 1 i bilen – vestsiden. 

Nu når vi havde en bil, så skulle vi bare se så meget som muligt. Vi havde faktisk ikke rigtig nogen plan for første dag, men Chris havde udset sig nogle ting på google maps, og så tog vi bare et stop ad gangen og fandt ud af bagefter hvor vi så skulle videre til. Vi endte med at køre hele dagen og var hjemme ved 20 tiden om aftenen, så vi var ret trætte. Her et udpluk af hvad vi oplevede på vestsiden af øen, vi kørte langs kysten.

Kaffeplantage – green World farms

Chris er jo ret glad for kaffe, så første stop på vejen var en lille kaffeplantage. Jeg er ret sikker på at de må have en separat plantage et andet sted, hvor bønnerne bliver groet, for ved selve butikken er der kun en lillebitte “have” med nogle kaffetræer, nok mest for at turister kan tage billeder. Det var faktisk bare en lille bitte butik med en helt masse kaffe og gratis smagsprøver. Jeg ved ikke om kaffen er god eller ej, da jeg jo ikke selv drikker det.

Dole ananas plantage 

Næste stop, og kun et par minutters kørsel fra kaffeplantagen var Dole Ananas plantage. Der var en kæmpe butik med alverdens slik, madvarer, drikkevarer og skønhedsprodukter med ananas. Man kan betale for at tage et tog rundt på plantagen eller gå rundt i deres have. Det gad vi ikke bruge penge på, så vi kiggede bare rundt i det gratis område. Det var lige når man kommer ind, men man kan se lidt forskellige ananas gro og der er nogle skilte med viden om ananas.

Old sugar mill & wsialua coffee

Chris havde fundet et sjovt lille sted ved North Shore hvor der lå en gammel sukkermølle og et kaffested. Den gamle sukkermølle laver nu sæbe og kaffestedet består af en stor souvenir butik og så har de en lille egen kaffe”platage”.  

 

 

Laniakea beach

Denne strand er kendt for blandt andet skilpadder, og da vi var der var der alt for høje bølger til at man kunne bade.

Tilgengæld var der en hel flok af mennesker samlet i den ene ende og vi fandt ud af at det var fordi der var nogle skildpadder der svømmede rundt i vandkanten.

Så fik vi da også set lidt skildpadder på Hawaii. Det var utrolig svært at få et godt billede af dem, da bølgerne skubbede dem frem og tilbage.

Waimea valley

Vi ankom kort tid før lukketid til denne park, hvilket faktisk var lidt ærgerligt. Det kostede 25 $ at komme ind i parken, og man kunne sikkert nemt have brugt flere timer derinde.

Vi valgte ikke at bruge pengene, da vi kun havde knap en time til at gå rundt. Men der skulle efter sigende være et fint vandfald at se og der er flere vandre ruter rundt. Af hvad vi kunne se udefra, lignede det lidt en regnskov.

Sharks cove 

Denne her lille strand skulle være et kendt sted til f.eks snorkling. Det var et fint lille sted, men jeg kunne ikke rigtig se hvor folk snokler henne.

Waikele premium Outlet 

Jeg er jo altid glad for at shoppe, og nu når vi havde en bil havde jeg udset mig et outlet shopping område som lå på vejen hjem.

De fleste butikker havde lukket da vi kom, men vi fik da kigget kort i nogle enkelte butikker.

 

Dag 2 – østsiden 

Anden dag stod på endnu flere oplevelser og denne gang på østsiden af øen.

 

Luhumahu falls, Likeke falls & Pali Lookout

Vi kunne se at der lå et vandfald på vejen, der var faktisk 2. Vi satte google maps til Luhumahu falls, men da den sagde at vi skulle dreje, var der intet sted at dreje. Så vi valgte at køre efter den næste, som var Likeke falls. Det skulle efter sigende være tæt på Pali Lookout og når man læse på google, skulle det være muligt at gå fra Pali Lookout til Kikeke falls. Vi kørte til Pali Lookout og betalte 8 $ for parkering. Vi nød den flotte udsigt, men der var ingen steder at gå til vandfaldet herfra. Der var en lille vej som var lukket af, og vi kom frem til at det må have været den vej man kunne have gået til vandfaldet. Der var ingen måde at køre til vandfaldet, så vi opgav igen og gad ikke bruge mere tid på at lede.

Kaneohe beach park 

Næste stop skulle være et sted hvor vi kunne spise mad og nyde det gode vejr, så vi satte kurs mod Kaneohe bearch park, da jeg troede det var en stor strandpark. Desværre viste det sig at der var ingenting – det var en lille bitte strand, hvor der ingen mennesker var. Det lå ved et boligområde, så det er nok mest brugt af lokale. Der var heller ingen steder at købe mad eller noget som helst. Så vi valgte at køre efter et andet sted hvor vi kunne købe mad. Vi så at der var et område med mad ikke så langt derfra, så der satte vi kursen mod.  

På vejen kørte vi langs kysten hvor der lå de flotteste huse lige ud til vandet. Der ville det godt nok være lækkert at bo! 

Windward mall

Vores jagt på mad bragte os til Windward mall hvor der lå forskellige mad steder. Imens vi ventede på maden, kunne jeg lige nå at kigge lidt i butikker i 15 minutters tid.

Jeg kunne sagtens have brugt flere timer på at kigge i butikker, men vi skulle jo afsted og finde et lækkert sted i solen og nyde maden.

He’eia state park

Så fandt vi endelig et dejligt sted at spise frokost. Det er en lille park ud til kysten, hvor vi kunne sidde og nyde maden med udsigt over vandet.

Kualoha ranch 

Inden vores rejse fik vi tips fra forskellige mennesker om hvad vi skulle opleve på Hawaii, og Kualoha Ranch var én af dem. Det er et kæmpe område, med skøn natur hvor en helt masse film og tv-serier er blevet optaget. Stedet er især kendt fordi noget af Jurassic park filmene er optaget der. Det er ikke rigtig muligt at komme rundt og se stedet uden at være med på en tur, så vi bookede en hollywood-movie tur, som var 90 minutter. Man kørte rundt i en åben bus og guiden/chaufføren fortæller om alle de film som er blevet optaget forskellige steder man kører forbi. Ofte er det bare en grøn græsplæne, hvor der står et skilt om at en eller anden film er blevet optaget her, og altså, man skal nok ha lidt fantasi og utrolig god hukommelse for at kunne se om det virkelig passer 😉

                

             

 

Pounders restaurant 

Til aftensmad havde Chris fundet et sted hvor man kunne få mango pizza, som skulle være utroligt lækkert. Restauranten lå inde i Polynesian cultural center som er et område med restauranter og butikker. Her findes også et stort område inde “bagved” hvor man skal have billet for at komme ind. Her kan man deltage i en luao eller se et hawaii-show. Vi nøjedes med at kigge lidt i butikker og spise lækker pizza.

 

Pearl Harbour memorial site 

Efter vi havde afleveret vores bil et godt stykke udenfor byen, tog vi bussen ned til Pearl Harbour Memorial Site, som lå på vejen hjem. Jeg er jo ikke så skarp på verdenshistorie, så jeg må indrømme at jeg ikke kendte til detaljerne i Pearl Habour historien – men det gjorde jeg da vi gik derfra.

Vær lige obs på at du kun må tage en lille taske med ind på størrelse med en A5 side, og vi havde begge lidt større tasker med. De skulle tjekkes ind i en skurvogn udenfor indhegningen og det skulle man selvfølgelig betale for. Jeg havde jo brug for medicin, telefon, osv, og de havde ikke nogen lille pose eller noget til det. Så jeg gik rundt med de fleste ting i hænderne og lommerne. Det var sgu lidt tossset, jeg havde jo nærmest taget alt indholdet ud af tasken for at gå rundt med det i hænderne. Så det ville være godt at ha vidst på forhånd.

Det er gratis at komme ind, men der er flere udstillinger og dele som man kan se ved betaling. Vi valgte ikke at bruge penge på de områder der kostede penge, så vi gik bare rundt i den gratis del. Her kunne man se en masse mindesten og der var lavet en rigtig flot tidslinje indenfor, hvor man kunne se hele historien kronologisk. Bestemt et besøg værd!

 

 Snorkel tur

Vi har begge drømt om at snorkle med skildpadder, så selvfølgelig skulle vi ud på en snorkel tur mens vi var her på Hawaii.

Vi fandt en bådtur som sejlede direkte fra stranden i waikiki, hvilket var helt perfekt. Turen sejlede kl. 10.30 og man skulle tjekke ind senest Kl 10, så vi kom i god tid. Nøj hvor jeg glædede mig. Da vi kom ombord på båden kl. 10 sad vi bare og ventede i bagende sol – der var stort set ingen skygge, så det blev ret varmt. Det var ca 15 minutter at sejle ud til stedet hvor skildpadderne normal er.

Jeg var blevet lidt søsyg på turen derud og havde det ærlig talt ikke særlig godt. Vi fik at vide at vi havde ca 1 time herude, og man skulle holde sig tæt på båden. Der var 3 andre både derude også, så mange folk i vandet på udkig efter skildpadder. Da kom i vandet skulle jeg lige vende mig til at trække vejret gennem snorklen og samtidig var der ret mange bølger, så jeg forblev søsyg selv i vandet. Mine briller duggede til, så jeg gik på båden igen for at afdugge dem, og få et glas vand, for jeg havde det ikke særlig godt.

Da jeg kom i vandet igen hvor Chris stadig var, så prøvede vi at svømme lidt rundt til hvor de andre folk var, for at se om vi kunne se skildpadder. Men sigtbarheden var ikke særlig god jeg så ikke nogle skildpadder. Måske en enkelt, men jeg er ikke sikker på at det var en skildpadde. Vi fik at vide at der kun var 10 minutter tilbage, shit tiden var gået hurtigt og jeg følte slet ikke jeg havde set noget. Oppe på båden igen kastede jeg op næsten lige da vi var begyndt at sejle, så det var ikke verdens bedste tur. Øv, jeg havde glædet mig så meget og så blev det hele bare lidt træls pga søsyge og bølger. 

 

*Sponsoreret indhold*

Livet med en hund betyder at vi ikke får rejst særlig meget udenlands længere. Men det gør ikke noget når man har 38 kgs kærlighed herhjemme 🙂 Jeg besluttede at Trøffel skulle have et hundehus, så jeg fandt et brugt et på nettet som passede perfekt ind. Det var gult med et rødt tag. præcis lige som alle husene her på vejen hvor vi bor.

For at gøre hundehuset endnu mere perfekt, fik jeg en veninde til at hjælpe med at male en pote på huset. Og så fik jeg lavet et personligt skilt hos SkiltDirect (www.skiltdirect.dk) med et billede af skønheden. SkiltDirect kan varmt anbefales! Der er mange muligheder for farver og former og jeg kunne selv bestemme hvordan skiltet skulle se ud.

Skiltet er netop ankommet og det passer perfekt på huset!

 

*Sponsoreret indhold*

Jeg er så heldig at jeg har modtaget en hængekøje fra Tropilex!

Den kommer til at passe rigtig fint ind i vores have, jeg mangler bare lige en have og et stativ til at hænge den på. Vi overtager huset i November, men det er jo nok først i foråret vi begynder at tænke på at anlægge og indrette haven. Men jeg er jo ikke den mest tålmodige person, så da jeg modtog hængekøjen måtte jeg jo åbne pakken med det samme 🙂

Det er rigtig lækker kvalitet og jeg kan læse mig til at det er håndlavet, så jeg glæder mig rigtig meget til at ligge og chille i den til sommer. Jeg kendte ikke til Tropilex, men der er nogle rigtig flotte hængekøjer på deres hjemmeside.

Læs mere eller køb her:

https://www.tropilex.com/dk/

https://www.haengekojebutik.dk/

Det var svært at vælge på deres hjemmside mellem alle de mange pæne designs, men jeg endte med at vælge farven som hedder “Blueberry”- som er en masse forskellige farver som minder om sommer og sol – det giver mig helt lyst til at lave en mojito.

Det var lidt svært at tage gode billeder uden at kunne lægge mig i hængekøjen, men jeg har forsøgt mig lidt og håber det giver en ide om produktet. Så snart jeg får den op at hænge, så bliver billederne opdateret.

Vi har jo kun et enkelt træ i vores have, så der kan den desværre ikke hænge. Så enten skal vi sætte nogle stolper ned i jorden hvor hængekøjen kan være, men så er der jo lige den ulempe at jeg ikke kan flytte rundt på den alt efter om jeg ønsker sol eller skygge. Så måske vi ender med et stativ, så kan jeg flytte rundt på hængekøjen som jeg ønsker, alt efter hvor solen er.

 

Man drømmer sig en strand i caribien når man ligger her.. mangler bare noget sol og en paraply-drink.

og Bob har godkendt hængekøjen. Er dog ikke sikker på hvor glad han er for ikke at have alle poterne på gulvet 🙂