AmandaBibelheimer – Side 5 – Velkommen til min rejseblog

Dubai – Forenede Arabiske Emirater

juli 29, 2017 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Første stop på vores 3-lands lange rejse, startede med Dubai. Vi rejste med verdens største passagerfly – Emirates, fra København direkte til Dubai på kun 6 timer. Vi nåede hverken at læse bøger eller høre musik på spotify, da der simpelthen var så meget underholdning på ombord. Man får udleveret et lille menu kort med dagens forret, hovedret og dessert. I hovedretten kan man vælge mellem 2 retter. Under hele flyvningen er der gratis drikkevarer, så der er rig mulighed for at være lidt tipsy når man ankommer hvis det er det man ønsker. Bare husk ikke at være for fuld når du kommer frem, da det er ulovligt at være fuld i offentlighed i Dubai.

Vi landede ved midnatstid, åbenbart et ret travlt tidspunkt i Dubai lufthavn. Vi tog en taxa fra lufthavnen til vores Hotel for ca 100 Dirham (200 kr) Vi havde valgt at bo i et område som hedder Tecom. Det ligger lige ved en metro station, og ikke langt fra Marina området, som er ret populært men dyrt. Tecom er et lidt kedeligt område, og der sker ikke så meget om aftenen. Man skal til Marinaen eller andre steder i byen for at finde restauranter eller butikker. Men med metroen lige ved siden af, så kommer man nemt rund til det hele. Metroen kører en lang strækning igennem Dubai, til mange af de store attraktioner – f.eks Marinaen, Burj Kalifa/Dubai Mall, Mall of Emirates, og helt over til den gamle bydel – Deira og Bur Dubai. Så man kan stort set komme rundt til alle de populære turist steder i byen ved hjælp af metroen. Man køber et Nol-card som man fylder penge på, og det fungerer ligesom et oyster kort – super nemt.

The Dubai Mall – Verdens største shoppingcenter og Burj Kalifa – verdens højeste bygning

Hvis man er taget til Dubai for at shoppe, så vær forberedt på at det ikke bliver en billig fornøjelse. Både Mall of Emirates og verdens største shopping center – Dubai Mall er kæmpe store og byder på mange butikker. Men priserne er stort set ligesom herhjemme i Danmark, og jeg synes ikke jeg så ret mange tilbud i deres butikker. Vi tilbragte et par timer i Dubai Mall uden at købe noget som helst.

Inde i Dubai Mall findes også indgangen til Burj Kalifa, verdens højeste bygning. Der er oftest lang kø til at komme op i toppen og det er ret dyrt. Vi havde købt billetter + fast track på groupon dagen før (den gælder nemlig kun 48 timer) og fik derved billetterne til halv pris. Da mange andre også havde fast track, så vi slap ikke helt for kø.. men det gik heldigvis hurtigt! Elevatoren kører 124 etager på 1 minut, så det går pænt stærkt. Udsigten deroppe fra er helt fantastisk flot!

Størst, dyrest og højest..

Det er som om at alt i Dubai skal være det største, det bedste, det højeste og det dyreste! De har verdens største shopping center, verdens dyreste hotel, verdens højeste bygning. Og ikke nok med det, så er der nye byggerier som popper op allesteder, og de er ved at bygge et nyt shopping center som skal være det største i verden, en ny bygning som skal erstatte Burj Kalifa som verdens højeste og et nyt ø område som skal være større end palmen.

Hotellet med verdens dyreste suite findes på “the Palm”, en stor menneskeskabt ø, hvor der ligger hoteller og huse. Dog er der endnu ikke ret mange butikker eller supermarkeder, men de er ved at bygge et shoppingcenter på palmen.

Bur Dubai og Deira

Hvis man gerne vil se det oprindelige Dubai, skal man tage ud til Bur Dubai eller Deira. Her findes de lokale markeder, med lokale mennesker. Det er meget anderledes end resten af Dubai og jeg tror ikke særlig mange turister besøger det her gamle område.

Man kan tage metroen fra centrum af Dubai til Deira, så det er nemt at komme til. Det er typisk arabisk og der er masser af markeder med både guld og krydderier. Der er et meget populært marked med guld som ligger i Deira, og hvis man skal købe billigt guld, så er det åbenbart det bedste sted.

Vær forberedt på at alle folk råber og vil have dig ind i deres butik når du så meget som kigger hen imod dem. Det er der ingen af os der kan orker, så vi gik lige igennem markederne uden at kigge på noget. Vi fandt istedet en slags dollar-shop hvor vi købte souvenirs til ingen penge, meget billigere end på markederne og i de mange souvenir butikker rundt omkring.

Mellem Bur Dubai og Deira findes en lille kanal hvor der sejler små både. Det koster kun 1 Dirham per person og er en rigtig hyggelig tur på ca 10 minutter.

I Bur Dubai ligger Dubai museum. Et museum som udefra ikke ligner særlig meget, men så snart man kommer indenfor og ned i kælderen så er det faktisk ret spændende. Indgangen koster kun 3 dirham, så det er en billig fornøjelse.

Vi tilbragte 3 hele dage i Dubai og det var rigelig tid til at se det hele. Det er stort og flot det hele, der er ikke så meget lokal historie og kultur i den nye del af Dubai, da det hele er blevet bygget indenfor de sidste 20 år. I den gamle bydel hvor der er historie og kulture er samtidig beskidt og fattigt og der har man ikke lyst til at tilbringe flere dage. Byen er perfekt til at tilbringe et par dage før man tager videre til næste destination, men jeg ville ikke gide at tilbringe en hel uge der.

Colombo – Sri Lanka

april 18, 2017 AmandaBibelheimer Comments 1 comment

Vi ankom til Colombo lufthavn om aftenen og fandt en taxa til hotellet. Vi har aldrig været på Sri Lanka før, så da vi bookede hotellet var det uden rigtig at vide hvor det lå i forhold til centrum af byen. Det fik taxa chaufføren så hurtigt besvaret, da han sagde at vores hotel lå “in the end of Colombo”. Så slemt var det nu ikke helt, og hotellet var virkelig lækkert. Cinnamon hedder hotel-kæden og der ligger flere af dette brand rundt om på Sri Lanka. Cinnamon Red som vi boede på, er business hotel og meget flot og moderne indrettet. På 26. Etage ligger der en udendørs bar, samt infinity pool. Så vores første aften bød på mojitos på toppen, før vi kunne lægge os til at sove med udsigt over byen fra 24. Etage. God start!

Dag 1 – turistfælde

Vores gode indtryk af byen blev dog ødelagt rimelig hurtigt, da vi allerede første dag oplevede en chauffør som virkelig tog røven på os. Vi var ude at se byen på gå-ben, hvilken åbenbart er meget unormalt for turister at gøre i Colombo. Alligevel begav vi os ud på eventyr, og vi kan bedst lige at se nye steder ved at gå rundt på egen hånd. Byen er fuld af biler, forurening, larm og en helvedes masse tuk-tuk’er, som alle spørger om man vil køres. Derudover findes der alle mulige folk som vil sælge ting, udflugter og andet, dem blev vi hurtigt ret trætte af. Efter et par timer befandt vi os i et område med lidt dyrere hoteller, og vi gik sådan set bare rundt og kiggede uden noget egentligt mål, da en lokal mand kom hen og hilste. Her starter allerede den turistfælde vi blev lokket i, men det gik desværre først op for os meget senere. Han spurgte hvor vi var fra, og sagde at han arbejdede på et af hotellerne i nærheden, som havde mange danske gæster. Så fortalte han at det var en meget vigtig og populær helligdag på Sri Lanka og at vi var meget heldige at vi var der for at se den store fejring som fandt sted i byen den dag. Jeg nåede lige hurtigt at tænke, at jeg jo havde læst om helligdage i februar måned, men at denne dato ikke var nævnt. Alligevel tænkte vi ikke videre over det, og troede selvfølgelig på hvad han sagde. Han prøvede ikke at sælge os noget, hvilket vi bare var rigtig glade for, han virkede jo oprigtig og hyggelig. Han fortalte at der i dag var en stor ceremoni et stykke derfra, og at vi da skulle tage derhen og se det – det var jo en unik mulighed når vi var så heldige at være der lige på det tidspunkt. Der var ikke så længe til det startede, så vi skulle gå derhen med det samme. Han kunne følge os noget af vejen, for han var alligevel på vej over til togstationen som lå i samme retning. Vi havde jo ikke noget egentlig mål for vores gå tur, så vi tænkte at vi jo ligeså godt kunne se den store ceremoni. Efter ca 10 minutters gåtur siger han at ceremonien starter lige om lidt, så vi nok skal tage en tuk-tuk for at nå derhen i tide, og at vi skal tage en af de blå – det er nemlig de statsejede, så det er bedst. Næsten i samme sekund kommer en blå tuk tuk forbi som han vinker ind til os, og han forklarer til chaufføren at vi skal til den store ceremoni (eller det er hvertfald det eneste ord vi forstår, så det tror vi naturligvis at han siger til ham). Vi er nu så dumme at vi hopper ind i denne tuk tuk og begynder at køre, UDEN at have aftalt en pris på forhånd. Hvorfor er vi dog så dumme, kan man så tænke bagefter?! Vi havde jo læst at man altid skulle forhandle en pris på forhånd, men for mit eget vedkommende var jeg nok bare så naiv at tænkte at når en lokal person havde fikset vores tuk tuk til os, så ville vi få en god pris, og derudover, så var det jo en statsejet tuk tuk, og så kører man vel med fair priser? (Det viser sig at der ingen forskel er på tuk tuk’erne ift farver, det hele er det samme, og der er ikke nogle statsejede). Chris siger på et tidspunkt til mig “Gad vide hvad turen koster?” Hvortil jeg bare svarer at, det kan da umuligt være særlig meget, og at den jo er statsejet, så må det være en fair pris. Efter ca et kvarters kørsel kommer vi frem til et budhistisk tempel, som chaufføren er meget ivrig for at vise os. Ham den lokale mand havde forklaret at det var en budhistisk helligdag, så jeg tænkte at templet nok havde noget med ceremonien at gøre. Vi betaler indgangen til templet( ca 30 kr for os begge) og vores chauffør agerer guide rundt indenfor.

Der var ingen ceremoni at finde nogle steder, men der er ikke rigtig nogle af os der spørger vores chauffør direkte om hvor den er og hvorfor han i stedet har kørt os herhen. Vi er simpelthen for venlige, og tænker bare at ”nå, jamen så har vi da bare set et tempel også”. Da vi er ude af templet spørger jeg dog hvor elefant-optoget er, som ham den lokale havde snakket om. Chaufføren svarer blot ”You want see elephant?” og tager os med over på den anden side af gaden hvor der står en enkelt elefant, som åbenbart tilhører templet. Ikke meget optog over det, og jeg fik det helt dårligt af at se en elefant leve midt inde i byen, med lænker om benene. Sådan noget kan mit dyre-elskende hjerte slet ikke klare. Så jeg ville bare gerne væk derfra, og bad ham køre os til det lokale marked som vi havde læst om i vores guide-bog. Det gad han ikke, eller også forstod han bare ikke hvad vi mente, for marked fik han omformuleret til supermarked. Vi orkede ikke at diskutere og ville egentlig bare gerne af med ham, så vi gik med til at blive kørt til det nærmeste supermarked. Ca. et kvarters kørsel igen, og vi kom frem til et stort kryds, hvor han holdt ind, og så var turen færdig. Så var det jo bare betalingen der manglede, og prisen blev 6500 rupees (svarende til ca 300 DKK). Det skal lige siges at denne tur burde have kostet omkring 1000 rupees, så vi var naturligvis helt chokerede. Jeg forsøgte at forhandle lidt med ham, men han var iskold. Jeg tænker over mange måder jeg skulle have reageret på, men da vi var i situationen var det bare som om vi frøs, og ikke tænkte logisk. Vi endte med at give ham pengene, eller dvs. han fik 6200, for det var alt vi havde i kontanter. Jeg var så rasende bagefter, og følte mig bare så dum, ydmyget og flov! Hvorfor var vi så dumme? En virkelig dårlig start på opholdet i Colombo, og efter det havde vi ikke noget som helst tiltro til det Sri Lankanske folk. I mit optik, så er de alle svindlere, som bare prøver at snyde og få penge ud af turister så meget som de kan. Min dag var helt ødelagt efter den oplevelse og vi tog tilbage til hotellet og lå ved poolen resten af dagen. I starten tænkte vi slet ikke over at det hele havde været et setup, men så fandt jeg blog på nettet hvor en anden kvinde fortalte den næste identiske historie, og så gik det op for os det hvor gennemtænkt en fælde vi lige var hoppet i.

Dag 2 – Galle og Handunugoda

Jeg var jo så heldig at fylde 30 mens vi var på Sri Lanka, og det skulle fejres! Den dag ville vi gerne ud at opleve, og havde igennem hotellet bestilt en chauffør til at køre os rundt, så vi kunne komme væk fra storbyen og i stedet se noget af den fantastiske natur som Sri Lanka er kendt for. Det er meget normalt at leje en bil med chauffør, da det frarådes turister at bevæge sig ud i trafikken i en lejet bil. Eftersom Chris ikke har kørekort, ville det hænge på mig at leje billist, og det passede mig derfor fint at vi havde en chauffør så jeg ikke skulle have den tjans. Vi havde udset os en by længere nede af kysten som hed Galle, som lå ca 2 timers kørsel fra Colombo. Derfra, ville vi gerne besøge en te plantage som vi havde læst om på tripadvisor, og dermed var vores tur planlagt.

Efter vi havde fået lækker morgenmad på hotellet, kørte vi afsted på eventyr. Chaufføren valgte at køre af kystvejen, så der var lidt at se på vejen, i stedet for blot at køre på en kedelig motorvej. Det gjorde selvfølgelig at det tog lidt længere tid at komme til Galle, men det var helt ok. Vores chauffør var rigtig sød, og prøvede at småsnakke på turen, men vi forstod ikke helt hvad han sagde da han ikke rigtig kunne så meget engelsk. På vejen besøgte vi blandt andet et hjem for skildpadder, hvor de kan blive udklækkede uden at være i fare. Det var lidt en blandet oplevelse, da stedet var ret lille og bassinerne til skildpadderne var ret primitive. Det virkede mere som en pengemaskine end et sted som var til for dyrene. Men de var godt nok kære de bitte små skildpadder.

Efter nogle timers kørsel kom vi til Galle, hvor vi blev sat af ved en restaurant og souvenir butik. Jeg ville allerhelst have haft mulighed for at gå rundt i den lille by og opleve på egen hånd, men det virkede ikke rigtig som om at det var en del af ”pakken” med chaufføren. Jeg sagde at jeg gerne ville kigge i butikker, og derfor blev vi sat af ved en stor souvenir butik hvor chaufføren mente at jeg kunne købe det jeg skulle bruge. Og på restauranten lige ved siden af kunne vi jo spise vores frokost. Dermed blev vores besøg i Galle meget kort og uspændende. Vi fik ingen chance for at gå rundt og opleve, og jeg egner mig altså ikke til det med at blive kørt rundt. Vi kunne lige så godt ha taget toget derhen, det havde ihvertfald været en meget mere spændende oplevelse. Men vi fandt nogle souvenirs og fik noget frokost, så vi havde energi til den næste køretur, som var noget mere udfordrende.

Vi havde jo udset os Handunugoda Tea Estate som vi gerne ville besøge, men den besked havde vores chauffør ikke fået, og han kendte den overhovedet ikke. På det tidspunkt var jeg lidt ved at opgive, og var virkelig ikke vild med tanken om hvis vi skulle droppe den, da det var hele grunden til at vi lejede en bil. Men efter at vores chauffør havde spurgt nogle af de andre chauffører og fået nogle instrukser om retningen, så var vi good to go! Vi havde samtidig fundet stedet på google maps og kunne hjælpe lidt, men det meget dårlige signal gjorde at vores kort på telefonen ikke altid var helt opdateret. Vi bevægede os afsted og chaufføren spurgte mange folk om vej, og jeg må sige at jeg nok mistede lidt modet flere gange. Til sidst lykkedes det dog ved hjælp af Chris og Google Maps at finde den lille bitte vej ind i bjergene, hvor te-plantagen lå.

Da vi ankom var der lige netop startet en rundtur vi kunne komme med på, og afsted med os. Turen rundt på plantagen var rigtig flot, og guiden fortalte løs. Det var en plantage som ikke eksporterede i store mængder, men i stedet havde de mange små kunder, som bestiller via deres hjemmeside. Vi kom rund og se markerne, og også indenfor og se alle maskinerne hvor teen bliver lavet. Efter turen kan man smage på alle mulige slags te i deres butik, og selvfølgelig købe te med hjem. Turen var gratis, og derfor havde jeg også mere lyst til at bruge lidt flere penge på at købe te med hjem. Dette besøg på plantagen var det der gjorde turen god, uden den ville jeg ha synes at den lange dag i en bil havde været spild af tid.

Hjemturen foregik via motorvejen hvilket gjorde den betydeligt hurtigere. Og vi nåede hjem i tide til at gå i bad, skifte tøj og tage ud os spise lækker fødselsdags middag. Vi valgte at tage en af de bedste seafood restauranter i Colombo, the Lagoon. Den ligger på resortet ”Cinnamon Grand” og er kun 5 minutters kørsel fra hvor vi boede. Det var en virkelig lækker restaurant og der blev ikke sparet på noget. Til forretten havde vi valgt en skaldyrs platte til deling, og efter den havde man næsten ikke behov for en hovedret. Når man skal vælge sin fisk går man simpelthen bare op til deres kæmpe ”buffet” af friske fisk og udpeger hvad man vil have og så bliver det tilberedt som man ønsker det. Vi endte med at betale ca 700 kr for hele festmåltidet og en flaske vin. Det er anset for at være en dyr restaurant, men i vores øjne er det jo billigt for så lækker mad.

Dag 3 – Afslapning

Efter en hel dag i bil, trængte vi til at slappe af ved poolen. Så hele den dag lå vi bare ved poolen og nød solen 🙂

Dag 4 – Udawalawe National Park

Vi havde lang tid før ferien, planlagt at vi gerne ville på Safari mens vi var på Sri Lanka. Der findes rigtig mange nationalparker og vi havde valgt Udawalawe da det var indenfor en dags køretur fra Colombo. Man er stort set garanteret at se elefanter i Udawalawe, og det gjorde vi i hvert fald også. Vi havde læst at turen til Udawalawe ville tage ca 4 timer, hvilket desværre ikke var helt rigtigt. Da der ikke er motorvej fra Colombo til Udawalawe, så endte det med at tage 5 timer at køre derhen. Vi ankom ved 13-tiden og startede med at spise frokost. Vi havde læst at det bedste tidspunkt at tage på safari var efter kl. 15, da de fleste dyr gemmer sig i løbet af dagen, og begynder at komme frem igen ved 15/16 tiden igen. Vi havde derudover også et ønske om at besøge elefant transit home, som ligger tæt ved nationalparken. Der var fodringer kl. 12, 15 og 18 og desværre er stedet kun åbent når der er fodring. Vi nåede desværre aldrig derhen, da vores besøg ikke passede med tidspunkterne. Efter vores frokost, ringede vores chauffør til en gut han kendte, for at arrangere safari turen. Man skal bestille en safari for at komme ind i parken, og det kan være en fordel at arrangere dette på forhånd, fremfor at skulle forhandle ved indgangen. Vores chauffør var dog ikke til meget nytte i forhold til at forhandle, og det endte med at være Chris som forhandlede prisen med safari-gutten. Vi havde læst at man gav alt fra fra 3000 til 6000 rupies for en safari tur på 3 timer, og derfor var vi ok tilfredse med en pris på 4000 rupies. Vores jeep var klar ved indgangen da vi kom derhen, og vi kørte allerede afsted kl. 14.15, selvom aftalen var kl.15-18. Men vi tænkte ikke mere over det, og kørte selvfølgelig glædeligt med. Så snart man kommer ind i parken, skal man betale for indgangen, som ligger på knap 3000 rupies for to personer og en jeep.

Safarien var skøn, vi så rigtig mange elefanter og nogle var endda ret tæt på. Den ene kom så tæt på at Chris kunne røre den, men jeg var desværre ikke hurtig nok, da jeg istedet prøvede at få billeder af den. Udover elefanter, så kunne man se bøfler, krokodiller og en masse forskellige fugle. Vores guide var god og spottede fugle inde midt i træerne, som vi ellers aldrig ville ha opdaget.

Lige pludselig var turen forbi, og vi var kørt igennem udgangen. Klokken var kun 16.20, dvs vores safari havde kun varet 2 timer, istedet for de 3 som vi havde aftalt. Det er jo bare typisk Sri Lanka, endelig tror man at man har styr på det og har fået en god pris og ikke er blevet snydt, og så finder de søreme en anden måde at snyde én. Fordi safarien sluttede så tidligt, så passede det jo ikke med elefant transit home som åbnede kl. 18, som jeg ellers havde glædet mig rigtig meget til. Men det virkede dumt at vente 1½ timer på at det skulle åbne, når der intet var at lave eller se i området, og vi også lige havde en 5 timers køretur foran os. Det var en lang tur hjem til hotellet og jeg var skuffet og ærgerlig over den dag, hvor jeg syns vi havde spildt både tid og penge. Vi havde forventet at skulle køre i 4 timer, safari i 3 timer + elefant transit home, og så 4 timers køretur hjem igen. Istedet hed fordelingen 5 timers kørsel, 2 timers safari, og 5 timers kørsel. Det synes vi begge var en alt for lang tur, for kun at køre på 2 timers safari. Hvis man skal opleve en nationalpark, så vil jeg anbefale at man overnatter i nærheden, og ikke gør som os og kører derhen og tilbage på én dag.

Dag 5 – hjemrejse

Den sidste dag før vi skulle flyve, blev tilbragt ved poolen. Vi fik opbevaret bagagen i lobbyén og havde bestilt taxa fra hotellet til kl. 18. Vores fly var kl. 22, og vi skulle mellemlande i Dubai, hvor der var 7 timers ventetid i sigte. Det var en lang tur hjem.

Sri lanka var en blandet oplevelse. Jeg er ikke i tvivl om at det er et land med meget smuk natur, men desværre oplevede vi ikke så meget af den. Vi havde valgt at bo i hovedstaden, da vi ikke vidste bedre og så er der langt til natur og smukke omgivelser. Nu har vi været der, og har ikke noget behov for at komme tilbage.

Male & Gulhi – Maldiverne

marts 5, 2017 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Maldiverne består af 1190 øer, hvoraf 188 er beboede. Blandt disse er der 116 resorts som hver har sin egen ø. Hovedstaden i Maldiverne hedder Male, som ligger 10 minutters sejltur fra lufthavnen (som ligger på sin egen ø). Vi valgte at bo på en lokal ø, som hedder Gulhi. Den ligger ca 1,5 timer med færge fra Male, og færgen sejler kun én gang om dagen hver vej. Ved ankomst i Maldiverne landede vi for sent til at nå dagens færge, så vi havde booket er hotel for en nat i Male før turen videre til Gulhi.

Male
Male er en tæt pakket by på 1,7 x 1,0 km, men de har fået plads til det hele og det virker meget større når man går rundt på øen. Der er biler og mopeds over det hele og det er en udfordring at krydse gaderne, da trafikken aldrig rigtig stopper. På Male findes der en hel del butikker, restauranter og hoteller, som nok mest henvender sig til turister som os der overnatter kort tid før turen går videre til en af øerne. Øen har to færgeterminaler, én hvor lufthavns færgen lægger til og én på den modsatte side af øen, hvor der sejler lokale færger ud til blandt andet Gulhi og Maafushi. Hvis man har bagage og skal til sit hotel eller mellem de to færge terminaler, så kan det anbefales at tage en taxa. Vi var så tossede at begive os ud på gå ben til vores hotel ved ankomst på Male, da det ikke så ud til at være særlig langt væk. Men i 30 graders varme og 80% luftfugtighed, samt to rimelig store kufferter, var det noget af en tur op og ned af fortove og slalom mellem mopeds og biler når vi skulle krydse vejene. Vi fandt også ud af at alle taxa ture på Male koster 25 Rufiyaa som svarer til 12,5 kroner, så det kan jo næste ikke betale sig at gå.

Gulhi

Efter ca. halvanden times færgetur fra Male, ankom vi på Gulhi. Det var en lidt gyngende tur, da færgerne ikke er særlig store. Det hele ser ret primitivt ud, men virker til at fungere. På færgen var mest lokale folk, men også nogle få andre turister ud over os, havde forvildet sig ud på tur med lokalfærgen. De fleste turister på Maldiverne bor på resorts og bliver transporteret direkte fra lufthavnen til resortet. Vi var dog ret vilde med at få lov at opleve det lokale liv, både med færgen og på den skønne lokale ø, Gulhi!

Ved ankomst stod der en person fra hotellet og tog i mod os. Vi var de eneste gæster som ankom den dag, alle andre som stod af færgen var lokale. Færgen sejlede videre mod Maafushi, som er en af de med turistede øer, hvor der findes flere hoteller og restauranter end på Gulhi. Det er dog stadig en lokal ø, i den forstand at det ikke er et resort og derfor vælger mange turister at besøge Maafushi. Vi havde dog valgt Gulhi meget bevidst, da vi gerne ville prøve en ø med så lidt turister som muligt og vi havde læst at der var meget mere fredeligt på Gulhi, hvilket viste sig at være rigtigt og vi er rigtig glade for vores valg af ø.

Hotellet vi boede på hedder Tropic Tree og vi havde booket det hjemmefra, da det så rigtig hyggeligt ud og havde fået mange gode anmeldelser fra gæster. Det forstår vi godt, og vi har også selv givet dem top karakterer efterfølgende. Den venlig mand som tog imod os ved færgen, var den samme som kørte vores kufferter (når jeg skriver køre, så mener jeg på en vogn, for der er ingen biler på Gulhi) og også checkede os ind. Vi blev budt velkommen i receptionen med en varm våd vaskeklud til hænderne, og juice mens vi ventede. Kufferterne blev båret op på værelset og vi var nu klar til at nyde vores 4 dage på denne hyggelige ø midt ud i det indiske Ocean.

Fra hotellets tagterrasse havde man en fantastisk udsigt over hele øen, som har en størrelse på 400m x225m, så den kunne gåes rundt på ingen tid. Temperaturen var på ca. 30 grader og heldigvis blæste det dejligt meget ved strandene, så man kunne holde det ud. På øen fandtes lige under 10 små butikker, nok nærmere kiosk størrelse, hvor man kunne købe lidt vand og hvad man ellers skulle bruge. Da øen er lokal og de lokale er muslimske, er det vigtigt at respektere deres regler. Dvs. man skal være dækket til fra skuldre til knæ når man går rundt på øen, undtagen på den ene turist strand der er på øen. På øens nordlige side, finder man turist stranden, eller bikini Beach som det også kaldes. Dette er det eneste sted på øen hvor man må bade i bikini/normalt badetøj.

På stranden findes der omkring 20 gratis liggestole og tilhørende parasoller. Der er godt nok ikke mange turister på øen, men vi oplevede at man skulle komme tidligt på dagen for at få en ledig liggestol. Meget af vores tid blev brugt i vandet, som var dejlig varmt. Vi havde taget snorkel udstyr med hjemmefra og det skulle da afprøves. Der var lavvandede meget langt ud, og man kunne se områderne hvor korallerne var, så det var bare om at svømme derud. Så snart kan kom ud til korallerne var der masser at flotte og farverige fisk at se under vandet. Aller flottest var det helt ude ved “det mørke” dvs. der hvor havet bliver dybt og man ikke længere kan bunde. Lige ved den kant hvor det går nedad, er det super flot med farver og fisk. Vi så desværre ingen skildpadder, som jeg ellers havde håbet på, men man skal nok længere ud og ned for at se dem. Der var snorkel ture man kunne tage på, men vi valgte at stranden var tilstrækkelig for os. Jeg havde ikke snorklet før, så jeg var ret nem at imponere 😉 Vi prøvede at tage billeder under vandet med min telefon, men det gik ikke så godt, så jeg har desværre ingen smukke undervands billeder at vise frem.

Selvom der var omkring 30 grader, så kunne man sagtens ligge en hel dag uden at føle at man blev helt stegt at solen. Der var nemlig en del vind ved vandet og også lidt overskyet, så det føltes ikke så varmt. Men man skal ikke lade sig narre, og selvom vi havde faktor 30 solcreme på, så havde vi fået en hel del farve på første dag og også blevet ret røde. Der findes endnu en strand på den sydlige ende af øen, 2 minutters gang fra hotellet, med der er ingen liggestole og den er ikke lige så bade-venlig. Vi fandt aldrig ud af om den sydlige strand også var en turist strand, eller det kun var den nordlige. Vi befandt os mest på den nordlige strand sammen med resten af øens turister.

Tropic Tree Hotel og Tropic Platter Restaurant

Tropic Platter er navnet på hotellets restaurant og der spiste vi alle vores måltider. Morgenmaden var inkluderet i vores booking og der fik vi serveret te og kaffe, samt juice. Det er ikke buffet, men istedet morgenmad man bestiller fra et menu kort. Der var noget forskelligt at vælge mellem, og oftest valgte vi omelet og toast. Den sidste morgen bestilte vi en traditionel maldivisk morgenmad som smagte super godt. Det bestod en slags tunsalat og friskbagte fladbrød.

Størstedelen at indbyggerne på Gulhi lever af fiskeri og det er derfor ikke så underligt at der var masser at fisk at vælge på menu kortet. Vi spiste fisk de fleste aftener, da jeg er helt vild med frisk seafood, og helst masser af det. Servicen på hotellet og på restauranten var helt i top og tjenerne var hyggelige og søde. Der var så få gæster på hotellet at de huskede hvem vi var, og sidste aften fik vi endda en gratis juice drink og dessert af dem. Priserne for måltiderne op på omkring 10$ for en ret, og dertil kommer service charge på
10% og tax på 12%. Med danske øjne, er dette jo en ganske overkommelig pris. Restauranten er i et hyggeligt udendørs område, hvilket jeg synes er skønt, så man stadig kunne nyde det skønne klima.

En af aftenerne blev der holdt maldivisk aften, som vi meldte os til for 20$ Per person. Om morgenen var der blevet hentet en masse kokosnødder ned fra deres egen kokos nøds træ, så de kunne servere frisk kokosvand til den maldiviske aften. Aftenen bød på buffet med traditionelle retter og musik og dans af en lokal gruppe. Det var en festlig aften med højt humør og masser af musik og sang. Det var de samme tre-fire tjenere vi så under hele opholdet og de var altid smilende og glade og ville bare gerne have at vi havde et godt ophold.

Hotellet tilbyder gratis badehåndklæder som man får udleveret i receptionen og derudover hænger der også snorkel udstyr, svømmefødder og parasoller m.m man kan benytte gratis. Der tilbydes gratis drikkevand, som stod på værelset ved ankomst og man fik også automatisk en flaske vand til hvert måltid. Der findes ingen pool på hotellet, men hvem behøver det når man kan se havet i alle retninger fra hotellet.

De fire dage vi tilbragte på Gulhi var fantastisk afslappende og vi lavede ikke andet end at nyde stranden, solen, maden og udsigten. Det var den helt perfekte pause mellem to storbyer.

Playitas Sportsresort

november 9, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

I Sidste uge kom Chris og jeg hjem fra en uge på sportsferie i varmen – nærmere bestemt Playitas Resort på Fuerteventura. Det var en skøn uge med masser af træning og afslapning. Det var virkelig dejligt at gå rundt i træningstøj hele dage og ikke skulle tage makeup på om morgenen 🙂

Playitas Resort er en konkurrent til Club La Santa som ligger på nabo-øen Lanzarote. Det er samme koncept, dvs at der findes en masse sports aktiviteter man kan prøve kræfter med hele dagen. Den væsentligste forskel er at på La Santa er alt sport inkluderet i prisen, men på Playitas skal man betale for en del af aktiviteterne. Til gengæld er Playitas billigere, og hvis du finder et godt tilbud hos Apollo kan du få en uge for kun 3000 kr per person.

Der findes mange hold hele dagen lang, hvor det er gratis at deltage. Man skal ikke booke noget på forhånd, man dukker simpelthen bare op til holdet og er med. Der er to forskelle “sale” hvor holdene finder sted, det ene er udendørs hvor man kan nye solen imens man træner og det andet er i et stort telt. Flere gange blev holdene flyttet fra den udendørs bane til teltet mens vi var der, grundet regn.

Eftersom vi var på resortet i oktober, så oplevede vi lidt regn og skyer, men generelt var der ca 25 grader – meget bedre end det danske efterårsvejr! Nå, men hvad laver man så på en aktiv ferie? Hver morgen var der fælles yoga, som de kalder Sun Salutation, det var vi til et par gange, men det blev hurtigt lidt kedeligt fordi det var samme øvelser de lavede hver gang.

Generelt stod vi dog tidligt op, og enten gik ved stranden, løb en tur eller var med til at lave solhilsener. Derefter spiste vi morgenmad, gerne tidligt nok til at vi kunne nå at være klar til træning kl. 10 – for der startede de første hold. Eller – faktisk var der hver morgen et Cross-training hold (Workout of the day) kl.09.00, men det skulle man betale for, og ingen af os helt gale med cross fit, så vi sprang pænt over det hold.

Programmet skifter hver uge, men det er generelt de samme hold og tidspunkter der går igen. Det kan ses nedenfor, jeg ved ikke om man kan se holdnavnene tydeligt, ellers kan ugeprogrammet ses her: http://www.playitas.net/en/calendar/week

Vi deltog faktisk kun i de gratis hold, og det eneste vi betalte ekstra for var minigolf, som vi spillede en eftermiddag. Vi fik prøvet en masse hold og i gennemsnit var vi på nok på 3 hold om dagen. Der er hold fra kl. 10-12 og derefter spiste vi frokost. Vi havde kun købt halvpension, og skulle derfor lave frokost selv. Vi købte ind i den nærliggende Spar, som lå i Las Playitas byen kun 0,8 km fra resortet og nød vores frokost på terrassen hver dag. Efter frokost var der lidt tid til at nyde solen ved poolen, eller tage en lur før der igen var hold fra kl. 16 – 19. Hver aften deltog i det sidste hold kl. 18, som var “stretch & relax” – et genialt hold efter sådan en lang dag med masser af træning.

Vi fik prøvet en masse forskellige ting, blandt andet H.I.T, Pilates, Functional Training, Core, Fitball, Body Tone og Fatburner. Jeg tænker at der ikke er så meget grund til at beskrive de forskellige hold, da de minder meget om dem man kender i trænings centeret derhjemme. Udover, de normale hold man kender fra trænings centeret, så var der også aqua-aerobics hver dag i poolen, som faktisk var utroligt populært for alle aldersgrupper.

Ved siden af resortet ligger et lille bjerg som man kan gå over hvis man gerne vil besøge nabo byen. Der er ca 5 kilometer til nabo byen, Gran Tarajal. Jeg ved dog ikke hvor langt der er over bjerget, men det tog mellem 1 og 1,5 timer at gå over bjerget. Vi kom over til byen lige i tide til siesta, så det blev ikke til meget shopping, men vi fik da noget frokost. Det var nu også meget dejligt bare at komme lidt væk fra resortet og gå rundt og kigge i byen. Vi valgte at tage hovedvejen tilbage, hvor der findes en cykelsti man kan følge hele vejen til resortet. Man ser ikke så mange ting på vejen, da man bare går langs landevejen.. det mest spændende vi gik forbi på vejen, var en lille samling af postkasser som tilhørte husene i en lille landsby lidt tilbagetrukket fra vejen. Tog mest billedet fordi jeg syns de var så søde 😉

Vi valgte at være aktive de første to dage med intensiv træning og på tredjedagen begav vi os på tur over bjerget. Efter sådan tre intensive dage var vi ret ømme i kroppen og valgte en afslapnings dag hvor vi lå ved poolen hele dagen og fik sol om torsdagen. Heldigvis var der næsten skyfrit og vi havde mulighed for at få noget farve. Fredag og lørdag var vi aktive på diverse hold igen og om søndagen var der også tid til en enkelt løbetur om morgenen før vi skulle flyve hjem.

Hvis man tager en uge på Playitas skal man ikke forvente det vilde natteliv om aftenen, da der kun finde to barer som begge er rimelig tomme. Det kan også være det var fordi det var lidt udenfor sæson vi var der, men ærligt talt, så orkede vi kun at gå i baren én aften og det var fordi der var happy hour. De fleste aftener hyggede vi med at spille backgammon eller se en film i i lejligheden. Når man har været aktiv hele dagen, så bliver man også tidligt træt, og jeg faldt i søvn tidligt alle aftener. Til gengæld var jeg så også lysvågen kl 8 næste morgen og klar til flere aktiviteter.

Det var en skøn uge, og vi er allerede igang med at planlægge næste aktive ferie, spørgsmålet er bare hvor det skal være 🙂

Roadtrip på USA’s vestkyst

oktober 8, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Jeg har i lang tid gerne ville opleve Usa’s vestkyst og 2015 blev endelig året hvor drømmen blev til virkelighed. Min gode kammerat, Kristian og jeg tog på en 3 ugers roadtrip fra Seattle til Los Angeles. Vi oplevede helt utroligt mange fede steder, og nedenfor vil jeg prøve at genskabe turen for jer, og forhåbentlig give noget inspiration dem af jer som selv overvejer en sådan tur.

Tacoma/Seattle

Vi fløj til Seattle og tilbragte de første fire dage i Tacoma, Washington. Nu er Tacoma jo ikke den mest kendte by, og man vil nok undre sig over hvorfor vi valgte at tilbringe tid der. Men det gjorde vi såmænd fordi min far var fra Tacoma og hans del af familien bor der, så dette var en oplagt mulighed for at se familien som jeg ikke havde besøgt i 7 år på daværende tidspunkt. Vi lejede vores bil hjemmefra og hentede den i Seattle lufthavn, derfra er der ca 30 minutters kørsel til Tacoma (uden trafik).

De første dage af ferien tilbragte vi meget sammen med familien, i og med at vi boede hos dem. Man kan ikke komme rundt uden bil i byen og vi fik rig mulighed for at vænne os til vores dejlige Volvo før vores lange roadtrip. Vi lavede ikke så meget i selve Tacoma, mest shopping og afslapning, men den ene dag gik turen til Seattle hvor vi skulle se en baseball kamp. Vi ville oprindeligt gerne have set en Amerikansk fodbold kamp, men desværre passede datoerne for kampene ikke med datoerne vi var i de forskellige byer. Det var også en del billigere at købe billetter til en baseball kamp og derfor faldt valget på en Seattle Mariners kamp. Selve kampen synes jeg var ret kedelig, men der var rigtig god stemning på stadion og det var sjovt at opleve

Seattle har også meget andet at byde på end baseball, og vi var selvfølgelig også rundt og opleve byen som turister. De fleste kender byen for the Space Needle og Pike Place Market, men udover det så er byen bare super hyggelig og minder faktisk lidt om San Fransisco med havneområdet og de mange bakker. Det anbefales at man stiller bilen, enten på vejen eller i et af de mange parkerings huse som findes omkring Pike Place Market, vær dog opmærksom på at det er ret dyrt at parkere derinde. Vi var så heldige at være der på en søndag, hvor der var gratis parkering på gaden, men parkeringshusene koster mellem 15-25 $ for en hel dags parkering.

Pike Place Market er et gammelt markeds område med både mad, tøj og kunst og der er lidt for enhver smag. Mange af tingene er hjemmelavede og sælges af små lokale firmaer, derfor kan det godt være en dyr fornøjelse at shoppe der. De er kendt for deres mad marked, især deres fiske marked hvor der står mænd og kaster rundt med fiskene engang i mellem. Det vælter med turister og der er bare mange mennesker uanset dag og tidspunkt, so be prepared.

En sjov og anderledes seværdighed er dem famøse gum-wall, som bare er en væg fuldkommen dækket til i tykkegummi. Det kan ses på billedet nedenfor og ser virkelig fedt ud!

Efter nogle hyggelige dage med familien og afslapning, startede vi for alvor vores roadtrip ned langs kysten. Efter en ca 8 timers køretur fra Tacoma, tog vi en overnatning i Grants Pass, Oregon før vi kørte videre mod San Fransisco. På vejen til San Fransisco kørte vi forbi Redwood skoven, hvor vi gjorde stop i et par timer for at strække benene samt opleve de fantastiske høje træer og vilde natur. Det er i og for sig bare en stor skov, med sjove træer. Man går af en sti rundt, så man får ikke lov til bare at løbe tosset rundt i skoven som man har lyst. Udover specielle træer, så er der et område med en masse store udskæringer som er meget imponerende. Der findes også en svævebane/cable car eller hvad man kalder det hvor man sidder i sådan en lukket vogn og kører mellem træ toppene. Vi kastede os ud en i en lille vandretur som var for “Advanced Hikerts Only”.. nu er jeg ikke ligefrem i verdens bedste form, men vi skulle heldigvis mest gå ned af bjerget, så det gik fint.

San Fransisco

Byen som er kendt for gamle sporvogne, ekstreme bakker og Alcatraz – og sikke dog et dejligt sted! San Fransisco var en af dyrere steder at bo, og vi endte med at give omkring 1000 kr per nat for et Inn. Til gengæld lå det centralt og vi kunne gå til de fleste ting. Vi gik helt utroligt meget, det var nok den by hvor vi gik mest. Hvis du først er heldig at finde en gratis parkeringsplads i centrum, så skal du ikke forlade den! Vi var så heldige at vores inn havde en ledig plads da vi ankom, så vi flyttede ikke bilen indtil sidstedagen.

San Fransisco er en by med mange bakker og måske ikke ligefrem lavet til at gå rundt i, især i varmen kan det godt være en udfordring og vi fik da hverfald en masse motion de 5 dage vi var der. De fleste af tingene i byen sker omkring havnefronten hvor der findes masser af restauranter, butikker og selvfølgelig en skøn udsigt over vandet. Vi spiste blandt andet på Joes Crabshack, hvor man kunne få en stor tallerken med forskellig frisk fisk og skaldyr. Det var lidt i den dyre ende, men bestemt pengene værd. Så var vi der endda en aften hvor der var halv pris på drinks, så vi kunne nyde nogle lækre cocktails i baren mens vi ventede på vores bord.

Også søløverne synes at havnen er et dejligt sted at tilbringe tid, og ved pier 39 findes en kæmpe flok søløver som bor i havnen. Det meste af dagen ligger de bare og chiller, som kan ses på billedet nedenfor. Og ja, så er der også en masse turister som prøver at få billeder af dem.

Selvfølgelig skulle vi også prøve at køre i en af de gamle sporvogne, som man jo altid ser i filmene. Desværre er disse originale sporvogne ikke nogle som bare kører rundt og man kan hoppe på som man lyster, men de er en helt turist attraktion i sig selv, og man står i en lang kø for at købe billet for 8 $, så det gør man kun én gang.

En af de andre ting som man skal gøre når man er i byen, er at besøge det velkendte fængsel, Alcatraz. Det er en kæmpe turistattraktion og med god grund, sikke en fed oplevelse. Der findes ture både om dagen og om aftenen, og vi valgte den om aftenen da det lød som en federe oplevelse. Man sejler ud fra havnen og efter ca tyve minutter ankommer man på øen hvor der ikke findes andet end et stort gammelt fængsel. Der findes en audio tur rundt i fængslet, så man går bare rundt i sin egen verden og lytter til historien og fortællingerne om stedet. Skal bare opleves hvis man besøger San Fransisco!

På den sidste dag før vi skulle videre, tog vi på vinsmagning i Napa Valley, nok en af højdepunkterne for mig som er begyndt at blive ret glad for vin. Det er jo helt eminent at køre rundt i et område hvor der ligger vinmarker på hver side og man kan tage til smagninger stort set alle steder. Desværre skulle vi køre hjem igen om aftenen, så vi holdt os til de små glas man fik i smagningen. Vi havde læst om et vinsted hjemmefra, hvor der var helt fantastisk udsigt over vinmarkerne, og der havde vi bestilt plads til vinsmagning på forhånd. Det var lidt dyrere end mange af de andre smagninger man kan få rundt omkring i området, men udsigten var prisen værd. Jeg tror vi gav 15$ per person, hvilket man som dansker ikke finder ret dyrt – men mange af de andre steder tilbød efter sigende smagninger til en pris der hed 5-10 $. Jeg vil rigtig gerne tilbage til Napa en dag og bare gå rundt mellem de forskellige vinmarker og smage på lækre vine 🙂 Vore vinsmagning fandt sted på Scribe Winery (http://scribewinery.com/) og vi smagte 3 vine, hvoraf to af dem var hvidvine, da det var det de var mest kendt for.

Næste morgen efter vores vinsmagning gik turen videre, og denne gang mod den lille danske landsby Solvang. Et sted jeg havde glædet mig til at opleve, da jeg altid har syns det lød så skørt og sjovt, men også helt vildt hyggeligt.

Solvang

Denne danske lille landsby var lige så skør som jeg havde forventet! Det var seriøst ligesom at gå rundt i et H.C Andersen eventyr 🙂 Gaderne var helt tomme og forladte for mennesker, husene lignede noget fra gamle dage og der var efterligninger af danske bygninger, så som rundetårn, gamle møller m.m. Som I kan se på billederne ligner det mest af alt noget fra en gammel dansk film, eller som jeg forestiller mig en eventyr verden ser ud. Der var danske bagere og butikker med dansk kunst og gaderne havde navne efter danske steder eller personer. Alt i alt en dejlig og hyggelig landsby, men den ene overnatning vi havde der var rigelig tid til at se os omkring.

Hotellet vi boede på lå midt i den lille landsby og lige som alt andet lignede det et gammel bindingsværks hus. Det hed Wine Valley Inn, og hver aften kl. 18 kunne man få et billigt glas vin i deres lille bar. Dejligt sted, kan anbefales at bo på. Mere information om hotellet kan findes på: http://www.winevalleyinn.com/

Las Vegas

Byen som alle kender, har hørt om eller selv besøgt. Det er en surrealistisk fornemmelse at være i den by, og alt glimter og lyser når man kigger ned langs “The Strip” om aftenen. Der er mulighed for at blive rig på de mange kasinoer, men de fleste tager nok derfra mere fattige end da de kom. Jeg er ikke den store gambler, men det er en helt speciel stemning man oplever på sådan en kasino. Vi besøgte faktisk ikke ret mange kasinoer, men holdt os til det som var på vores hotel. Vi boede på the Stratosphere, som vi havde booket gennem Hotwire 2 dage før ankomsten. Vi havde fået hotellet til en rigtig go pris og det lå i den nordlige ende af the strip. Hotellet kendetegnes ved et stort tårn, hvor der er restaurant og endda et tivoli-agtig forlystelse på toppen. Som gæst på hotellet var det gratis at køre en tur op i toppen af tårnet, men det fik vi desværre aldrig gjort.

Hotellet havde derudover en tagterrasse med pool, og eftersom det var ca 30 grader så tilbragte vi den første dag med solbadning ved poolen. Aftenerne blev brugt på at gå ned af the strip, hvor der var god stemning og mennesker alle steder. Selvfølgelig var vi også nede og opleve kasinoet på hotellet. Jeg spillede mest på de en-armede, dem havde de rigtig mange forskellige slags af. Kristian spillede lidt ved black-jack bordet, men det var desværre ikke de store beløb vi vandt.. Til gengæld, så går der servitricer rundt og tager imod drinks bestillinger ved bordene, og drinks er gratis når man spiller – HUSK dog at give drikkepenge, det er forventet.

Vi havde faktisk tænkt os at køre til Grand Canyon mens vi var i Vegas, men efter Kristian var klog nok til lige at læse betingelserne fra lejebilen, opdagede vi at ikke måtte køre til den stat. Grand Canyon ligger nemlig i en anden stat end Las Vegas gør, og på vores lejekontrakt stod der meget specifikt hvilke stater man må køre bilen i. Det kan give en bøde hvis de opdager at man kører udenfor disse starter, og samtidig er man ikke dækket af forsikringen. Disse betingelser skulle vi nok have læst fra starten af, men heldigvis var Las Vegas og de andre byer indenfor de tilladte stater. Der findes busture man kan komme på til Grand Canyon, men vi havde ikke så meget tid i byen og det ville tage en hel dag at køre frem og tilbage, så det droppede vi.

Tl gengæld havde vi hjemmefra købt billet til et show med Chris Angel, og det var en rigtig sjov aften. Jeg havde fra start af sagt at jeg gerne ville ind og se et show i Vegas, og vi kiggede på både Cirque du Soleil og Jeff Dunnham, men valget faldt på Chris Angel, da ingen af os havde set ham før. Jeg kendte faktisk ikke så meget til ham, andet end navnet. Så jeg havde faktisk ret store forventninger til showet. Han var meget virkelig fed, og de ting han kunne var meget fascinerende, men jeg blev ikke helt blæst væk. Jeg synes showet var lidt for kort, og jeg manglede den der WOW fornemmelse bagefter.

Overalt man bevæger sig i Las Vegas, bliver man overvældet af lys, kasinoer, vilde bygninger og hvis man er i nærheden, så skal man ikke snyde sig selv for et besøg i byen. Dog skal man være forberedt på at der ikke er så meget at lave, og at selve the Strip kun består af hoteller, butikker og restauranter. Vi havde tre dage i byen, hvilket var fint. Vi fik gået op og ned af the Strip et par gange, og så har man ligesom set det.

Los Angeles

Sidste stop på turen var LA, og det var også byen hvor vi havde længst tid planlagt. Hele seks dage tilbragte vi i Los Angeles, og tiden gik alt for hurtigt. Den første nat var vores hus desværre udlejet, og derfor havde vi aftalt med en af Kristians veninder som bor i byen, at vi sov den første nat hos hende. Det var dejligt at møde nogle danskere, og have nogle lokale at spise med og tage ud med. Vi startede med at tage ud og drikke nogle øl, men endte hurtigt med at rykke “festen” hvem i gårdhaven for at drikke videre. Det er jo luksus at kunne sidde ude hele natten, fordi der er så varmt. Næste morgen tog vi mod vores hjem for de næste fem dage. Vi havde lejet et lille hus tæt på stranden gennem Airbnb, mest for at have muligheden for at lave mad selv. Vi tænkte at efter så lang tid med hoteller og restaurant mad, så ville det være dejligt med et køkken. Vi havde helt ret, og nød virkelig at bo i vores lille beach cottage, kun et kvarters gang fra Venice Beach.

Området hvor huset lå var simpelthen så lækkert! Især fordi man kunne gå ned til stranden på ingen tid. Men to gange tog jeg selv på eventyr hvor jeg begav mig ud i området på gå-ben.. ikke noget man ofte gør i Los Angeles. Men i det her område kunne man sagtens bevæge sig rundt, og jeg stødte på mange hyggelige områder med små kanaler, havnefront og natur. Og så hjælper det jo meget på det at temperaturen holdt sig omkring de 30 grader.

Man kan jo ikke bo så tæt på stranden uden at tilbringe en dag på Venice Beach, Så selvfølgelig gik en af vores dage med at ligge på stranden. Strandpromenaden er lige som man ser i film, med sjove typer som laver underholdning og en masse mennesker som løber eller rulleskøjter langs promenaden. Langs stranden tæt på vandkantet findes livredder tårne, og naturligvis lige som dem man ser i Baywatch!

I LA kører man utroligt meget i bil, og næsten lige meget hvor man skal hen i byen, så ender man på en motorvej. Og ikke en to-sporet motorvej ligesom herhjemme, men minimum 4 spor, hvor der findes afkørsler på begge sider. Jeg var ikke helt vild med ideen om at køre på de her motorveje med tusindvis af biler, så Kristian fik glæden af at være chauffør mens vi var her. Vi var på tur næsten hver dag, der var jo meget af se på kort tid. En af dagene kørte vi til Malibu og på vejen hjem stoppede vi ved Santa Monica pier. Det er begge sådan nogle steder man kører til fordi man har set det på film, og vil se det i virkeligheden. Sådan var det ihvertfald for os, men det er ikke fordi der rigtig er noget at se eller lave der. Det er jo stort set bare et område ved kysten, hvor man kan se på havet. Ved Santa Monica pier, går der en slags bro ud i vandet, hvor der findes restauranter og enkelte butikker. Der er masser af liv om aftenen, og en flot udsigt over havet.

En anden af dagene gik turen mod Hollywood skiltet, hvor vi også tog forbi Rodeo Drive, samt kigge på stjernerne i fortorvet. Når man kører til Hollywood skiltet, parkerer man bilen et stykke oppe af bjerget, faktisk ret langt fra skiltet. Derfra findes der en sti man kan gå på, og derved komme tættere på skiltet. Vi valgte dog ikke at gå turen, da det var ret varmt, og vi ikke rigtig orkede. Vi havde læst os til i vores Lonely Planet bog at der var en bestemt gade hvor man kan se skiltet tydeligt, så vi tog på en lille køretur i området for at finde den bestemt gade. Vi fandt gaden, og samtidig fik vi set de vildeste huse! Derefter tog vi til Rodeo Drive, ikke så meget for at kigge på butikker, for det er lidt over budget, men bare for at se det. Det var nu ikke andet end en gade med alt for dyre butikker.. Dernæst tog vi til Hollywood Blvd, for at se på stjerner i fortorvet. Gaden er fyldt med butikker, især souvenir butikker og generelt bare en masse turister. Men det er igen, bare en af de ting man skal se når man er i LA.

Intet besøg i Los Angeles er fuldendt uden at besøge et filmstudie. Hjemmefra havde vi læst meget om Universal Studios, men det var dyrt og vi vidste ikke om det var pengene værd. Af hvad vi kunne læse os til, så er det mere end forlystelsespark end et film studie. Så derfor begyndte vi at undersøge andre muligheder,og stødte på Warner Bros studiet, som jo er stedet hvor Friends serien er blevet til. Der stod i guidebogen at Central Perk sættet stod fremme, så man kunne sidde i sofaen og få taget billeder i den berømte Friends Café – så var jeg jo solgt! På turen kører man rundt i små åbne Golf-biler, vi var ca 12 på vores tur. Vi kørte rundt i Warner “byen” som består af gader og bygninger, som egentlig bare er tomme kulisser. Vores guide fortalte om de forskellige steder vi kørte forbi, og hvilke film der var blevet optaget der. Så var vi også inde i selve studiet hvor Big Bang Theory bliver optaget, desværre ikke imens der var optagelser. Det var en helt fantastisk tur, og hver en krone værd! Den bedste oplevelse for mig var da vi var inde i huset hvor Monica og Ross’ forældre bor i FRIENDS. Som en kæmpe fan af serien, så kunne jeg jo se scenerne for mig, da jeg stod i huset. Der blev generelt snakket en del om friends på turen, da vi kørte igennem gader og guiden fortalte at denne bygning f.eks blev brugt til en bestemt scene i serien. Jeg var kæmpe fan, og tog en masse billeder, som jeg jo nu ikke husker hvad gik ud på. Sidst på turen kommer man til deres “museum” og giftshop. Der er Central Perk cafén sat op og man kan sidde i sofaen eller ved baren og få taget billeder.

Warner Bros var en af højdepunkterne for mig, især fordi jeg aldrig har set et filmstudie før, og jeg var meget fascineret. Hele turen generelt var helt fantastisk og når folk spørger hvad det bedste var, så kan jeg umuligt vælge kun én oplevelse. Vi oplevede så meget på de tre uger, og vi var igang hele dagen hver dag. Tiden i Los Angeles var det mest afslappende og vi brugte mange aftener i vores gårdhave med hjemmelavet mad, det var ren luksus efter at have spist restaurant mad i over to uger. Vi holdt os til vores budget for turen, og jeg brugte ca 30.000 for tre ugers ferie, det er inkl. fly, billeje, hotel, mad og fornøjelser- det hele! Jeg håber på en dag at kunne tage en lignende tur med Chris, så han også kan opleve nogle af fantastiske steder jeg fik set.

Berlin

september 22, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Selvom Berlin er en populær destination, og de fleste folk nok har været der selv, så skal den dejlige by stadig nævnes på min blog. Min 30 års gave til Chris, var denne 4 dages tur til Berlin, hvor vi rejste søndag – onsdag. Jeg havde booket værelse på EasyHotel – og ja, det er ligesom EasyJet. Et billigt hotel, som ligger centralt og man får hvad man betaler for. Det vil sige at man skal betale hvis man vil have Wi-Fi, tv kanaler, ekstra håndklæder eller rengøring under opholdet. Vi klarede os helt fint uden at tilkøbe nogle af disse ekstra ting, da vi jo kun skulle sove der. Værelset var lille, men havde det man skulle bruge og det var rent og pænt. Beliggenheden var til gengæld virkelig fed! Området hedder Sheunenviertel, og man kunne gå ind til Museumsøen på en halv time. Der var masser af offentlig transport muligheder tæt på, og lækre restauranter.

Den første aften spiste vi på en vietnamesisk restaurant som hedder District Môt. Stedet var vel besøgt og havde en sjov og meget autentisk indretning (vil jeg tro, selvom jeg aldrig har været i Vietnam). Vi bestilte en masse forskellige retter, og alle smagte rigtig godt! Kan bestemt anbefales.

Aftenen blev afsluttet med to store hvede øl på en lokal bar – man er vel på ferie 😉

DDR-Museum, Gåtur langs muren og et godt glas rødvin

På den første rigtige dag, gik vi ind mod Museums-øen. Vi havde egentlig ikke så mange planer, andet end at vi gerne ville se en masse af byen på gå-ben. Første stop var DDR-museet, et anderledes museum hvor man kan se ting og billeder fra hvordan livet var for dem som boede i DDR. Derefter gik vi ind mod byen, hvor vi fandt Check Point Charlie. Vi havde nemlig udset os en gå-tur langs muren, som var beskrevet i Lonely Planet Pocket Berlin bogen som startede der. Turen bød på forskellige stop, blandt andet et stykke af muren som stadig står der (utroligt så tynd den egentlig var), et vagttårn, Potsdammer Platz og Brandenburger Tor.

Til frokost spiste vi på Vapiano, en italiensk restaurant kæde som jeg kender fra Hamborg. Jeg tror faktisk at jeg spiste på den i Berlin for første gang i 2012, og jeg blev fan med det samme. De serverer Pasta, pizza og salater, som alt sammen bliver forberedt mens du venter. Man får et kort udleveret som man scanner ved mad-stationen eller baren, og så betaler du ved udgangen når du forlader restauranten. Chris havde aldrig været der før, men han blev vidst også lidt fan af stedet. Desværre findes der ingen Vapiano i Danmark, men hvis du tager til Emporia shoppingcenter i Malmø, så kan du også finde restauranten dér.

Da vi kom hjem fra vores lange gå-tur, fik jeg lokket Chris med i Primark ved Alexanderplatz! For de (nok få) af jer som ikke kender Primark, så er det en stor tøjbutik med priser lavere end H&M. Kvaliteten er oftest også derefter, men man kan finde mange gode ting, til næsten igen penge. Desværre havde vi kun håndbagage med, og det begrænsede mig naturligvis, så jeg måtte holde mig til de nødvendige småting.

Til aftensmad, fandt vi en lækker lille vinbar i nær området som hedder Muret La Barba hvor vi fik to dejlige glas vin med et tapas-bræt til. Man vælger en type vin man kan lide, og så finder personalet en vin i den stil. Han ramte helt plet med de to vine vi fik

Brunch med bobler, Bundestag og Havnerundfart

Tirsdag morgen startede vi med brunch og bobler, og så kan det jo kun blive en god dag!

Vi havde booket tid til at komme på i kuplen på rigsdags-bygningen. Det anbefales at man booker tid hjemmefra, da det er virkelig populært. På siden www.bundestag.de kan der bestilles tid, husk dog at checke at bekræftelsen rent faktisk kommer på mail. Vi havde nemlig ikke fået den, men bestillingen var gået fint igennem alligevel. Husk også billed id, da de spørger om det i indgangen. Man skal igennem en sikkerheds kontrol ligesom i lufthavnen. Det lyder skørt, men der er virkelig mange mennesker og der er styr på tingene – det er meget tysk, og det fungerer 🙂

Udsigten fra toppen var skøn, man kunne se det meste af Berlin. Det er en attraktion man ikke må undvære hvis man er i Berlin, selve kuplen er fantastisk flot og udsigten lige så. Og så er det oven i købet gratis, så blir’ det vel ikke meget bedre.

Efter vores tur i kuplen, tog vi på en impulsiv kanal rundfart. Det kostede 14 Euro, hvilket vi syns var lidt dyrt i forhold til kanal rundfarten i København. Turen var på en time, og det var dejligt at sidde i solen og nyde den friske luft, men jeg ville nok ikke gøre det igen til den pris.

Næste stop på turen var Kurfürstendamm: Shoppinggaden! Vi gik langs Tiergarten, som er den store park inde midt i byen. Vi fik kigget i nogle forskellige butikker, blandt andet besøgte vi et anderledes shoppingcenter som hedder Bikini Berlin. Et center med lidt dyrere, men lækre butikker og fra den ene ende af centeret kan man kigge ind til abe området i Zoologisk have. Derudover, besøgte vi KaDeWe (Kaufhaus des westens) som er Europas største varehus. Det er også bare én af de ting man skal se, men det er alt for dyrt til min smag. Til gengæld er deres mad etage fantastisk! Der kunne man godt have købt sig fattig 🙂

Nå, men mad skulle man jo have til aften.. Vi besluttede at tage hjem til hvor vi boede og finde noget mad tæt på hotellet. Vi endte på en restaurant som hedder Transit, som ligger lige ved siden af hotellet. Det er en restaurant som er meget populær, så det var heldigt at vi kunne få et bord uden reservation. Det er en asiatisk restaurant med tapas, altså dvs, små lækre portioner til 3,5 euro stykket. Man skal have 2-3 for at blive mæt, og nøj det er lækkert!

Berlin Zoo, Alexanderplatz og hjemrejse

Efter morgenmaden på sidstedagen, gik turen mod Berlin Zoo hvor vi tilbragte det meste af dagen. Chris fik taget en masse billeder af de mange søde dyr, et lille udsnit er at se nedenfor

Hvis der er noget vi ikke er vilde med, så er det kedelig, samlebånds-agtig, ikea-style mad. Og desværre var det lige præcis hvad de to restauranter i zoo bød på. Vi fandt noget mad vi kunne spise, men jeg ville hellere have brugt de penge på noget bedre mad udenfor haven, eller have taget noget med ind.

Det var en stor Zoo med mange dyr, men desværre var der mange steder hvor de lavede renovation og derfor nogle af dyrene ikke i deres normale områder. Og der var slet ingen tiger, øv. Jeg havde også fået en ide i mit hoved om at der var pandaer, men dem fandt vi heller ikke, så det var nok mig som havde taget fejl. Hvis man er dyreven, så skal man bestemt lægge et besøg forbi Berlin Zoo hvis man er i nærheden. Vi havde kun købt adgang til den zoologiske have og tilbragte 5 timer derinde. Man kan også købe en kombi billet som inkluderer akvariet, så ville man sagtens kunne tilbringe længere tid på besøget.

Vi havde stilt vores bagage i et skab på Alexanderplatz, så vi tog toget tilbage dertil. Der tilbragte vi et par timer med at shoppe, spise is og nyde solen før vi kørte mod lufthavnen. Det kan godt betale sig at købe en dags-billet til zone ABC (pris 7,5 euro) hvis man kører så meget som vi gjorde den dag. Ved Schönefeld lufthavn står der en masse folk og beder om billetter fra dem som lige er ankommet med toget, og man kan jo med fordel være et godt menneske ved at give sin billet videre, vi skulle jo alligevel ikke bruge den mere den dag.

Schönefeld lufthavn er ikke en særlig stor, eller spændende lufthavn. Der er ca 5 butikker! Men til gengæld er der nogen som har tænkt sig om da den blev bygget (eller tilbygget). Terminal C er nemlig kun til håndbagage, og det vil sige at man går lige ind og scanner sit boardingkort og så igennem security, og vupti – så er du ude ved gaten. Nemt og hurtigt i en tid hvor de fleste rejser med boardingkort på telefonen og kun har håndbagage med.

Velkommen – lidt om mig

september 4, 2016 AmandaBibelheimer Comments 2 comments

Kære læser,

Velkommen til min rejseblog 🙂

Jeg er 37 år, bor i Ringsted med min kæreste Chris og vores hund Trøffel. Jeg elsker at rejse og har lavet denne blog for at have en slags online dagbog og for at familie og venner kan følge med i mine eventyr.

Jeg har været så heldig at finde en kæreste som elsker rejser lige så meget som mig, og vi er hele tiden igang med at finde nye steder vi skal besøge.

Det er håbet at se hele verden før jeg dør, så vi har travlt.

Hvis du skulle have spørgsmål eller feedback, kan jeg kontaktes på amandabibelheimer@gmail.com

God læselyst.

Christiansted – St. Croix

august 10, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Vores tredje og sidste stop på turen var den tidligere dansk-ejede ø, St. Croix. Også kaldet de dansk vestindiske øer, eller US. Virgin Islands (USVI). Vi boede i “hovedstaden” Christiansted. Der er to hovedbyer på øen, og de ligger lidt over en halv times (taxa)kørsel fra hinanden, i hver sin ene af øen. Lufthavnen er i Frederiksted, og oftest tager man taxa fra lufthavnen, da det er langt det nemmeste. Taxa’erne har en fast pris mellem byerne, og det er per person. Vi troede at vi var smarte da vi delte en taxa med et andet dansk par, men i sidste ende blev det samme pris, da vi skulle betale per person. Prisen var ca $10 per person.

Christiansted by

Vi havde lejet en lille hytte/lejlighed gennem Airbnb da vi skulle være 6 dage i Christiansted og gerne ville have mulighed for selv at lave lidt mad engang i mellem. Vores hjem lå under 10 minutters gang fra centrum, som er nede ved havnen. Vi blev lidt overraskede, da vi jo havde forestillet os at det hele ville se ud som billederne man ser af de caribiske øer, med en lang hvid sandstrand og palmer.

Byen består af små hyggelige gader med farverige huse, og små butikker. Vi var der i starten af april, hvilket er slutningen på højsæsonen, og der var næsten ingen turister i byen. Butikkerne var kun åbne mellem 10 og 17, og om aftenen var byen næsten helt tom. Der var selvfølgelig restauranter åbne, men vi tilbragte alligevel en del aftener derhjemme på sofaen med mad og Netflix.

I downtown Christiansted er der havn – men ikke en strand som man kunne forestille sig. Til gengæld er der en super lækker strand på en lille bitte ø, Protestant Cay, man kan se fra havnen af. Der sejler en båd hvert ca hvert kvarter og det tager ca 5 min. at sejle over til øen. Det koster $5 per person for en returbillet, som betales ved ankomst til øen. Så man skal lige beregne dette med, hvis man gerne vil på stranden hver dag i en uge.

Frederiksted

Vi tog en dags-tur til den Frederiksted. Vi kan godt lide at prøve lokal transport, da det er billigere og sjovere at prøve end taxa’er. Der kører en lokalbus mellem Christiansted og Frederiksted ca en gang i timen, og turen tager ca 45 minutter. Bussen koster kun ca $1 per person, hvilket jo er en betydelig besparelse i forhold til en taxa tur. Busserne kommer ikke så præcist. men så længe man ikke har travlt, så er der jo ingen skade sket ved at stå og vente lidt. Ca på halvvejen er der et shopping-område hvis man skal have stillet trangen, vi valgte dog at blive på bussen.

Frederiksted var en by hvor der, om muligt, var endnu færre folk en i Christiansted. Her kommer de fleste turister nemlig ind med Cruise skibe, som lægger til nogle bestemte dage om ugen. Vi var der tilfældigvis en dag uden Cruise skib, og vi havde næsten gaderne for os selv. Byerne ligner meget hinanden, dog er den største forskel at der i Frederiksted er en strand lige til højre for promenaden. Så hvis det er en strand-ferie man er på udkig efter, så er Frederiksted nok et bedre valg.

Cruzan rom destilleri

På vejen tilbage fra Frederiksted, besøgte vi Cruzan rom destilleriet, et besøg som kan anbefales stærkt for alle som kan lide rom og lækre caribiske drinks. Vi havde oprindeligt tænkt os at tage en taxa, men på turen derhen lagde vi mærke til Cruzan skiltet mens vi kørte forbi med bussen, og tænkte at så kunne det da ikke være langt derfra. Så for at spare penge, og opleve lidt mere, besluttede vi os for at tage bussen tilbage også. Cruzan ligger lige ved den botaniske have, hvor bussen stopper. Derfra skal man gå ca 20-30 minutter gennem et beboelsesområde, men det er ikke svært at finde. Det er mest normalt at turister tager taxa, lejer en bil, eller tager derhen på en arrangeret udflugt, så derfor ser I nok ikke mange som ankommer til destilleriet på gå-ben.

Det er et lille og virkelig hyggeligt sted, med lokale medarbejdere som viser rundt og laver sjov. Rundvisningen koster kun $8 per person og det inkluderer masser af smagsprøver efter turen. De er meget gavmilde med rommen og folk hygger sig enormt meget. Man kan købe rom på stedet, og der er det virkelig ærgerligt at man kun må tage 1 liter med tilbage til Danmark.

På vejen tilbage til Christiansted tog vi en Taxi-van, istedet for lokalbussen. Taxi-van’s er en minibus, som kan tage op til 12 personer og koster $2,5 per person, næsten ligemeget hvor langt du kører med den. Den kører samme rute som lokalbussen – på den eneste hovedvej mellem de to store byer. Der var mange lokale med bussen og man sidder meget tæt, da de tager alle med der står i vejkanten og venter.

Godt at vide

Vær forberedt på at det ikke er billigt på St. Croix! Priserne er stort set de samme som i Danmark hvis man går ud og spiser, og fordi det Amerikansk ejet, så tillægges der ca 10% tax, plus drikkepenge oveni regningen. Hvis du handler i supermarkederne, som der faktisk ikke er særligt mange af i Christiansted, så vil du opleve priserne højere end i Danmark. Dette er fordi det meste skal importeres forskellige steder fra, hvorimod vand, rom og lokale produkter er billigere.

Vi havde en dejlig uge i Christiansted, men hvis vi skulle gøre det igen, ville 4 dage være nok. Der er ikke super meget at se og lave i byen, så det er ren afslapning. Vejret var skønt, ca 30 grader, fra tidlig morgen til sen aften. Det var en perfekt afslutning på vores ferie, før vi skulle tilbage til kolde Danmark og arbejde igen.

Der flyver direkte fly fra København til St. Croix med Norwegian, turen tager ca. 10 timer.

San Juan – Puerto Rico

august 10, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

Efter vores første fire dage i New York, var kursen sat mod Caribien, nemlig Puerto Rico. Ca fire timers flyvetur fra New York. Vi boede i den gamle del af San Juan, en lille hyggelig by med smalle gader, lokale restauranter og en cruise-terminal med kæmpe skibe!

Vi havde valgt at bo i Old San Juan, da vi havde læst at det var en lille hyggelig by, med små gader og masser af kultur og stemning. Det var det også. Vi havde rig mulighed for at gå rundt i byens små gader, shoppe i de små lokale butikker og alt sammen tæt ved vandet. Vi boede på et lille, men meget hyggeligt hotel, CasaBlanca hotel, som lå på en lille gade i centrum. Vi værdsatte at bo så centralt, at vi kunne gå til alting. Hotellet havde en anderledes tag-terrasse med badekar og liggestole, og en fin udsigt over byen. Det var et rigtig godt hotel til prisen, og kan klart anbefales. Jeg vil anbefale at søge priser på forskellige sider, da det kan være meget forskelligt. Vi fandt den billigste pris på Booking.com, hotellet kan findes her: http://www.hotelcasablancapr.com/

I den lille by, var det sjovt at se de kæmpe store Cruise skibe som lå i havnen. Det er en meget populær havn for cruise gæster, og det er jo nemt for de mange Amerikanske turister, da det er en selvstyrende ø som er del af USA, og valutaen er dollar. Man mærker tydeligt at de mange cruise-gæster kommer i havn om morgenen, og tager tilbage på skibet igen om aftenen, så vær forberedt på mange turister i en meget lille by.

En morgen da vi var ude at løbe, befandt vi os pludseligt i et meget nedslidt og fattigt område. Det ærgrer mig at vi ikke fik taget billeder, for det var virkelig en stor forskel fra den turistede del af byen. La Perla som området hed, var en lille strækning på ydersiden af muren, mod vandet. Det var som om at byen var omkranset af en mur – og turisterne befandt sig kun indenfor muren, det var nemlig den pæne del. Vi var meget fascinerede da vi gik rundt i La Perla. Bygningerne var faldet ret meget fra hinanden, der boede ingen mennesker, der var ingen vinduer i husene, gaderne var beskidte, og det lignede mest af at en party-gade som engang var kendt, men nu bare var uddød. Vi følte os ikke bange eller usikre da vi gik der, men klokken var også 8 om morgenen, så vi mødte ikke så mange mennesker på vores vej, mest høns.

Vi fik senere af vide af en tjener, at dette område var meget fattigt og farligt – så der tog vi ikke hen igen.

El Yunque Regnskoven

Vi tilbragte 4 dage i San Juan, og det er rigelig tid til at se byen. Dog bevægede vi os kun ud af byen, én gang. Vi lejede en bil og tog til El Yunque regnskoven. På hotellet Sheraton som ligger 5 minutters gang fra vores hotel, havde Hertz et udlejningskontor. Vi bookede bilen på nettet og hentede den næste dag. Jeg har fundet ud af efterfølgende at man får rabat hos bla Hertz når man har et SAS Euro Bonuscard, så det var måske en måde at spare lidt penge på. Vi gav ca 50 $ for én dags leje af bilen, og vi valgte at leje den den sidste dag af vores ophold på øen, så vi kunne aflevere den i lufthavnen næste morgen og spare taxa-turen. Der findes et parkeringshus i centrum af Old San Juan hvor man kan parkere billigt natten over.

Regnskoven El Yunque var en skøn oplevelse. Man kører selv rundt på den eneste asfalterede vej der går op igennem regnskoven. I deres Visitor Center som er ved starten af ruten, kan man læse en masse om området, turen og få et kort at følge. På kortet kan man se de forskellige ruter man kan stoppe ved langs turen, og hvor lang/svær ruten er. Det er jo meget smart, så to nybegyndere som os ikke forvilder os ud på en rute for ekspert-vandrere. Vi stoppede ved et par forskellige ruter, og den ene af dem var ved et stort vandfald. Man gik i ca en halv time langs vandet, ned til foden af vandfaldet. Ved bunden var der naturligvis man turister der tog billeder, men også mange som badede i vandfaldet. Det kunne man sagtens gøre, da temperaturen var omkring de 30 grader. Luftfugtigheden var også ekstrem høj og mine lunger havde nogle gange lidt svært ved at følge med på vandreturene. Det regnede en del, så husk at tage tøj på som må blive vådt – eller tage regnslag med. Vi havde valgt bare at have lidt tørt tøj med i bilen som vi kunne skifte til før vi kørte tilbage mod byen, vi skulle nemlig også lige lave et stop i et shoppingcenter 😉 .

Plaza Las Americas

På vejen tilbage fra regnskoven, havde vi besluttet at jeg skulle have lov at få stillet min shoppingtrang. Jeg har heldigvis en meget tålmodig kæreste, som ikke brokker sig over at blive slæbt med på shoppingture. Så vi stoppede ved et kæmpe shopping mall på vejen tilbage som hed Plaza Las Americas, og som navnet antyder så var det ligesom et stort Amerikansk shopping mall, med mange af de Amerikanske butikker.

Vi brugte et par timer i centeret, og det var dejligt at kunne shoppe lidt på “amerikansk vis” før vi jo næste dag skulle til St. Croix hvor vi godt vidste at der ikke ville være mange butikker. I anden butik jeg var i, blev mit kort afvist. Jeg tænkte ikke mere over det, men fandt efterfølgende ud af at det var blevet spærret pga. mistanke om svindel. Heldigvis havde Chris også et kreditkort med, og måtte hæve kontakter til mig den sidste uge på ferien. Virkerlig irriterende, for når nets én gang har spærret kortet, kan det ikke åbnes igen og man må blot vente på at de sender et nyt med posten – som så ligger derhjemme i Danmark og venter. Så et godt tip er at give banken besked hvis man tager på en længere ferie i flere lande, da jeg tror det var grunden til at det blev spærret. Jeg ved ikke om det kunne have afhjulpet situationen, men næste gang tager jeg to kreditkort med, i tilfælde af at det samme sker igen.

Godt at spise

Prisniveauet i old San Juan er meget præget af at der kommer cruise skibe ind hver dag! Priserne på mad når man gik ud at spise, var generelt ligesom i New York City, nogle gange lidt dyrere. I og med at vi boede på et lille hotel uden hverken køleskab eller køkken, spiste vi alle måltiderne ude, ligesom i New York. Derfor glædede vi os til at komme videre til St. Croix hvor vi skulle bo et sted med køkken. Efter 8 dage med restaurantmad tre gange om dagen, savner man selv lige at kunne lave noget morgenmad eller en sandwich. Vi fandt dog nogle lækre steder at spise i old San Juan. F.eks kunne man hos Waffle-era (http://www.waffle-era.com/) få vafler med forskellige toppings, til enten morgenmad eller frokost. Der var mange toppings som var meget søde, og pga. min sukkersyge var det ikke lige dem vi gik efter. Men jeg fik en lækker vaffel med tomat, pesto, ost og løg. Jeg var ikke vildt sulten og en halv var derfor nok til mig, den var super lækker. De har også masser af te, og jeg fik en kop kokos-te til.

Et andet rigtig godt morgenmadssted vi fandt, var hos Caficultura som lå tæt på vores hotel. Vi havde googlet den bedste kaffe i Old San Juan (Hurra for 3’s gratis udlandstelefoni) og fandt dette sted, hvor vi endte med at spise morgenmad to gange. De havde en lækker morgenmads menu, hvor mine to favoritter, den ene var scrambled eggs med spinat og gedeost. Den anden var en mere usund morgenmad, nemlig french toast lavet med kokosmælk, med ananas marmelade og revet kokos på toppen. Begge kan klart anbefales!

Godt at vide

Vi så jo kun en brøkdel af hvad Puerto Rico har at byde på, og jeg tror at der er mange spændende områder at se på øen, som faktisk er ret stor. Vi valgte at befinde os mest hvor turisterne var, men jeg tror man kan få en meget mere lokal og autentisk oplevelse, hvis man vælger at bo et andet sted på øen. Vi fik oplevet lidt lokalt, da vi en dag fik forvildet os ud på en kæmpe lang gåtur ud til en lokal strand, hvor der stort set ingen turister var. Og de lokale sad og nød vejret med grill og mad på stranden. Vi var heldige med vejret i de dage vi var der, i den forstand at der var lidt overskyet og derfor var vi automatisk mere aktive, fremfor bare at ligge en hel dag på en liggestol.

Næste stop på turen: Christiansted, St. Croix

New York

maj 10, 2016 AmandaBibelheimer Comments 0 Comment

På min og Chris’s første rejse sammen til Rom, fløj vi med Norwegian and i flyet læste vi deres nyhedsblad. Der så vi at Norwegian ville begynde at flyve direkte til St. Croix i Caribien. Da tænkte vi, at det ville da være ret lækkert at tage til, og sådan startede hele idéen som endte med en rejse til både New York City, Puerto Rico og St. Croix. Det blev 14 dage eventyr og tilfældigvis lå på Chris’ 30 års fødseldag, så den blev fejret i Caribien. Nu er spørgsmålet bare hvor min 30’års skal fejres henne.

Turen startede med New York City, hvor vi skulle være i 4 nætter. Jeg er en person som elsker at planlægge ting, og jo mere jeg kan putte i et excel ark jo bedre 😉 Så jeg lavede straks et excel ark, til at holde styr på overnatninger, budget, fly afgange mm. Jeg kiggede en masse på booking.com og Hotels.com hvor jeg altid kun søgte efter dem med gratis afbestilling. Når jeg fandt et godt tilbud, slog jeg til – nu når der var gratis afbestilling, så var der jo ingen skade sket. Husk dog at skrive det i excel arket, så der er styr på hvad der skal afbestilles og hvornår. Ellers kan det blive en dyr affære.

Vi endte med at have bestilt omkring 5 hoteller i New York City. Det er bestemt ikke billigt at bo på Manhattan, og 1000 kr per nat, er billigt sluppet. Dog kan man være heldig at finde virkelig gode tilbud i sidste øjeblik på Hotwire.com – for dem af jer som ikke kender Hotwire, så er det en side hvor man booker et hotel udfra pris, belligenhed og antal stjerner uden at kende navnet på det. Man kan se hvor meget besparelsen er, og hvad ratingen er på tripadvisor. Oftest sparer man ret meget i sidste øjeblik, da det er hotelværelser som bare skal fyldes op. Vi har brugt det før, og haft gode erfaringer. Husk dog at det er et bindende køb og man skal derfor være sikker på sit valg.

Få dage før afrejse fandt vi et super godt tilbud på Hotwire, og endte med at give ca. 3200 kr for 4 nætter – midt på Manhattan. Vi endte på Sheraton som lå ca 10 minutters gang fra Times Square. Da alle vores andre hoteller stadig kunne afbestilles gratis, havde vi ikke mistet en krone og vi endte med at få et lækkert hotel, perfekt belligenhed og endda til en favorabel pris!

Hjemmefra havde vi været på Groupon.com, og havde booket tre forskellige oplevelser på forhånd. Den første var en helikopter tur over Manhattan, som vi betalte $195 for. Og det var bestemt pengene værd! Vi fløj fra den sydlige del af Manhattan, og fløj i 25 minutter over øen. Ingen af os havde før fløjet i helikopter, og det var en suveræn oplevelse. Jeg var så heldig at sidde foran, ved siden af piloten 🙂 Helt fantastisk tur!

Den anden deal vi købte på groupon var en middag på en restaurant. Dette var ikke helt en lige så stor succes, da restauranten var lukket på grund af en Amerikansk helligdag. Vi endte med at få pengene til gode på groupon, og fandt noget andet mad at spise den aften istedet, så alt endte godt. Oveni det endte vi med at få en masse motion den aften, da vi valgte at gå igennem central park op til restauranten som lå på upper east side.

Den sidste deal vi havde købt på forhånd, var en Food Tour. Vi gav kun $15 per person, hvor den normalt kostede 30 eller 50 hvis jeg husker korrekt. Vi mødtes med vores guide og gik rundt sammen med gruppen i et par timer. Vi hørte lidt historie om området, bygningerne og maden. Vi smagte forskellige lokale specialiteter, såsom pizza, bagel og cupcake. Det var en virkelig god tur, som klart kan anbefales.

Efter 4 dage med intens sightseeing og have gået rundt hver dag, var vi trætte og glædede os til den næste og mere afslappende del af vores ferie. Næste stop: San Juan, Puerto Rico!