Hoi An var nok min yndligsby af de steder vi besøgte i Vietnam. En utrolig populær by som er på UNESCOs liste. Den er kendt for sine lanterner alle steder og om aftenen er floden og gaderne lyst op af lanterner og lys, det er så smukt. Det mest populære område er den gamle bydel, hvor der ikke er adgang for knallerter og biler. Der er til gengæld tæt pakket af turister, og cykel taxaer. Bydelen består af en masse små hyggelige gader med restauranter og butikker på begge sider. Her kan man sagtens bruge timer på at gå og kigge, selvom mange af butikkerne sælger det samme: souvenirs, tøj, kaffe, mm. Der er en flod som løber igennem dem gamle bydel hvor man kan sejle i små både, og der er flere broer som krydser floden, altid tæt pakket af turister som vil tage billeder. Der er helt klart flottest om aftenen hvor man kan se de mange lysende lanterner og lamper som pynter gadebilledet.I den gamle bydel findes også nogle templer og andre historiske sites man kan besøge, men de kræver en indgangsbillet. Vi følte vi havde set nok af sådan noget allerede, så det gad vi ikke bruge tid og penge på.

Priserne for mad og drikke (og sikkert også souvenirs) er heftigt skruet op i den gamle bydel. Vi gik fra at kunne få en Hapy Hour øl til 7.000 dong i Ninh Binh til et happy hour tilbud som hed 2 for 1, men til en pris på 75.000 dong. Det er jo stadig billigt hvis man omregner til danske priser, men bare et vildt spring her i V ietnam. Der er masser af mad og drikke at finde, og stort set alle stederne har happy hour og vil gerne lokke turisterne ind. Hvis man kommer ud af den gamle bydel, så er priserne igen mere til den normale side. Vi fik blandt andet Bahn Mi fra et virkelig populært sted, lige udenfor den gamle bydel – Bánh Mì Phượng. Der giver man omkring 30.000 dong og den var virkelig lækker. Hvis man skal blive mæt skal man nok ha to, de var ikke så store.

En af de ting som Chris og jeg elsker når vi er på ferie er bare at vandre afsted uden en plan og bare gå på opdagelse hvor vi nu end er henne. Det havde vi slet ikke haft chancen for indtil nu, fordi alle vores dage var planlagt og der var ikke meget tid til at udforske på egen hånd. Så da vi kom til Hoi An og kunne se rismarker fra vores altan, så skulle vi selvfølgelig på opdagelse. Vi havde lidt en ide om hvor vi gerne ville hen, men kun i store træk. Vi gik afsted ud gennem rismarkerne og igennem nogle små landsbyer/områder udenfor centrum. Man skal heldigvis ikke langt ud af byen før man er omringet af rismarker, små vandløb og lokalt-liv. Vi kom forbi bang-an beach som er den mest populære strand her i Hoi An. Dog var det blæsevejr og det gav høje bølger som man måtte ikke svømme. Det var sjovt at se at stranden nærmest var tom for mennesker, men også dejligt at det ikke vrimlede med turister – som jeg formoder at det gør normalt hvis det er godt vejr.

Der var gang i en del byggeri tæt ved stranden og også nogle byggerier som så ud til at være gået helt i stå. Blandt andet stod der pludselig et “slot” I første række ud til vandet, men det var langt fra færdigt. Man kunne se at der havde været folk, for der var grafitti og skrald derinde. Længere tilbage stod også 2 ufærdige bygninger som lignede at det skulle være noget hotel og jeg fandt en artikel senere som forklarede at det skulle være et stort resort, men byggeriet gik i stå fordi de løb tør for penge. Da vi gik videre ned af stranden kunne vi se nogle forladte restauranter, og ufærdige byggerier, hvilket er super ærgerligt – men der er godt nok også mange byggerier i gang, så der må jo være turister nok til at fylde alle de værelser op. Stranden er et godt stykke fra den gamle bydel, men der er sikkert mange der gerne vil bo lige ved stranden.

Vores lange gåtur endte tæt ved den gamle bydel i centrum, hvor vi havde besluttet at vi gerne ville lave lanterner. I alt fik vi gået ca 20 km den dag, så fødderne var godt trætte. Vi bookede massage på hotellet næste dag, det var tiltrængt og virkelig dejligt.

Lantern Lady:

Hoi An er kendt som Lanternebyen og der er lanterne over det hele. De er simpelthen så smukke og de pynter pænt i gadebilledet med deres flotte farver og ofte med lys i. Vi havde læst at man kunne lave sine egne lanterner og det skulle vi da selvfølgelig prøve! En hurtig google søgning kom frem med stedet ” Lantern lady” hvor man kan lave sine egne lanterne, som kan foldes og tages med hjem. Når man kommer derned kan man vælge størrelser og form på lanternen og du kan vælge om du vil bygge på et eksisterende skelet eller om du også vil bygge skelettet selv. Vi valgte at bygge på et eksisterende skelet. Der er forskellige størrelser, 20 cm, 30 cm eller større. Vi valgte begge 30 cm og jeg lavede en “Hoi-An” style form, hvor Chris valgte diamant formen.

Man skal dernæst vælge 4 stykker stof til at beklæde sin lanterne med, og der var et kæmpe udvalg af smukke og farverige stykker stof. Det var godt nok svært at vælge! De fleste vælger ét mønster til hele lanternen og de mange eksempler som hænger i loftet er alle af ét mønster hele vejen rundt. Jeg kunne selvfølgelig ikke vælge og tog 4 forskellige stykker stof, så alt efter hvordan du vender den, så ser du forskellige mønster. Chris valgte 2 forskellige slags mønster til sin lanterne. Det er et super hyggeligt lille sted hvor man sidder ved små runde borde med saks og lim og så kommer personalet rundt og instruerer i hvad man skal gøre. Man skulle starte med at lime stoffet på lanternen, på de nedadgående “pinde”. Lettere sagt en gjort og det tog lang tid bare at få stoffet til at sidde rigtigt. Damen kom endda og lavede rettelser på min et par gange fordi jeg ikke havde brugt nok lim. Når man har limet alle 4 stykker stof på, skal man ha klippet kattene pæne, der hvor de overlapper. Det er svært når man har forskellige stykker stof, men vi fik begge ros for hvor pænt vi havde klippet. Det er rigtig tidskrævende at sidde og klippe kanterne med en lille saks, og vi måtte også lige købe os en øl til arbejdet. Sidste step er at sætte kantebånd i top og bund og en lille “dusk” i bunden. Så var den simpelthen klar. Når man er færdig bliver lanternen hængt op udenfor på nogle ledninger med pærer, så man kan se hvor flotte de er med lys i. Og så tager de billeder af én sammen med sin lanterne. Vi var rigtig glade for vores hjemmelavede lanterne og de skal hjem og hænge med lys i.

 

Madlavningskursus

Vi elsker jo at spise mad og især lokale specialiteter når vi rejser. Vi har før deltaget i et madlavningskursus og det var ret sjovt at lære at lave lokale retter. Det skulle vi prøve i Hoi An. Kurset foregik hos et familie der boede lidt udenfor centrum og vi blev hentet og kørt retur, så det kunne ikke være nemmere. Vi var nok 8 personer i vores lille gruppe og vi skulle lave 4 forskellige retter.

• Vietnamesiske pandekager lavet på rismælk, en specialitet her i Hoi An.
• Papaya salat
• Kylling med citrongræs
• Forårsruller

Det var super sjovt at lave maden og hende som underviste os havde da sin helt egen fest. Der blev flamberet og danset og sunget imens vi kokkererede. I vores gruppe var 2 spanske fyre som ikke talte særlig meget engelsk og de forstod ofte ikke hvad vores underviser sagde. Så her kom vores spansk kundskaber lidt på en prøve, men de var glade for de få ord vi kunne oversætte for dem. Det var jo oftest bare at se på hvad hun gjorde og så gøre det efter. Vi fik selvfølgelig lov at spise maden og det smagte super lækkert. Vi fik også opskrifterne med hjem, så vi kan forsøge os med det derhjemme.

Bana Hills

Man kan nærmest ikke besøge Danang området uden at tage til Sunworld Bana Hills. Det er den mest besøgte attraktion i Vietnam, nok mest pga. broen med hænderne, som nærmest er blevet synonym med Vietnam. I mine øjne det mest u-autentiske sted i landet, men altså, besøge det skulle vi selvfølgelig. Det ligger ca 30 minutter i bil fra Danang eller ca 1 time fra Hoi An. Vi havde læst utrolig mange anmeldelser og blogs om stedet for at finde ud at hvor mange timer vi skulle forvente at bruge derinde. Der findes nemlig mange pakker hvor man enten bustransport eller taxa/privat bil i et bestemt antal timer. Anmeldelserne sagde lidt blandet, men mange nævnte at man sagtens kunne bruge en hel dag der. Derfor tænkte vi at det ville være dumt at være låst fast til et bestemt antal timer, og valgte derfor at booke en Grab istedet – det er Asiens svar på Uber. Det var godt nok lidt dyrere, men så havde vi ikke nogen begrænsning på hvornår vi skulle være ude. Vores chauffør derud sagde dog at vi bare skulle skrive til ham en time før, og så ville han gerne hente os. Vi fandt bagefter ud af at de fleste chauffører nok venter derude, istedet for at køre tomme tilbage. Det lyder jo skørt for os at de sidder der og venter i 6 – 8 timer, men for dem er det jo nok mange penge at få nogen med tilbage til byen. Vi gav ca 125 kr for hjemturen, og lidt mere for turen derud. For os er det jo ikke dyrt for en times køretur, men for dem er det jo mange penge. Der står også mange chauffører ude foran når man skal retur og prøver at få dig til at køre med dem.

Og hvad er så Bana Hills? Det var oprindeligt en by som blev bygget af Franskfolkene højt oppe i bjergene, hvor der var både hoteller, vinkælder, underholdning osv. Nu her mange år efter er det blevet lavet om til en “theme-park”. Jeg ville normalt oversætte det til forlystelsespark, men der var nærmest ikke nogle forlystelser, så det ville jeg ikke helt kalde det her. Vi blev faktisk lidt skuffede over det, for vi troede der var forlystelser – men der er kun én og den skal man betale ekstra for. Der er kun én vej op og ned af bjerget, og det er med Vietnams længste kabelbane. Selve turen op eller ned tager omkring 20 minutter og der er virkelig flot udsigt over junglen. Parken er bygget i forskellige dele på bjerget, og i forskellige højder. Så for at komme rundt mellem dem, skal man også køre med kabelbane. Så hvis man er højdeskræk eller ikke kan lide at svæve derude i luften, så er det her nok ikke lige stedet man skal tage hen. Jeg tror at de fleste gæster tager til parken for at se the golden hands bridge. Det er de billede man tit ser fra Vietnam hvor hænderne ligesom holder broen. Vi havde læst at man skal komme tidligt for at få billeder på broen uden alt for mange mennesker. Så vi var ved parken kort tid efter de åbnede, og det var faktisk ret fedt for der var ikke så vanvittigt mange på broen endnu. Vi fik taget en masse billeder uden alt for mange mennesker.

I parken findes også en vinkælder som man kan betale for at se. Billetten indeholder 1 glas vin, sangria eller juice  Man kan købe 3 slags billetter dertil, alt efter hvilken kvalitet af vin man ønsker. Vi købte bare den billige til ca 25 kr per person fordi vi havde hørt at vinen ikke var særlig god uanset. Selve vinkælderen er ikke så stor, men der er en lille bar derinde og de har dekoreret den med tønder og tomme vinflasker. Det tager måske 10-15 minutter at gå igennem, så man skal ikke forvente for meget. Vinen bagefter smagte heller ikke særlig godt, og det var også lidt uvant at drikke vin kl. 10 om formiddagen. I parken er der forskellige områder hvor de har pyntet med alverdens ting, så det er super flot at gå og kigge på og ta billeder. Men det er ikke fordi der er så meget at lave som sådan, andet end at gå rundt. Det største område er nok den franske landsby som består af gamle franske bygninger, hvilke i og for sig er flotte. Men når de fylder det med turistede restauranter og souvenir butikker, så ødelægger det lidt den oprindelige charme. Der er mange muligheder for at finde mad, af forskellige slags. Der er masser af vestlig mad, både restauranter og madboder  ala ” street food” vi havde lidt frugt med fra morgenmaden og var ikke vanvittigt sultne, så vi tog bare en bahn-mi fra en bod – for jeg tænkte at den kan de vel finde ud af at lave alle steder i Vietnam. Der tog jeg fejl, for den var godt nok kedelig! Priserne var ca dobbelt af hvad det kostede udenfor parken, dvs omkring 20 kr for en Bahn Mi, hvor vi havde fået dem til ca 10 kr i Hoi An by.

Når man kommer til parken om morgenen får man udleveret et par vouchers til en gratis øl. Den kan man få udleveret i deres kæmpe øl-hal/bryggeri. Det er et kæmpe sted med 4 etager, men øllen man får gratis kunne jeg ikke li, så den fik Chris. Ude foran øl-hallen var der sådan lidt oktober fest stemning, med mad og musik som skulle minde om tyskland vil jeg tro. Det er så spøjst at lave en sådan park i Vietnam og så minder den mere om Frankrig og Tyskland end selve Vietnam. Vi var igennem parken hurtigere end forventet, der var simpelthen ikke særlig meget at lave da vi havde set det hele. Der var meget byggeri igang, som efter sigende blandt andet skulle være nye hoteller. Der er pt ét hotel i parken som man kan overnatte på, det koster lidt over 1000 kr for en nat for 2 personer. Vi havde overvejet det, men jeg er godt nok glad for at vi ikke gjorde det. Jeg tror simpelthen vi ville have kedet os for meget om aftenen. Mange af butikkerne og restauranterne lukker kl 17, så der er ikke rigtig så meget at lave derefter, vil jeg tro. Vi var glade for at vi fik set parken, og broen – men den var nu lidt overrated. Vi havde hørt at det var lidt Vietnams svar på disney land, men jeg syns ikke man kan sammenligne dem. Selvom jeg ikke har været i disney land, tror jeg det er tusind gange federe.

Cam kim øen

Den sidste dag i Hoi An valgte vi at gøre brug af hotellets gratis cykler. Der ligger en lille ø, kun en kort cykeltur fra den gamle bydel som vi gerne ville udforske. Vi var lige spændte på hvordan det ville være at cykle i deres lidt kaotiske trafik, men det var faktisk nemmere på cykel end som gående. På cyklen følger du bare trafikken stille og roligt, hvor du som fodgænger hele tiden skal ud i kanten af vejen fordi der står alt muligt på fortovet, så du skal udenom knallerter og ellers passe på hvad der ellers kommer kørende når du går derude I vejkanten. På cykel er det jo bare lige frem, så det er faktisk overraskede nemt. For at komme til Cam Kim øen, kan man enten køre af en lille bro som er til cykel eller knallert, eller en normal bro som jeg formoder også er til biler. Vi tog den lille bro som vrimlede med knallerter, men den er ikke så lang så det går hurtigt. På øen er der ikke så mange turister, vi så et par grupper der var på cykel tur, men ellers ikke rigtig nogle andre. Øen er faktisk bare en lille landsby, der er rismarker og en masse grøntsags-marker. Så mange lækre ting der stod plantet, og der er små stier igennem hvor man kan cykle. Vi havde ikke rigtig nogen plan for hvad vi skulle se, vi cyklede bare lidt rundt og så ramte vi nogle gange en blind vej, så vendte vi bare om. Man kan se på kortet at vi kom forbi nogle af de samme veje et par gange, der var ikke så meget system i vores rute. Vi nød bare at cykle rundt og kigge lidt på det lokale liv og de smukke omgivelser (rismarker). Det var virkelig varmt, så det blev ikke til mere end et par timer, men vi fik da alligevel cyklet 10 km. Kan varmt anbefales at tage en lille cykeltur dertil hvis man er I Hoi An. Bare for at komme lidt væk fra menneskemængderne.

Sidste stop på vores tur var HCMH – læs om vores besøg i storbyen her