Alella vingårds-weekend

Alella vingårds-weekend

Så har vi været på tur igen, denne gang en lille tur ca en halv time fra Barcelona. Chris har haft fødselsdag og den skulle fejres med vinsmagning. Jeg planlagde derfor besøg på to vingårde og overnatning på lækkert hotel. Dagen startede selvfølgelig med lækker morgenmad så vi havde en god bund før vi skulle på udflugt.

Vi tog toget fredag morgen fra Barcelona til El Masnou. Det tager ca 25 minutter med toget og herfra kan man gå  (ca en halv time) eller tage bus til den lille by Alella.

Jeg havde fundet overnatning på et lille 4* hotel som hedder Hotel Arrey-Alella, hvor de havde den lækre pool i kan se nedenfor. Desværre var vejret ikke lige til at nyde den.. men hotellet var dejligt alligevel.

 

Første stop på turen var vingården Bouquet d´Alella, en lille vingård som ligger i gå afstand fra byen. Her skulle vi spise picnic ude blandt vinmarker og vi fik et lille bord for os selv ude midt i mellem druerne og med udsigt over byen og helt ned til vandet. Desværre var vejret ikke det bedste den dag og vi endte faktisk med at flytte vores picnic indenfor halvvejs fordi det begyndte at regne. Indenfor satte de et bord op i et rum med vintønder og så sad vi sammen med et andet par som også var flygtet fra regnen. På trods af vejret var det en rigtig god oplevelse med lækker hjemmelavet spansk mad og vin.

sdr

På det her lille vinsted produceres kun 25.000 flasker årligt hvilket ikke er meget og efter frokosten fik vi lov at smage på nogle vine og fik en tur rundt på stedet. Jeg tror ikke at smagningen var inkluderet, så vi fik virkelig meget for pengene. Et besøg her kan varmt anbefales.

Om aftenen var vi ude at spise på et lille sted – Cellar Jordana – faktisk en lille vinbutik men med nogle borde rundt omkring og masser af lækker tapas. De har ikke noget rigtigt køkken, så der er ikke nogle varme retter på menu kortet, men vi fik nogle lækre toast med iberico og trøffel, caprese salat, iberico skinke platte og oliven. Menu kortet er kun på spansk – eller rette – katalansk og det var noget af en udfordring eftersom google translate ikke kendte ret meget af hvad der stod. Men vi klarede det med lidt hjælp fra tjeneren.

Næste morgen stod den igen på vinsmagning, og denne gang allerede efter morgenmaden. Kl 11 var der bestilt tur og smagning på vingården Alta Alella som også ligger i gå afstand fra hotellet. Det var heldigvis lidt bedre vejr lørdag, så billederne blev også lidt pænere her fra. Alta Alella er en større vingård, men vi fik ikke lige fat i hvor mange flaske de producerer årligt.

Eneste ledige tur den dag var på spansk, så vi forstod ikke helt så meget af hvad der blev sagt. Men vi fik set druerne og maskinerne som bliver brugt til vinproduktionen og selvfølgelig smagt på 4 vine – det er jo det vigtigste.

 

Sidste stop på vores tur blev til frokost på stranden i El Masnou. Vi gik lidt rundt i byen, men Alella er en meget lille by og vi besluttede derfor at finde frokost i El Masnou istedet, samme by hvor tog stationen ligger hvor vi skulle have toget hjem. Der var dog heller ikke rigtig så meget i den by, men stranden så så indbydende ud, så vi satte os på en lille strand cafe og nød solen. Maden var ikke videre fantastisk men det var skønt bare at sidde på stranden og få den der fornemmelse af at man er på ferie. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.