
Oahu, Hawaii
Det er over 2 år siden vi har været ude at rejse! Som det jo også kan ses på denne rejseblog.. det er længe siden der har været nogle opslag om rejser. I juni 2021 bestilte vi en rejse til Japan, da det har været på vores top 3 i lang tid. Vi bestilte utrolig lang tid inden, og vi var helt overbeviste om at Coronaen ville være forbi og vi uden problemer ville kunne rejse til Japan. Desværre blev det ikke og 6 uger før afrejse var der stadig ikke åbnet for indrejse i Japan, og vi besluttede os for at ombooke. Vi kiggede på SAS for at finde hoved og hale i de her corona & refunderings-regler. Pga coronaen kunne vi anmode om at få en voucher på det fulde beløb. Så var der jo næsten frit valg på alle hylder af de steder som SAS flyver til. Hawaii o g San Francisco blev det til, som I kan læse om her.
SSSS
I lufthavnen i Danmark blev jeg udvalgt til tilfældig ekstra sikkerhes tjek, som blev udført ved gaten inden boarding. Det kan ses ved at der står SSSS på boarding kortet. Det foregik i et separat rum og der blev taget prøver fra alle ens ting som skulle igennem en maskine og lyse grøn. Alt gik heldigvis fint.
Vi skulle skifte i san Francisco og her skulle vi hente bagagen, og tjekke den ind igen. På manden i Danmark lød det til at være rent nemt og der var afsat 2 timer fra vi landede til vi skulle flyve igen. Så vi regnede med at vi havde god tid. Ved ankomst kunne vi godt se at der kun var 1 time til vi skulle boarde næste fly, så allerede der begyndte vi at få stress. Og det blev kun værre..
Første kø vi ramte var ved immigration, og her stod vi selvfølgelig i samme kø som alle andre udlændinge. Der var ikke rigtig nogen kø til os der skulle nå et connecting flight, så vi måtte bare vente og se tiden gå og gå. Da vi endelig kom igennem tolden var der ca 20 minutter til boarding begyndte. Vi skyndte os at tage kufferterne og løbe hen mod næste gate. Vi fik smidt kufferterne ved bag re-check og så kom næste kø til security. For ja, endnu et security check skulle vi igennem. Det havde da været godt a have vidst, for det vand vi havde med fra lufthavnen i kbh, kan jo selvfølgelig ikke komme med igennem her.
Der var igen ikke nogen kø til os der have travlt, men Chris fik spurgte nogle søde mennesker om vi måtte hoppe foran, og det måtte vi heldigvis gerne. Nu kommer de famøse “SSSS-er” igen i spil. For da hun skulle scanne vores pas og boardingkort ved security, så reagerer maskinen på mit boardingkort. Jeg skal endnu engang igennem ekstra tjek. Og det er jo ikke lige hvad man har mest tid til når flyet begynder at boarde om 10 minutter. Chris gik igennem fint og jeg ventede pænt. Jeg fik at vide at jeg enten kunne gå tilbage og få et nyt boardingkort eller vente på en kvinde der kunne visitere mig. Jeg valgte at vente, da jeg ikke vidste hvor langt jeg skulle tilbage for at få et nyt boardingkort. Tiden gik og personalet tog sig god tid. Da jeg endelig kom igennem, så var det hele turen igen, ligesom i dk. Alt håndbagage blev swipet og testet i maskinen og jeg blev kropsvisiteret. Og så skulle der ellers løbes.. vi løb hele vejen til gaten derfra, og det er ikke nemt med en stor taske og mundmind på. Så mærker man virkelig hvor dårlig form man er i! Vi nåede heldigvis flyet og kom frem til tiden, men sikke en stressende oplvelse.
SAS
Vores flyvning med SAS havde mad inkluderet og det smagte udemærket. Vi havde købt nogle flasker vand med fra lufthavnen, men det viste sig ikke at være nødvendigt. De kom regelmæssigt rundt med vand som var gratis. Udover det, så hørte der kunne en alkoholfri drikkevare med til hovedmåltidet. Og hvis man skulle have snacks eller alkohol, så skulle man købe det.
Der var selvfølgelig skærme i alle sæderne med udvalg af film og tv programmer. Vi opdagede som det første at vi jo ikke havde pakket høretelefoner til at sætte i, vi havde kun bluetooth. Heldigvis kom de rundt med gratis høretelefoner. Vi regnede ellers med at de ville koste penge, så det overraskede positivt.
United airlines
Vores flyvning med United havde ikke mad eller drikke inkluderet, så vi vidste ikke hvad vi skulle forvente. Vi havde en pose nødder med fra Danmark og vi havde jo ikke nået at købe nogle snacks i lufthavnen. Noget vigtigt at vide om United er at man kun kan betale med kreditkort hvis man skal købe noget ombord og det kreditkort skal være registreret på forhånd. Det blev sagt over højtalerne da vi havde sat os i flyet, så der måtte vi ind på deres hjemmeside eller app’en og registre et kort. Det var ikke så ligetil og jeg ved ikke om vi fik gjort det rigtigt. Vi opgav at købe noget, og de kom med gratis vand /sodavand eller juice samt en lille mini pose snacks. Udover det, så spiste vi vores peanuts og ellers bare sov det meste at turen.
Vive hotel waikiki
Vi boede på et lille botique hotel centralt i Waikiki. Der er ikke nogle hoteller som er decideret billige, men vi fik en gratis nat da vi bookede direkte på deres egen side, så det endte på ca 1000 kr per nat. Hotellet er i gå afstand til stranden, og omkringet af mad og shopping. Vi havde skrevet til hotellet at vi gerne ville have et værelse på en lav etage, da jeg jo ikke kan li at tage elevatoren. Der fik vi, og det viste sig at være 7. Etage. Alle etager under 7, er åbenbart parkering. Så er jeg da glad for at vi skrev, for ellers ved jeg da ikke hvor højt oppe vi var endt. Der er til synladende 21 etager. I receptionen kan man låne håndklæder til stranden, liggestole, måtter og Boogie boards. Alt sammen til at ta med til stranden, der er nemlig ingen pool på hotellet. Inkluderet i prisen er morgenmad, som ikke er wow, men det er ok og det er bare så dejligt ikkle at skulle ud og finde mad hver morgen. Buffeten består af æg, bacon, croissant, toastbrød og en masse forskellige frugt. I stueetagen hvor morgenmaden finder sted, er en masse sofaer og brætspil man kan hygge sig med. Der er altid te og kaffe fremme man kan tage gratis. Og der er en vanddispenser hvor man kan tage vand, det var virkelig dejligt!
Rundt i og omkring Waikiki
Første dag i Waikiki skulle vi selvfølgelig rundt og se byen or området. Traditionen tro gik vi bare afsted uden et mål og endte med at gå nærmest hele dagen. Ikke så langt fra byen ligger Diamond Head hvor man kan vandre op til et udkigspunkt. Det besluttede vi os for at gøre 🙂 Vi havde allerede gået mange kilometer for at komme derhen, så jeg var ret færdig allerede inden vi kom til bjerget. Oveni det var det omkring 30 grader og vi havde ikke ligefrem taget tøjet eller skoene på til en bjergbestigning, men op skulle vi. Man betaler 5$ per person for indgang til vandreruten, men det ku man nok nemt ha sluppet udenom, da det bare er en dame som sidder ved stien. Hvis man var gået lidt rundt om, så ku man nemt være gået forbi uden at pasere hende. Der var virkelig mange mennesker på en meget smal sti, og man skal lige kigge ned og holde øje med at man ikke snubler over de mange ujævenheder. Da vi endelig kom til toppen var det en mega flot udsigt byen. Området som Diamond head ligger i er ret dødt, det vil sige at det vælter ikke ligefrem med restauranter eller butikker. Gåturen hjem gik gennem en masse lokalområder / “villaveje”.
Waikiki er en lille storby med høje bygninger, dyre hoteller, luksusbutikker, palmer og lækker sandstrand. Stranden er proppet med solsenge, parasoller og mennesker. I vandet er der massere af mennesker og surfbrædder. Shoppinggaden er som at være i enhver anden Amerikansk by, men dog med en hel del souvenir butikker. Der er mange af de amerikanske mærker og i den ene ende er der alle de dyre mærkevarer. Der findes en del shoppingcentre, som er under åben himmel, men i flere etager. Man kan sagtens få en dag til at gå med shopping og solbadning på stranden.
Vores næstsidste dag, om lørdagen, var der gadefest i byen. Så blev “hovedgaden” lukket for biler og der blev stillet telte op på gaden. Her var musik og der var et stort udvalg af mad, souvenirs og lokale “godter”. Jeg fik blandt andet købt noget te som er produceret på en af de andre øer, de var netop fløjet ind for at deltage i gadefesten. Der var alverdens forskellig lækker te.
Billeje og parkering i Waikiki
Vi ville gerne leje en bil så vi kunne komme ud og se noget mere af øen. I Waikiki kostede alle biler min.150$ per dag. Hvis man tager et stykke udenfor byen er det billigere. Chris fandt et sted ca en time med bus udenfor Waikiki, hvor vi ku leje en bil til 70$ per dag. Så det gjorde vi selvfølgelig. Det var en nem tur med 2 busser. En busbillet koster 2,75$ Per tur, uanset hvor langt du kører med bussen. Du betaler Bare igen hvis du skifter bus. Det er altid sjovt at komme ud med lokal transport, for så ser man noget andet end turistområderne.
Dag 1 i bilen – vestsiden.
Nu når vi havde en bil, så skulle vi bare se så meget som muligt. Vi havde faktisk ikke rigtig nogen plan for første dag, men Chris havde udset sig nogle ting på google maps, og så tog vi bare et stop ad gangen og fandt ud af bagefter hvor vi så skulle videre til. Vi endte med at køre hele dagen og var hjemme ved 20 tiden om aftenen, så vi var ret trætte. Her et udpluk af hvad vi oplevede på vestsiden af øen, vi kørte langs kysten.
Kaffeplantage – green World farms
Chris er jo ret glad for kaffe, så første stop på vejen var en lille kaffeplantage. Jeg er ret sikker på at de må have en separat plantage et andet sted, hvor bønnerne bliver groet, for ved selve butikken er der kun en lillebitte “have” med nogle kaffetræer, nok mest for at turister kan tage billeder. Det var faktisk bare en lille bitte butik med en helt masse kaffe og gratis smagsprøver. Jeg ved ikke om kaffen er god eller ej, da jeg jo ikke selv drikker det.
Dole ananas plantage
Næste stop, og kun et par minutters kørsel fra kaffeplantagen var Dole Ananas plantage. Der var en kæmpe butik med alverdens slik, madvarer, drikkevarer og skønhedsprodukter med ananas. Man kan betale for at tage et tog rundt på plantagen eller gå rundt i deres have. Det gad vi ikke bruge penge på, så vi kiggede bare rundt i det gratis område. Det var lige når man kommer ind, men man kan se lidt forskellige ananas gro og der er nogle skilte med viden om ananas.
Old sugar mill & wsialua coffee
Chris havde fundet et sjovt lille sted ved North Shore hvor der lå en gammel sukkermølle og et kaffested. Den gamle sukkermølle laver nu sæbe og kaffestedet består af en stor souvenir butik og så har de en lille egen kaffe”platage”.
Laniakea beach
Denne strand er kendt for blandt andet skilpadder, og da vi var der var der alt for høje bølger til at man kunne bade.
Tilgengæld var der en hel flok af mennesker samlet i den ene ende og vi fandt ud af at det var fordi der var nogle skildpadder der svømmede rundt i vandkanten.
Så fik vi da også set lidt skildpadder på Hawaii. Det var utrolig svært at få et godt billede af dem, da bølgerne skubbede dem frem og tilbage.
Waimea valley
Vi ankom kort tid før lukketid til denne park, hvilket faktisk var lidt ærgerligt. Det kostede 25 $ at komme ind i parken, og man kunne sikkert nemt have brugt flere timer derinde.
Vi valgte ikke at bruge pengene, da vi kun havde knap en time til at gå rundt. Men der skulle efter sigende være et fint vandfald at se og der er flere vandre ruter rundt. Af hvad vi kunne se udefra, lignede det lidt en regnskov.
Sharks cove
Denne her lille strand skulle være et kendt sted til f.eks snorkling. Det var et fint lille sted, men jeg kunne ikke rigtig se hvor folk snokler henne.
Waikele premium Outlet
Jeg er jo altid glad for at shoppe, og nu når vi havde en bil havde jeg udset mig et outlet shopping område som lå på vejen hjem.
De fleste butikker havde lukket da vi kom, men vi fik da kigget kort i nogle enkelte butikker.
Dag 2 – østsiden
Anden dag stod på endnu flere oplevelser og denne gang på østsiden af øen.
Luhumahu falls, Likeke falls & Pali Lookout
Vi kunne se at der lå et vandfald på vejen, der var faktisk 2. Vi satte google maps til Luhumahu falls, men da den sagde at vi skulle dreje, var der intet sted at dreje. Så vi valgte at køre efter den næste, som var Likeke falls. Det skulle efter sigende være tæt på Pali Lookout og når man læse på google, skulle det være muligt at gå fra Pali Lookout til Kikeke falls. Vi kørte til Pali Lookout og betalte 8 $ for parkering. Vi nød den flotte udsigt, men der var ingen steder at gå til vandfaldet herfra. Der var en lille vej som var lukket af, og vi kom frem til at det må have været den vej man kunne have gået til vandfaldet. Der var ingen måde at køre til vandfaldet, så vi opgav igen og gad ikke bruge mere tid på at lede.
Kaneohe beach park
Næste stop skulle være et sted hvor vi kunne spise mad og nyde det gode vejr, så vi satte kurs mod Kaneohe bearch park, da jeg troede det var en stor strandpark. Desværre viste det sig at der var ingenting – det var en lille bitte strand, hvor der ingen mennesker var. Det lå ved et boligområde, så det er nok mest brugt af lokale. Der var heller ingen steder at købe mad eller noget som helst. Så vi valgte at køre efter et andet sted hvor vi kunne købe mad. Vi så at der var et område med mad ikke så langt derfra, så der satte vi kursen mod.
På vejen kørte vi langs kysten hvor der lå de flotteste huse lige ud til vandet. Der ville det godt nok være lækkert at bo!
Windward mall
Vores jagt på mad bragte os til Windward mall hvor der lå forskellige mad steder. Imens vi ventede på maden, kunne jeg lige nå at kigge lidt i butikker i 15 minutters tid.
Jeg kunne sagtens have brugt flere timer på at kigge i butikker, men vi skulle jo afsted og finde et lækkert sted i solen og nyde maden.
He’eia state park
Så fandt vi endelig et dejligt sted at spise frokost. Det er en lille park ud til kysten, hvor vi kunne sidde og nyde maden med udsigt over vandet.
Kualoha ranch
Inden vores rejse fik vi tips fra forskellige mennesker om hvad vi skulle opleve på Hawaii, og Kualoha Ranch var én af dem. Det er et kæmpe område, med skøn natur hvor en helt masse film og tv-serier er blevet optaget. Stedet er især kendt fordi noget af Jurassic park filmene er optaget der. Det er ikke rigtig muligt at komme rundt og se stedet uden at være med på en tur, så vi bookede en hollywood-movie tur, som var 90 minutter. Man kørte rundt i en åben bus og guiden/chaufføren fortæller om alle de film som er blevet optaget forskellige steder man kører forbi. Ofte er det bare en grøn græsplæne, hvor der står et skilt om at en eller anden film er blevet optaget her, og altså, man skal nok ha lidt fantasi og utrolig god hukommelse for at kunne se om det virkelig passer 😉
Pounders restaurant
Til aftensmad havde Chris fundet et sted hvor man kunne få mango pizza, som skulle være utroligt lækkert. Restauranten lå inde i Polynesian cultural center som er et område med restauranter og butikker. Her findes også et stort område inde “bagved” hvor man skal have billet for at komme ind. Her kan man deltage i en luao eller se et hawaii-show. Vi nøjedes med at kigge lidt i butikker og spise lækker pizza.
Pearl Harbour memorial site
Efter vi havde afleveret vores bil et godt stykke udenfor byen, tog vi bussen ned til Pearl Harbour Memorial Site, som lå på vejen hjem. Jeg er jo ikke så skarp på verdenshistorie, så jeg må indrømme at jeg ikke kendte til detaljerne i Pearl Habour historien – men det gjorde jeg da vi gik derfra.
Vær lige obs på at du kun må tage en lille taske med ind på størrelse med en A5 side, og vi havde begge lidt større tasker med. De skulle tjekkes ind i en skurvogn udenfor indhegningen og det skulle man selvfølgelig betale for. Jeg havde jo brug for medicin, telefon, osv, og de havde ikke nogen lille pose eller noget til det. Så jeg gik rundt med de fleste ting i hænderne og lommerne. Det var sgu lidt tossset, jeg havde jo nærmest taget alt indholdet ud af tasken for at gå rundt med det i hænderne. Så det ville være godt at ha vidst på forhånd.
Det er gratis at komme ind, men der er flere udstillinger og dele som man kan se ved betaling. Vi valgte ikke at bruge penge på de områder der kostede penge, så vi gik bare rundt i den gratis del. Her kunne man se en masse mindesten og der var lavet en rigtig flot tidslinje indenfor, hvor man kunne se hele historien kronologisk. Bestemt et besøg værd!
Snorkel tur
Vi har begge drømt om at snorkle med skildpadder, så selvfølgelig skulle vi ud på en snorkel tur mens vi var her på Hawaii.
Vi fandt en bådtur som sejlede direkte fra stranden i waikiki, hvilket var helt perfekt. Turen sejlede kl. 10.30 og man skulle tjekke ind senest Kl 10, så vi kom i god tid. Nøj hvor jeg glædede mig. Da vi kom ombord på båden kl. 10 sad vi bare og ventede i bagende sol – der var stort set ingen skygge, så det blev ret varmt. Det var ca 15 minutter at sejle ud til stedet hvor skildpadderne normal er.
Jeg var blevet lidt søsyg på turen derud og havde det ærlig talt ikke særlig godt. Vi fik at vide at vi havde ca 1 time herude, og man skulle holde sig tæt på båden. Der var 3 andre både derude også, så mange folk i vandet på udkig efter skildpadder. Da kom i vandet skulle jeg lige vende mig til at trække vejret gennem snorklen og samtidig var der ret mange bølger, så jeg forblev søsyg selv i vandet. Mine briller duggede til, så jeg gik på båden igen for at afdugge dem, og få et glas vand, for jeg havde det ikke særlig godt.
Da jeg kom i vandet igen hvor Chris stadig var, så prøvede vi at svømme lidt rundt til hvor de andre folk var, for at se om vi kunne se skildpadder. Men sigtbarheden var ikke særlig god jeg så ikke nogle skildpadder. Måske en enkelt, men jeg er ikke sikker på at det var en skildpadde. Vi fik at vide at der kun var 10 minutter tilbage, shit tiden var gået hurtigt og jeg følte slet ikke jeg havde set noget. Oppe på båden igen kastede jeg op næsten lige da vi var begyndt at sejle, så det var ikke verdens bedste tur. Øv, jeg havde glædet mig så meget og så blev det hele bare lidt træls pga søsyge og bølger.