Monteverde, Costa Rica
Efter knap en uge i Panama, fløj vi til Costa Rica. Vi valgt at ta en nat på et hotel i San Jose, for at ta shuttle-bus videre til Monteverde næste morgen.
Vi havde booket en shuttle fra San Jose til Monteverde og turen var lidt længere og bumpet end forventet. Den første tur var rigtig fin, i en ny flot minivan med aircondition. Den kørte os til et mødested hvor vi have en lille pause og så blev folk flyttet rundt til deres rigtige busser. Den vi kom i derfra var gammel og ikke særlig meget aircon. Jeg var allerede lidt køresyg, så da vi skulle køre lidt over en time på hullede og snørklede bjergveje, så troede jeg nærmest jeg skulle dø. Det hoppede og drejede hele tiden og jeg havde det så dårligt da vi ankom. Vi ankom ved 12.30 tiden, så vi havde masser af tid til at gå på opdagelse i byen og vores hyggelige hotel. Hotel vi boede på hed Poco a Poco og lå centralt i Monteverde. Det var super hyggeligt og havde både pool og Jacuzzi man kunne nyde. Det var omkringet af smuk natur og de havde endda lavet små stier rundt i det grønne man kunne gå rundt på.
Monteverde by er lille og fuld af souvenir butikker og restauranter. Mega hyggeligt og basically midt ude i bjergene / regnskoven. Byen er placeret på et bjerg, så der er ofte stejle bakker man skal op eller end af, så måske ikke så godt hvis man er gangbesværet. Så første dag brugte vi på at gå på opdagelse i byen, kigge i lidt butikker og ellers bare spise go mad og slappe af.
Anden dag stod på kaffe/chokolade/sugar cane tur, som vi havde bestilt hjemmefra. Costa Rica er på en 4. plads i den bedste kaffe i verden, så Chris ville selvfølgelig gerne ud at opleve stedet. Vi kom rundt på en tur som først bestod af kakao, som de dog ikke producerer her i Monteverde, da de ikke har det rigtige klima. Men andre steder i Costa Rica bliver der produceret kakao, og vi fik et indblik i hvordan processen er fra bønne til færdig chocolade. Derefter fik vi lidt historie omkring sugar cane, og her fik chris lov til at presse saften ud af stilken og vi fik ren saft serveret, det smagte overraskede godt.
Sidste del af turen var kaffe og det siger mig jo ikke så meget. Men det var sjovt at se og høre om processen
Om aftenen tog vi på en night walk i et regnskovsområde. Vi havde læst blandede anmeldelser af de her ture, så vi var forberedt på at vi måske ikke ville se ret mange dyr, og at der ville være mange mennesker som alle går rundt med lygter og leder efter dyr. Det var ikke helt så slemt, men der var selvfølgelig en del mennesker, men det var ok. Vores guide snakkede godt engelsk og var super god til at spotte dyrene i mørket. Vi fik set lidt forskelligt, men ofte var det langt oppe i træerne og nærmest umuligt at se uden en kikkert. Guiden var sød til at sætte kikkerten op og lade os alle kigge og ta billeder igennem den. Det begyndte at regne, hvilket gjorde det endnu sværere at se, men alt i alt en go tur.
Næste dag tog vi på egen hånd ud til Santa Elena Cloud Reserve, som er mindre besøgt end det cloud reserve som ligger i Monteverde. Santa Elena reservatet ligger mellem 20-30 minutter med bus fra Santa Elena by. Vi havde i forvejen læst om bussen som kun kostede en brøkdel af en taxa, og hotellet kunne ringe og reservere plads til os på bussen. Den kom og hentede os på hotellet og kørte til indgangen af reservatet. Her betalte man for turen (4000 colones eller 8 dollar per person /retur) og så fik man en billet til hjemturen. Her stod også tidspunkterne for hvornår bussen kørte retur. Det var en regnfuld dag vi skulle ud at vandre i og jeg havde slet ikke pakket nok regntøj. Jeg havde mine vandresko hvilket var fantastiske, og især gode i mudderet, men kun et tyndt regnslag og en tynd vindjakke. Jeg havde forestillet mig at det ville være varmere i den tropiske regn, men vi skulle ha taget en ekstra tør bluse med, for da vi satte os ned til frokosten var vi ret fugtige, så det blev koldt i blæsten.
Der er flere ruter man kan tage rundt i regnskoven og de er godt markerede. Vi ankom ved 9 tiden og startede med den lange tur rundt som er estimeret til 3,5 timer. Det var enormt flot, men også en lang tur og det var svært at gå og kigge op efter dyr samtidig med at man skulle holde øje med hvor man gik på stien, da den var ret ujævn og mudret nogle steder. Efter en lang tur rundt på ca 3 timer, satte vi os i deres kafeterie for at få lidt frokost. Derefter tog vi 2 korte ture rundt og tog bussen retur kl 16. Det var en våd tur men virkelig flot. Vi så et par små fugle, men ellers ikke nogle dyr. Aftenen stod på afslapning i jacuzzien på hotellet og en god bøf fra en restaurant overfor.