New York

New York

På min og Chris’s første rejse sammen til Rom, fløj vi med Norwegian and i flyet læste vi deres nyhedsblad. Der så vi at Norwegian ville begynde at flyve direkte til St. Croix i Caribien. Da tænkte vi, at det ville da være ret lækkert at tage til, og sådan startede hele idéen som endte med en rejse til både New York City, Puerto Rico og St. Croix. Det blev 14 dage eventyr og tilfældigvis lå på Chris’ 30 års fødseldag, så den blev fejret i Caribien. Nu er spørgsmålet bare hvor min 30’års skal fejres henne.

Turen startede med New York City, hvor vi skulle være i 4 nætter. Jeg er en person som elsker at planlægge ting, og jo mere jeg kan putte i et excel ark jo bedre 😉 Så jeg lavede straks et excel ark, til at holde styr på overnatninger, budget, fly afgange mm. Jeg kiggede en masse på booking.com og Hotels.com hvor jeg altid kun søgte efter dem med gratis afbestilling. Når jeg fandt et godt tilbud, slog jeg til – nu når der var gratis afbestilling, så var der jo ingen skade sket. Husk dog at skrive det i excel arket, så der er styr på hvad der skal afbestilles og hvornår. Ellers kan det blive en dyr affære.

Vi endte med at have bestilt omkring 5 hoteller i New York City. Det er bestemt ikke billigt at bo på Manhattan, og 1000 kr per nat, er billigt sluppet. Dog kan man være heldig at finde virkelig gode tilbud i sidste øjeblik på Hotwire.com – for dem af jer som ikke kender Hotwire, så er det en side hvor man booker et hotel udfra pris, belligenhed og antal stjerner uden at kende navnet på det. Man kan se hvor meget besparelsen er, og hvad ratingen er på tripadvisor. Oftest sparer man ret meget i sidste øjeblik, da det er hotelværelser som bare skal fyldes op. Vi har brugt det før, og haft gode erfaringer. Husk dog at det er et bindende køb og man skal derfor være sikker på sit valg.

Få dage før afrejse fandt vi et super godt tilbud på Hotwire, og endte med at give ca. 3200 kr for 4 nætter – midt på Manhattan. Vi endte på Sheraton som lå ca 10 minutters gang fra Times Square. Da alle vores andre hoteller stadig kunne afbestilles gratis, havde vi ikke mistet en krone og vi endte med at få et lækkert hotel, perfekt belligenhed og endda til en favorabel pris!

Hjemmefra havde vi været på Groupon.com, og havde booket tre forskellige oplevelser på forhånd. Den første var en helikopter tur over Manhattan, som vi betalte $195 for. Og det var bestemt pengene værd! Vi fløj fra den sydlige del af Manhattan, og fløj i 25 minutter over øen. Ingen af os havde før fløjet i helikopter, og det var en suveræn oplevelse. Jeg var så heldig at sidde foran, ved siden af piloten 🙂 Helt fantastisk tur!

2016-03-27 12.01.36                 received_10153304523526307

Den anden deal vi købte på groupon var en middag på en restaurant. Dette var ikke helt en lige så stor succes, da restauranten var lukket på grund af en Amerikansk helligdag. Vi endte med at få pengene til gode på groupon, og fandt noget andet mad at spise den aften istedet, så alt endte godt. Oveni det endte vi med at få en masse motion den aften, da vi valgte at gå igennem central park op til restauranten som lå på upper east side.

Den sidste deal vi havde købt på forhånd, var en Food Tour. Vi gav kun $15 per person, hvor den normalt kostede 30 eller 50 hvis jeg husker korrekt. Vi mødtes med vores guide og gik rundt sammen med gruppen i et par timer. Vi hørte lidt historie om området, bygningerne og maden. Vi smagte forskellige lokale specialiteter, såsom pizza, bagel og cupcake. Det var en virkelig god tur, som klart kan anbefales.

Efter 4 dage med intens sightseeing og have gået rundt hver dag, var vi trætte og glædede os til den næste og mere afslappende del af vores ferie. Næste stop: San Juan, Puerto Rico!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.