Rejser – Velkommen til min rejseblog

Phu Long, Vietnam

juni 29, 2025 AmandaBibelheimer Comments 1 comment

Så kom dagen endelig hvor vi for alvor skulle væk fra byen og ud og bo i rolige landsbyer omringet af rismarker. Det glædede vi os til! Vi blev hentet allerede 6.30 af vores chauffør og afsted gik turen mod phu long. Vi havde hjemmefra købt en færdig pakke fra Authentic Adventures som indeholder 2 nætter i Phu Long og 1 nat i Ninh Binh. Begge små landsbyer med rismarker, men Phu long er langt mindre turistet en Ninh Binh. Dog skulle vi videre med toget fra Ninh Binh så rent praktisk gav det mening at lave den kombination. Turen indeholder stort set alt og firmaet er utrolig nemme at kommunikere med på WhatsApp. Vi ankom ved 11.30 tiden i Phu long ved vores Homestay Happy Home. En helt fantastisk beliggenhed omringet af rismarker og bjerglandskab. Der går en lille vej igennem byen lige foran hotellet, men det er jo lidt svært at undgå når der skal folk til og fra byen. Stedet er så kært kært bygget på af en bjergskrænt med små hytter, en lille swimmingpool og fantastisk udsigt! Det er så utrolig smukt og det ligner det man forestiller sig når man tænker på Vietnam og rismarkerne.

Frokost blev serveret og efterfølgende mødte vores guide os på hotellet. Det viste sig at det kun var os på turen, så vi havde ham helt for os selv. Vi startede med at gå en lille tur rundt i området bag hotellet hvor den smukke udsigt forsatte ligeså langt man kunne se. Dernæst ventede en bil på os og vi blev kørt til et andet sted kun 7 km væk hvor vi skulle se en grotte som de kalder bat-cave, nok fordi der bor mange flagermus. Han havde nævnt at turen ville være ca 6 km, men ikke lige at det var bjergvandring, så jeg fik da pulsen op. Turen til grotten gik nogenlunde roligt lidt op og lidt ned, og man kom igennem en lille landsby. Det var så skønt at se at den her landsby som tydeligvis var helt autentisk og lokal og ikke lavet fordi der render en masse turister igennem og skal se en landsby. Turisterne som kommer her er enten på vandretur alene, med en guide eller på en knallert. Det er utroligt populært at leje og det er også den måde de lokale kommer frem og tilbage fra landsbyen. Der står et par køer, der løber høns og ænder rundt og så er der nogle fiske damme hvor man nemt kan fange en fisk. Og det er jo så det de lever af, simpelt. De gror ris og diverse grøntsager, bla. majs og så har de sikkert hvad de skal bruge. Der var nærmest ikke et eneste skilt på engelsk eller en eneste souvenir biks, kun en enkelt dame ved grotten som solgte vand, hvilket jeg gladeligt gav overpris for (2,5 kr for 0,5 liter). Jeg havde nemlig slet ikke taget nok vand med til den vandretur. Det her er nok en af de få steder vi har været rundt i verden hvor det ikke er blevet ødelagt af turismen endnu, og det er bare så skønt og naturligt. Turismen er relativt ny i denne landsby og det første hotel åbnede i 2015. Nu er der en del hoteller, hvoraf mange hedder Homestay. Det er lidt en mindre udgave af et hotel hvor familien der driver det bor på stedet. Man kan dog se at der bliver bygget meget, så spørgsmålet er hvor længe det kan forblive så ugeneret.

Nå, tilbage til grotten. Vi startede med at kigge på den udefra men så spurgte guiden om vi ville med ned og gå i den. Jeg var lidt skeptisk og vidste ikke hvordan det ville være, så jeg lod Chris gå afsted med vores guide. Jeg blev oppe og kunne spotte dem dernede, man skal dog zoome ret meget ind for at kunne finde dem på billedet. Turen tilbage var hård! Hold nu op.. det var en kortere vej, men stejl opad og det kunne mærkes i benene. Efter næste en uge uden motion, så var det noget af en opgave at skulle op igen. Men vi klarede det til toppen og chaufføren var klar til at køre os retur til vores hotel, hvor jeg nærmest hoppede direkte i poolen for ar køle mig af.

Næste morgen gik turen afsted til fods kl 8.30, vi gik fra hotellet med vores guide ned af bjerge og gennem landsbyer omringet af rismarker næsten uanset hvor man kiggede hen. Det var så smukt og uspoleret af turister. Vi så nogle gange et par andre turister på tur med en guide eller på knallerter, men det var ikke mange. Nogle af landsbyerne var helt små og kun med lokale og andre havde homestays, men generelt følte man at det bare var lokale som havde deres dagligdag her og ikke var særlig påvirkede af at vi vandrede igennem. Vores guide forklarede at rismarkerne var delt op i et system, så en landsby måske delte et område. Så havde hver familie en sektion som de passede og ejede. Man passer kun sin egen del, og udover det så kunne vi se at ved de fleste huse var der høns eller ænder. Nogle steder en ko eller 2 og dem som boede ved floden havde ofte et bassin med fisk. De havde køkkenhaver og det så ud til at de kunne klare sig meget fint med det de havde.

Det var en lang tur vi var på, og vi havde nogle stop på vejen så føltes ikke så slemt. Vejret var heldigvis også helt perfekt for det var overskyet og ikke for varmt, så vi kunne sagtens holde det ud. Vores lange vandretur på i alt 14 km endte ved et lille vandfald hvor vi fik lækker frokost og vi kunne dyppe os i det kolde vand. Vi nøjedes med at dyppe benene, for det var alligevel lidt koldt hvis man skulle ha badet sådan rigtigt. Heldigvis gik turen hjemad i bil, og resten af eftermiddagen og aftenen kunne vi bare slappe af.

Næste morgen blev vi igen hentet kl 8.30 og denne gange i bil til det lokale marked. Det var oprindeligt ikke en del af turen fordi det kun er i byen torsdag og søndag, men vores guide syntes ikke at vi skulle gå glip af det. Kufferterne tog vi med da vi ikke skulle tilbage på hotellet, de kunne lige være i bagage rummet. Det lokale marked var ret meget som forventet, og det lå i en af de små landsbyer tæt på det område vi havde gået rundt i dagen før. Det er de lokale som køber ind på markedet og der var ikke mange turister, hvilket var dejligt. Der sælges alt muligt, men hovedsageligt grøntsager, kød og diverse specialiteter. Næste stop på turen var “water wheels” som er en række af vandmøller sat op i kanalen og så blev de brugt til at vande rismarkerne. Det er søreme smart! Det var et lille sted og en af de attraktioner man skal se i Phu long. Man kunne også tage på en bådtur derfra, men vores guide havde udset sig et bedre sted vi skulle hen på bådtur. Efter vandhjulene kørte vi videre til en meget lokal landsby hvor der ikke er nogle homestays, så her så vi næsten ikke nogle turister. Hvis man ikke har en guide, så finder man nok ikke det her sted. Vi skulle besøge et “Stilt house ” som er deres traditionelle måde at bygge huse på. Man bygger huset på nogle pæle, så man kan bruge pladsen under huset også. Stilt house er et helt nyt sted hvor en sød ældre mand har vedligeholdt et traditionelt gammelt hus, som han nu ønsker skal bruges som attraktion. Man kan spille traditionelle Vietnamesiske spil, og man får lov at se hvordan ris blev produceret i gamle dage. Vi blev budt på te og risvin oppe i huset, og det var vores guide som fortalte og forklarede det meste da manden selv ikke talte engelsk. Der var dog flotte skilte rundt omkring på engelsk som forklarede de ting man kunne se på stedet, hvilket vi ikke havde set før. Virkelig fint lille sted, som ligger meget lokalt i en lille landsby. Så bliver det ikke bedre.

Fra huset gik vi til fods over til det sted hvor vi skulle på bådtur. Stedet så ret nyt ud og der var ikke særlig mange mennesker. Floden man sejler ned af her var meget flottere end de bådture vi havde set tidligere. Som en ekstra bonus, fik vi serveret frokosten på båden og kunne sidde og nyde den gode mad sammen med udsigten og naturen, det var helt perfekt. Skøn afslutning på vores ophold i phu long og 3 gode dage i selskab med vores guide.

Næste by på programmet var Ninh Binh.

Cat-Ba Cruise, Vietnam

juni 29, 2025 AmandaBibelheimer Comments 1 comment

Vi havde booket et cruise hjemmefra, med 1 overnatning fra Cat Ba island og blev hentet fra den gamle bydel, ikke langt fra vores hotel kl.7.40 om morgenen. Busturen tog i alt omkring 4 timer og inkluderede valgfri transport til Cat Ba island. Enten speedbåd eller cable-car. Vi valgte cable-car som kostede lidt ekstra 50.000 dog per person – ca 13 kr. Jeg elsker at køre i cable cars men udsigten her var altså ikke så smuk.. vandet man passerede over var helt brunt og blev brugt til fiskeri. Men man er højt oppe, og det er nogle flotte nye vogne, det blev bygget i 2019. På den anden side blev vi hentet af en ny bus og skulle videre mod havnen, til cruise “skibet”. Vores cruise skulle foregå på et lille skib, hvor der var 10 kahytter. Man sejler i en lille båd ud til skibet, og jeg er glad for at vi ikke havde slæbt store kufferter med. Dem havde vi efterladt på hotellet I Hanoi. Værelserne var fine og der var kæmpe vinduer så man kunne nyde udsigten direkte fra sengen, det var prikken over i’et.

Vi ankom på båden omkring kl. 12.30 og fik vores værelser og noget frokost og så var det tid til kajak eller svømning. Vejret var desværre ikke med os, og det var overskyet så det var ikke fordi det fristede at tage sig en svømmetur. Men der hvor vi holdt for at kajakke var et smukt sted. Omringet af klipper og bitte små indhak med sand. Dem kunne man jo så sejle ind til og bade hvis man ville, eller man kunne bade fra vores båd. Det var 2 personer kajakker så Chris måtte døjes med mig som med-passager. Senere på aften kunne man lære at lave forårsruller og vi fik lækker aftensmad. Vi var så trætte at vi gik døde efter maden, selvom programmet bød på blæksprutte fiskeri og karaoke.

Dag 2 startede med morgenmad kl 7 og så sejlede vi ind til en lille landsby hvor vi cyklede gennem noget smuk natur der var en del af en nationalpark. Vi kom til et område med lidt by af en art, hvor man kunne prøve fiskespa og de elskede Chris’ fødder. Det var nu meget dejligt at få rørt benene lidt selvom cyklerne var lidt lave. Tilbage på båden fik vi lidt tidlig frokost og så var det retur til havnen og bussen til Hanoi. Det var en lidt lang tur med bus frem og tilbage, for en enkelt overnatning på båden.

Vi tog en enkelt nat mere i Hanoi og derfra gik turen videre til Phu Long, læs med her

Hanoi, Vietnam

juni 29, 2025 AmandaBibelheimer Comments 1 comment

Vi fløj med Emirates over Dubai og ankom til Hanoi efter 2 x 6 timers flyvetur. Vi blev hentet i lufthavnen da vi havde bestilt transport gennem hotellet, for at undgå at skulle finde transport ved lufthavnen. Det fungerede fint med transporten, og vi var glade for at vi havde valgt den nemme vej 🙂 Vi boede I den gamle bydel som er en ret hyggeligt område og man kan gå rundt til det meste. Selvom vi var der 2 dage er der stadig meget af området vi ikke fik set. Der var knallerter, biler og mennesker over det hele! Bilos og mados fra alt det streetfood, som for det meste bare er folk som sidder på fortovet og steger lidt kød eller sælger grøntsager/frugt og diverse. Hele fortovet er ofte fyldt med mad, ting eller knallerter så man går i vejkanten for at komme forbi.

Dagen efter ankomst skulle vi på food-tour som inkluderede et besøg på det famøse Train street. Det er den gade man altid ser videoer af hvor toget kører igennem en smal gade og så sidder menneskerne helt ude i siden. Vores tur startede med at vi blev fragtet i taxi derud og er det er forskellige cafeeer som har borde ude på trainstreet. Der var 5 min til toget kom og i den tid kan man bare gå rundt og ta billeder. Vi fik vores pladser og blev instrueret i hvordan vi skulle sidde og at vi ikke skulle stikke armen for langt ud når toget kørte forbi. Det hele var meget ve organiseret. Der er åbenbart 3 train streets i Hanoi og der hvor vi var kom toget vidst nok 4 gange dagligt fra hver retning. Om aftenen er det selvfølgelig mest populært at besøge fordi der er flotte farvede lys i hele gaden. Vi var så heldige at da vi gik hjem senere på aftenen, så opdagede vi train street igen, som vi formoder var den inde i centrum.. det så rigtig flot ud med alle lysene, men vi nøjedes med at stå ude på vejen og se toget køre forbi, mere spændende var det altså heller ikke.

Tilbage til vores food tour som tog os rundt igennem byen og vi fik smagt lokale lækre specialiteter – selvfølgelig nudler og forårsruller, banh mi, sticky rice is og deres kendte kaffe som efter sigende er dobbelt så stærk som den vi kender derhjemme. De er kendt på deres egg-coffee hvor det er æggeskum på toppen. Efter vores tur rundt besluttede vi os for at ta til det famøse fængsel som bliver kaldt Hanoi-Hilton. Det ligger også i den gamle bydel og man kan sagtens gå dertil, vi havde dog lidt travlt fordi de lukkede kl 17, så vi tog en taxa. Det tog ca 15 min og kostede os omkring 10 kr. – Vi kan meget hurtigt konstatere at du kommer langt for dine penge i Vietnam!

Fængslet er noget af en oplevelse, og stakkels de mennesker der sad der dengang. Man bliver taget igennem en meget visuel tur rundt og kan opleve hvordan forholdene var som fange dengang. Det husede hovedsageligt politiske fanger og de havde helt forfærdelige leveforhold. Men efterfølgende blev det til en fængsel til de amerikanske piloter hvis fly faldt ned da de forsøgte at bombe vietnam i krigen, og de amerikanske fanger havde meget bedre forhold. Det kan jo undre én at fjenden bliver behandlet bedre, men en af tv-skærmene fortalte at det var pga Geneve konventionen. Fængslet er åbent for besøgende til kl 17 hver dag og koster 50.000 dong per person, ca 13 kr. Det er uden tvivl er besøg værd og jeg er glad for at vi nåede det mens vi var i Hanoi.

Om aftenen skulle vi spise på Tam Vi, som efter sigende er en af verdens billigste Michelin restauranter. Chris havde på forhånd bestilt bord ved at skrive til dem på Instagram. De var fuldt booket den weekend, så det var nødvendigt at have en reservation.De har nogle forskellige menuer som inkluderer nogle af deres favoritter, men vi valgte selv fra menukortet. Og hold da fest der kom meget mad.. som altid fik vi bestilt lidt i overkanten, men det smagte godt og vi kom igennem det. Vi havde på det tidspunkt ikke så meget at sammenligne med, så om det var bedre mad end andre steder ved jeg ikke. Men kan godt tro på at det er verdens billigste Michelin, for alt maden og 2 øl kostede os kun 236 kr. Det kan man jo godt vænne sig til.

Næste morgen skulle vi afsted på cruise og blev hentet tidligt – læs om vores Cat ba cruise her

Tokyo, Japan

april 10, 2023 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Tokyo var den første by på vores 2 ugers rejse, og vi fløj over Frankfurt til Haneda lufthavn. Det tog ca 13 timer fra Frankfurt, så man er godt brugt når man kommer frem.

Lad mig starte med at skrive lidt om hvordan vi kom fra lufthavnen til byen.

For at komme til tokyo station, så tager man monorail til Hamamatsucho og derfra skifter man til metro eller tog systemet. Vi skulle videre til tokyo station og man køber en “ticket with transfer” i billetautomaten i lufthavnen. Det koster ca 35 kr per person. De tager kun kontanter i automaten!! Man ser ikke mange mennesker med store kufferter i toget, enten fordi de rejser med lidt bagage eller fordi de bruger bagage service. Det er nemlig både normalt og billigt at gøre i Japan. Vi sendte vores store kufferter fra hotellet i tokyo til hotellet i osaka for ca 100 kr per kuffert. Det er da meget nemmere end at skulle slæbe den store kuffert rundt på stationerne.

Da vi ankom til tokyo station var der for det første rigtig mange mennesker, men jeg blev overrasket over at der nærmest er kæmpe shopping centre under jorden i forbindelse med stationerne. Tokyo station er kæmpe stor og der er en labyrint af butikker og restauranter under jorden.. der ku Københavns hovedbanegård godt lære lidt. Her bruger de virkelig pladsen under jorden, hvilket er mega smart!

For at komme rundt i tokyo er det nemmest med metro og det minder meget om London og New York, bare i større skala. Metrosystemet er nemt at finde rundt i og det fungerer uden problemer. Der er dog mange mennesker alle steder! Vi købte et metro kort som hedder welcome suica og man køber med enten 1000 (50 kr) eller 2000 yen (100 kr) på. Så fungerer det som et rejsekort og man betaler ca 200 yen per tur rundt i tokyo, hvertfald de ruter vi tog. Man fylder bare kortet op på en station når man løber tør for penge.

JR pass:

Kvittering for at sende bagage til lufthavnen

På tur i tokyo:

At finde rundt i Tokyo centrum er egentlig ret simpelt da byen er bygget op lidt ligesom new York, altså i blokke. Der er mange store bykort skilte rundt omkring, men vi havde købt data simkort så vi kunne bruge Google maps, hvilket gjorde det super nemt at finde vej. Vi lagde mærke til at der ikke er ret mange skraldespande, de er virkelig svære at finde. Til gengæld er der mange 7/11 butikker og oftest har de også en skraldespand. Toiletter er der til gengæld ikke mangel på, de findes ved alle stationer, shopping centre og turist attraktioner. Det er oftest pæne toiletter med skylle funktion, hvilket er standard her. Det er jo skønt for sådan en som mig som skal tisse hele tiden, at der aldrig er langt til et toilet. Dog undrede det mig at der oftest ikke var nogen mulighed for at tørre sine hænder. Mange af lufttørrerne var lukkede, og jeg fandt senere ud af at det er pga corona. Mange damer har et lille håndklæde i tasken som de tørrer deres hænder i.

Shopping i tokyo: Der er massere af shopping i tokyo! Og du kan finde alt mellem himmel og jord.. og alligevel fik jeg ikke købt særlig meget. Hvis man er til de dyre mærker, så skal man ta til Ginza, der ligger alle de store og dyre mærkevare butikker på stribe. Hvis man er til lidt mere normalt prisleje og butikker som f.eks H&M, ZARA & Nike, så kan det findes i Shinjuku og Shibuya. Der er massere af shopping centre og shopping på gaden og under jorden. Ofte så går shopping centrene i et med metro stationerne og der er butikker og restauranter under jorden også. Der er mange metro udgange og ofte ender du i et shopping center når du prøver at finde ud. Man kunne nemt for en hel dag til at gå med shopping under jorden ved f.eks Tokyo eller Shinjuku station, det er helt skørt og så langt fra hvordan det er i Danmark.

Mad i tokyo:

Jeg ELSKER maden her i Japan! Der er sushi, ramen, nudler og lokale specialiteter. Det er billigt og det smager godt! Vi havde booket én restaurant hjemmefra, hvilket var mega lækkert og lidt dyrere end normalt, men det var pengene værd. Ellers så kiggede vi bare efter mad når vi blev sultne. Hvis vi f.eks havde lyst til sushi, så googlede vi for at finde et godt sted i området. Ofte var der kø, så vi endte med at ta noget andet i nærheden.. så hvis man tror at man lige kan finde et godt sted på Google og så få plads med det samme, uden en reservation, så tro om. De steder som har gode anmeldelser på Google og er nævnt i diverse artikler online, de har ofte kø. Men det er jo ikke fordi de andre steder er dårlige, og alt det mad vi har fået i tokyo har været lækkert! Ofte vælger vi steder som har engelsk menu, så vi ved nogenlunde hvad vi bestiller og to steder var der endda en tablet ved bordet som man brugte til bestilling. Der var også billeder af maden, som gjorde det endnu nemmere.

Søndag:

Gået 21 km:

Første dag på opdagelse, og vi skulle se kejserpaladset og den omkringliggende park. Det var ikke en særlig lang gåtur fra vores hotel, men det regnede. Så vi tilbragte hele dagen under et regnslag, wuhu. Der er bestemte steder man kan komme ind i parken og vi skulle igennem sikkerhedstjek, som var rimelig omfattende. Man går i en stor sværm af turister, og for at være ærlig kan jeg ikke rigtig huske hvad der var at se i parken (nu hvor jeg skriver det er det jo også over 2 uger siden vi var der); Det havde nok været flottere på en solskinsdag. Selve paladset var lukket af, ifølge google var det åbent for besøgende på bestemte dage, men åbenbart ikke om søndagen hvor vi var der.

Vi gik tværs igennem parken og på den anden side gik vi mod Sjinjuku. Det er en af de mest populære områder i Tokyo for turister, og jeg opdagede hurtigt hvorfor. På vejen så vi mange flotte kirsebærtræer der blomstede og der var rig mulighed for at ta en masse selfies med de flotte træer. I Shinjuku oplevede jeg for første gang det som man har forestillet sig af japan, gader med lysskilte, larm og lidt stemning af “chinatown”. Shinjuku er bare et vildt område, det er kæmpe stort og der er butikker og restauranter overalt. Her så vi også for første gang spillehaller, som vi senere fandt ud af er ret populære i japan og findes i alle byer, i hobetal. Det bugner med søde tøjdyr i maskinerne og jeg fandt straks en snoopy jeg ville vinde. Det koster ofte 100 eller 200 yen per spil, ( 100 yen = 5 kr) så man kan alligevel prøve mange uden at det bliver vildt dyrt. Jeg vandt den ikke, men det blev mit mål for turen at få en bamse med hjem, og sidste dag da vi var retur i tokyo igen fandt vi samme spillehal og tænk engang, jeg vandt den søreme efter kun 3 forsøg!!

Mandag:

gået 25 km:

Shibuya er endnu et populært område for turister, og her er de kendt for deres “scramble crossing”. Det er bare et lyskryds hvor man går over vejen samtidig i alle retninger, og der ligger en starbucks med god udsigt til krydset. Ellers er der en helt masse butikker i området, lidt ligesom Shinjuku, både de kæder man kender hjemmefra, men også alle mulige lokale og souvenir butikker. Vi gik egentlig bare rundt i Shibuya og kiggede lidt, og Chris havde fundet en stor park i nærheden hvor vi besluttede at spise frokost. Den dag regnede det nemlig ikke, men vi havde lært at ta vores regnslag med hver dag, bare for en sikkerheds skyld. Vi købte lidt mad to go, og gik mod parken. Det var en kæmpe park, hvor der var mange områder man kunne sidde i. Der var lokale der holdt picninc, en hunde løbegård og en masse andre aktiviteter igang. Så vi sad og nød vores mad i det gode vejr, ligesom de lokale.

Tirsdag:

gået 19 km.

Klar til endnu med regn og sightseeing og denne dag bød på Sumobrydnings-stadion (desværre kun udefra), Okonomiaki and Tokyo Tower. I området hvor sumobrydnings-stadion ligger, står der statuer med små sumobrydere. Selve stadion kunne ikke komme ind på, da der ikke var nogen kamp igang, så vi måtte nøjes med at kigge udefra og besøge souvenir butikken. Der ligger også et museum, men det var midlertidigt lukket pga noget renovation.

Vi gik videre til et andet område, hvor vi oprindeligt ville ha besøgt et fiskemarked, men da tiden løb fra os, droppede vi markedet. Istedet fandt vi en japansk pandekage til frokost, ved navn okonomiaki. Det er en slags pandekage som laves af hovedsageligt kål og æg, og så fyld efter ønske. Det sted vi spise tilbød den også med nudler, så vi prøvede en af hver slags. Den er toppet med mayonaise og japansk sovs, lidt a’la teriaki sovs.

Efter noget god mad gik vi til Tokyo Tower, som ligner ret meget eiffeltårnet. Det er virkelig flot når der er lys på om aftenen, og vi kom mens det var lyst, men da vi gik derfra så var der lys på, så det var jo perfekt timet.

Onsdag:

gået 12 km.

Den eneste guidede tur vi havde booket var til Mouj Fuji, eftersom vi havde læst at det godt kunne være lidt besværligt at komme rundt med offentlig transport. Så for en dag sad vi i en bus, slappede af og lod os blive kørt til alle attraktioner. Det er også derfor vi kun har gået 12 km den dag. Turen startede tidligt om morgenen og det tog ca 2 timer at køre til Mount Fuji området. Her startede vi ved et udkigspunkt, men desværre var der en del skyer som skyggede for bjerget. Næste stop var et 5-etagers tempel, og her skal man være forberedt på noget af en stejl vandretur hvis man vil op til toppen. Der var ikke meget tid ved hvert stop, så vi var næsten lige kommet op til toppen, så skulle vi ned igen og videre med bussen. Tredje stop var en landsby, som nok skal forestille at være autentisk, men egentlig bare er der for turisterne (sådan føles det hvertfald). Der går en masse turister rundt i et meget lille område, som er fyldt med mad og souvenirs. Sidste stop var et oulet, som egentlig var ret stort, men når man ikke har mere end 90 minutter, så må man prioritere hvad man vil kigge på. Vi var ret enige i hvilke butikker vi ville besøge, og fik shoppet lidt. Men her skulle man klart ha haft mere tid, så man kunne gå i ro og mag og kigge, istedet for at power-walke mellem udvalgte butikker.

Alt i alt var det en god tur, og vi fik set mange ting på kort tid. Men hvis vi kommer dertil igen, så skal man bruge mere tid i området og evt booke overnatning tæt ved bjerget. Der skulle efter sigende være nogle onsen (varme kilder) hvor man kan sidde med udsigt til bjerget. Jeg er fint tilfreds med at vi kun havde en dag med guidet tur, for det er nu ikke rigtig os at sidde i en bus og følge en striks tidsplan. Vi er bedre til bare at gå rundt og kigge i vores eget tempo.

Torsdag:

gået 25 km

Torsdag var vores sidste dag i Tokyo og vi havde læst om en høj bygning hvor man gratis kan komme op i toppen med en god udsigt over byen, så det skulle vi prøve. Tokyo har også et tårn hvor man betaler for at komme op, men mange havde skrevet på nettet af man hellere skulle bruge den gratis offentlige bygning, da udsigten er ligeså god. Så afsted med os på endnu en dags vandretur, og vi fandt bygningen som ligger i Shinjuku. På vejen blev der selvfølgelig stoppet ved templer eller hvad vi nu ellers fandt, men templer er der mange af! Det var gratis at komme op i bygningen, hvor man kører direkte fra bunden til toppen med elevatoren. Når man kommer op er det et stort rum med vinduer hele vejen rundt, og der er en cafe som sælger mad/drikke og souvenirs i midten.

Til aftensmad havde Chris booket en restaurant hjemmefra, som skulle være rigtig god. Det bestod af en masse små retter, hovedsageligt pinde. Det er meget typisk japansk at spise små retter og kød og grønt på pinde. Man sidder ved en bardisk som går rundt i en stor firkant, og inden i står kokkene og tilbereder maden. Mums!!

Det var vores uge i Tokyo og fredag tog vi videre til Osaka, læs mere her: http://amandabibelheimer.dk/?p=1188

Male & Gulhi – Maldiverne

marts 5, 2017 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Maldiverne består af 1190 øer, hvoraf 188 er beboede. Blandt disse er der 116 resorts som hver har sin egen ø. Hovedstaden i Maldiverne hedder Male, som ligger 10 minutters sejltur fra lufthavnen (som ligger på sin egen ø). Vi valgte at bo på en lokal ø, som hedder Gulhi. Den ligger ca 1,5 timer med færge fra Male, og færgen sejler kun én gang om dagen hver vej. Ved ankomst i Maldiverne landede vi for sent til at nå dagens færge, så vi havde booket er hotel for en nat i Male før turen videre til Gulhi.

Male
Male er en tæt pakket by på 1,7 x 1,0 km, men de har fået plads til det hele og det virker meget større når man går rundt på øen. Der er biler og mopeds over det hele og det er en udfordring at krydse gaderne, da trafikken aldrig rigtig stopper. På Male findes der en hel del butikker, restauranter og hoteller, som nok mest henvender sig til turister som os der overnatter kort tid før turen går videre til en af øerne. Øen har to færgeterminaler, én hvor lufthavns færgen lægger til og én på den modsatte side af øen, hvor der sejler lokale færger ud til blandt andet Gulhi og Maafushi. Hvis man har bagage og skal til sit hotel eller mellem de to færge terminaler, så kan det anbefales at tage en taxa. Vi var så tossede at begive os ud på gå ben til vores hotel ved ankomst på Male, da det ikke så ud til at være særlig langt væk. Men i 30 graders varme og 80% luftfugtighed, samt to rimelig store kufferter, var det noget af en tur op og ned af fortove og slalom mellem mopeds og biler når vi skulle krydse vejene. Vi fandt også ud af at alle taxa ture på Male koster 25 Rufiyaa som svarer til 12,5 kroner, så det kan jo næste ikke betale sig at gå.

Gulhi

Efter ca. halvanden times færgetur fra Male, ankom vi på Gulhi. Det var en lidt gyngende tur, da færgerne ikke er særlig store. Det hele ser ret primitivt ud, men virker til at fungere. På færgen var mest lokale folk, men også nogle få andre turister ud over os, havde forvildet sig ud på tur med lokalfærgen. De fleste turister på Maldiverne bor på resorts og bliver transporteret direkte fra lufthavnen til resortet. Vi var dog ret vilde med at få lov at opleve det lokale liv, både med færgen og på den skønne lokale ø, Gulhi!

Ved ankomst stod der en person fra hotellet og tog i mod os. Vi var de eneste gæster som ankom den dag, alle andre som stod af færgen var lokale. Færgen sejlede videre mod Maafushi, som er en af de med turistede øer, hvor der findes flere hoteller og restauranter end på Gulhi. Det er dog stadig en lokal ø, i den forstand at det ikke er et resort og derfor vælger mange turister at besøge Maafushi. Vi havde dog valgt Gulhi meget bevidst, da vi gerne ville prøve en ø med så lidt turister som muligt og vi havde læst at der var meget mere fredeligt på Gulhi, hvilket viste sig at være rigtigt og vi er rigtig glade for vores valg af ø.

Hotellet vi boede på hedder Tropic Tree og vi havde booket det hjemmefra, da det så rigtig hyggeligt ud og havde fået mange gode anmeldelser fra gæster. Det forstår vi godt, og vi har også selv givet dem top karakterer efterfølgende. Den venlig mand som tog imod os ved færgen, var den samme som kørte vores kufferter (når jeg skriver køre, så mener jeg på en vogn, for der er ingen biler på Gulhi) og også checkede os ind. Vi blev budt velkommen i receptionen med en varm våd vaskeklud til hænderne, og juice mens vi ventede. Kufferterne blev båret op på værelset og vi var nu klar til at nyde vores 4 dage på denne hyggelige ø midt ud i det indiske Ocean.

Fra hotellets tagterrasse havde man en fantastisk udsigt over hele øen, som har en størrelse på 400m x225m, så den kunne gåes rundt på ingen tid. Temperaturen var på ca. 30 grader og heldigvis blæste det dejligt meget ved strandene, så man kunne holde det ud. På øen fandtes lige under 10 små butikker, nok nærmere kiosk størrelse, hvor man kunne købe lidt vand og hvad man ellers skulle bruge. Da øen er lokal og de lokale er muslimske, er det vigtigt at respektere deres regler. Dvs. man skal være dækket til fra skuldre til knæ når man går rundt på øen, undtagen på den ene turist strand der er på øen. På øens nordlige side, finder man turist stranden, eller bikini Beach som det også kaldes. Dette er det eneste sted på øen hvor man må bade i bikini/normalt badetøj.

På stranden findes der omkring 20 gratis liggestole og tilhørende parasoller. Der er godt nok ikke mange turister på øen, men vi oplevede at man skulle komme tidligt på dagen for at få en ledig liggestol. Meget af vores tid blev brugt i vandet, som var dejlig varmt. Vi havde taget snorkel udstyr med hjemmefra og det skulle da afprøves. Der var lavvandede meget langt ud, og man kunne se områderne hvor korallerne var, så det var bare om at svømme derud. Så snart kan kom ud til korallerne var der masser at flotte og farverige fisk at se under vandet. Aller flottest var det helt ude ved “det mørke” dvs. der hvor havet bliver dybt og man ikke længere kan bunde. Lige ved den kant hvor det går nedad, er det super flot med farver og fisk. Vi så desværre ingen skildpadder, som jeg ellers havde håbet på, men man skal nok længere ud og ned for at se dem. Der var snorkel ture man kunne tage på, men vi valgte at stranden var tilstrækkelig for os. Jeg havde ikke snorklet før, så jeg var ret nem at imponere 😉 Vi prøvede at tage billeder under vandet med min telefon, men det gik ikke så godt, så jeg har desværre ingen smukke undervands billeder at vise frem.

Selvom der var omkring 30 grader, så kunne man sagtens ligge en hel dag uden at føle at man blev helt stegt at solen. Der var nemlig en del vind ved vandet og også lidt overskyet, så det føltes ikke så varmt. Men man skal ikke lade sig narre, og selvom vi havde faktor 30 solcreme på, så havde vi fået en hel del farve på første dag og også blevet ret røde. Der findes endnu en strand på den sydlige ende af øen, 2 minutters gang fra hotellet, med der er ingen liggestole og den er ikke lige så bade-venlig. Vi fandt aldrig ud af om den sydlige strand også var en turist strand, eller det kun var den nordlige. Vi befandt os mest på den nordlige strand sammen med resten af øens turister.

Tropic Tree Hotel og Tropic Platter Restaurant

Tropic Platter er navnet på hotellets restaurant og der spiste vi alle vores måltider. Morgenmaden var inkluderet i vores booking og der fik vi serveret te og kaffe, samt juice. Det er ikke buffet, men istedet morgenmad man bestiller fra et menu kort. Der var noget forskelligt at vælge mellem, og oftest valgte vi omelet og toast. Den sidste morgen bestilte vi en traditionel maldivisk morgenmad som smagte super godt. Det bestod en slags tunsalat og friskbagte fladbrød.

Størstedelen at indbyggerne på Gulhi lever af fiskeri og det er derfor ikke så underligt at der var masser at fisk at vælge på menu kortet. Vi spiste fisk de fleste aftener, da jeg er helt vild med frisk seafood, og helst masser af det. Servicen på hotellet og på restauranten var helt i top og tjenerne var hyggelige og søde. Der var så få gæster på hotellet at de huskede hvem vi var, og sidste aften fik vi endda en gratis juice drink og dessert af dem. Priserne for måltiderne op på omkring 10$ for en ret, og dertil kommer service charge på
10% og tax på 12%. Med danske øjne, er dette jo en ganske overkommelig pris. Restauranten er i et hyggeligt udendørs område, hvilket jeg synes er skønt, så man stadig kunne nyde det skønne klima.

En af aftenerne blev der holdt maldivisk aften, som vi meldte os til for 20$ Per person. Om morgenen var der blevet hentet en masse kokosnødder ned fra deres egen kokos nøds træ, så de kunne servere frisk kokosvand til den maldiviske aften. Aftenen bød på buffet med traditionelle retter og musik og dans af en lokal gruppe. Det var en festlig aften med højt humør og masser af musik og sang. Det var de samme tre-fire tjenere vi så under hele opholdet og de var altid smilende og glade og ville bare gerne have at vi havde et godt ophold.

Hotellet tilbyder gratis badehåndklæder som man får udleveret i receptionen og derudover hænger der også snorkel udstyr, svømmefødder og parasoller m.m man kan benytte gratis. Der tilbydes gratis drikkevand, som stod på værelset ved ankomst og man fik også automatisk en flaske vand til hvert måltid. Der findes ingen pool på hotellet, men hvem behøver det når man kan se havet i alle retninger fra hotellet.

De fire dage vi tilbragte på Gulhi var fantastisk afslappende og vi lavede ikke andet end at nyde stranden, solen, maden og udsigten. Det var den helt perfekte pause mellem to storbyer.

Playitas Sportsresort

november 9, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

I Sidste uge kom Chris og jeg hjem fra en uge på sportsferie i varmen – nærmere bestemt Playitas Resort på Fuerteventura. Det var en skøn uge med masser af træning og afslapning. Det var virkelig dejligt at gå rundt i træningstøj hele dage og ikke skulle tage makeup på om morgenen 🙂

Playitas Resort er en konkurrent til Club La Santa som ligger på nabo-øen Lanzarote. Det er samme koncept, dvs at der findes en masse sports aktiviteter man kan prøve kræfter med hele dagen. Den væsentligste forskel er at på La Santa er alt sport inkluderet i prisen, men på Playitas skal man betale for en del af aktiviteterne. Til gengæld er Playitas billigere, og hvis du finder et godt tilbud hos Apollo kan du få en uge for kun 3000 kr per person.

Der findes mange hold hele dagen lang, hvor det er gratis at deltage. Man skal ikke booke noget på forhånd, man dukker simpelthen bare op til holdet og er med. Der er to forskelle “sale” hvor holdene finder sted, det ene er udendørs hvor man kan nye solen imens man træner og det andet er i et stort telt. Flere gange blev holdene flyttet fra den udendørs bane til teltet mens vi var der, grundet regn.

Eftersom vi var på resortet i oktober, så oplevede vi lidt regn og skyer, men generelt var der ca 25 grader – meget bedre end det danske efterårsvejr! Nå, men hvad laver man så på en aktiv ferie? Hver morgen var der fælles yoga, som de kalder Sun Salutation, det var vi til et par gange, men det blev hurtigt lidt kedeligt fordi det var samme øvelser de lavede hver gang.

Generelt stod vi dog tidligt op, og enten gik ved stranden, løb en tur eller var med til at lave solhilsener. Derefter spiste vi morgenmad, gerne tidligt nok til at vi kunne nå at være klar til træning kl. 10 – for der startede de første hold. Eller – faktisk var der hver morgen et Cross-training hold (Workout of the day) kl.09.00, men det skulle man betale for, og ingen af os helt gale med cross fit, så vi sprang pænt over det hold.

Programmet skifter hver uge, men det er generelt de samme hold og tidspunkter der går igen. Det kan ses nedenfor, jeg ved ikke om man kan se holdnavnene tydeligt, ellers kan ugeprogrammet ses her: http://www.playitas.net/en/calendar/week

Vi deltog faktisk kun i de gratis hold, og det eneste vi betalte ekstra for var minigolf, som vi spillede en eftermiddag. Vi fik prøvet en masse hold og i gennemsnit var vi på nok på 3 hold om dagen. Der er hold fra kl. 10-12 og derefter spiste vi frokost. Vi havde kun købt halvpension, og skulle derfor lave frokost selv. Vi købte ind i den nærliggende Spar, som lå i Las Playitas byen kun 0,8 km fra resortet og nød vores frokost på terrassen hver dag. Efter frokost var der lidt tid til at nyde solen ved poolen, eller tage en lur før der igen var hold fra kl. 16 – 19. Hver aften deltog i det sidste hold kl. 18, som var “stretch & relax” – et genialt hold efter sådan en lang dag med masser af træning.

Vi fik prøvet en masse forskellige ting, blandt andet H.I.T, Pilates, Functional Training, Core, Fitball, Body Tone og Fatburner. Jeg tænker at der ikke er så meget grund til at beskrive de forskellige hold, da de minder meget om dem man kender i trænings centeret derhjemme. Udover, de normale hold man kender fra trænings centeret, så var der også aqua-aerobics hver dag i poolen, som faktisk var utroligt populært for alle aldersgrupper.

Ved siden af resortet ligger et lille bjerg som man kan gå over hvis man gerne vil besøge nabo byen. Der er ca 5 kilometer til nabo byen, Gran Tarajal. Jeg ved dog ikke hvor langt der er over bjerget, men det tog mellem 1 og 1,5 timer at gå over bjerget. Vi kom over til byen lige i tide til siesta, så det blev ikke til meget shopping, men vi fik da noget frokost. Det var nu også meget dejligt bare at komme lidt væk fra resortet og gå rundt og kigge i byen. Vi valgte at tage hovedvejen tilbage, hvor der findes en cykelsti man kan følge hele vejen til resortet. Man ser ikke så mange ting på vejen, da man bare går langs landevejen.. det mest spændende vi gik forbi på vejen, var en lille samling af postkasser som tilhørte husene i en lille landsby lidt tilbagetrukket fra vejen. Tog mest billedet fordi jeg syns de var så søde 😉

Vi valgte at være aktive de første to dage med intensiv træning og på tredjedagen begav vi os på tur over bjerget. Efter sådan tre intensive dage var vi ret ømme i kroppen og valgte en afslapnings dag hvor vi lå ved poolen hele dagen og fik sol om torsdagen. Heldigvis var der næsten skyfrit og vi havde mulighed for at få noget farve. Fredag og lørdag var vi aktive på diverse hold igen og om søndagen var der også tid til en enkelt løbetur om morgenen før vi skulle flyve hjem.

Hvis man tager en uge på Playitas skal man ikke forvente det vilde natteliv om aftenen, da der kun finde to barer som begge er rimelig tomme. Det kan også være det var fordi det var lidt udenfor sæson vi var der, men ærligt talt, så orkede vi kun at gå i baren én aften og det var fordi der var happy hour. De fleste aftener hyggede vi med at spille backgammon eller se en film i i lejligheden. Når man har været aktiv hele dagen, så bliver man også tidligt træt, og jeg faldt i søvn tidligt alle aftener. Til gengæld var jeg så også lysvågen kl 8 næste morgen og klar til flere aktiviteter.

Det var en skøn uge, og vi er allerede igang med at planlægge næste aktive ferie, spørgsmålet er bare hvor det skal være 🙂

Roadtrip på USA’s vestkyst

oktober 8, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Jeg har i lang tid gerne ville opleve Usa’s vestkyst og 2015 blev endelig året hvor drømmen blev til virkelighed. Min gode kammerat, Kristian og jeg tog på en 3 ugers roadtrip fra Seattle til Los Angeles. Vi oplevede helt utroligt mange fede steder, og nedenfor vil jeg prøve at genskabe turen for jer, og forhåbentlig give noget inspiration dem af jer som selv overvejer en sådan tur.

Tacoma/Seattle

Vi fløj til Seattle og tilbragte de første fire dage i Tacoma, Washington. Nu er Tacoma jo ikke den mest kendte by, og man vil nok undre sig over hvorfor vi valgte at tilbringe tid der. Men det gjorde vi såmænd fordi min far var fra Tacoma og hans del af familien bor der, så dette var en oplagt mulighed for at se familien som jeg ikke havde besøgt i 7 år på daværende tidspunkt. Vi lejede vores bil hjemmefra og hentede den i Seattle lufthavn, derfra er der ca 30 minutters kørsel til Tacoma (uden trafik).

De første dage af ferien tilbragte vi meget sammen med familien, i og med at vi boede hos dem. Man kan ikke komme rundt uden bil i byen og vi fik rig mulighed for at vænne os til vores dejlige Volvo før vores lange roadtrip. Vi lavede ikke så meget i selve Tacoma, mest shopping og afslapning, men den ene dag gik turen til Seattle hvor vi skulle se en baseball kamp. Vi ville oprindeligt gerne have set en Amerikansk fodbold kamp, men desværre passede datoerne for kampene ikke med datoerne vi var i de forskellige byer. Det var også en del billigere at købe billetter til en baseball kamp og derfor faldt valget på en Seattle Mariners kamp. Selve kampen synes jeg var ret kedelig, men der var rigtig god stemning på stadion og det var sjovt at opleve

Seattle har også meget andet at byde på end baseball, og vi var selvfølgelig også rundt og opleve byen som turister. De fleste kender byen for the Space Needle og Pike Place Market, men udover det så er byen bare super hyggelig og minder faktisk lidt om San Fransisco med havneområdet og de mange bakker. Det anbefales at man stiller bilen, enten på vejen eller i et af de mange parkerings huse som findes omkring Pike Place Market, vær dog opmærksom på at det er ret dyrt at parkere derinde. Vi var så heldige at være der på en søndag, hvor der var gratis parkering på gaden, men parkeringshusene koster mellem 15-25 $ for en hel dags parkering.

Pike Place Market er et gammelt markeds område med både mad, tøj og kunst og der er lidt for enhver smag. Mange af tingene er hjemmelavede og sælges af små lokale firmaer, derfor kan det godt være en dyr fornøjelse at shoppe der. De er kendt for deres mad marked, især deres fiske marked hvor der står mænd og kaster rundt med fiskene engang i mellem. Det vælter med turister og der er bare mange mennesker uanset dag og tidspunkt, so be prepared.

En sjov og anderledes seværdighed er dem famøse gum-wall, som bare er en væg fuldkommen dækket til i tykkegummi. Det kan ses på billedet nedenfor og ser virkelig fedt ud!

Efter nogle hyggelige dage med familien og afslapning, startede vi for alvor vores roadtrip ned langs kysten. Efter en ca 8 timers køretur fra Tacoma, tog vi en overnatning i Grants Pass, Oregon før vi kørte videre mod San Fransisco. På vejen til San Fransisco kørte vi forbi Redwood skoven, hvor vi gjorde stop i et par timer for at strække benene samt opleve de fantastiske høje træer og vilde natur. Det er i og for sig bare en stor skov, med sjove træer. Man går af en sti rundt, så man får ikke lov til bare at løbe tosset rundt i skoven som man har lyst. Udover specielle træer, så er der et område med en masse store udskæringer som er meget imponerende. Der findes også en svævebane/cable car eller hvad man kalder det hvor man sidder i sådan en lukket vogn og kører mellem træ toppene. Vi kastede os ud en i en lille vandretur som var for “Advanced Hikerts Only”.. nu er jeg ikke ligefrem i verdens bedste form, men vi skulle heldigvis mest gå ned af bjerget, så det gik fint.

San Fransisco

Byen som er kendt for gamle sporvogne, ekstreme bakker og Alcatraz – og sikke dog et dejligt sted! San Fransisco var en af dyrere steder at bo, og vi endte med at give omkring 1000 kr per nat for et Inn. Til gengæld lå det centralt og vi kunne gå til de fleste ting. Vi gik helt utroligt meget, det var nok den by hvor vi gik mest. Hvis du først er heldig at finde en gratis parkeringsplads i centrum, så skal du ikke forlade den! Vi var så heldige at vores inn havde en ledig plads da vi ankom, så vi flyttede ikke bilen indtil sidstedagen.

San Fransisco er en by med mange bakker og måske ikke ligefrem lavet til at gå rundt i, især i varmen kan det godt være en udfordring og vi fik da hverfald en masse motion de 5 dage vi var der. De fleste af tingene i byen sker omkring havnefronten hvor der findes masser af restauranter, butikker og selvfølgelig en skøn udsigt over vandet. Vi spiste blandt andet på Joes Crabshack, hvor man kunne få en stor tallerken med forskellig frisk fisk og skaldyr. Det var lidt i den dyre ende, men bestemt pengene værd. Så var vi der endda en aften hvor der var halv pris på drinks, så vi kunne nyde nogle lækre cocktails i baren mens vi ventede på vores bord.

Også søløverne synes at havnen er et dejligt sted at tilbringe tid, og ved pier 39 findes en kæmpe flok søløver som bor i havnen. Det meste af dagen ligger de bare og chiller, som kan ses på billedet nedenfor. Og ja, så er der også en masse turister som prøver at få billeder af dem.

Selvfølgelig skulle vi også prøve at køre i en af de gamle sporvogne, som man jo altid ser i filmene. Desværre er disse originale sporvogne ikke nogle som bare kører rundt og man kan hoppe på som man lyster, men de er en helt turist attraktion i sig selv, og man står i en lang kø for at købe billet for 8 $, så det gør man kun én gang.

En af de andre ting som man skal gøre når man er i byen, er at besøge det velkendte fængsel, Alcatraz. Det er en kæmpe turistattraktion og med god grund, sikke en fed oplevelse. Der findes ture både om dagen og om aftenen, og vi valgte den om aftenen da det lød som en federe oplevelse. Man sejler ud fra havnen og efter ca tyve minutter ankommer man på øen hvor der ikke findes andet end et stort gammelt fængsel. Der findes en audio tur rundt i fængslet, så man går bare rundt i sin egen verden og lytter til historien og fortællingerne om stedet. Skal bare opleves hvis man besøger San Fransisco!

På den sidste dag før vi skulle videre, tog vi på vinsmagning i Napa Valley, nok en af højdepunkterne for mig som er begyndt at blive ret glad for vin. Det er jo helt eminent at køre rundt i et område hvor der ligger vinmarker på hver side og man kan tage til smagninger stort set alle steder. Desværre skulle vi køre hjem igen om aftenen, så vi holdt os til de små glas man fik i smagningen. Vi havde læst om et vinsted hjemmefra, hvor der var helt fantastisk udsigt over vinmarkerne, og der havde vi bestilt plads til vinsmagning på forhånd. Det var lidt dyrere end mange af de andre smagninger man kan få rundt omkring i området, men udsigten var prisen værd. Jeg tror vi gav 15$ per person, hvilket man som dansker ikke finder ret dyrt – men mange af de andre steder tilbød efter sigende smagninger til en pris der hed 5-10 $. Jeg vil rigtig gerne tilbage til Napa en dag og bare gå rundt mellem de forskellige vinmarker og smage på lækre vine 🙂 Vore vinsmagning fandt sted på Scribe Winery (http://scribewinery.com/) og vi smagte 3 vine, hvoraf to af dem var hvidvine, da det var det de var mest kendt for.

Næste morgen efter vores vinsmagning gik turen videre, og denne gang mod den lille danske landsby Solvang. Et sted jeg havde glædet mig til at opleve, da jeg altid har syns det lød så skørt og sjovt, men også helt vildt hyggeligt.

Solvang

Denne danske lille landsby var lige så skør som jeg havde forventet! Det var seriøst ligesom at gå rundt i et H.C Andersen eventyr 🙂 Gaderne var helt tomme og forladte for mennesker, husene lignede noget fra gamle dage og der var efterligninger af danske bygninger, så som rundetårn, gamle møller m.m. Som I kan se på billederne ligner det mest af alt noget fra en gammel dansk film, eller som jeg forestiller mig en eventyr verden ser ud. Der var danske bagere og butikker med dansk kunst og gaderne havde navne efter danske steder eller personer. Alt i alt en dejlig og hyggelig landsby, men den ene overnatning vi havde der var rigelig tid til at se os omkring.

Hotellet vi boede på lå midt i den lille landsby og lige som alt andet lignede det et gammel bindingsværks hus. Det hed Wine Valley Inn, og hver aften kl. 18 kunne man få et billigt glas vin i deres lille bar. Dejligt sted, kan anbefales at bo på. Mere information om hotellet kan findes på: http://www.winevalleyinn.com/

Las Vegas

Byen som alle kender, har hørt om eller selv besøgt. Det er en surrealistisk fornemmelse at være i den by, og alt glimter og lyser når man kigger ned langs “The Strip” om aftenen. Der er mulighed for at blive rig på de mange kasinoer, men de fleste tager nok derfra mere fattige end da de kom. Jeg er ikke den store gambler, men det er en helt speciel stemning man oplever på sådan en kasino. Vi besøgte faktisk ikke ret mange kasinoer, men holdt os til det som var på vores hotel. Vi boede på the Stratosphere, som vi havde booket gennem Hotwire 2 dage før ankomsten. Vi havde fået hotellet til en rigtig go pris og det lå i den nordlige ende af the strip. Hotellet kendetegnes ved et stort tårn, hvor der er restaurant og endda et tivoli-agtig forlystelse på toppen. Som gæst på hotellet var det gratis at køre en tur op i toppen af tårnet, men det fik vi desværre aldrig gjort.

Hotellet havde derudover en tagterrasse med pool, og eftersom det var ca 30 grader så tilbragte vi den første dag med solbadning ved poolen. Aftenerne blev brugt på at gå ned af the strip, hvor der var god stemning og mennesker alle steder. Selvfølgelig var vi også nede og opleve kasinoet på hotellet. Jeg spillede mest på de en-armede, dem havde de rigtig mange forskellige slags af. Kristian spillede lidt ved black-jack bordet, men det var desværre ikke de store beløb vi vandt.. Til gengæld, så går der servitricer rundt og tager imod drinks bestillinger ved bordene, og drinks er gratis når man spiller – HUSK dog at give drikkepenge, det er forventet.

Vi havde faktisk tænkt os at køre til Grand Canyon mens vi var i Vegas, men efter Kristian var klog nok til lige at læse betingelserne fra lejebilen, opdagede vi at ikke måtte køre til den stat. Grand Canyon ligger nemlig i en anden stat end Las Vegas gør, og på vores lejekontrakt stod der meget specifikt hvilke stater man må køre bilen i. Det kan give en bøde hvis de opdager at man kører udenfor disse starter, og samtidig er man ikke dækket af forsikringen. Disse betingelser skulle vi nok have læst fra starten af, men heldigvis var Las Vegas og de andre byer indenfor de tilladte stater. Der findes busture man kan komme på til Grand Canyon, men vi havde ikke så meget tid i byen og det ville tage en hel dag at køre frem og tilbage, så det droppede vi.

Tl gengæld havde vi hjemmefra købt billet til et show med Chris Angel, og det var en rigtig sjov aften. Jeg havde fra start af sagt at jeg gerne ville ind og se et show i Vegas, og vi kiggede på både Cirque du Soleil og Jeff Dunnham, men valget faldt på Chris Angel, da ingen af os havde set ham før. Jeg kendte faktisk ikke så meget til ham, andet end navnet. Så jeg havde faktisk ret store forventninger til showet. Han var meget virkelig fed, og de ting han kunne var meget fascinerende, men jeg blev ikke helt blæst væk. Jeg synes showet var lidt for kort, og jeg manglede den der WOW fornemmelse bagefter.

Overalt man bevæger sig i Las Vegas, bliver man overvældet af lys, kasinoer, vilde bygninger og hvis man er i nærheden, så skal man ikke snyde sig selv for et besøg i byen. Dog skal man være forberedt på at der ikke er så meget at lave, og at selve the Strip kun består af hoteller, butikker og restauranter. Vi havde tre dage i byen, hvilket var fint. Vi fik gået op og ned af the Strip et par gange, og så har man ligesom set det.

Los Angeles

Sidste stop på turen var LA, og det var også byen hvor vi havde længst tid planlagt. Hele seks dage tilbragte vi i Los Angeles, og tiden gik alt for hurtigt. Den første nat var vores hus desværre udlejet, og derfor havde vi aftalt med en af Kristians veninder som bor i byen, at vi sov den første nat hos hende. Det var dejligt at møde nogle danskere, og have nogle lokale at spise med og tage ud med. Vi startede med at tage ud og drikke nogle øl, men endte hurtigt med at rykke “festen” hvem i gårdhaven for at drikke videre. Det er jo luksus at kunne sidde ude hele natten, fordi der er så varmt. Næste morgen tog vi mod vores hjem for de næste fem dage. Vi havde lejet et lille hus tæt på stranden gennem Airbnb, mest for at have muligheden for at lave mad selv. Vi tænkte at efter så lang tid med hoteller og restaurant mad, så ville det være dejligt med et køkken. Vi havde helt ret, og nød virkelig at bo i vores lille beach cottage, kun et kvarters gang fra Venice Beach.

Området hvor huset lå var simpelthen så lækkert! Især fordi man kunne gå ned til stranden på ingen tid. Men to gange tog jeg selv på eventyr hvor jeg begav mig ud i området på gå-ben.. ikke noget man ofte gør i Los Angeles. Men i det her område kunne man sagtens bevæge sig rundt, og jeg stødte på mange hyggelige områder med små kanaler, havnefront og natur. Og så hjælper det jo meget på det at temperaturen holdt sig omkring de 30 grader.

Man kan jo ikke bo så tæt på stranden uden at tilbringe en dag på Venice Beach, Så selvfølgelig gik en af vores dage med at ligge på stranden. Strandpromenaden er lige som man ser i film, med sjove typer som laver underholdning og en masse mennesker som løber eller rulleskøjter langs promenaden. Langs stranden tæt på vandkantet findes livredder tårne, og naturligvis lige som dem man ser i Baywatch!

I LA kører man utroligt meget i bil, og næsten lige meget hvor man skal hen i byen, så ender man på en motorvej. Og ikke en to-sporet motorvej ligesom herhjemme, men minimum 4 spor, hvor der findes afkørsler på begge sider. Jeg var ikke helt vild med ideen om at køre på de her motorveje med tusindvis af biler, så Kristian fik glæden af at være chauffør mens vi var her. Vi var på tur næsten hver dag, der var jo meget af se på kort tid. En af dagene kørte vi til Malibu og på vejen hjem stoppede vi ved Santa Monica pier. Det er begge sådan nogle steder man kører til fordi man har set det på film, og vil se det i virkeligheden. Sådan var det ihvertfald for os, men det er ikke fordi der rigtig er noget at se eller lave der. Det er jo stort set bare et område ved kysten, hvor man kan se på havet. Ved Santa Monica pier, går der en slags bro ud i vandet, hvor der findes restauranter og enkelte butikker. Der er masser af liv om aftenen, og en flot udsigt over havet.

En anden af dagene gik turen mod Hollywood skiltet, hvor vi også tog forbi Rodeo Drive, samt kigge på stjernerne i fortorvet. Når man kører til Hollywood skiltet, parkerer man bilen et stykke oppe af bjerget, faktisk ret langt fra skiltet. Derfra findes der en sti man kan gå på, og derved komme tættere på skiltet. Vi valgte dog ikke at gå turen, da det var ret varmt, og vi ikke rigtig orkede. Vi havde læst os til i vores Lonely Planet bog at der var en bestemt gade hvor man kan se skiltet tydeligt, så vi tog på en lille køretur i området for at finde den bestemt gade. Vi fandt gaden, og samtidig fik vi set de vildeste huse! Derefter tog vi til Rodeo Drive, ikke så meget for at kigge på butikker, for det er lidt over budget, men bare for at se det. Det var nu ikke andet end en gade med alt for dyre butikker.. Dernæst tog vi til Hollywood Blvd, for at se på stjerner i fortorvet. Gaden er fyldt med butikker, især souvenir butikker og generelt bare en masse turister. Men det er igen, bare en af de ting man skal se når man er i LA.

Intet besøg i Los Angeles er fuldendt uden at besøge et filmstudie. Hjemmefra havde vi læst meget om Universal Studios, men det var dyrt og vi vidste ikke om det var pengene værd. Af hvad vi kunne læse os til, så er det mere end forlystelsespark end et film studie. Så derfor begyndte vi at undersøge andre muligheder,og stødte på Warner Bros studiet, som jo er stedet hvor Friends serien er blevet til. Der stod i guidebogen at Central Perk sættet stod fremme, så man kunne sidde i sofaen og få taget billeder i den berømte Friends Café – så var jeg jo solgt! På turen kører man rundt i små åbne Golf-biler, vi var ca 12 på vores tur. Vi kørte rundt i Warner “byen” som består af gader og bygninger, som egentlig bare er tomme kulisser. Vores guide fortalte om de forskellige steder vi kørte forbi, og hvilke film der var blevet optaget der. Så var vi også inde i selve studiet hvor Big Bang Theory bliver optaget, desværre ikke imens der var optagelser. Det var en helt fantastisk tur, og hver en krone værd! Den bedste oplevelse for mig var da vi var inde i huset hvor Monica og Ross’ forældre bor i FRIENDS. Som en kæmpe fan af serien, så kunne jeg jo se scenerne for mig, da jeg stod i huset. Der blev generelt snakket en del om friends på turen, da vi kørte igennem gader og guiden fortalte at denne bygning f.eks blev brugt til en bestemt scene i serien. Jeg var kæmpe fan, og tog en masse billeder, som jeg jo nu ikke husker hvad gik ud på. Sidst på turen kommer man til deres “museum” og giftshop. Der er Central Perk cafén sat op og man kan sidde i sofaen eller ved baren og få taget billeder.

Warner Bros var en af højdepunkterne for mig, især fordi jeg aldrig har set et filmstudie før, og jeg var meget fascineret. Hele turen generelt var helt fantastisk og når folk spørger hvad det bedste var, så kan jeg umuligt vælge kun én oplevelse. Vi oplevede så meget på de tre uger, og vi var igang hele dagen hver dag. Tiden i Los Angeles var det mest afslappende og vi brugte mange aftener i vores gårdhave med hjemmelavet mad, det var ren luksus efter at have spist restaurant mad i over to uger. Vi holdt os til vores budget for turen, og jeg brugte ca 30.000 for tre ugers ferie, det er inkl. fly, billeje, hotel, mad og fornøjelser- det hele! Jeg håber på en dag at kunne tage en lignende tur med Chris, så han også kan opleve nogle af fantastiske steder jeg fik set.

Berlin

september 22, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Selvom Berlin er en populær destination, og de fleste folk nok har været der selv, så skal den dejlige by stadig nævnes på min blog. Min 30 års gave til Chris, var denne 4 dages tur til Berlin, hvor vi rejste søndag – onsdag. Jeg havde booket værelse på EasyHotel – og ja, det er ligesom EasyJet. Et billigt hotel, som ligger centralt og man får hvad man betaler for. Det vil sige at man skal betale hvis man vil have Wi-Fi, tv kanaler, ekstra håndklæder eller rengøring under opholdet. Vi klarede os helt fint uden at tilkøbe nogle af disse ekstra ting, da vi jo kun skulle sove der. Værelset var lille, men havde det man skulle bruge og det var rent og pænt. Beliggenheden var til gengæld virkelig fed! Området hedder Sheunenviertel, og man kunne gå ind til Museumsøen på en halv time. Der var masser af offentlig transport muligheder tæt på, og lækre restauranter.

Den første aften spiste vi på en vietnamesisk restaurant som hedder District Môt. Stedet var vel besøgt og havde en sjov og meget autentisk indretning (vil jeg tro, selvom jeg aldrig har været i Vietnam). Vi bestilte en masse forskellige retter, og alle smagte rigtig godt! Kan bestemt anbefales.

Aftenen blev afsluttet med to store hvede øl på en lokal bar – man er vel på ferie 😉

DDR-Museum, Gåtur langs muren og et godt glas rødvin

På den første rigtige dag, gik vi ind mod Museums-øen. Vi havde egentlig ikke så mange planer, andet end at vi gerne ville se en masse af byen på gå-ben. Første stop var DDR-museet, et anderledes museum hvor man kan se ting og billeder fra hvordan livet var for dem som boede i DDR. Derefter gik vi ind mod byen, hvor vi fandt Check Point Charlie. Vi havde nemlig udset os en gå-tur langs muren, som var beskrevet i Lonely Planet Pocket Berlin bogen som startede der. Turen bød på forskellige stop, blandt andet et stykke af muren som stadig står der (utroligt så tynd den egentlig var), et vagttårn, Potsdammer Platz og Brandenburger Tor.

Til frokost spiste vi på Vapiano, en italiensk restaurant kæde som jeg kender fra Hamborg. Jeg tror faktisk at jeg spiste på den i Berlin for første gang i 2012, og jeg blev fan med det samme. De serverer Pasta, pizza og salater, som alt sammen bliver forberedt mens du venter. Man får et kort udleveret som man scanner ved mad-stationen eller baren, og så betaler du ved udgangen når du forlader restauranten. Chris havde aldrig været der før, men han blev vidst også lidt fan af stedet. Desværre findes der ingen Vapiano i Danmark, men hvis du tager til Emporia shoppingcenter i Malmø, så kan du også finde restauranten dér.

Da vi kom hjem fra vores lange gå-tur, fik jeg lokket Chris med i Primark ved Alexanderplatz! For de (nok få) af jer som ikke kender Primark, så er det en stor tøjbutik med priser lavere end H&M. Kvaliteten er oftest også derefter, men man kan finde mange gode ting, til næsten igen penge. Desværre havde vi kun håndbagage med, og det begrænsede mig naturligvis, så jeg måtte holde mig til de nødvendige småting.

Til aftensmad, fandt vi en lækker lille vinbar i nær området som hedder Muret La Barba hvor vi fik to dejlige glas vin med et tapas-bræt til. Man vælger en type vin man kan lide, og så finder personalet en vin i den stil. Han ramte helt plet med de to vine vi fik

Brunch med bobler, Bundestag og Havnerundfart

Tirsdag morgen startede vi med brunch og bobler, og så kan det jo kun blive en god dag!

Vi havde booket tid til at komme på i kuplen på rigsdags-bygningen. Det anbefales at man booker tid hjemmefra, da det er virkelig populært. På siden www.bundestag.de kan der bestilles tid, husk dog at checke at bekræftelsen rent faktisk kommer på mail. Vi havde nemlig ikke fået den, men bestillingen var gået fint igennem alligevel. Husk også billed id, da de spørger om det i indgangen. Man skal igennem en sikkerheds kontrol ligesom i lufthavnen. Det lyder skørt, men der er virkelig mange mennesker og der er styr på tingene – det er meget tysk, og det fungerer 🙂

Udsigten fra toppen var skøn, man kunne se det meste af Berlin. Det er en attraktion man ikke må undvære hvis man er i Berlin, selve kuplen er fantastisk flot og udsigten lige så. Og så er det oven i købet gratis, så blir’ det vel ikke meget bedre.

Efter vores tur i kuplen, tog vi på en impulsiv kanal rundfart. Det kostede 14 Euro, hvilket vi syns var lidt dyrt i forhold til kanal rundfarten i København. Turen var på en time, og det var dejligt at sidde i solen og nyde den friske luft, men jeg ville nok ikke gøre det igen til den pris.

Næste stop på turen var Kurfürstendamm: Shoppinggaden! Vi gik langs Tiergarten, som er den store park inde midt i byen. Vi fik kigget i nogle forskellige butikker, blandt andet besøgte vi et anderledes shoppingcenter som hedder Bikini Berlin. Et center med lidt dyrere, men lækre butikker og fra den ene ende af centeret kan man kigge ind til abe området i Zoologisk have. Derudover, besøgte vi KaDeWe (Kaufhaus des westens) som er Europas største varehus. Det er også bare én af de ting man skal se, men det er alt for dyrt til min smag. Til gengæld er deres mad etage fantastisk! Der kunne man godt have købt sig fattig 🙂

Nå, men mad skulle man jo have til aften.. Vi besluttede at tage hjem til hvor vi boede og finde noget mad tæt på hotellet. Vi endte på en restaurant som hedder Transit, som ligger lige ved siden af hotellet. Det er en restaurant som er meget populær, så det var heldigt at vi kunne få et bord uden reservation. Det er en asiatisk restaurant med tapas, altså dvs, små lækre portioner til 3,5 euro stykket. Man skal have 2-3 for at blive mæt, og nøj det er lækkert!

Berlin Zoo, Alexanderplatz og hjemrejse

Efter morgenmaden på sidstedagen, gik turen mod Berlin Zoo hvor vi tilbragte det meste af dagen. Chris fik taget en masse billeder af de mange søde dyr, et lille udsnit er at se nedenfor

Hvis der er noget vi ikke er vilde med, så er det kedelig, samlebånds-agtig, ikea-style mad. Og desværre var det lige præcis hvad de to restauranter i zoo bød på. Vi fandt noget mad vi kunne spise, men jeg ville hellere have brugt de penge på noget bedre mad udenfor haven, eller have taget noget med ind.

Det var en stor Zoo med mange dyr, men desværre var der mange steder hvor de lavede renovation og derfor nogle af dyrene ikke i deres normale områder. Og der var slet ingen tiger, øv. Jeg havde også fået en ide i mit hoved om at der var pandaer, men dem fandt vi heller ikke, så det var nok mig som havde taget fejl. Hvis man er dyreven, så skal man bestemt lægge et besøg forbi Berlin Zoo hvis man er i nærheden. Vi havde kun købt adgang til den zoologiske have og tilbragte 5 timer derinde. Man kan også købe en kombi billet som inkluderer akvariet, så ville man sagtens kunne tilbringe længere tid på besøget.

Vi havde stilt vores bagage i et skab på Alexanderplatz, så vi tog toget tilbage dertil. Der tilbragte vi et par timer med at shoppe, spise is og nyde solen før vi kørte mod lufthavnen. Det kan godt betale sig at købe en dags-billet til zone ABC (pris 7,5 euro) hvis man kører så meget som vi gjorde den dag. Ved Schönefeld lufthavn står der en masse folk og beder om billetter fra dem som lige er ankommet med toget, og man kan jo med fordel være et godt menneske ved at give sin billet videre, vi skulle jo alligevel ikke bruge den mere den dag.

Schönefeld lufthavn er ikke en særlig stor, eller spændende lufthavn. Der er ca 5 butikker! Men til gengæld er der nogen som har tænkt sig om da den blev bygget (eller tilbygget). Terminal C er nemlig kun til håndbagage, og det vil sige at man går lige ind og scanner sit boardingkort og så igennem security, og vupti – så er du ude ved gaten. Nemt og hurtigt i en tid hvor de fleste rejser med boardingkort på telefonen og kun har håndbagage med.

Christiansted – St. Croix

august 10, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Vores tredje og sidste stop på turen var den tidligere dansk-ejede ø, St. Croix. Også kaldet de dansk vestindiske øer, eller US. Virgin Islands (USVI). Vi boede i “hovedstaden” Christiansted. Der er to hovedbyer på øen, og de ligger lidt over en halv times (taxa)kørsel fra hinanden, i hver sin ene af øen. Lufthavnen er i Frederiksted, og oftest tager man taxa fra lufthavnen, da det er langt det nemmeste. Taxa’erne har en fast pris mellem byerne, og det er per person. Vi troede at vi var smarte da vi delte en taxa med et andet dansk par, men i sidste ende blev det samme pris, da vi skulle betale per person. Prisen var ca $10 per person.

Christiansted by

Vi havde lejet en lille hytte/lejlighed gennem Airbnb da vi skulle være 6 dage i Christiansted og gerne ville have mulighed for selv at lave lidt mad engang i mellem. Vores hjem lå under 10 minutters gang fra centrum, som er nede ved havnen. Vi blev lidt overraskede, da vi jo havde forestillet os at det hele ville se ud som billederne man ser af de caribiske øer, med en lang hvid sandstrand og palmer.

Byen består af små hyggelige gader med farverige huse, og små butikker. Vi var der i starten af april, hvilket er slutningen på højsæsonen, og der var næsten ingen turister i byen. Butikkerne var kun åbne mellem 10 og 17, og om aftenen var byen næsten helt tom. Der var selvfølgelig restauranter åbne, men vi tilbragte alligevel en del aftener derhjemme på sofaen med mad og Netflix.

I downtown Christiansted er der havn – men ikke en strand som man kunne forestille sig. Til gengæld er der en super lækker strand på en lille bitte ø, Protestant Cay, man kan se fra havnen af. Der sejler en båd hvert ca hvert kvarter og det tager ca 5 min. at sejle over til øen. Det koster $5 per person for en returbillet, som betales ved ankomst til øen. Så man skal lige beregne dette med, hvis man gerne vil på stranden hver dag i en uge.

Frederiksted

Vi tog en dags-tur til den Frederiksted. Vi kan godt lide at prøve lokal transport, da det er billigere og sjovere at prøve end taxa’er. Der kører en lokalbus mellem Christiansted og Frederiksted ca en gang i timen, og turen tager ca 45 minutter. Bussen koster kun ca $1 per person, hvilket jo er en betydelig besparelse i forhold til en taxa tur. Busserne kommer ikke så præcist. men så længe man ikke har travlt, så er der jo ingen skade sket ved at stå og vente lidt. Ca på halvvejen er der et shopping-område hvis man skal have stillet trangen, vi valgte dog at blive på bussen.

Frederiksted var en by hvor der, om muligt, var endnu færre folk en i Christiansted. Her kommer de fleste turister nemlig ind med Cruise skibe, som lægger til nogle bestemte dage om ugen. Vi var der tilfældigvis en dag uden Cruise skib, og vi havde næsten gaderne for os selv. Byerne ligner meget hinanden, dog er den største forskel at der i Frederiksted er en strand lige til højre for promenaden. Så hvis det er en strand-ferie man er på udkig efter, så er Frederiksted nok et bedre valg.

Cruzan rom destilleri

På vejen tilbage fra Frederiksted, besøgte vi Cruzan rom destilleriet, et besøg som kan anbefales stærkt for alle som kan lide rom og lækre caribiske drinks. Vi havde oprindeligt tænkt os at tage en taxa, men på turen derhen lagde vi mærke til Cruzan skiltet mens vi kørte forbi med bussen, og tænkte at så kunne det da ikke være langt derfra. Så for at spare penge, og opleve lidt mere, besluttede vi os for at tage bussen tilbage også. Cruzan ligger lige ved den botaniske have, hvor bussen stopper. Derfra skal man gå ca 20-30 minutter gennem et beboelsesområde, men det er ikke svært at finde. Det er mest normalt at turister tager taxa, lejer en bil, eller tager derhen på en arrangeret udflugt, så derfor ser I nok ikke mange som ankommer til destilleriet på gå-ben.

Det er et lille og virkelig hyggeligt sted, med lokale medarbejdere som viser rundt og laver sjov. Rundvisningen koster kun $8 per person og det inkluderer masser af smagsprøver efter turen. De er meget gavmilde med rommen og folk hygger sig enormt meget. Man kan købe rom på stedet, og der er det virkelig ærgerligt at man kun må tage 1 liter med tilbage til Danmark.

På vejen tilbage til Christiansted tog vi en Taxi-van, istedet for lokalbussen. Taxi-van’s er en minibus, som kan tage op til 12 personer og koster $2,5 per person, næsten ligemeget hvor langt du kører med den. Den kører samme rute som lokalbussen – på den eneste hovedvej mellem de to store byer. Der var mange lokale med bussen og man sidder meget tæt, da de tager alle med der står i vejkanten og venter.

Godt at vide

Vær forberedt på at det ikke er billigt på St. Croix! Priserne er stort set de samme som i Danmark hvis man går ud og spiser, og fordi det Amerikansk ejet, så tillægges der ca 10% tax, plus drikkepenge oveni regningen. Hvis du handler i supermarkederne, som der faktisk ikke er særligt mange af i Christiansted, så vil du opleve priserne højere end i Danmark. Dette er fordi det meste skal importeres forskellige steder fra, hvorimod vand, rom og lokale produkter er billigere.

Vi havde en dejlig uge i Christiansted, men hvis vi skulle gøre det igen, ville 4 dage være nok. Der er ikke super meget at se og lave i byen, så det er ren afslapning. Vejret var skønt, ca 30 grader, fra tidlig morgen til sen aften. Det var en perfekt afslutning på vores ferie, før vi skulle tilbage til kolde Danmark og arbejde igen.

Der flyver direkte fly fra København til St. Croix med Norwegian, turen tager ca. 10 timer.

San Juan – Puerto Rico

august 10, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Efter vores første fire dage i New York, var kursen sat mod Caribien, nemlig Puerto Rico. Ca fire timers flyvetur fra New York. Vi boede i den gamle del af San Juan, en lille hyggelig by med smalle gader, lokale restauranter og en cruise-terminal med kæmpe skibe!

Vi havde valgt at bo i Old San Juan, da vi havde læst at det var en lille hyggelig by, med små gader og masser af kultur og stemning. Det var det også. Vi havde rig mulighed for at gå rundt i byens små gader, shoppe i de små lokale butikker og alt sammen tæt ved vandet. Vi boede på et lille, men meget hyggeligt hotel, CasaBlanca hotel, som lå på en lille gade i centrum. Vi værdsatte at bo så centralt, at vi kunne gå til alting. Hotellet havde en anderledes tag-terrasse med badekar og liggestole, og en fin udsigt over byen. Det var et rigtig godt hotel til prisen, og kan klart anbefales. Jeg vil anbefale at søge priser på forskellige sider, da det kan være meget forskelligt. Vi fandt den billigste pris på Booking.com, hotellet kan findes her: http://www.hotelcasablancapr.com/

I den lille by, var det sjovt at se de kæmpe store Cruise skibe som lå i havnen. Det er en meget populær havn for cruise gæster, og det er jo nemt for de mange Amerikanske turister, da det er en selvstyrende ø som er del af USA, og valutaen er dollar. Man mærker tydeligt at de mange cruise-gæster kommer i havn om morgenen, og tager tilbage på skibet igen om aftenen, så vær forberedt på mange turister i en meget lille by.

En morgen da vi var ude at løbe, befandt vi os pludseligt i et meget nedslidt og fattigt område. Det ærgrer mig at vi ikke fik taget billeder, for det var virkelig en stor forskel fra den turistede del af byen. La Perla som området hed, var en lille strækning på ydersiden af muren, mod vandet. Det var som om at byen var omkranset af en mur – og turisterne befandt sig kun indenfor muren, det var nemlig den pæne del. Vi var meget fascinerede da vi gik rundt i La Perla. Bygningerne var faldet ret meget fra hinanden, der boede ingen mennesker, der var ingen vinduer i husene, gaderne var beskidte, og det lignede mest af at en party-gade som engang var kendt, men nu bare var uddød. Vi følte os ikke bange eller usikre da vi gik der, men klokken var også 8 om morgenen, så vi mødte ikke så mange mennesker på vores vej, mest høns.

Vi fik senere af vide af en tjener, at dette område var meget fattigt og farligt – så der tog vi ikke hen igen.

El Yunque Regnskoven

Vi tilbragte 4 dage i San Juan, og det er rigelig tid til at se byen. Dog bevægede vi os kun ud af byen, én gang. Vi lejede en bil og tog til El Yunque regnskoven. På hotellet Sheraton som ligger 5 minutters gang fra vores hotel, havde Hertz et udlejningskontor. Vi bookede bilen på nettet og hentede den næste dag. Jeg har fundet ud af efterfølgende at man får rabat hos bla Hertz når man har et SAS Euro Bonuscard, så det var måske en måde at spare lidt penge på. Vi gav ca 50 $ for én dags leje af bilen, og vi valgte at leje den den sidste dag af vores ophold på øen, så vi kunne aflevere den i lufthavnen næste morgen og spare taxa-turen. Der findes et parkeringshus i centrum af Old San Juan hvor man kan parkere billigt natten over.

Regnskoven El Yunque var en skøn oplevelse. Man kører selv rundt på den eneste asfalterede vej der går op igennem regnskoven. I deres Visitor Center som er ved starten af ruten, kan man læse en masse om området, turen og få et kort at følge. På kortet kan man se de forskellige ruter man kan stoppe ved langs turen, og hvor lang/svær ruten er. Det er jo meget smart, så to nybegyndere som os ikke forvilder os ud på en rute for ekspert-vandrere. Vi stoppede ved et par forskellige ruter, og den ene af dem var ved et stort vandfald. Man gik i ca en halv time langs vandet, ned til foden af vandfaldet. Ved bunden var der naturligvis man turister der tog billeder, men også mange som badede i vandfaldet. Det kunne man sagtens gøre, da temperaturen var omkring de 30 grader. Luftfugtigheden var også ekstrem høj og mine lunger havde nogle gange lidt svært ved at følge med på vandreturene. Det regnede en del, så husk at tage tøj på som må blive vådt – eller tage regnslag med. Vi havde valgt bare at have lidt tørt tøj med i bilen som vi kunne skifte til før vi kørte tilbage mod byen, vi skulle nemlig også lige lave et stop i et shoppingcenter 😉 .

Plaza Las Americas

På vejen tilbage fra regnskoven, havde vi besluttet at jeg skulle have lov at få stillet min shoppingtrang. Jeg har heldigvis en meget tålmodig kæreste, som ikke brokker sig over at blive slæbt med på shoppingture. Så vi stoppede ved et kæmpe shopping mall på vejen tilbage som hed Plaza Las Americas, og som navnet antyder så var det ligesom et stort Amerikansk shopping mall, med mange af de Amerikanske butikker.

Vi brugte et par timer i centeret, og det var dejligt at kunne shoppe lidt på “amerikansk vis” før vi jo næste dag skulle til St. Croix hvor vi godt vidste at der ikke ville være mange butikker. I anden butik jeg var i, blev mit kort afvist. Jeg tænkte ikke mere over det, men fandt efterfølgende ud af at det var blevet spærret pga. mistanke om svindel. Heldigvis havde Chris også et kreditkort med, og måtte hæve kontakter til mig den sidste uge på ferien. Virkerlig irriterende, for når nets én gang har spærret kortet, kan det ikke åbnes igen og man må blot vente på at de sender et nyt med posten – som så ligger derhjemme i Danmark og venter. Så et godt tip er at give banken besked hvis man tager på en længere ferie i flere lande, da jeg tror det var grunden til at det blev spærret. Jeg ved ikke om det kunne have afhjulpet situationen, men næste gang tager jeg to kreditkort med, i tilfælde af at det samme sker igen.

Godt at spise

Prisniveauet i old San Juan er meget præget af at der kommer cruise skibe ind hver dag! Priserne på mad når man gik ud at spise, var generelt ligesom i New York City, nogle gange lidt dyrere. I og med at vi boede på et lille hotel uden hverken køleskab eller køkken, spiste vi alle måltiderne ude, ligesom i New York. Derfor glædede vi os til at komme videre til St. Croix hvor vi skulle bo et sted med køkken. Efter 8 dage med restaurantmad tre gange om dagen, savner man selv lige at kunne lave noget morgenmad eller en sandwich. Vi fandt dog nogle lækre steder at spise i old San Juan. F.eks kunne man hos Waffle-era (http://www.waffle-era.com/) få vafler med forskellige toppings, til enten morgenmad eller frokost. Der var mange toppings som var meget søde, og pga. min sukkersyge var det ikke lige dem vi gik efter. Men jeg fik en lækker vaffel med tomat, pesto, ost og løg. Jeg var ikke vildt sulten og en halv var derfor nok til mig, den var super lækker. De har også masser af te, og jeg fik en kop kokos-te til.

Et andet rigtig godt morgenmadssted vi fandt, var hos Caficultura som lå tæt på vores hotel. Vi havde googlet den bedste kaffe i Old San Juan (Hurra for 3’s gratis udlandstelefoni) og fandt dette sted, hvor vi endte med at spise morgenmad to gange. De havde en lækker morgenmads menu, hvor mine to favoritter, den ene var scrambled eggs med spinat og gedeost. Den anden var en mere usund morgenmad, nemlig french toast lavet med kokosmælk, med ananas marmelade og revet kokos på toppen. Begge kan klart anbefales!

Godt at vide

Vi så jo kun en brøkdel af hvad Puerto Rico har at byde på, og jeg tror at der er mange spændende områder at se på øen, som faktisk er ret stor. Vi valgte at befinde os mest hvor turisterne var, men jeg tror man kan få en meget mere lokal og autentisk oplevelse, hvis man vælger at bo et andet sted på øen. Vi fik oplevet lidt lokalt, da vi en dag fik forvildet os ud på en kæmpe lang gåtur ud til en lokal strand, hvor der stort set ingen turister var. Og de lokale sad og nød vejret med grill og mad på stranden. Vi var heldige med vejret i de dage vi var der, i den forstand at der var lidt overskyet og derfor var vi automatisk mere aktive, fremfor bare at ligge en hel dag på en liggestol.

Næste stop på turen: Christiansted, St. Croix