Vietnam 2025
I april 2025 tog vi til Vietnam i 17 dage. Det var en helt fantastisk oplevelse og jeg har lavet et opslag per by, hvor I kan læse lidt om vores oplevelser.
Ho Chi Minh City, Vietnam
Sidste stop på vores tur fra Nord til Syd, var Ho Chi Minh City (HCMH). Som nogle turister sagde til os, it’s hell. Så slemt var det nu ikke, men varmen var da helt uoverskuelig. Det er en kæmpe storby med mange mange mennesker, biler og knallerter. Da vi var der, var det 35 grader og føles som 43, det var ulideligt varmt og virkelig trykkende og stillestående luft fordi man er omringet af bygninger. Thank god for AC, som jeg ellers ikke bryder mig om at sove med, alt andet var ulideligt. Når vi åbnede vinduet eller altandøren på vores hotel, var det som at åbne ovnen. Hotellet havde endda en rooftop pool, men vandet var utrolig varmt, så det kunne vi slet ikke forestille os at sidde i. Selv om aftenen var det varmt, jeg har nærmest ikke oplevet noget lignende.
Vi landede torsdag eftermiddag og skulle flyve hjem lørdag kl. 23.50, så vi havde omkring 2 hele dage til at opleve byen. Vores hotel lå ret centralt og vi kunne gå ind til “turistområdet”. Første aften havde vi bestilt bord på en restaurant som havde noget ala “Dining week”. Det var første gang i lang tid vi ikke fik traditionel vietnamesisk mad og sikke skønt det var at få noget andet end ris og nudler. Anden dagen skulle vi tidligt op og på tur ud til cu chi tunnellerne. Der findes to områder med tunneller som er åbne for turister, og vi skulle til det som lå længst væk fra byen, da der burde være færre mennesker. Det tog ca 2,5 timer at køre derud, inklusiv et lille pitstop. Før man kommer til tunnellerne, ca 5 min køretur derfra stoppede vi ved en skydebane. Her kunne man prøve at skyde med bla AK47 hvis man ville det. Chris havde prøvet det før, men jeg skulle selvfølgelig prøve. Det kostede 60.000 dong per bullet, og man skulle min købe 10, så det gjorde jeg. Vi kunne ikke dele dem, så jeg fim fyret alle 10 af. Det kostede ca 150 kr og tog ikke mange minutter. Jeg ramte selvfølgelig ingenting..
Dernæst skulle vi endelig se tunnellerne og især Chris glædede sig til den del. Jeg vidste på forhånd at jeg nok ikke skulle ned i tunnellerne, men det er stadig noget man skal opleve når man er der. Tunnellerne blev brugt at Vietcong i krigen og og de er ret små, man kan godt se at de ikke er lavet til vestlige nutids mennesker. Man går rundt i et område som faktisk er jungel, så godt vi tog myggespray med. Så er der forskellige steder hvor man kan komme ned i nogle af tunnellerne. Det er kun en lille del af dem som er bevaret og bliver brugt til turister i dag. Mange af dem er faldet sammen og eksisterer ikke længere. Man fik lov at gå ned i flere tunneller af forskellige længde, og Chris gik igennem dem alle. Jeg var ikke så modig og nøjedes med at kigge ind og ellers gik jeg bare oppe på landjorden. Tunnellerne et lave, så man skal gå foroverbøjet eller langt ned i knæ, kunne jeg hvert fald se på folk. Nogle af dem er endda så små at man skal kravle igennem, den var der ikke mange fra vores gruppe der ville prøve. Udover tunnellerne man kunne se, var der også eksempler på forskellige fælder som Vietcong lavede. Vores guide fortalte og forklarede hvordan de virkede, de var søreme smarte og det så ikke særlig behageligt ud at ende i en af dem. Det var en lang køretur i forhold til hvor kort tid man egentlig brugte derude ved selve attraktionen, men stadig turen værd og spændende at se.
Om aftenen havde Chris fundet en Michelin restaurant vi skulle prøve, så vi fik os noget lækker mad. Det smager jo godt, men jeg bliver nok aldrig rigtig til det der med at betale mange penge for små portioner. Det gode var at der var plads til en is på vejen hjem.
Om lørdagen stod den på shopping, vi skulle på marked og i butikker for at se om der var noget vi skulle købe med hjem. Både markedet og alle butikkerne havde AC eller blæsere, og det var virkelig dejligt. Når man trådte ud blev man hver gang overrasket over varmen. Vi gik også en tur ned til floden hvor de var igang med at gøre klar til kæmpe fejring af 50 årsdagen af landets genforening. Den rigtige dato er 30 april, og mens vi var der I påske weekenden blev der gjort klar. Lørdag aften skulle der være fyrværkeri og alt mulig ved floden. Det vidste vi selvfølgelig ikke, ellers havde vi da overvejet at blive til søndag. Det kunne ha været sjovt at opleve. Men afsted skulle vi, og hjem mod Danmark.
Hoi An, Vietnam
Hoi An var nok min yndligsby af de steder vi besøgte i Vietnam. En utrolig populær by som er på UNESCOs liste. Den er kendt for sine lanterner alle steder og om aftenen er floden og gaderne lyst op af lanterner og lys, det er så smukt. Det mest populære område er den gamle bydel, hvor der ikke er adgang for knallerter og biler. Der er til gengæld tæt pakket af turister, og cykel taxaer. Bydelen består af en masse små hyggelige gader med restauranter og butikker på begge sider. Her kan man sagtens bruge timer på at gå og kigge, selvom mange af butikkerne sælger det samme: souvenirs, tøj, kaffe, mm. Der er en flod som løber igennem dem gamle bydel hvor man kan sejle i små både, og der er flere broer som krydser floden, altid tæt pakket af turister som vil tage billeder. Der er helt klart flottest om aftenen hvor man kan se de mange lysende lanterner og lamper som pynter gadebilledet.I den gamle bydel findes også nogle templer og andre historiske sites man kan besøge, men de kræver en indgangsbillet. Vi følte vi havde set nok af sådan noget allerede, så det gad vi ikke bruge tid og penge på.
Priserne for mad og drikke (og sikkert også souvenirs) er heftigt skruet op i den gamle bydel. Vi gik fra at kunne få en Hapy Hour øl til 7.000 dong i Ninh Binh til et happy hour tilbud som hed 2 for 1, men til en pris på 75.000 dong. Det er jo stadig billigt hvis man omregner til danske priser, men bare et vildt spring her i V ietnam. Der er masser af mad og drikke at finde, og stort set alle stederne har happy hour og vil gerne lokke turisterne ind. Hvis man kommer ud af den gamle bydel, så er priserne igen mere til den normale side. Vi fik blandt andet Bahn Mi fra et virkelig populært sted, lige udenfor den gamle bydel – Bánh Mì Phượng. Der giver man omkring 30.000 dong og den var virkelig lækker. Hvis man skal blive mæt skal man nok ha to, de var ikke så store.
En af de ting som Chris og jeg elsker når vi er på ferie er bare at vandre afsted uden en plan og bare gå på opdagelse hvor vi nu end er henne. Det havde vi slet ikke haft chancen for indtil nu, fordi alle vores dage var planlagt og der var ikke meget tid til at udforske på egen hånd. Så da vi kom til Hoi An og kunne se rismarker fra vores altan, så skulle vi selvfølgelig på opdagelse. Vi havde lidt en ide om hvor vi gerne ville hen, men kun i store træk. Vi gik afsted ud gennem rismarkerne og igennem nogle små landsbyer/områder udenfor centrum. Man skal heldigvis ikke langt ud af byen før man er omringet af rismarker, små vandløb og lokalt-liv. Vi kom forbi bang-an beach som er den mest populære strand her i Hoi An. Dog var det blæsevejr og det gav høje bølger som man måtte ikke svømme. Det var sjovt at se at stranden nærmest var tom for mennesker, men også dejligt at det ikke vrimlede med turister – som jeg formoder at det gør normalt hvis det er godt vejr.
Der var gang i en del byggeri tæt ved stranden og også nogle byggerier som så ud til at være gået helt i stå. Blandt andet stod der pludselig et “slot” I første række ud til vandet, men det var langt fra færdigt. Man kunne se at der havde været folk, for der var grafitti og skrald derinde. Længere tilbage stod også 2 ufærdige bygninger som lignede at det skulle være noget hotel og jeg fandt en artikel senere som forklarede at det skulle være et stort resort, men byggeriet gik i stå fordi de løb tør for penge. Da vi gik videre ned af stranden kunne vi se nogle forladte restauranter, og ufærdige byggerier, hvilket er super ærgerligt – men der er godt nok også mange byggerier i gang, så der må jo være turister nok til at fylde alle de værelser op. Stranden er et godt stykke fra den gamle bydel, men der er sikkert mange der gerne vil bo lige ved stranden.
Vores lange gåtur endte tæt ved den gamle bydel i centrum, hvor vi havde besluttet at vi gerne ville lave lanterner. I alt fik vi gået ca 20 km den dag, så fødderne var godt trætte. Vi bookede massage på hotellet næste dag, det var tiltrængt og virkelig dejligt.
Lantern Lady:
Hoi An er kendt som Lanternebyen og der er lanterne over det hele. De er simpelthen så smukke og de pynter pænt i gadebilledet med deres flotte farver og ofte med lys i. Vi havde læst at man kunne lave sine egne lanterner og det skulle vi da selvfølgelig prøve! En hurtig google søgning kom frem med stedet ” Lantern lady” hvor man kan lave sine egne lanterne, som kan foldes og tages med hjem. Når man kommer derned kan man vælge størrelser og form på lanternen og du kan vælge om du vil bygge på et eksisterende skelet eller om du også vil bygge skelettet selv. Vi valgte at bygge på et eksisterende skelet. Der er forskellige størrelser, 20 cm, 30 cm eller større. Vi valgte begge 30 cm og jeg lavede en “Hoi-An” style form, hvor Chris valgte diamant formen.
Man skal dernæst vælge 4 stykker stof til at beklæde sin lanterne med, og der var et kæmpe udvalg af smukke og farverige stykker stof. Det var godt nok svært at vælge! De fleste vælger ét mønster til hele lanternen og de mange eksempler som hænger i loftet er alle af ét mønster hele vejen rundt. Jeg kunne selvfølgelig ikke vælge og tog 4 forskellige stykker stof, så alt efter hvordan du vender den, så ser du forskellige mønster. Chris valgte 2 forskellige slags mønster til sin lanterne. Det er et super hyggeligt lille sted hvor man sidder ved små runde borde med saks og lim og så kommer personalet rundt og instruerer i hvad man skal gøre. Man skulle starte med at lime stoffet på lanternen, på de nedadgående “pinde”. Lettere sagt en gjort og det tog lang tid bare at få stoffet til at sidde rigtigt. Damen kom endda og lavede rettelser på min et par gange fordi jeg ikke havde brugt nok lim. Når man har limet alle 4 stykker stof på, skal man ha klippet kattene pæne, der hvor de overlapper. Det er svært når man har forskellige stykker stof, men vi fik begge ros for hvor pænt vi havde klippet. Det er rigtig tidskrævende at sidde og klippe kanterne med en lille saks, og vi måtte også lige købe os en øl til arbejdet. Sidste step er at sætte kantebånd i top og bund og en lille “dusk” i bunden. Så var den simpelthen klar. Når man er færdig bliver lanternen hængt op udenfor på nogle ledninger med pærer, så man kan se hvor flotte de er med lys i. Og så tager de billeder af én sammen med sin lanterne. Vi var rigtig glade for vores hjemmelavede lanterne og de skal hjem og hænge med lys i.
Madlavningskursus
Vi elsker jo at spise mad og især lokale specialiteter når vi rejser. Vi har før deltaget i et madlavningskursus og det var ret sjovt at lære at lave lokale retter. Det skulle vi prøve i Hoi An. Kurset foregik hos et familie der boede lidt udenfor centrum og vi blev hentet og kørt retur, så det kunne ikke være nemmere. Vi var nok 8 personer i vores lille gruppe og vi skulle lave 4 forskellige retter.
- Vietnamesiske pandekager lavet på rismælk, en specialitet her i Hoi An.
- Papaya salat
- Kylling med citrongræs
- Forårsruller
Det var super sjovt at lave maden og hende som underviste os havde da sin helt egen fest. Der blev flamberet og danset og sunget imens vi kokkererede. I vores gruppe var 2 spanske fyre som ikke talte særlig meget engelsk og de forstod ofte ikke hvad vores underviser sagde. Så her kom vores spansk kundskaber lidt på en prøve, men de var glade for de få ord vi kunne oversætte for dem. Det var jo oftest bare at se på hvad hun gjorde og så gøre det efter. Vi fik selvfølgelig lov at spise maden og det smagte super lækkert. Vi fik også opskrifterne med hjem, så vi kan forsøge os med det derhjemme.
Bana Hills
Man kan nærmest ikke besøge Danang området uden at tage til Sunworld Bana Hills. Det er den mest besøgte attraktion i Vietnam, nok mest pga. broen med hænderne, som nærmest er blevet synonym med Vietnam. I mine øjne det mest u-autentiske sted i landet, men altså, besøge det skulle vi selvfølgelig. Det ligger ca 30 minutter i bil fra Danang eller ca 1 time fra Hoi An. Vi havde læst utrolig mange anmeldelser og blogs om stedet for at finde ud at hvor mange timer vi skulle forvente at bruge derinde. Der findes nemlig mange pakker hvor man enten bustransport eller taxa/privat bil i et bestemt antal timer. Anmeldelserne sagde lidt blandet, men mange nævnte at man sagtens kunne bruge en hel dag der. Derfor tænkte vi at det ville være dumt at være låst fast til et bestemt antal timer, og valgte derfor at booke en Grab istedet – det er Asiens svar på Uber. Det var godt nok lidt dyrere, men så havde vi ikke nogen begrænsning på hvornår vi skulle være ude. Vores chauffør derud sagde dog at vi bare skulle skrive til ham en time før, og så ville han gerne hente os. Vi fandt bagefter ud af at de fleste chauffører nok venter derude, istedet for at køre tomme tilbage. Det lyder jo skørt for os at de sidder der og venter i 6 – 8 timer, men for dem er det jo nok mange penge at få nogen med tilbage til byen. Vi gav ca 125 kr for hjemturen, og lidt mere for turen derud. For os er det jo ikke dyrt for en times køretur, men for dem er det jo mange penge. Der står også mange chauffører ude foran når man skal retur og prøver at få dig til at køre med dem.
Og hvad er så Bana Hills? Det var oprindeligt en by som blev bygget af Franskfolkene højt oppe i bjergene, hvor der var både hoteller, vinkælder, underholdning osv. Nu her mange år efter er det blevet lavet om til en “theme-park”. Jeg ville normalt oversætte det til forlystelsespark, men der var nærmest ikke nogle forlystelser, så det ville jeg ikke helt kalde det her. Vi blev faktisk lidt skuffede over det, for vi troede der var forlystelser – men der er kun én og den skal man betale ekstra for. Der er kun én vej op og ned af bjerget, og det er med Vietnams længste kabelbane. Selve turen op eller ned tager omkring 20 minutter og der er virkelig flot udsigt over junglen. Parken er bygget i forskellige dele på bjerget, og i forskellige højder. Så for at komme rundt mellem dem, skal man også køre med kabelbane. Så hvis man er højdeskræk eller ikke kan lide at svæve derude i luften, så er det her nok ikke lige stedet man skal tage hen. Jeg tror at de fleste gæster tager til parken for at se the golden hands bridge. Det er de billede man tit ser fra Vietnam hvor hænderne ligesom holder broen. Vi havde læst at man skal komme tidligt for at få billeder på broen uden alt for mange mennesker. Så vi var ved parken kort tid efter de åbnede, og det var faktisk ret fedt for der var ikke så vanvittigt mange på broen endnu. Vi fik taget en masse billeder uden alt for mange mennesker.
I parken findes også en vinkælder som man kan betale for at se. Billetten indeholder 1 glas vin, sangria eller juice Man kan købe 3 slags billetter dertil, alt efter hvilken kvalitet af vin man ønsker. Vi købte bare den billige til ca 25 kr per person fordi vi havde hørt at vinen ikke var særlig god uanset. Selve vinkælderen er ikke så stor, men der er en lille bar derinde og de har dekoreret den med tønder og tomme vinflasker. Det tager måske 10-15 minutter at gå igennem, så man skal ikke forvente for meget. Vinen bagefter smagte heller ikke særlig godt, og det var også lidt uvant at drikke vin kl. 10 om formiddagen. I parken er der forskellige områder hvor de har pyntet med alverdens ting, så det er super flot at gå og kigge på og ta billeder. Men det er ikke fordi der er så meget at lave som sådan, andet end at gå rundt. Det største område er nok den franske landsby som består af gamle franske bygninger, hvilke i og for sig er flotte. Men når de fylder det med turistede restauranter og souvenir butikker, så ødelægger det lidt den oprindelige charme. Der er mange muligheder for at finde mad, af forskellige slags. Der er masser af vestlig mad, både restauranter og madboder ala ” street food” vi havde lidt frugt med fra morgenmaden og var ikke vanvittigt sultne, så vi tog bare en bahn-mi fra en bod – for jeg tænkte at den kan de vel finde ud af at lave alle steder i Vietnam. Der tog jeg fejl, for den var godt nok kedelig! Priserne var ca dobbelt af hvad det kostede udenfor parken, dvs omkring 20 kr for en Bahn Mi, hvor vi havde fået dem til ca 10 kr i Hoi An by.
Når man kommer til parken om morgenen får man udleveret et par vouchers til en gratis øl. Den kan man få udleveret i deres kæmpe øl-hal/bryggeri. Det er et kæmpe sted med 4 etager, men øllen man får gratis kunne jeg ikke li, så den fik Chris. Ude foran øl-hallen var der sådan lidt oktober fest stemning, med mad og musik som skulle minde om tyskland vil jeg tro. Det er så spøjst at lave en sådan park i Vietnam og så minder den mere om Frankrig og Tyskland end selve Vietnam. Vi var igennem parken hurtigere end forventet, der var simpelthen ikke særlig meget at lave da vi havde set det hele. Der var meget byggeri igang, som efter sigende blandt andet skulle være nye hoteller. Der er pt ét hotel i parken som man kan overnatte på, det koster lidt over 1000 kr for en nat for 2 personer. Vi havde overvejet det, men jeg er godt nok glad for at vi ikke gjorde det. Jeg tror simpelthen vi ville have kedet os for meget om aftenen. Mange af butikkerne og restauranterne lukker kl 17, så der er ikke rigtig så meget at lave derefter, vil jeg tro. Vi var glade for at vi fik set parken, og broen – men den var nu lidt overrated. Vi havde hørt at det var lidt Vietnams svar på disney land, men jeg syns ikke man kan sammenligne dem. Selvom jeg ikke har været i disney land, tror jeg det er tusind gange federe.
Cam kim øen
Den sidste dag i Hoi An valgte vi at gøre brug af hotellets gratis cykler. Der ligger en lille ø, kun en kort cykeltur fra den gamle bydel som vi gerne ville udforske. Vi var lige spændte på hvordan det ville være at cykle i deres lidt kaotiske trafik, men det var faktisk nemmere på cykel end som gående. På cyklen følger du bare trafikken stille og roligt, hvor du som fodgænger hele tiden skal ud i kanten af vejen fordi der står alt muligt på fortovet, så du skal udenom knallerter og ellers passe på hvad der ellers kommer kørende når du går derude I vejkanten. På cykel er det jo bare lige frem, så det er faktisk overraskede nemt. For at komme til Cam Kim øen, kan man enten køre af en lille bro som er til cykel eller knallert, eller en normal bro som jeg formoder også er til biler. Vi tog den lille bro som vrimlede med knallerter, men den er ikke så lang så det går hurtigt. På øen er der ikke så mange turister, vi så et par grupper der var på cykel tur, men ellers ikke rigtig nogle andre. Øen er faktisk bare en lille landsby, der er rismarker og en masse grøntsags-marker. Så mange lækre ting der stod plantet, og der er små stier igennem hvor man kan cykle. Vi havde ikke rigtig nogen plan for hvad vi skulle se, vi cyklede bare lidt rundt og så ramte vi nogle gange en blind vej, så vendte vi bare om. Man kan se på kortet at vi kom forbi nogle af de samme veje et par gange, der var ikke så meget system i vores rute. Vi nød bare at cykle rundt og kigge lidt på det lokale liv og de smukke omgivelser (rismarker). Det var virkelig varmt, så det blev ikke til mere end et par timer, men vi fik da alligevel cyklet 10 km. Kan varmt anbefales at tage en lille cykeltur dertil hvis man er I Hoi An. Bare for at komme lidt væk fra menneskemængderne.
Sidste stop på vores tur var HCMH – læs om vores besøg i storbyen her
Ninh Binh, Vietnam
Vi ankom til Ninh Binh om eftermiddagen og det var da godt nok en helt anden oplevelse end den vi lige kom fra. Her var lys, larm, biler, turister, butikker, restauranter og happy hour over det hele. Vi gik lidt rundt i byen på egen hånd og fandt nogle rismarker lige udenfor centrum og så opdagede vi et lille museum hvor man kan se en slags gammeldags landsby. Vi betalte 50.000 dong hver for indgang, det var måske ikke helt pengene værd, men oh well. Det så lidt lukket ud og vi var de eneste mennesker, men det var da et fint lille og roligt indslag i den ellers travle by. Næste morgen blev vi hentet kl 8.30 og skulle på heldags udflugt. Denne gang var vi del af en større gruppe på omkring 12 stykker, og skulle ud at se en masse. Beskrivelsen på pakken som vi havde booket hjemmefra beskrev at vi skulle på Mountain bikes så jeg havde taget tøj på derefter. Det viste sig at vi slet ikke skulle cykle, så det var da lidt ærgerligt. Første stop på vejen var bich dong pagoda, hvor man kan se 3 pagodaer. Man kunne ikke komme ind i dem, men det gjorde ikke så meget. Vi fik nogle røgelses pinde som man skulle sætte ved den øverste pagoda.
Dernæst gik turen ind til Hoa Lu – den gamle hovedstad i byen. Her kunne man se templer og også komme ind i dem, det var utrolig populært og der var mange mennesker. Herefter kørte vi ud til et frokost sted, hvor der var buffet. Det var nok det kedeligste mad vi har fået på hele denne ferie indtil videre. Der var ingen smag i det og det var fuldstændig uinspirerende. Nå, men efter den kedelige frokost tog vi videre til bådtur. Det er en af de aktiviteter man skal opleve I Ninh Binh. Jeg havde læst at det var her hvor bådene blev styret med fødderne, men det var altså ikke tilfældet – måske det blir gjort sådan andre steder, det ved jeg ikke. Men vi var ved Trang An og det var et kæmpe foretagende. Det var virkelig organiseret og der holdt virkelig mange både klar og ventede på passagerer. Vi sejlede rundt i en halvanden times tid, og kom igennem forskellige grotter. Vi sejlede ned af store floder med smuk udsigt til alle sider, hvis man altså ser bort fra alle de andre både med turister.
Sidste stop på turen var Mua Cave og her skulle man gå ca 500 trin for at komme til toppen af bjerget, der var jeg godt nok glad for mit tøjvalg. Det var virkelig varmt og fugtigt og jeg var drivvåd af sved da endelig kom til toppen. Chris var selvfølgelig for længst kommet til toppen da jeg endelig nåede derop. Det var en smuk udsigt og alle trinene værd. Og efter så mange timer i bus var det skønt at bevæge benene lidt. Svedige og trætte blev vi kørt i bus til Ninh Binh tog station hvorfra vi skulle have toget kl 21.51. Vi fandt en nærliggende restaurant at spise på og fik os en øl og så ventede vi ellers bare på toget. Nattoget kører fra Hanoi til Ho chi Min og det er en utrolig populær rute. Vi skulle kun til Danang som tager 14 timer fra Ninh Binh. Vi havde 2 sovepladser i en 4-personers kahyt og vi var meget spændte på at se hvem vores værelses kammerater ville være. Det viste sig at de allerede havde lagt sig til at sove da vi kom ombord, så det blev ikke til meget kortspil og hygge. Men en tidlig aften og lidt serie på min tablet, det var også dejligt.
Sengene i toget var overraskende behagelige og jeg sov nærmest gennem hele natten. Jeg havde forventet det værste, så jeg blev ret positivt overrasket. Der er AC i toget, så man kunne slet ikke mærke hvor varmt det var udenfor. Om morgenen så jeg en skærm der vidste temperaturen udenfor og indenfor, så kunne man rigtig glæde sig til at komme ud i varmen. Toget ankom ca en halv time senere end planlagt og hold nu fest der var varmt udenfor. Vi var jo kørt sydpå, og her i Danang var der blevet 35 grader og solen skinnede. Vi skulle ikke bo i selve danang, men nabo byen Hoi An, hvor vi skulle tilbringe hele 5 nætter.
Læs om den fantastiske by Hoi An her
Phu Long, Vietnam
Så kom dagen endelig hvor vi for alvor skulle væk fra byen og ud og bo i rolige landsbyer omringet af rismarker. Det glædede vi os til! Vi blev hentet allerede 6.30 af vores chauffør og afsted gik turen mod phu long. Vi havde hjemmefra købt en færdig pakke fra Authentic Adventures som indeholder 2 nætter i Phu Long og 1 nat i Ninh Binh. Begge små landsbyer med rismarker, men Phu long er langt mindre turistet en Ninh Binh. Dog skulle vi videre med toget fra Ninh Binh så rent praktisk gav det mening at lave den kombination. Turen indeholder stort set alt og firmaet er utrolig nemme at kommunikere med på WhatsApp. Vi ankom ved 11.30 tiden i Phu long ved vores Homestay Happy Home. En helt fantastisk beliggenhed omringet af rismarker og bjerglandskab. Der går en lille vej igennem byen lige foran hotellet, men det er jo lidt svært at undgå når der skal folk til og fra byen. Stedet er så kært kært bygget på af en bjergskrænt med små hytter, en lille swimmingpool og fantastisk udsigt! Det er så utrolig smukt og det ligner det man forestiller sig når man tænker på Vietnam og rismarkerne.
Frokost blev serveret og efterfølgende mødte vores guide os på hotellet. Det viste sig at det kun var os på turen, så vi havde ham helt for os selv. Vi startede med at gå en lille tur rundt i området bag hotellet hvor den smukke udsigt forsatte ligeså langt man kunne se. Dernæst ventede en bil på os og vi blev kørt til et andet sted kun 7 km væk hvor vi skulle se en grotte som de kalder bat-cave, nok fordi der bor mange flagermus. Han havde nævnt at turen ville være ca 6 km, men ikke lige at det var bjergvandring, så jeg fik da pulsen op. Turen til grotten gik nogenlunde roligt lidt op og lidt ned, og man kom igennem en lille landsby. Det var så skønt at se at den her landsby som tydeligvis var helt autentisk og lokal og ikke lavet fordi der render en masse turister igennem og skal se en landsby. Turisterne som kommer her er enten på vandretur alene, med en guide eller på en knallert. Det er utroligt populært at leje og det er også den måde de lokale kommer frem og tilbage fra landsbyen. Der står et par køer, der løber høns og ænder rundt og så er der nogle fiske damme hvor man nemt kan fange en fisk. Og det er jo så det de lever af, simpelt. De gror ris og diverse grøntsager, bla. majs og så har de sikkert hvad de skal bruge. Der var nærmest ikke et eneste skilt på engelsk eller en eneste souvenir biks, kun en enkelt dame ved grotten som solgte vand, hvilket jeg gladeligt gav overpris for (2,5 kr for 0,5 liter). Jeg havde nemlig slet ikke taget nok vand med til den vandretur. Det her er nok en af de få steder vi har været rundt i verden hvor det ikke er blevet ødelagt af turismen endnu, og det er bare så skønt og naturligt. Turismen er relativt ny i denne landsby og det første hotel åbnede i 2015. Nu er der en del hoteller, hvoraf mange hedder Homestay. Det er lidt en mindre udgave af et hotel hvor familien der driver det bor på stedet. Man kan dog se at der bliver bygget meget, så spørgsmålet er hvor længe det kan forblive så ugeneret.
Nå, tilbage til grotten. Vi startede med at kigge på den udefra men så spurgte guiden om vi ville med ned og gå i den. Jeg var lidt skeptisk og vidste ikke hvordan det ville være, så jeg lod Chris gå afsted med vores guide. Jeg blev oppe og kunne spotte dem dernede, man skal dog zoome ret meget ind for at kunne finde dem på billedet. Turen tilbage var hård! Hold nu op.. det var en kortere vej, men stejl opad og det kunne mærkes i benene. Efter næste en uge uden motion, så var det noget af en opgave at skulle op igen. Men vi klarede det til toppen og chaufføren var klar til at køre os retur til vores hotel, hvor jeg nærmest hoppede direkte i poolen for ar køle mig af.
Næste morgen gik turen afsted til fods kl 8.30, vi gik fra hotellet med vores guide ned af bjerge og gennem landsbyer omringet af rismarker næsten uanset hvor man kiggede hen. Det var så smukt og uspoleret af turister. Vi så nogle gange et par andre turister på tur med en guide eller på knallerter, men det var ikke mange. Nogle af landsbyerne var helt små og kun med lokale og andre havde homestays, men generelt følte man at det bare var lokale som havde deres dagligdag her og ikke var særlig påvirkede af at vi vandrede igennem. Vores guide forklarede at rismarkerne var delt op i et system, så en landsby måske delte et område. Så havde hver familie en sektion som de passede og ejede. Man passer kun sin egen del, og udover det så kunne vi se at ved de fleste huse var der høns eller ænder. Nogle steder en ko eller 2 og dem som boede ved floden havde ofte et bassin med fisk. De havde køkkenhaver og det så ud til at de kunne klare sig meget fint med det de havde.
Det var en lang tur vi var på, og vi havde nogle stop på vejen så føltes ikke så slemt. Vejret var heldigvis også helt perfekt for det var overskyet og ikke for varmt, så vi kunne sagtens holde det ud. Vores lange vandretur på i alt 14 km endte ved et lille vandfald hvor vi fik lækker frokost og vi kunne dyppe os i det kolde vand. Vi nøjedes med at dyppe benene, for det var alligevel lidt koldt hvis man skulle ha badet sådan rigtigt. Heldigvis gik turen hjemad i bil, og resten af eftermiddagen og aftenen kunne vi bare slappe af.
Næste morgen blev vi igen hentet kl 8.30 og denne gange i bil til det lokale marked. Det var oprindeligt ikke en del af turen fordi det kun er i byen torsdag og søndag, men vores guide syntes ikke at vi skulle gå glip af det. Kufferterne tog vi med da vi ikke skulle tilbage på hotellet, de kunne lige være i bagage rummet. Det lokale marked var ret meget som forventet, og det lå i en af de små landsbyer tæt på det område vi havde gået rundt i dagen før. Det er de lokale som køber ind på markedet og der var ikke mange turister, hvilket var dejligt. Der sælges alt muligt, men hovedsageligt grøntsager, kød og diverse specialiteter. Næste stop på turen var “water wheels” som er en række af vandmøller sat op i kanalen og så blev de brugt til at vande rismarkerne. Det er søreme smart! Det var et lille sted og en af de attraktioner man skal se i Phu long. Man kunne også tage på en bådtur derfra, men vores guide havde udset sig et bedre sted vi skulle hen på bådtur. Efter vandhjulene kørte vi videre til en meget lokal landsby hvor der ikke er nogle homestays, så her så vi næsten ikke nogle turister. Hvis man ikke har en guide, så finder man nok ikke det her sted. Vi skulle besøge et “Stilt house ” som er deres traditionelle måde at bygge huse på. Man bygger huset på nogle pæle, så man kan bruge pladsen under huset også. Stilt house er et helt nyt sted hvor en sød ældre mand har vedligeholdt et traditionelt gammelt hus, som han nu ønsker skal bruges som attraktion. Man kan spille traditionelle Vietnamesiske spil, og man får lov at se hvordan ris blev produceret i gamle dage. Vi blev budt på te og risvin oppe i huset, og det var vores guide som fortalte og forklarede det meste da manden selv ikke talte engelsk. Der var dog flotte skilte rundt omkring på engelsk som forklarede de ting man kunne se på stedet, hvilket vi ikke havde set før. Virkelig fint lille sted, som ligger meget lokalt i en lille landsby. Så bliver det ikke bedre.
Fra huset gik vi til fods over til det sted hvor vi skulle på bådtur. Stedet så ret nyt ud og der var ikke særlig mange mennesker. Floden man sejler ned af her var meget flottere end de bådture vi havde set tidligere. Som en ekstra bonus, fik vi serveret frokosten på båden og kunne sidde og nyde den gode mad sammen med udsigten og naturen, det var helt perfekt. Skøn afslutning på vores ophold i phu long og 3 gode dage i selskab med vores guide.
Næste by på programmet var Ninh Binh.
Cat-Ba Cruise, Vietnam
Vi havde booket et cruise hjemmefra, med 1 overnatning fra Cat Ba island og blev hentet fra den gamle bydel, ikke langt fra vores hotel kl.7.40 om morgenen. Busturen tog i alt omkring 4 timer og inkluderede valgfri transport til Cat Ba island. Enten speedbåd eller cable-car. Vi valgte cable-car som kostede lidt ekstra 50.000 dog per person – ca 13 kr. Jeg elsker at køre i cable cars men udsigten her var altså ikke så smuk.. vandet man passerede over var helt brunt og blev brugt til fiskeri. Men man er højt oppe, og det er nogle flotte nye vogne, det blev bygget i 2019. På den anden side blev vi hentet af en ny bus og skulle videre mod havnen, til cruise “skibet”. Vores cruise skulle foregå på et lille skib, hvor der var 10 kahytter. Man sejler i en lille båd ud til skibet, og jeg er glad for at vi ikke havde slæbt store kufferter med. Dem havde vi efterladt på hotellet I Hanoi. Værelserne var fine og der var kæmpe vinduer så man kunne nyde udsigten direkte fra sengen, det var prikken over i’et.
Vi ankom på båden omkring kl. 12.30 og fik vores værelser og noget frokost og så var det tid til kajak eller svømning. Vejret var desværre ikke med os, og det var overskyet så det var ikke fordi det fristede at tage sig en svømmetur. Men der hvor vi holdt for at kajakke var et smukt sted. Omringet af klipper og bitte små indhak med sand. Dem kunne man jo så sejle ind til og bade hvis man ville, eller man kunne bade fra vores båd. Det var 2 personer kajakker så Chris måtte døjes med mig som med-passager. Senere på aften kunne man lære at lave forårsruller og vi fik lækker aftensmad. Vi var så trætte at vi gik døde efter maden, selvom programmet bød på blæksprutte fiskeri og karaoke.
Dag 2 startede med morgenmad kl 7 og så sejlede vi ind til en lille landsby hvor vi cyklede gennem noget smuk natur der var en del af en nationalpark. Vi kom til et område med lidt by af en art, hvor man kunne prøve fiskespa og de elskede Chris’ fødder. Det var nu meget dejligt at få rørt benene lidt selvom cyklerne var lidt lave. Tilbage på båden fik vi lidt tidlig frokost og så var det retur til havnen og bussen til Hanoi. Det var en lidt lang tur med bus frem og tilbage, for en enkelt overnatning på båden.
Vi tog en enkelt nat mere i Hanoi og derfra gik turen videre til Phu Long, læs med her
Hanoi, Vietnam
Vi fløj med Emirates over Dubai og ankom til Hanoi efter 2 x 6 timers flyvetur. Vi blev hentet i lufthavnen da vi havde bestilt transport gennem hotellet, for at undgå at skulle finde transport ved lufthavnen. Det fungerede fint med transporten, og vi var glade for at vi havde valgt den nemme vej 🙂 Vi boede I den gamle bydel som er en ret hyggeligt område og man kan gå rundt til det meste. Selvom vi var der 2 dage er der stadig meget af området vi ikke fik set. Der var knallerter, biler og mennesker over det hele! Bilos og mados fra alt det streetfood, som for det meste bare er folk som sidder på fortovet og steger lidt kød eller sælger grøntsager/frugt og diverse. Hele fortovet er ofte fyldt med mad, ting eller knallerter så man går i vejkanten for at komme forbi.
Dagen efter ankomst skulle vi på food-tour som inkluderede et besøg på det famøse Train street. Det er den gade man altid ser videoer af hvor toget kører igennem en smal gade og så sidder menneskerne helt ude i siden. Vores tur startede med at vi blev fragtet i taxi derud og er det er forskellige cafeeer som har borde ude på trainstreet. Der var 5 min til toget kom og i den tid kan man bare gå rundt og ta billeder. Vi fik vores pladser og blev instrueret i hvordan vi skulle sidde og at vi ikke skulle stikke armen for langt ud når toget kørte forbi. Det hele var meget ve organiseret. Der er åbenbart 3 train streets i Hanoi og der hvor vi var kom toget vidst nok 4 gange dagligt fra hver retning. Om aftenen er det selvfølgelig mest populært at besøge fordi der er flotte farvede lys i hele gaden. Vi var så heldige at da vi gik hjem senere på aftenen, så opdagede vi train street igen, som vi formoder var den inde i centrum.. det så rigtig flot ud med alle lysene, men vi nøjedes med at stå ude på vejen og se toget køre forbi, mere spændende var det altså heller ikke.
Tilbage til vores food tour som tog os rundt igennem byen og vi fik smagt lokale lækre specialiteter – selvfølgelig nudler og forårsruller, banh mi, sticky rice is og deres kendte kaffe som efter sigende er dobbelt så stærk som den vi kender derhjemme. De er kendt på deres egg-coffee hvor det er æggeskum på toppen. Efter vores tur rundt besluttede vi os for at ta til det famøse fængsel som bliver kaldt Hanoi-Hilton. Det ligger også i den gamle bydel og man kan sagtens gå dertil, vi havde dog lidt travlt fordi de lukkede kl 17, så vi tog en taxa. Det tog ca 15 min og kostede os omkring 10 kr. – Vi kan meget hurtigt konstatere at du kommer langt for dine penge i Vietnam!
Fængslet er noget af en oplevelse, og stakkels de mennesker der sad der dengang. Man bliver taget igennem en meget visuel tur rundt og kan opleve hvordan forholdene var som fange dengang. Det husede hovedsageligt politiske fanger og de havde helt forfærdelige leveforhold. Men efterfølgende blev det til en fængsel til de amerikanske piloter hvis fly faldt ned da de forsøgte at bombe vietnam i krigen, og de amerikanske fanger havde meget bedre forhold. Det kan jo undre én at fjenden bliver behandlet bedre, men en af tv-skærmene fortalte at det var pga Geneve konventionen. Fængslet er åbent for besøgende til kl 17 hver dag og koster 50.000 dong per person, ca 13 kr. Det er uden tvivl er besøg værd og jeg er glad for at vi nåede det mens vi var i Hanoi.
Om aftenen skulle vi spise på Tam Vi, som efter sigende er en af verdens billigste Michelin restauranter. Chris havde på forhånd bestilt bord ved at skrive til dem på Instagram. De var fuldt booket den weekend, så det var nødvendigt at have en reservation.De har nogle forskellige menuer som inkluderer nogle af deres favoritter, men vi valgte selv fra menukortet. Og hold da fest der kom meget mad.. som altid fik vi bestilt lidt i overkanten, men det smagte godt og vi kom igennem det. Vi havde på det tidspunkt ikke så meget at sammenligne med, så om det var bedre mad end andre steder ved jeg ikke. Men kan godt tro på at det er verdens billigste Michelin, for alt maden og 2 øl kostede os kun 236 kr. Det kan man jo godt vænne sig til.
Næste morgen skulle vi afsted på cruise og blev hentet tidligt – læs om vores Cat ba cruise her
San Jose, Costa Rica
Vi tilbragte ikke særlig mange dage i San Jose, da vi havde læst at byen er lidt kedelig og vi havde mange andre spændende steder vi skulle nå at se. Dog overnattede vi i byen af to omgange, første gang da vi ankom til landet og anden gang da vi skulle rejse hjem. Første besøg var kun én nat, da vores shuttlebus var booket til om morgenen. Vi boede i udkanten af byen, hvilket vi først fandt ud af senere hen. Vi undrede os over at byen var så tom, og der ikke rigtig var nogle butikker eller noget liv nogle steder. Det blev ikke til meget sightseeing der, men en enkelt overnatning på hotellet og så videre næste morgen til Monteverde.
Anden gang vi kom til San Jose var da vi skulle hjem, og der havde vi booket et lille hotel inde i centrum af byen. Det lå nærmest på gå-gaden, så vi kunne ikke komme tættere på butikker, markeder og mennesker. Hotellet havde en lille tagterrasse hvorfra der var fin udsigt over byen, og samtidig havde de deres restaurant deroppe så man ku nyde en lækker cocktail eller mad med solnedgangen. Det var meget mere som man havde forventet byen, med en masse lokale markeder som har både mad og alverdens krims-krams. Vi havde 2 nætter her, og havde derfor rig mulighed for at tage på opdagelse i byen og suge det sidste af Costa Rica til os før vi skulle hjem til kedelige og kolde Danmark igen.
Vi bookede en Walking-Food-Tour hvilket var rigtig hyggeligt. Man mødtes inde på gågaden, helt centralt ved de kendte markeder. Gruppen bestod af ca 8 personer, og vores guide viste os rundt på markeder og til forskellige seværdigheder. Det var en perfekt blanding af sightseeing og mad oplevelser. Vi smagte lokal specialiteter så som Ceviche serveret i en nacho-chips pose, hvilket smagte overraskende godt. Vi fik frist frugt på markederne, en kokosnød med sugerør i så man kunne drikke kokosvandet helt friskt og andre lækre lokale ting, som man ikke nødvendigvis ville ha smagt på egen hånd. Turen varede et par timer og vi havde valgt turen omkring frokost-tid, hvilket var meget passende.
Vi havde kun 2 dage i byen før vi skulle hjem, men det passede helt fint med hvad man kunne opleve i byen. Der er mange dagture man kan booke der kører ud til hotsprings, vulkanen, regnskov osv, men det gav jo ingen mening for os da vi lige havde set alle de fantastiske ting. Vi hyggede os bare i byen, spiste go mad og sugede det sidste ferie til os før vi fløj hjem. På billedet nedenfor ser man en super lækker platte med forskellige specialiteter fra det Costaricanske køkken.
Manuel Antonio, Costa Rica
Vi ankom med shuttlebus til Manuel Antonio ved 13 tiden og blev mødt af en bølge af varme. Her var temperaturen lige steget en del og det samme med luftfugtigheden. Hold nu op det var varmt! Vores hotel lå lige ved nationalparken, som er en af de mest populære I landet, og selvfølgelig også grunden til at vi tog her til byen.
Vi begav os på eventyr efter morgenmaden og havde i forvejen købt indgangsbilletter til kl. 9. Der var stadig vanvittigt varmt og ekstremt fugtigt. Heldigvis gav parken skygge meget af tiden og det var lækkert. Parken er især kendt for at have mange aber, og vi havde fået at vide at det var nærmest garanteret at se aber, det viste sig at være rigtigt. Der var mange aber, især samlet omkring cafeteriet. Man må ikke medbringe mad udefra, så man er tvunget til at købe utrolig kedelig mad I deres cafeterie når man bliver sulten. Man sidder i et slags stort bur, for at holde aberne væk fra maden. Omvendt verden, men smart nok.
Parken har en del forskellige stier rundt, men desværre var 2 af dem lukkede. Vi gik af alle stierne der var åbne, og de var meget nemmere at gå på end i de andre parker vi havde været i. Det var også i denne park at vi så langt de fleste dyr, en masse aber, 2 dovendyr, næseaber, leguaner og diverse fugle. Der ligger også nogle flotte strande inde i parkens område, så vi skulle ud at mærke vandet, og det var varmt! Strandene er smukke og fri for liggestole og alt det andet som de normale strande udenfor området har, hvilket var skønt. Efter 5 timer var vi trætte og længedes efter poolen, så vi forlod parken ved 14 tiden, ca 20.000 skridt gået.
Vi havde ikke så mange dage planlagt i denne by, og vi var der mest for at se nationalparken, som så mange andre. Vores hotel lå 5 minutters gang fra parken og 2 minutters gang fra stranden og strandpromenaden. Der var meget turistet og stranden var fyldt med sælgere, lokale, turister, surfbrædder og alt muligt andet. Det var for varmt at være i solen, og vi tilbragte den næste dag ved poolen ved vores hotel. Så snart vi kom op af vandet lagde vi os i skyggen, alt andet var for varmt. Der var en restaurant i forbindelse med hotellet som havde rigtig lækker mad, der spiste vi to gange. Vores hotel lå helt for enden af byen, og her var der strand, restauranter og souvenirbutikker. Man kunne også begive sig ud på en længere gåtur op af stejle bjergsider, for at komme længere ind i selve byen, det gjorde vi to gange og det var godt nok en hård tur i den varme. Selve byen er ikke videre spændende, men vi vill gerne finde andre restauranter og se lidt andet en det de havde i den del vi boede i.
La Fortuna, Costa Rica
Fra Monteverde gik turen med shuttle bus og båd til La Fortuna. Her havde vi booket et trætopshus på Tree Houses Hotel, som ligger ca 30 minutters kørsel fra La Fortuna centrum/by, det betød at shuttle bus firmaerne ikke kunne sætte os af ved vores hotel da vi ankom fra Monteverde. Vi blev derfor sat af i byen, og så måtte vi enten tage en taxa eller bus til hotellet. Vi havde fået lidt vejledning af hotellet i hvordan vi kunne komme dertil med bus, da vi vidste at taxa var ret dyrt (ca 50 USD). Bussen kostede os omkring 7 dollars, hvilket jo også er en pæn besparelse. Vi ville hellere bruge pengene på taxa når vi skulle videre efter opholdet. Det fungerede ret fint med bussen, og den holdt nærmest lige foran hotellet ude på landevejen, helt perfekt.
Da vi ankom regnede det (stadig) og blev ved resten af aftenen. Det betød at mange dyrene som normalt er til at spotte i træerne, gemte sig i ly for regnen. Så vi så faktisk ikke nogle dyr på hotellets område, lige udover de hunde de har boende. Hotellet har 3 hunde som alle er tidligere gadehunde de har taget ind. De går bare rundt og hygger sig på området, og hilser gladeligt på gæsterne. Ved receptionen findes der lidt drikkevarer man kan købe, og det er et ret sjovt system de har til at registrere hvad man tager. Der er et køleskab med forskellige drikkevarer og et skilt med hvad de forskellige ting koster og et ikon for hvert. F.eks en lille nød eller stor rød nød, og så tager man det som man har shoppet for og ligger i en skål som tilhører ens hus. Så bliver der afregnet når man checker ud. Så skal man da virkelig stole på at folk smider de rigtige “nødder” i den rigtig skål 😉
Selve hotellet er belligende på et stort regnskovsområde. Området har 2 stier man kan følge rundt og vi tog kun den korte tur første dag, da det regnede. De tilbyder også aften vandring rundt hver aften kl. 19.30, men det kunne vi heller ikke lige overskue i regnen.
I forhold til mad, så er der morgenmad inkluderet i opholdet og det bliver serveret i et lille overdækket område ved deres køkken. Men udover det, er der ikke noget mad at finde, eller noget sted at lave mad. De samarbejder med diverse restauranter som kan bringe maden ud, så ved receptionen finder man en mappe med alle menukort og vælger hvad man vil have. Så bestiller receptionen det for én og det bliver leveret lige til ens hus. Det er mega smart og fungrerede udemærket. Det er tydeligt at de fleste som bor her, har en bil med så de selv kan køre ud at spise. Vi var jo ret begrænsede da vi ikke havde bil og der er ikke noget i gå-afstand derfra, det ligger langs en landevej ret langt fra nærmeste by.
Næste morgen havde vi bestilt en heldagsudflugt med guide, hvor vi skulle rundt og se en masse af hvad området havde at byde på. Vi blev hentet kl 7.30 og det viste sig at vi var de eneste gæster på turen, så vi havde vores egen chauffør/guide hele dagen, luksus! Det regnede stadig, og derfor blev programmet ændret lidt. Normalt ville man starte med hængebroerne, men vores guide, Juan Carlos håbede at regnen ville aftage senere på dagen, så vi ventede med dem. Man ser nemlig flere dyr hvis det er tørvejr. Vi startede derfor med at tage vandreturen ved Arenal vulkanen, hvilket viste sig at være perfekt for der var nærmest ingen andre mennesker. Juan Carlos gik bare i højt tempo afsted af stierne og jeg nærmest løb for at følge med.. men så fik vi da også lidt motion fra morgenstunden. Man kunne desværre ikke se vulkanen fra udsigtspunktet fordi det var så tåget, men flot var det alligevel.
Næste stop var allerede frokost, som fandt sted på et lille lokalt sted inde i La Fortuna by og derefter kørte vi mod hængebroerne. Der var godt fyldt op på parkeringspladsen, men heldigvis var de fleste på vej hjem eller igang med at spise frokost. For da vi kom ind i parken var der ikke særlig mange folk. Området hedder Mistico og er en stor park i regnskoven hvor der er lavet en lang sti rundt hvor man krydser mange broer, hvoraf 6 af dem er hængebroer i forskellige højder og længder. Hvis der er mange mennesker så er der ofte kø til at komme ud på dem, da der kun må være 15 personer på dem ad gangen. Vi ventede ikke mere end højst et par minutter på at komme ud på dem, så det var lækkert. Broerne hænger rent faktisk og de gynger lidt når man går, hvilket gør det sjovt. Udsigten var helt fantastisk, og kommer slet ikke til sin ret på billederne.
Efter Mistico kørte vi mod La fortuna vandfaldet hvor man skal ned af 500 trappetrin for at komme ned til bunden. Normalt kan man bade, men pga regnen og strømmen var der lukket for badning. Så vi nøjedes med at gå ned og kigge og tage billeder. De 500 trin op igen var lidt hårde, men ikke så slemt som jeg havde frygtet.
Dernæst havde vi en times tid inde i byen til at shoppe, så vi kiggede bare lidt i souvenir butikker, som havde det samme krims krams som i Monteverde. Så ikke noget nyt og spændende.
Sidste stop på vores begivenhedsrige dage var hotsprings. Takket være vulkanen er der mange varme kilder i området og det er der selvfølgelig mange hoteller og resorts som har udnyttet. På én lang stribe ligger hoteller med hot springs og områder hvor du betaler for indgang til hot springs i forskellige pools. Det var sådan et sted vi sluttede dagen og der var vi nærmest også de eneste mennesker. Mens der blev lavet aftensmad til os, lå vi en time og dasede i det lækre varme vand. Skøn afslutning på dagen. Vi endte dagen præcis 12 timer efter vi tog afsted, en masse oplevelser rigere og en del dollars fattigere.
Næste dag havde jeg fødselsdag og jeg havde spurgt hotellet om jeg kunne få lov at vælge en anden morgenmad end den som egentlig var på menuen til den dag. Det kunne jeg godt, men de ville så blive nødt til at servere den på vores terrasse da de andre gæster ellers ville undre sig. Det var jo bare endnu bedre. Så klokken 7.30 kom de med morgenmad, kaffe og te, og et stort stykke chocolade kage i dagens anledning. Vi nød lækker morgenmad i trætoppene og så gik vi på tur på deres område, hvor de havde et lille vandfald man kunne bade i. Deres område var overraskende stort og det tog ca en halv time at gå ned til vandfaldet. Det var lille og vi var de eneste mennesker, så vi tog os en lille dukkert i det friske vand.
Klokken 11 skulle vi tjekke ud og videre til næste hotel i La Fortuna. Vores chauffør fra igår var bestilt til turen, da vi ikke orkede udflugt med lokalbus igen og vi ofrede derfor de 70 usd for at blive kørt i ca 45 minutter. Vores andet hotel var Volcano Lodge, og er et af de hot springs hoteller som ligger på stribe langs vulkanen. Vi havde spenderet lidt ekstra og bestilt et værelse med egen spa på terrassen. Vi havde i forvejen også givet dem besked om at vi fejrede fødselsdag, og de havde gjort værelset fint med balloner og voucher til kage i restauranten. Vi tilbragte dagen på hotellet og nød både kolde og varme pools, jacuzzi og wetbar. Vejret var lidt overskyet og ikke så varmt, hvilket var ret dejligt nu når man sad i varme pools. Det var en skøn dag og hotellet var mega lækkert. Vi spiste i restauranten og fik god mad og fødselsdagskage med fødselsdagssang. Ærgerligt vi kun skulle være der én nat, men måske meget godt for pengepungen.
