Browsed by
Kategori: Uncategorized

Singapore

Singapore

Første stop på vores 4-ugers ferie, var Singapore.

Fra lufthavnen går der shuttlebus til byen for 9 Singapore Dollars. Det er super nemt og hurtigt og er god skiltning i lufthavnen. Køb billetter i en automat. Tager ca 30 til 40 min alt efter trafik og hvilket hotel man skal til man vælger hotel på listen når man køber billet.

Vi boede på M Social, et lækkert hotel som blandt andet har A.U.R.A – en robot som bringer room-service ud, eller viser gæster hen til restauranten. Vi bestilte selvfølgelig room service fra AURA, blot så vi kunne se robotten bringe vores ordre til værelset. Super sjovt!

Hotellet havde også en ægge-robot i restauranten, som var en af grundene til at vi bookede det her hotel. Det er en robot som kan lave enten omelet eller spejlæg.

 

Vi boede i Roberson Quay som bestod af varehuse i gamle dage. Det ligger  langs floden og fortsætter ud fra Clarkes Quay. Langs floden kan man finde mange barer og restauranter. I Clarkes Quay findes også en sidegade som ligner lidt en gade i Sunny Beach, der er barer, restauranter og natklubber på stribe.

Singapore er en ret fed by, som ligner Dubai på mange punkter, med de mange høje bygninger, dyre mærkevarebutikker og en menneskeskabt ø. Men Singapore har stadig historie og kultur og der hyggelige element som Dubai mangler. Det er ikke en billig by at besøge, men hvis man har mod på at prøve en masse mad som asiatisk, kinesisk, vietnamesisk mm, så kan der spises billigt i nogle af byens mange mad markeder. Singaporsk mad er nemlig en blanding af alle disse forskellige mad arter, og der findes mange street food lignende områder hvor man kan få mad. For eksempel findes der et mad område i stort set hver shoppingcenter. Og shoppingcentre er der nok af.. Ikke kun på Orchard road er der mange butikker, men i downtown, Chinatown og Bay området er der masser af shopping centre.. Nogle har de butikker vi kender og andre har lokale butikker, og i Chinatown findes der er helt center med kinesisk krimskrams. 

Hvis man kan lide at shoppe, så skal man besøge Orchard street. Selvom gaden er kendt for dyre mærkevarer, så findes der også normale butikker inde i centrene. 

Fra enden af Orchard Road, efter en dag med shopping, gik vi hen til den botanisk have. Den er kæmpe stor og har mange planter og træer. Det er gratis at gå ind i den botaniske have, men man  betaler for at komme ind i Orkidé haven (koster 5 SGD). Haven  fungerer som en kæmpe park med grønne arealer og bænke og en sø. Godt nok var der ikke så mange mennesker da vi var der, men det var nok fordi der var lovet torden og lyn, så ikke det optimale sted at opholde sig. Der findes også en regnskov del. men den var lukket pga.

 vejrprognosen. Der kører også en metro lige udenfor haven, så det er nemt at komme til. 

 

Marina Bay Sands & Garden Rhapsody

En af ikonerne for Singapore er blandt andre Garden Rhapsody og hotellet Marina Bay Sands. Hotellet og haven ligger lige op ad hinanden, og man går igennem hotellet for at komme hen til haven. Hotellet er et kæmpe luksus hotel og ligner et cruiseskib indeni. På toppen er der pool og barområde og jeg har ladet mig fortælle at man kan komme derop selvom man ikke hotelgæst, hvis man blot bestiller bord i baren. Én nat på hotellet koster omkring 2800 kr for det billigste værelse, så det var ikke lige her vi boede. Men hvis man er i Singapore, skal man da gå ind og kigge indenfor, det er super flot. Under hotellet findes der er stort shoppingcenter som har åbent længe – vi var der ca 21.30 og alt var åbent!

 

Garden Rhapsody er et lysshow i haven som hedder Gardens by the Bay. Haven består af nogle høje menneskabte “træer” som lyser i forskellige farver. Hver aften kl. 19.45 og 20.45 holdes Garden Rhapsody hvor træerne lyses op og der spilles musik. Før showet spise vi lidt mad i Satay by the Bay – som er et lille mad marked i haven. Der findes masser af asiatisk mad og rig mulighed for at spise satay 😉

Når lysshowet går igang er det bare med at finde sig en plads på græsset og nyde det flotte show.

 Sentosa

Sentosa er en menneskeskabt ø hvor der ligger Universal Studios, hoteller og andre attraktioner. Man kan komme fra Vivo City shoppingscenteret via en gangbro, eller man kan køre i bil over en bro til øen.

Vi valgte at gå hele vejen til Vivo City hvor vi kunne gå over gangbroen til Sentosa. Det tog os en times tid at gå derhen og i denne varme var vi helt færdige da vi endelig kom frem. Vivo City er et kæmpe shopping center med dejlig aircon, så vi kunne lige blive kølet af inden vi skulle ud i varmen igen. På gangbroen findes også rullende fortov (ligesom i lufthavnen) så man ikke behøvede at gå hele vejen selv – genialt! Gangbroen var 1 kilometer lang fra Vivo City til Sentosa. 

Når man kommer over til øen mødes man af et skilt som peger på alle attraktionerne og så er det ellers bare med at gå på opdagelse. Der er blandt andet en kæmpe slikbutik og en helt masse restauranter. Der er en masse hoteller og et stort Resort hotel og man kan tage cablecars fra øen og over til fastlandet. Jeg er ikke sikker på hvor de ender hende, for vi prøvede dem ikke.

Universal Studios er uden tvivl den største attraktion på øen, men det var vi altså for nærige til at betale for, så vi nøjedes bare med at gå rundt og kigge på øen.

Lufthavnen:

I terminal 1 kommer man ikke igennem security når man går ind, men istedet er der security ved gaten. Jeg ved ikke om det er sådan i alle terminalerne.. Vi skulle ankomme til gaten en time før afgang og det giver mening nu, da vi skulle igennem security. Vær OBS på det, for hvis du køber vand til at drikke, så skal det drikkes før du går ind til gaten. Til gengæld må du gerne have tomme flasker med og der er vand post til at fylde dem op med drikkevand. Det benyttede folk sig meget af og nogle havde endda flere store flasker med som de fyldte op. 

Jeg ved ikke hvad de gør hvis du køber f.eks Rom eller vin i lufthavnen.. Måske du går en speciel pose til det, så du gerne må have det med igennem..? 

Auckland, New Zealand

Auckland, New Zealand

Efter Australien gik turen videre til New Zealand, nærmere bestemt: Auckland

Når man ankommer i Auckland bliver man bedt om at udfylde en blanket hvor man angiver hvad man har med ind i landet. Jeg havde blandt andet købt honning i Australien, så satte flueben i at jeg havde madvarer med. Det resulterede i en masse spørgsmål og at vi skulle igennem kontrol af bagage. Åbenbart må man ikke medbringe honning ind i landet, så det måtte jeg efterlade i lufthavnen. Ærgerligt at smide det direkte i skraldespanden.. 

Jeg læste en artikel omkring de forskellige former for transport mellem lufthavnen og centrum af byen, og der findes både offentlig transport (tog+bus), men det nemmeste er at tage skybus som koster 17$, og stopper ved forskellige stop inde i centrum. Vi orkede ikke at tage offentlig transport da vi var både trætte og sultne. 

Vores tårn :

Her i Auckland har vi booket en lejlighed gennem airbnb, og det er et gammel udkigstårn for brandvæsenet. Det er ret specielt.. Der er en vindeltrappe i midten og så ellers bare 5 etager. Nederst er soveværelse, derefter entré og badeværelse. Så kommer man op til køkken, så stuen og øverst er et sofa værelse hvor der er udsigt hele vejen rundt over byen. Man kunne nok se mere af byen i gamle dage, før alle de høje bygninger, men udsigten er stadig helt fantastisk. 

Da vi først ankom, tog vi til et supermarked for at købe ind til lidt morgenmad og frokost, det lå ca 15 minutters gang fra lejligheden. Vi var allerede sultne og trætte fordi vi havde været oppe kl. 4.45 og sovet utroligt dårligt. Det var et kæmpe supermarked og her havde de vin, cider og øl i selve super markedet. Så vi brugte lige en halv times tid på at finde en lokal vin vi ville prøve. Så gik der endnu mere tid med at fylde kurven med madvarer og da vi kom til kassen blev vi spurgt om ID for at købe alkohol. Jeg viste mit kørekort, men det var åbenbart ikke gyldigt!? Et kørekort fra NZ eller et pas, det er det eneste som er gyldigt som billede id. Så modvilligt måtte vi give manden vores vin og cider.. Passet havde vi selvfølgelig ikke taget med. Åndssvage regler! 

Dress-smart:

Eftersom vi flyver hjem med Emirates, må vi medbringe 30kg indchecket bagage. Det betyder at vi har masser af plads til st shoppe her i Auckland. Jeg havde udset mig et outlet shopping center som ligger ca 8 km fra centrum, i en forstad som hedder Onehunga. Der skulle efter sigende være 90 butikker, så vi havde høje forventninger. Man kan tage offentlig transport (tog eller bus) derud fra auckland centrum, men det kører også gratis shuttle busser mellem. dress smart og centrum. De kører på nogle bestemte tidspunkter og man er ikke garanteret en plads hvis der er mange mennesker som skal med. Men man kigger bare på dress smart’s hjemmeside og ser tiderne og stoppestederne, og så kan man ellers bare hoppe på. Da vi ikke havde købt et transport kort endnu, så tog vi bare gratis bussen derud. Det fungere helt fint, og vi tog afsted på en mandag, så der var ikke fyldt i bussen. 

Selve centeret blev vi desværre skuffede over. Det var slet ikke så stort som vi havde forventet og jeg forstår på ingen måde hvordan de får det til at være 90 butikker. Måske de tæller de normale butikker med, som ligger på gaderne omkring centeret? Det er ikke til at vide. I dress smart ligger mange af de ” normale” outlet mærker, så som Adidas, Nike, New balance og en maser andet sportmærker. Derudover er der også nogle lokale mærker som man ikke rigtig kender. Vi fik da købt nogle småting men ikke noget wow.. 

Da der var over halvanden time til den gratis bus kørte, besluttede vi os for at løbe et transport kort (AT HOP) så vi kunne tage den normale bus hjem. Vi kunne se at der var én forhandler på gaden, som solgte kortene, så der gik vi hen. Kortet i sig selv koster 10$ og derudover skal man også fylde penge på. Rimelig dyrt at give 50 kr for kun et kort.. Man ville da tro at der så også var penge på. Nå, men vi fik aldrig købt et kort, for de tog ikke imod internationale betalingskort. På tog stationen der ligger i onehunga, kan man åbenbart ikke købe selve kortet, men kun fylde penge på. 

Nå, så vi besluttede var at kigge videre på butikker indtil den gratis bus kørte igen kl 16. Jeg ville gerne finde en brugt bog at læse, og vi fandt en genbrugsbutik hvor jeg fandt en bog. Desværre tog de heller ikke imod internationale kort, så det måtte jeg droppe igen. Det er åbenbart normalt i den by at de ikke tager i mod kreditkort, fordi de koster dem ekstra. Jeg tror kun dette er ude i forstaden, for i centrum tager alle imod internationale kort. Men virkelig træls! 

Bussen kørte tilbage kl 16 og vi stod af inde på queen street som er centrum af byen hvor shopping gaden ligger. Så brugte vi lige et par timer på st kigge i rigtige butikker, og her ligger mange souvenir butikker. New Zealand er jo blandt andet kendt på manuka honning og i souvenir butikkerne er der masser af produkter med honning, blandt andet sæbe, cremer, og selvfølgelig selve honningen. Man kan også købe honningen i et normalt supermarked og der findes mange forskellige niveauer og priser. 

Hobitton & waitomo glow worm caves:

Selvom jeg jo ikke har set ringenes herre eller hobitten, så var jeg da klar da Chris sagde at han gerne ville ud at se hvor det var filmet. Hobitton ligger ca 2 timers kørsel fra auckland by, og vi havde booket en tur hvor vi blev hentet i bus fra byen og kørt rundt. Udover Hobitton, så kom vi også forbi waitomo glow worm caves. Vi skulle ukristeligt tidligt op, da vi blev hentet fra et nærliggende hotel kl 6.35. Jeg har været så træt hele dagen, min krop er slet ikke vant til at stå så tidligt op. Selve turen rundt i Hobitton var nu meget sjovt, selvom jeg aldrig har set filmene. De små hobbithuse kan ses udefra, og står som ved optagelsen af hobitten. Det er en kæmpe attraktion og der var mange mennesker. 

Man går rundt i Hobitton sammen med en guide som fortæller historier om nogle af stederne, og vores guide var samtidig så sød at tage billeder af alle foran husene, med folks egne telefoner. Der er kun en af hobbithusene som man kan se indeni, og jeg blev overrasket over at det var helt tomt. Der er slet ikke nogle rekvisitter, møbler eller noget som helst inde i huset. Og åbenbart ser alle husene sådan ud indeni, da disse kun blev brugt til eksterne optagelser, når man så skulle optage indeni, så blev det optaget på settet. 

Efter turen rundt var der frokost og derefter kørte vi videre til waitomo grotterne. 

Det er så lang tid siden at vi bookede denne tur, gennem et firma som hedder Bush and beach, så vi vidste ikke rigtig hvad dette grotte besøg gik ud på. Så vi var stadig lidt blanke da vi ankom og tog det bare som det kom. Det er en stor grotte lavet af kalksten og indei kan man se glowworms, sådan nogle små lysene dyr som sidder på stenene og ligner stjerner. Man kommer også på en lille bådtur hvor der er helt mørkt og man kan se alle de her glow worms alle steder. Man måtte ikke tage billeder inde i grotten, så vi har lånt det her billede fra google. Turen var ikke wow, men det var fint nok at se. 

Waiheke island:

Ca 40 minutters færge tur fra auckland, findes en ø som hedder waiheke, som er kendt for deres vinproduktion. Der findes vinmarker overalt, og også oliven træer nogle steder. Der findes mange ture man kan tage på hvor man kan smage vin, spise god mad, køre i svævebane over vinmarker eller kajakke. Vi var så trætte af pakke ture, så vi valgte at lave vores egen vintur. Vi kom lidt sent afsted hjemmefra, så vi kom først med færgen kl 13. Vi skulle lige købe os et transport kort (Hop), da man derved får rabat på færge billetten og også kan bruge kortet i bussen på waiheke. Vi var i to kiosker sol solgte hop kort, det første sted tog de ikke imod internationale betalings kort. Det forstår jeg simpelthen ikke, når man er i downtown og sælger hop kort, må man gå ud fra at en del af dem er turister! Hvorfor helvede tager man så ikke imod internationale kort? Det giver da Inge mening.. Og well, andet sted vi var, var hun ikke sikker på om de tog internationale kort, men sagde vi bare skulle prøve og det virkede. Så langt så godt.. Da vi kom til færge terminalen kunne vi se at de også solgte hop kort i deres billetsalg. Flot… 

Nå, men da vi kom til waiheke tog vi bussen til vingården Wild on Waiheke, som ligger ca midt på øen og den ligger tæt ved tre andre vingårde. Så det er et perfekt sted til at gå rundt mellem flere vinsteder og smage på sagerne. Wild on Waiheke har selvfølgelig flotte vinmarker og skøn udsigt til grønt landskab, men også aktiviteter såsom skydning med bue og pil ned gennem vinmarkerne. Der er også kæmpe skak, volleyball, petanque og andre sjove ting man kan lave. Da klokken var næste tre da vi ankom, gik vi ombord i en pizza og vinsmagning. Alle vinstederne lukker kl 17, så vi havde lidt travlt hvis vi gerne ville nå flere steder. Hos Wild on Waiheke kan man få en smagning af 5 vine til 15$. Der var tre hvide, en rosé og en rød. God start.. 

Derefter gik vi over til nabo vingården som hedder stonyridge som havde en endnu bedre udsigt. Her kunne man sidde med smuk udsigt over vinmarker og oliventræer. Der findes en standard vin smagning til 15$ med 3 vine, eller man kan selv sammensætte sin egen smagning. På menukortet står der tasting priser som er mellem 3$ og 7$, og så bestiller man bare det man vil smage. Det er altså meget små glas, de kunne godt lige hælde lidt mere i. Vi valgte en rosé og to røde vine hver. Det blev 29$ i alt for de 6 smagninger. Vinene var fine, men ikke noget wow.. 

Fra denne vingård, kan man gå over en græsplæne og over til naboen Te Motu. Her har de én smagning på kortet som inkluderer 4 vine til 20$. Igen ikke de største glas, men her var lidt mere i end de andre steder. På denne smagning var der én rose og tre røde og to af de røde var i den dyre ende. Der var mere smag og farve i dem og den dyreste var nok blandt det bedste i smagningerne. Flasken kostede så også lige 140$ hvis man ville købe den med hjem. Det gjorde vi altså ikke, så mange penge vil jeg altså ikke bruge på én flaske vin. 

Så var klokken også blevet 17 og det var slut med vinsmagninger, så vi besluttede os for at gå til Onetangi stranden, som var 45 minutters gåtur fra hvor vi var. Der var næsten ingen mennesker på stranden, men det var skønt vejr til en slendretur langs vandet. Der ligger nogle lækre huse til ud til stranden, ikke den værste placering. Gad vide hvad de hytter koster! 

Da vi var gået til enden af stranden, hoppede vi bussen tilbage mod hovedbyen Oneroa hvor vi ville kigge lidt rundt før turen tilbage med færgen. Færgen går ikke fra oneroa, men fra Matiatia, ca en halv times gang fra Oneroa. Vi gik forbi en lille vinbar /restaurant med udsigt til vandet og fik os et glas vin, i en normal størrelse! Selvfølgelig en lokal en fra waiheke. 

Nu var klokken også blevet 20 og butikkerne var lukkede, så det var ikke så spændende at kigge rundt i byen. Vi gik bare til færgen og nåede den kl 20.45. 

Dejlig dag på en dejlig ø! 

 

Den sidste dag gik med en tur i zoologisk have, da vi skulle slå tiden ihjel. En hyggelig zoo med god plads til dyrene, og de også igang med at udvide, så næste år så bliver det endnu bedre.

Den var den sidste dag i Auckland og turen gik igen hjem mod Danmark, med en 17 timers flyvetur til Dubai.

 

 

Melbourne, Australien

Melbourne, Australien

Sidste by i Australien var Melbourne.

Fra lufthavnen tager man skybus til southern cross station, tager ca 40 minutter og koster 19$. Billetter købes bare i en automat ved holdepladsen, og bussen holder lige udenfor terminalen. Det kan da ikke blive nemmere.. Men kunne godt være lidt billigere. Vi orkede simpelthen ikke at tage de offentlige busser, da det ville tage halvanden time, og vi landede ret sent. Vores fly skulle oprindeligt være ankommet 17.30, men vi blev forsinkede og landede derfor først kl 20.30. Og så var hele dagen ligesom gået.. Igen. Den dag var vi ret trætte af at flyve. 

Deres transport kort hedder myki kort. Det er super smart, for det kan man nemlig købe online og så blot at holde telefonen oppe til kortlæseren. Kortet koster heller ikke noget når det er på mobil, helt genialt! Derudover, så har de free tram zone, hvor man ikke skal checke ind. Det er centrum af midtbyen som er gratis at køre i. De fleste turist attraktioner er i denne zone, men vi måtte betale hvis vi tog sporvogn til vores hotel, det lå nemlig udenfor den gratis zone. 

Vinsmagning i Yarra valley:

Første dag i Melbourne tog vi på vinsmagningstur, før vi overhovedet havde set byen. Vi havde booket gennem dancing kangaroo tour, og mødte op kl. 9.15 foran st. Pauls cathedral. Bussen var fyldt og vi var i alt 20 folk som var klar til at smage en masse vino. Vores guide var italiensk og hun var yderst snaksalig, som gav god stemning i bussen allerede fra morgenen. Vi skulle forbi 3 vinsteder og smage vin og derudover et mejeri, chocolaterie og et bryggeri. 

Yarra valley er en af de mest kendte vi områder i køre afstand fra Melbourne. Det er ca en times kørsel fra centrum af byen, og så er der ca 10 minutters kørsel imellem de forskellige steder vi besøgte. Til hver smagning smagte vi mellem 3 og 6 vine. Der var både hvid, rosé og rød. To af stederne havde endda sød dessertvin. Smagningerne var generelt meget små, så man kunne lige smage dem, men så var de også allerede drukket. 

Stop 1 – dairy farm hvor vi smagte ost. De havde mange lækre ting, så som marmelader, kiks, ost osv. 

 

Stop 2 – corniola, et meget lille sted som ejes af et italiensk par. Utrolig gode søde vine, både. Hvid og rød. 

 

Stop 3 – steels gate, et lidt større sted, men stadig ikke i den store ende. Smagte både hvid og rød, og her fik vi også frokost. Desværre ikke med udsigt til vin markerne. 

 

Stop 4 – chocolaterie, her kunne man købe en helt masse forskellig chokolade. Virkelig smart for os der ikke havde købt dessert til frokost. 

 

Stop 5 – hellen & joey – et større sted, hvor der var udsigt til vi markerne. Det begyndte dog at blæse helt vildt mens vi var der, så det så helt vanvittigt ud. 

 

Stop 6 – detour øl og cider. Her fik man et glas øl eller cider. 

 

St. Kilda:

St. Kilda er et område syd for Melbourne cbd, ca 25 minutter med sporvognen. Vi bor lige imellem cbd og st. Kilda og tog en aften dertil for at se pingviner. Hver aften efter solnedgang kan man nemlig se pingviner på molen, og der står masser af mennesker og prøver at se de små væsner. Man skal helt ud for enden af molen, der står de på nogle sten, på begge sider. Man må ikke røre dem, og skal holde afstand. Der står frivillige folk i gule veste og sørger for at folk holder afstand. Vi var der kl 21, ca en halv time efter solnedgang. Der var masser af pingviner rundt omkring og jeg blev overrasket over hvor små de er! Virkelig søde og man har utrolig meget lyst til at røre dem. Da solen er gået ned, og der stort set ikke er noget lys ude for enden af molen, så er det ret svært at få et godt billede. Man kan godt se dem, men på kamera er det for mørkt.. 

I St. Kilda, ca 10 minutters gang fra molen, ligger Luna Park, som er en forlystelsespark fra 1912. Den ligner stadig en rigtig forlystelsepark fra dengang og er total retro. Det koster 5$ at komme ind, men man kan også købe en billet som giver adgang til forlystelserne. Vi ville bare gerne ind og se det, så vi tog en entry only billet. Parken er ikke særlig stor, men det er sjovt at se, for det er så gammeldags. Der var lidt arkade spil, så vi fik spillet lufthockey og pin-Ball. 

Sightseeing i melbourne centrum:

Vi skulle selvfølgelig også ind og lege turister i melbourne centrum, og vi tilbragte det meste af en dag på at gå rundt. Vi tog ind til queen Victoria market en lørdag formiddag for at finde morgenmad og se på marked. Der var ikke så meget udvalg af morgenmad på selve markedet, men vi fandt noget god morgenmad på en cafe tæt på markedet. Queen Victoria market er et stort marked med mange forskellige ting. Der er en afdeling med krims kram eller lort, som Chris kalder det.. Tasker, sko, souvenirs, billeder, legetøj, sæber osv.. Og så er der en stor del med grøntsager, hvor sælgerne står og råber ligesom på det gamle grønttorv. Lørdagen da vi var der, var der også bogmarked og jeg håbede at jeg kunne finde en billig bog, men det lykkedes desværre ikke. Derudover, så er der en indendørs markedshal med kød og ost, lidt ligesom de spanske markeder. Vi gik bare hurtigt igennem for ikke at blive fristede.

Vi havde fundet en gåtur i lonely planet bogen, som vi fulgte rundt. Der kom vi forbi den store shopping gade (og gik ikke engang i nogle butikker) og så kom vi på mange små gader med street art. Det er Melbourne åbenbart kendt for, og en af gaderne især var yderst kendt. Der stod en million folk og tog billeder af væggene..

Derudover så vi federation square og marvel stadion (ligger et stykke udenfor centrum, men stadig i den gratis tram zone) og ved federation square ligger en lille kanal hvor folk sidder og chiller på begge sider. Der lå også et stort mad marked, som kørte i hele november. Selvom det hed noodle marked, kunne man altså godt få andet mad. Vi fik dog en lækker nuddelret fra en thai biks og kunne sidde og spise den på græsset med alle de andre og nyde udsigten over kanalen.

Chris havde også fundet en isbutik ved federation square, hvor det er robotter som laver din is. Det er nu en ret sjov ide.. Og normalt ville man jo ikke give 7$ for en enkelt kugle, men bare for at se robotten lave den, så gør man det jo gerne. Jeg valgte salty Caramel, som robotten mente var et godt valg 😉

 

 

Brisbane, Australien

Brisbane, Australien

4. stop på vores tur var Brisbane!

Når man skal fra brisbane lufthavn, så er der ikke rigtig nogle billige muligheder. Vi tog bare toget som var nemt og hurtigt og vi gav 66$ for en returbillet for os to, det vil så sige 33$ for hver (retur). Ikke billigt, men i følge Google var der altså ikke nogen måde at komme udenom det på. Jeg læste noget om nogle busser til centrum, men de kostede 13$ én vej, så der var ikke ret meget at spare. 

Home-swap:

Her i brisbane har vi simpelthen valgt at bytte lejlighed, og bor derfor gratis. Vi har en super lækker udsigt fra 11.sal og hele to altaner til at nyde den. Det er ærgerligt at vi kun skal være her 4 nætter. Parret som ejer lejligheden er jo så på ferie i Europa og tilbringer 14 dage i vores lejlighed i mens vi er her. Lækkert! 

Lone Pine Koala Sanctuary:

En af de helt store attraktioner i brisbane er Lone Pine Koala Sanctuary, som ligger 40 minutters bustur udenfor centrum. Der skulle vi selvfølgelig også hen, da det er første gang på vores tur her i Australien at vi kommer i nærheden af koalaer. Derudover der er også 4 slags kænguruer, næbdyr, krododille, skildpadder, dingoer, wombats og mere, så her kunne vi få stillet vores trang til at se australske dyr. Jeg havde været inde og læse om stedet og havde allerede en ide i mit hoved om at koalaer og kænguruer bare ville gå frit rundt i hele parken, men det er altså ikke helt sådan det forholder sig. Det er lidt ligesom en zoo, hvor dyrene er indhegnede, hvilket giver god mening for de farlige dyr som krokodiller og dingoer. Koalaerne har nogle indhegninger med eukalyptus træer hvor de sidder og hygger dig. De sover det meste af tiden og sidder i de skøreste stillinger i de træer. Kænguruerne har en stor indhegning og man kan købe foder til dem, som man kan håndfodre dem med. Det er lidt ala det foder man normalt kan købe til geder og ligner også bob’s foder.. Gad vide om han også ville kunne spise det vi gav til Kænguruerne? Der var selvfølgelig mange folk inde der gerne ville fodre de søde hoppende dyr, men der var ret varmt så de lå mest bare og slappede af. De var ret tamme og hvis man ellers fandt en som stadig var sulten, så kunne man sagtens nusse den imens man fodrede den. Vi fandt endda også en med en lille unge i pungen, og den ville gerne have mad. Vi fandt også en dør som førte ud til et andet område med Kænguruer, som vi egentlig troede var lukket af for gæster. Men man kunne sagtens gå derud og her fandt vi kogle virkelig søde nogle, som hellere end gerne ville fodres af os. Her kommer nok ikke så mange folk ud, så de var ikke blevet fodret hele dagen. Vi havde desværre ikke så meget mad tilbage, men de fik det vi havde.. Og så var de ellers på vej med hovedet ned i vores tasker, for at se om der var mere. Da vi gik derfra kom heldigvis et andet par med mad, og så var de klar igen. 

Naturligvis kunne man også få lov at tage et billede med en koala eller endda holde den, hvis man altså ville betale for det. Det koster 25$ at få lov at holde en koala og så bliver der taget et professionelt foto også. Jeg ved ikke om man så skal købe billedet også, eller om det er inklusiv. Vi valgte bare den gratis løsning, hvor dyrepasseren holder koalaen og vi kunne få lov at nusse den og tage billede med vores egen telefon. Dette foregår hver dag kl 11.30 og 13.30 i en halv time. Der var lidt kø, men altså, man er der vel kun én gang. Koalaen blev byttet ud lige mellem mig og Chris, så vi nusser ikke den samme. Den jeg nussede lignede at den var ved at falde i søvn, så de hentede en som var mere frisk. Godt at de tænker på dyrene og ikke bruger den samme i en halv time.. Ville jo heller ikke være så fedt at få et billede af en koala der sover, det kan man jo få rigelig billeder af selv. De sover 20 timer i døgnet, så du får nok flere billeder af sovende dyr end vågne. Vi spiste frokost i koala skoven, som er meget mindre end det lyder. Det er blot et område med eukalyptus træer, hvor der er borde og stole i midten. Træerne og panderne er stadig lukket inde, så man kan altså ikke bare gå hen og røre dem. Men man kan spise frokost med udsigt til en panda, eller tre.. 

 

 

 

Shabu Shabu:

Til aftensmad ville vi gerne have sushi, og så gik Google søgningen igang for at finde All-you-can-eat sushi steder i brisbane. Dem er der overraskende få af. Men en som lå kun 2 gader væk, havde fået gode anmeldelser. Den hedder Shabu house og er buffet med både Shabu Shabu, sushi og dybstegte ting. Shabu Shabu er suppe og konceptet er at man laver og koger suppen selv. I hvert bord er et lille hul til en gryde og under de er en induktions kogeplade. Så tager man i buffeten en suppe-base (vi valgte f. Eks miso suppe) og putter en masse kød, grøntsager og nudler i. Lige hvad man han lyst til. Så tager man også en masse grønt og kød med til bordet, så man kan fylde i løbende. Mens man så venter på at suppen koger, kan man gå ombord i sushi. Der er omkring 20 forskellige slags at vælge mellem. Det var et nyt koncept for os med at koge sin egen suppe, men vi er blevet fans. 

Sightseeing i Brisbane by:

Nu er det tredje storby i australien vi har besøgt og byerne begynder efterhånden at ligne hinanden. Bygningerne, butikkerne og bare generelt stilen er ens, så vi kunne lige så godt være i Sydney eller Perth. Men altså, vi skulle jo alligevel rundt at se byen. Vi startede med morgenmad som vi havde købt på groupon. Så gik vi op til busstationen hvor vi skal tage bussen fra i morgen tidlig, når vi skal til Byron bay. Vi ville gerne lige være sikre på hvor den går fra, så vi ikke skal lede i morgen når vi har travlt. 

Derefter gik vi over broen på sydsiden af byen. Her findes en lang promenade langt kanalen, hvor der er grønne områder, bænke, madsteder og bare generelt ret hyggeligt. Man har en fin udsigt over byen på den anden side af kanalen. Når man går ned af fra brisbane bogstaverne, så kommer man på et tidspunkt til en menneskeskabt pool område og strand. I denne her varme er det jo helt genialt at have dette midt i byen, så man kan køle af. Det var så lækkert! 

Herefter gik vi videre til næste bro, som er en fodgænger og cykel bro, der kører ikke nogle biler. Man kunne få en rigtig flot udsigt fra midten af broen. På den anden side kommer man næsten lige ind i den botaniske have. Vi er så heldige at bo lige ved den botaniske have, så den har vi gået igennem et par gange. En rigtig fin botanisk have, som ligger ret centralt. Den ligner dog også alle de andre vi har set indtil videre. 

Der var nogle museer på vores tur idag, men de kostede alle penge og vi var ikke lige i humør til museer. Efter så mange dage på tur i storbyer, så må jeg indrømme at jeg var lidt træt, og helst bare ville slappe af. Så da vi kom hjem, så stod den bare på en lur på sofaen og afslapning i lejligheden. 

I morgen skal vi til Byron bay, som er en to timers bustur og vi kører klokken 8 om morgenen. Byron bay har en snorkel tur ud til et område hvor der er 4 forskellige slags skildpadder og forskellige fisk. Her skal vi snorkle og forhåbentlig se skildpadder. 

Byron Bay:

Vi tilbragte hele tirsdagen i Byron Bay. Vi havde booket bus gennem brisbane-byron express, som koster 42$ per person per vej. Bussen kørte læ 8 om morgenen fra brisbane og ankommer kl 11 i Byron Bay. Det tager 2 timer men man skal lige sætte sit ur en time frem til Byron tid. Snorkelturen blev desværre aflyst, men skulle være fra kl 12-15. Turene bliver aflyst hvis vejret ikke egner sig til at snorkle, og den dag vi tog dertil, var der åbenbart stærk strøm. Øv! Vi havde glædet os rigtig meget og dette var eneste snorkeltur vi skulle på mens vi var i Australien. Vi fik en sms om at turen var aflyst, lige da vi havde sat os i bussen fra brisbane, men bussen var ikke refunderbar, så vi tog afsted alligevel. Desværre var torsdag vores sidste dag i brisbane, ellers havde vi bare kunne tage turen en anden dag istedet. Busselskabet var så sødt at tilbyde os kredit til at køre med en anden dag istedet, men det hjalp jo ikke så meget når vi skal videre til Melbourne i morgen. Så vi blev i bussen og begyndte at Google hvad vi så kunne lave i Byron. 

Chaufføren foreslog at vi kunne tage kajak tur og se delfiner eller lære at surfe. Vi blev enige med os selv om at vi bare ville få det bedste ud af turen og finde på noget når vi kom frem. Da vi kom frem, startede vi med at gå hen til snorkel firmaet og få vores penge tilbage for den aflyste tur. De have ikke andet at tilbyde idag, udover dykkerture hvor man skulle være certificeret dykker for at deltage. 

Så vi gik over til en butik hvor man kunne booke forskellige ture og de fortalte at alle snokelture var aflyst idag, men at nogle af kajak turene stadig kørte. Han ringede rundt for os og spurgte om der var ledige pladser, men desværre var alle kajakturene bookede. Da vi så hvor mange bølger der var, var vi nu egentlig meget glade for at vi ikke skulle derud i kajak.   

Så var den sidste mulighed at lære at surfe og det havde Chris allerede før vores tur, sagt at han gerne ville prøve. Men jeg var ikke så vild med tanken om at surfe.. Hele det med at prøve at stå op, falde ned igen og igen og hovedet under vand og bølger samtidig, det var bare ikke lige mig. Vi blev enige om at vi ikke ville surfe.

Nu når alle vand mulighederne var væk, så blev vi anbefalet en gå tur langs kysten, op til et fyrtårn. Det ville tage et par timer fik vi at vide og tænkte at det måtte være det vi brugte dagen på. Jeg var virkelig frustreret og sur over at vi var taget hele denne vej uden at kunne snorkle! Så dagen var bare ikke rigtig god fra start af. Vi startede med at lægge os på stranden og spiste vores medbragte frokost. Derefter prøvede vi at finde et sted at stille vores ting. Ifølge Google var der en surfbutik lige om hjørnet, hvor der skulle være skabe til opbevaring. Da vi gik derind, var alle skabene optagede og hun vidste ikke hvor der ellers var skabe henne. Vi prøvede at motel som lå ved siden af og de var søde nok til at lade os stille vores poser hos dem, helt gratis. Så var vi klar til at gå på tur. Jeg havde jo pakket i forhold til en bådtur og det vil sige det hele i en stor plastikpose. Jeg havde bestemt ikke tænkt mig at slæbe den med på gåtur. 

Selve turen starter hele nede ved stranden og der er skilte at følge langs stien. Nogle steder skal man ud på normalt fortov, men andre steder er det en sti langs vandet som man går af. Der er virkelig lange trapper og det var jeg slet ikke forberedt på. Heldigvis var der en jævn brise hele dagen, men det var stadig hårdt at gå op af alle de trin. 

Oppe fra ” toppen ”, det vil sige, fra fyrtårnet er der udsigt til en helt masse vand, strand og klipper. Inde i fyrtårnet er et lille museum, som er gratis og som har gratis ture op i toppen af tårnet. Vi havde desværre ikke tid til at vente på næste tur, da vi jo skulle nå en bus tilbage til brisbane på et bestemt tidspunkt. Turen tilbage fra fyrtårnet, gik igennem en masse skov, og inkluderede igen en del trin, både op og ned. Heldigvis mest ned.. 

Byron Bay er en utrolig hyggelig by og har en meget mere afslappet atmosfære end storbyerne. Det her var lidt sådan vi havde forestillet os Australien med surfere alle steder. Folk er bare så afslappede og ligner at de bare nyder livet uden stress og jag. Her kunne jeg sagtens have tilbragt noget mere tid.. Ikke fordi der var særlig meget at se, men bare fordi der var så afslappet, og så ville jeg selvfølgelig gerne have haft mulighed for at snorkle som planlagt. 

Vi tog bussen tilbage kl 18.30 og så var den dag gået i Byron Bay. 

Næste dag var rejsedag og vi skulle videre til Melbourne, langt væk fra skovbrænde.

Perth, Australien

Perth, Australien

2. Stop på turen er Pert, og her er mere behageligt klima end i Singapore. Her er stadig varmt, men ikke fugtigt. Her bor vi privat gennem airbnb, i en lejlighed ca 10 minutters gang fra centrum af perth. Lejligheden har en delt pool og træningsrum, som er fælles for hele ejendommen. Vi landede sent torsdag aften, så der nåede vi ikke andet end at spise en pizza og gå i seng.. Og så forsvandt der lige en hel dag bare med at rejse. 

Når man ankommer i perth lufthavn kører der normale busser ind til centrum, det tager ca, 30- 40 minutter i bussen og ma betaler de 5$ til chaufføren når man stiger på. Vi havde ikke nogle kontanter, så vi måtte hæve i lufthavnen før vi kunne komme med bussen. Det så ud til at de var ved at bygge noget togstation, så måske man i fremtiden blot kan tage et tog. Det ville være smart. 

I perth og nabobyen freemantle, kører gratis busser rundt til turister, de hedder CAT busser. Der findes 3 linjer i perth som har hver sin farve, og de kører til de populære turistattraktioner. Man behøver ingen billetter til bussen, man hopper bare på og af igen hvor man har lyst. Det gik op for os efter 2 dage hvor vi havde gået alt for mange skridt, at de normale busser også er gratis indenfor byzonen, i den såkaldte FTZ (free transport zone) og den dækker hele midtbyen af perth. Så man behøver ikke at finde CAT busserne, men man kan bare køre gratis i de normale busser hvis man er indenfor FTZ. Det står på busstoppestedet om man er i denne zone og ellers kan kortet også findes online. 

Fredag morgen vågnede jeg tidligt og startede dagen med træning og en dukkert i poolen. Så var man lige som vågen.. Og så gik dagen ellers igang. Jeg havde udset mig et outlet shopping center, så der startede vi dagen. Det er så træls at vi kun må have 20 kg med rundt på alle indenrigs flyene, det begrænser hvad man kan shoppe. 

Watertown brand outlet centre:

Ca 20 minutters gang fra perth togstation ligger dette outlet shopping center. Der findes også et større outlet center tæt på lufthavnen, men der gad vi altså ikke tage ud. Watertown var helt fint til vores behov og da vi jo skulle videre til freemantle, så havde vi ikke hele dagen til at gå rundt og shoppe. Der var blandt andet Adidas, converse, Levis, puma, New balance, sketchers, fila, Calvin klein og Lindt chocolate, bare for at nævne nogle af dem. Og eftersom det var et outlet, så var alt jo på tilbud, så blir det ikke meget bedre! Men man skal lige huske på at Australien ikke er et billigt land generelt, så priserne er også derefter. De ligner meget priserne i Danmark, men med outlet, så bliver det pludseligt spændende. 

Om eftermiddagen gik turen til freemantle, en by som kigger en 30 minutters togtur fra perh. 

Freemantle :

En lille og rigtig hyggelig by, som har gamle bygninger og masser af historie og kultur. Vi gik rundt i nogle timer og så de gængse steder. Der er en strand, et havnepromenade og en gade som hedder cappuccino strip, hvor der ligger barer og caféer hele vejen nedad. Derudover er der selvfølgelig en masse butikker og et stort marked hvor der er både madvarer og mad, og diverse ting som man nu engang kan finde på markeder. 

Byen byder også på et maritim museum og shipwrek museum, men det gad vi ikke at betale penge for. 

Vi spiste noget mad på markedet før vi skulle på tur i freemantle prison. 

Freemantle prison :

Dette fængsel fungerede som fængsel indtil 1991 og det er stadig det mest velbevarede fængsel og derudover er det også på UNESCO verdensarvsliste. Der findes tre forskellige dagture som man kan vælge mellem og så har de også en aftentur, the torchlight tour. Det var selvfølgelig den vi havde valgt, og det var meget bogstaveligt fordi vi fik udleveret en lille lommelygte som vi skulle bruge på turen,der var nemlig ikke nogle lys. 

Det var en rigtig spændende tur og oplevelse og i halvanden time blev vi guidet rundt i fængslet, blandt andet i cellerne, isolationsafdelingen, torturpladsen, gårdene og lighuset. Under turen var der nogle indslag, hvor nogle folk lavede skuespil for at efterligne rigtige situationer og det var med til at skabe en autentisk stemning. Guiden var virkelig god til at fortælle og lave sjov, men også til at skildre hvordan livet var i fængslet. 

Den tur kan virkelig anbefales! 

Perth by :

Lørdag brugte vi på at udforske perth. Og lige se en tennis kamp i deres RAC arena. Da vi gik forbi fredag lagde vi mærke til at der var tennis finale mellem Australien og Frankrig som blev spillet lørdag og søndag. Så vi købte lige de billigste billetter aller øverst oppe. Det var okay, Chris var begejstret mens jeg hvilede øjnene.. 

Derefter gik turen til centrum af byen. Det skal lige nævnes at lørdag var en ret varm dag, med 40 grader. Så sightseeing var en varm og svedig fornøjelse. Vi fik dog set havnefronten, shopping gaden og perth Mint, hvor mønter blev lavet i mange år. Idag fungerer stedet som museum og de laver stadig mønter til specielle anledninger og som samleobjekter. Hver hele time kan man se guld blive smeltet og lavet til en guldbarre. Det er ret fascinerende at se. Det koster 20AUD at komme ind. Man kan også se mange andre ting, blandt andet verdens største guldmønt og så kan man selvfølgelig købe en masse forskellige specielle mønter. 

 

Så selvom det ikke lyder til meget vi har set lørdag, så var det rigeligt når man tager varmen i betragtning.

 

Sydney, Australien

Sydney, Australien

3. stop på turen var Sydney!

Ved ankomst til Sydney er der skilte i lufthavnen som peger mod toget og det er nemt at finde. Men vær OBS på at hvis man tager toget, som er langt det hurtigste ind til centrum, så koster det altså ca 18$. Der tillægges nemlig 13$ i gebyr fordi det er lufthavnen. Vi blev ret overraskede over prisen og søgte straks på om der fandtes busser til byen. Det ville godt nok tage lidt længere, ca. en time i alt, og et skift med bus, men koster til gengæld kun ca 3,5$. Så der er helt klart penge at spare hvis man ikke har travlt. Bussen kører lige ude foran terminal 3. For at køre med bus skal man pt. have et opal kort (ligesom rejsekort) men med toget kan du blot bruge dit betalings kort hvis det har kontaktløs betaling. Der stod på skiltene at det snart kommer i busserne også, så måske det er udbredt til bussen snart. Vi købte et opal kort, da vi regnede med at skulle rundt med bus i de kommende dage også. Man kan købe opal ved tog stationen i lufthavnen og man skal toppe op for minimum 35$. Kortet i sig selv koster dog ikke noget. 

Vi valgte selvfølgelig bussen, da vi ikke ville give 18$ for toget. Turen indeholdte 2 skift og tog os ca halvanden time i alt til vores hotel. Man skal bippe sit opal kort ud og ind ved hver bus, og vores tur endte på lige under 5$ hvilket er en rimelig stor besparelse i forhold til toget. Tænk engang hvis vi kan bruge de penge på.. 😉

Busturen er dog ikke direkte mod byen, for man starter med at køre væk fra byen, for så at skifte til en anden bus som kører ind til byen. Sikke dog en måde at lokke turisterne til at tage det dyre tog. 

Morgenmad på Joseph Hyde (ved Kings cross) – Hvis man ønsker en rigtig lækker morgenmad, så kan man f.eks prøve Joseph Hyde. Her fik jeg en carrot cake waffle, og ja – det smagte af gulerodskage, og Chris fik noget som hedder “The Stack”. Virkelig lækkert 🙂 

Bondi beach og coastal walk:

Med 37 grader og anbefalinger om ikke at bevæge sig ud i udkanten af Sydney, grundet skovbrande, så var der kun en ting at gøre.. Bondi beach! Det er super nemt at komme derhen, man tager en bus eller tog (T4) til bondi junction og derfra kører der en bus til bondi beach. Bare følg skiltene og alle de andre mennesker, der var ret mange som skulle samme sted hen som os.. (på en tirsdag formiddag) bondi beach er jo en af de store attraktioner i Sydney og med god grund. Det er en lækker stor strand og dagen hvor vi var der, var der også masser af vind og bølger – helt perfekt til de mange surfere. 

Der er dog ikke rigtig noget skygge, men mindre man selv tager noget skygge med.. Så der gik kun 5 minutter fra jeg kom op af vandet, til jeg igen havde det for varmt. Jeg blev faktisk overrasket over hvor koldt vandet var! 

Fra bondi stranden kan man gå af deres kyst-rute som går langs kysten sydpå, ned til Gordon – Bay, i alt ca 6 km. Ikke så overraskende, så var det ulideligt varmt at gå på denne tur, da der heller ikke er skygge. Men så er det godt at man kan hoppe i koldt vand langs turen. Der er flere små strande og laguner hvor man kan blive afkølet – og det udnyttede jeg i stor stil. Næsten hver gang vi kom til noget vand, så hoppede jeg i og skulle bade.. 

Sydney botaniske have:

På vej fra vores hotel og over til opera huset, gik vi igennem dem botaniske have. Det er en stor og grøn park, som jo giver sig selv ud fra navnet. Den ligger op af vandet, så hvis man bare følger kanten til vandet, så ender man ved opera huset. (med mindre man går den forkerte vej selvfølgelig). Imens vi var her, var der koala statuer rundt om i parken, de var alle dekoreret på forskellige måder og med en historie hver. Vi tog billeder sammen med alle dem vi fandt. Da vi kun gik igennem parken for at komme til opera huset, har jeg ikke så meget mere at fortælle om den botaniske have, for vi så ikke det hele. 

 

Sydney harbour bridge + North Sydney:

Den ikonisk bro, Sydney harbour bridge skal man jo selvfølgelig se og tage en masse billeder af, som vi også gjorde. Men så kan man jo også gå over den. Det gjorde vi selvfølgelig også.. Der er altså en del trapper når man skal op på broen fra gadeplan, men der var vidst også en elevator. Broen er ca 1 kilometer og fra den har man jo en fantastisk udsigt over til blandt andet operahuset og havnen generelt. Når man kommer til den anden ende, så er man i den nordlige del af Sydney. Der kører også tog over til north Sydney station, og vi endte da også med at tage toget hjem, da vi var lidt ømme i benene. Først skulle vi dog have lidt frokost, og vi havde taget sandwich med hjemmefra og udset os en park hvor vi skulle nyde dem. Clark park ligger ikke så langt fra broen og inde i den, ligger Wendy Whiteleys secret garden. Et lille stykke fantastisk smuk natur hvor man har udsigt til vandet og broen. Så her fandt vi en bænk og spiste frokost med en lækker udsigt. 

 

Badu Gili:

Hver aften ved solnedgang, laves der et lille lysshow på opera huset, som hedder Badu Gili. Der laves to sessions, med en times mellemrum. Vi så kun første del kl 20, og var så sultne at vi ikke ville vente en time for at se anden del, men vi kan altid komme tilbage en anden dag og se anden del. Før det startede løb vi rundt for at finde ud af på hvilken side det ville foregå. Først da der startede, gik det op for os at det var på den lille del, at det foregår. Der er et mini opera hus, hvor der vidst er en gift shop inden i. Den står ud mod trapperne og for enden af trapperne er det er plads til at stå og se showet. Det var da meget sjovt, men jeg troede det ville foregå på de store ” sejl”. Jeg var nok lidt for vild med garden rhapsody i Singapore, og havde også ret høje forventninger til det her Badu Gili. Men det var ret anderledes, stadig godt, men noget helt andet end jeg havde forventet. 

 

Frankies pizza:

Da vi havde set badu gili, skulle vi finde noget aftensmad. Vi havde ikke rigtig lyst til noget bestemt, men gerne noget casual og ikke for dyrt. Vi var jo nede ved havnen, så vi startede med at gå længere ind mod byen for at komme væk fra turist stederne ved havnen. Det var som om at alt maden i det område hvor vi var, var ” normale” restauranter, altså ikke nogle markeder eller street food lignende steder. Vi søgte på italiensk og så poppede Frankies pizza op på kortet. Lige 2 minutter fra hvor vi stod.. Så det prøvede vi. En bar med høj musik og en masse billeder på væggene, hvor der laves god pizza. Det var helt perfekt og en anderledes oplevelse. Der var en helt masse mennesker, men vi var heldige at finde et bord og så bestiller man bare i baren. En pizza koster ca 25$ og øl ca 8, alt efter hvad man vil have. 

Shopping i Sydney:

Hvis man vil shoppe i Sydney, så findes der rig mulighed for det. Vi tog til en stor gågade, hvor der var både butikker og shopping centre på hver side. Det kigger ved Town hall station og på gågaden findes alle de gængse butikker. Der findes også Westfield som er et stort shopping center. Så her er det masser af steder at bruge penge og fylde kufferten op. Vi startede i The Strand arcade, som er et shopping center fra 1891 og i dag er det total retro med en masse små butikker (ikke kæder). Man kan åbenbart få god kaffe derinde, for Chris havde hvertfald udset sig stedet fordi han skumme have deres kaffe. Fra gå gaden kan man gå til darling harbour hvor der er havn og en masse restauranter. Vi spiste frokost her, da vi havde en groupon voucher. 

 

Sydney fishmarket:

Hvis man få den geniale ide at gå hen til Sydney fish market, som vi gjorde, så vær lige sikker på at i har de gode sko på. På kortet ser det ikke ud som om at det er langt fra darling harbour, men det tager altså en halv time at gå derhen, det føltes langt væk. Markedet i sig selv er det perfekte sted hvis man elsker alt godt fra havet. Man kan både købe friske fisk eller mad som man kan spise ved bordene derinde eller udenfor. Udsigten udenfor er ikke videre fantastisk, der er vand, men man kan godt se at det er den industrielle del af havnen. Der dufter dejligt af fisk derinde, lige som man forestiller sig. Af mad, kan man få alt muligt lækkert, blandt andet platter med forskellig fisk eller sushi. Vi prøvede ikke maden, da vi allerede havde spist frokost. 

Sydney operahus :

Vi er ikke lige de store opera entusiaster, så en tur i operahuset måtte blive via en guidet tur, og ikke en opera forestilling. Turen varer ca en time, om man kommer ind og ser tre sale, the studio, koncert salen og opera salen. I alle tre sale var der en scene sat op eller folk der gjorde klar til en forestilling, så vi måtte ikke tage billeder. Det gør jo ikke så meget for os, vi kan jo altid finde nogle billeder på nettet. Men for mange af de gamle fok, som ikke lige tager screenshot af billeder på nettet, så er det da ret ærgerligt ikke at kunne få billeder af de sale – det er vel en stor del af grunden til at man tager turen? Udover salene, så så man selvfølgelig selve bygningen indefra og også taget tæt på hvor der åbenbart ligger ca 1 million sten. 

Quay:

Selvfølgelig havde Chris udset sig en virkelig fancy restaurant vi skulle spise på. Den blev booket mange måneder i forvejen og lå lige ud til havnen med udsigt til både broen og operahuset. På Quay kan man kun vælge mellem en 6 retters menu (240$) eller 10 retters menu (295$) og dertil kan man enten vælge en vin menu (vi valgte deres normale til 135$) eller man kan vælge drikkevarer a la carte. Man kan ikke bestille a la carte mad, der findes kun disse to sammensatte menuer. Vi valgte den 6 retters menu, som bestod af en masse små retter. Som altid, med de her fancy steder, så bliver man jo ikke helt mæt. Så vi tog altså en durum på vej hjem til hotellet. Udsigten fra vores bord var nok en af de bedste på restauranten. De store glasruder går rundt i en halvcirkel og vi kunne se både bro og operahus fra vores plads. Vi startede kl 18.30 da der stadig var lyst og da vi sluttede kl 20.30 så var der blevet mørkt. Som lonely planet bogen skrev : det er som at spise et postkort. 

 

Billigste vej til lufthvanen:

Da vi skulle videre til næste by, ville vi selvfølgelig stadig ikke give 18 $ for at komme med toget til lufthavnen, så ved hjælp af Google maps, fandt vi en billigere vej. Det inkluderede også en ca 2 kilometers gåtur, men hey, så nåede vi også vores daglige skridt i dag. Det er samme tog som man tager til lufthavnen, T8, men man står af ved toppet før, som hedder Mascot. Det er nemlig kun på lufthavnens egen station at man betaler gebyr på 13$,så hvis man står af på Mascot, så giver man den helt normale pris for turen. Derfra skal man så lige gå i 2 kilometer og det kan godt tage lidt tid med kufferter og især hvis det er varmt. Så denne tur vil jeg kun anbefale at tage hvis man har god tid. Der er fortov hele vejen og vi så da også andre folk med kufferter som sikkert havde fået samme ide. 

 

Ibiza, Spanien

Ibiza, Spanien

Vi er lige kommet hjem fra 4 dage på Ibiza og det var en skøn miniferie. Jeg kunne dog godt have brugt nogle flere dage, så man kunne have set mere af øen. Vi var i to byer, men fik desværre ikke tid til at sejle ud til nogle øer eller køre rundt på Ibiza. 
Vi landede onsdag aften ved 22 tiden og skulle finde bussen til Sant Antonio. Her kan I altså ikke stole på google maps, for den ved ikke at L9 kører direkte til Sant Antonio fra Maj til September. Det kunne min Lonely Planet bog om Ibiza heldigvis fortælle mig. Jeg ved ikke helt hvor ofte bussen kører, men jeg tror at på det tidspunkt var det nok én gang i timen. Vi kom ud til busholdepladsen kl. 22.10 og den næste bus kom først kl. 23.00. Bussen koster 4€ og betales hos chaufføren, som kun tager kontanter. 
Sant Antoni minder om alle andre fest byer som f.eks Lloret de Mar og Sunny Beach og vi følte os gamle og alt for ændru da vi ankom ved midnatstid onsdag aften. Vi fik noget natmad på den lokale KFC/Pizza Hut som ikke var videre fantastisk, men vi var trætte og skulle bare have noget til at slutte sulten. Vi havde bestilt et billigt 2* hotel til den første nat, og da vi først ankom ved midnatstid skulle vi jo bogstavelig talt kun sove der, så det var fint til formålet.
I får lige lidt forhistorie om hvorfor vi egentlig valgte at rejse til Ibiza.. For ca. et år siden sad jeg med et lonely planet rejsemagasin og så pludselig et stort billede af et lyserødt hotel! Paradiso Art Hotel på Ibiza! Jeg var solgt. Det havde den fedeste indretning og derudover havde de et værelse af glas hvor man kunne overnatte gratis, så det skulle jeg da prøve! Selvfølgelig var min altid eventyrlystne kæreste med på min skøre plan, så nu har vi været afsted og jeg fik prøvet på hotel og glasværelset. 
 
Paradiso Art Hotel
Det her er et helt fantastisk hotel med helt gennemført art deco indretning. Vi tog direkte fra morgenmaden hen til Paradiso hvor vi skulle overnatte 2 nætter. Den første nat havde vi bestilt et normalt værelse og anden nat skulle vi prøve det med at sove i et værelse med glasvægge placeret i receptionen. Vi fik lov at checke ind kl 13 selvom normal check in først er kl 15. Vores første første dag gik ved poolen, og med at spille pool på deres lilla pool bord. Hvis jeg en dag skal have et pool bord, så skal det være lilla! Der er et skønt pool område med lækre drinks og god mad og så er der bare lyserødt over det hele, på den fede måde.

Værelset var det fedeste jeg nogensinde har været på! Vi havde fået et større værelse end bestilt, hvilket var virkelig dejligt. Tænk engang hvis man kunne have et helt hjem i denne stil.. jeg er klar 🙂 

 
Området hvor hotellet ligger, er ca en halv times gang fra centrum af Sant Antonio og ligger tæt ved stranden. Der er mange små butikker og restauranter/barer. Vi fik aftensmad på restaurant Relish som ligger lige ved siden af hotellet. Vi fik tapas som var rigtig lækre, det kan klart anbefales. 
Hotellet er en del af Concept Hotel Group og jeg gad godt vide hvordan de andre hoteller ser ud. Vi fandt ud af at tre af de andre hoteller lå tæt på vores sidste hotel i Ibiza town, men vi nåede desværre aldrig forbi og kigge. Men på billeder ser de også skønne ud med masser af farver og så hvert hotel i sit eget tema. 
 
Sant Antoni by
Sant Antoni er en typisk party by med en masse barer, mad, pool parties og sælgere på gaden. Når man kommer lidt væk fra centrum og op ad kysten, så er der virkelig flotte områder med klipper og helt blåt vand. Vi gik ud til et lille bitte akvarium, være OBS på at de ikke har toilet!! Vi ankom selvfølgelig begge meget tisse trængende og måtte lige en tur i busken før vi gik ind og kiggede på fisk. 
Akvariet er i en lille grotte og det koster 5€ at komme ind. De fungerer også som rehabilitations sted for blandt andet skildpadder, men der var desværre ikke nogle da vi besøgte. Det betyder at de er sluppet ud i vandet igen, hvilket jo er godt, men stadig ærgeligt at vi ikke så nogle. Vi så til gengæld en blæksprutte som gemte sig under en sten, to søheste en søstjerne og en helt masse fisk. 
 
IBIZA ROCKS Pool party
Man kan ikke besøge Ibiza, uden at tage til Poolparty! Selvom vi begge er 30+ år, så skulle det sa selvfølgelig prøves. Hjemmefra havde vi købt billetter til Ibiza Rocks som er et hotel kendt for deres poolparties. Jeg købte en top til anledningen, for jeg skulle jo passe ind 🙂 Det var åbent fra kl. 14-22, men vi ankom først ved 17 tiden, da vi ikke orkede en hel dag derinde i larm og menneskemylder. Vi fik da også hurtigt konstateret at vi er for gamle til det pjat. Det er faktisk ligesom at være på en club, bare udenfor. Musikken var jo bare en dj som spillede noget som lød ens i flere timer, ved 20 tiden kom hoved navnet på, han spillede lidt mere forskelligt og også lidt man kendte. Derinde var der ikke rigtig noget sted at sidde, og pool området havde kun en lille kant man kunne sidde på. Vi var der vel i 3-4 timers tid i alt og havde købt i alt 4 corona-øl til den nette sum af 8,5 € hver, så er de også betalt.  
  
 
Zero suite project 
Det her nok noget af det underligste vi længe har prøvet. Zero Suite Project er en hotelværelse som er placeret i receptionen og hvor væggene er lavet af glas. Det vil sige at alle som går ind eller ud af hotellet kan kigge ind i rummet. Badeværelset er heldigvis privat! Hvis ikke det var det, så tvivler jeg på at de havde fået ret mange gæster. Når det ikke er optaget, så bruges værelset til forskellige ting, f.eks kunstudstillinger, fotoshoots, tøj udstilling osv.
Konceptet er at hvis man bestiller minimum én nat på hotellet som man betaler for, så kan man anmode om en nat i Zero suite helt gratis. Det gjorde vi selvfølgelig, for alt skal jo prøves, ikke..? 
Fredag aften efter vores pool party, checkede vi ind i Zero Suite og vi var begge virkelig trætte efter en dag med pool party, så vi glædede os faktisk til at sove. Det blev der ikke meget af, for rummet er helt oplyst 24 timer i døgnet, samtidig med at der er lys i hele receptions området. Samtidig med det, så kommer der fulde folk hjem hele natten og mange af dem var så søde at banke på ruden. Jeg lå i flere timer og prøvede at falde i søvn og overvejede flere gange om jeg skulle lægge mig ud på badeværelset hvor der var mørkt, men tanken om at ligge på stengulv var alligevel ikke så fristende. Jeg må endelig være faldet i søvn på et tidspunkt for jeg vågnede kl 6.45 og besluttede mig for at det var et fint tidspunkt at stå op på. Jeg ville alligevel ikke få mere søvn. Jeg ved ikke om det er meningen at folk skal sove i det her værelse, eller man bare skal have et andet værelse til når man skal sove, for det her var da virkelig den værste nat nogensinde og jeg vågnede helt udmattet og føler ikke jeg har lukket et øje overhovedet.
Udover det faktum at man sover dårligt, så var det jo super sjovt at prøve. Vi opholdte os ikke i rummet særlig lang tid (udover om natten), men den times tid vi var vågne var det meget hyggeligt at folk vinkede og kiggede ind når de gik forbi. Det generede mig ikke, jeg vinkede bare tilbage. Dog skal jeg lige tilføje at dette værelse ikke har køleskab ligesom de normale værelser, ej heller room service. Så man kan ikke holde sin vand kold.. men det kan også kun bestillet for én nat, så det er nok derfor. Inde på værelset står også en Marshall højtaler som jeg gerne ville sætte min telefon til, men fandt hurtigt ud af at den slet ikke var sat til. Den var simpelthen bare til udstilling, det er lidt tamt. Kan da ikke se hvorfor man ikke skulle måtte spille musik på den?

 
Palladium hotel 
Om lørdagen tog vi videre til Ibiza by, hvor vi skulle tilbringe sidste nat på et all-inclusive 5* hotel, for, lidt luksus må man gerne engang i mellem. Vi havde bestilt gennem Hotwire for lang tid siden, og troede vi havde fået et godt tilbud. Fandt så ud af på indcheckingsdagen at hotellet kørte 40% rabat kampagne, hvilket betyder at vi kunne ha fået værelset til 117€ istedet for de 200€ vi havde betalt. Jeg følte mig snydt og bedraget.. Og det ødelagde hele humøret omkring hotellet, selvom det faktisk var et fint hotel. 
  
Vi tog bussen fra Sant Antoni til ibiza Town, og herfra skulle vi gå 5 km til vores hotel. Det er det hotel som ligger længst væk fra byen og næsten lige op ad lufthavnen. Man kan høre og se alle fly der letter, hvilket de gør ca hver halve time eller oftere. 
Det er all inclusive hotel og man kan slet ikke nå gøre brug af alle tilbudene når man kun er her én nat. Man farer rundt og føler man går glip af en masse. Maden var i buffet form, hvilket ikke var fantastisk, men hvis man havde været her tidligere, kunne man have bestilt bord i a la carte restauranterne, men da vi prøvede, så var alt fuldt booket. 
 
Sidste dag tog vi ind til ibiza Town for at se den gamle bydel. Det ville være dumt at tage hjem uden at se det, nu når vi jo sikkert ikke kommer forbi igen foreløbig. Bussen kører fra hotellet hvert kvarter i højsæsonen. Vi stod af inde i byen og satte vores bagage hos easy lockers i 3 timer mens vi gik på opdagelse. Den gamle by har utrolig mange trapper og stenbelagte gader, så husk vand og gode sko. Ellers rigtig hyggelig og med fantastisk udsigt over byen til alle sider. Bagefter gik vi ned til havnen, som jo ligner enhver anden havn i Spanien, mMen vi skulle lige suge det sidste sol og ferie til os, før vi skulle til lufthavnen. 

 
Fra Ibiza Town kører bus L10 fra centrum til  lufthavnen. Det tager ca 20 min og koster 3,5 euro. Chaufføren tager kun kontanter. Det var en dejlig tur til Ibiza og vi følte ikke at vi havde nok tid. Næste gang kunne det være fedt at leje en bil og køre øen rundt eller besøge nogle af de små øer som ligger rundt om Ibiza. Så må vi jo bare komme tilbage, så vi kan få prøvet det.  
Madrid, Spanien

Madrid, Spanien

Så kom vi endelig en tur til hovedstaden som man jo ikke må gå glip af mens man er i Spanien. Madrid er en herlig by med en masse kultur sammen med dejlig mad og varmt klima. Da vi ankom om torsdagen, havde der lige været hedebølge og der var 30 grader. Desværre faldt temperaturen til omkring de 20 grader igen om fredagen og resten af weekenden. Fra Barcelona kører der et lyntog som tager lige knap 3 timer til Madrid og der er flot natur at se på vejen. Selvom toget kører 300 km i timen, kan man sagtens nyde udsigten (og gratis wifi), og det føles slet ikke som om at man kører så hurtigt. 

På vores 4 dage i byen, fik vi som sædvanlig gået en helvedes masse skridt. Vi vadede rundt hele dagen og så på museer, butikker og bare byen generelt. Vi har fundet ud af at mange af de spanske byer vi har været i, alle har lignet hinanden og ja, madrid er ingen undtagelse. Det er en flot og stor by, men det ligner sgu Barcelona.. 🙂 Det er der jo heller ikke noget i vejen med, begge byer er jo skønne. Vi havde bestilt en tapas tur hos Strawberry Tours, som vi også har været på i Barcelona. Vi var nysgerrige på om det mon var de samme slags tapas vi ville få, og vi blev utroligt postitivt overraskede da vi var på turen i Madrid. Det var slet ikke det samme som vi havde fået i Barcelona, og vi fik smagt en masse lækre ting. Vi fik meget mere mad end på turen i Barcelona, og for samme pris. Så det kan helt klart anbefales. Turen med Strawberry Tours er gratis og konceptet er at man besøger 4 steder og blot betaler for det man spiser og drikker. Guiden som er med anbefaler noget godt hvert sted og vores guide bestilte lidt af hvert, så vi kunne smage en masse forskelligt. Vi brugte 5 euro på de første 3 steder, og 3,5 på det sidste. Derudover, gav vi 10 euro i drikkepenge, så alt i at 47 euro for 2 personer. Det er nu meget rimeligt i betragtning af at vi fik 4 glas vin og mad, og rent faktisk gik mætte der fra. 

Jeg havde hjemmefra læst at Madrid havde Spaniens største Primark med 5 etager, så den skulle jeg selvfølgelig besøge. Min altid tålmodige og søde kæreste tog endda med uden noget brok, og endte faktisk også selv med at købe nogle ting. Primark i Barcelona er så lille, så det var dejligt at komme i en stor butik, hvor der var meget mere udvalg. Jeg prøvede en hel masse ting, men desværre må jeg nok bare erkende at deres tøj ikke passer til min krop.. så det blev kun til nogle småting. Men det er nok meget godt, for jeg tror snart det kniber med pladsen i kufferten hjem til Danmark. 

 

Udover Primark, så skulle vi naturligvis også se en masse kultur. Det viste sig at lørdagen d. 18 maj var national museumsdag i Spanien, hvilket betød at stort set alle museer var gratis at besøge. Vi havde i forvejen udset os en masse museer vi skulle besøge om søndagen, hvilket i forvejen er en dag hvor det meste har gratis adgang. Så to dage med museer og vi nåede 7½ af slagsen, det synes jeg er ret så sejt gået! Den halve er fordi vi forvildede os ind på et forkert museum, det kan du læse mere om under det Arkæologiske museum. 

Railway Museum

Dette museum var det første vi var på, og en af de få som jeg rent faktisk glædede mig til at besøge. Alle som kender mig, ved at jeg synes museer er røv kedelige og jeg gider på ingen måde at gå rundt og kigge på malerier og skulpturer. Men Railway museum havde ikke et eneste maleri eller skulptur, det var lige mig 😉 Museet er på en gammel banegård, og der holder tog fra alle mulige årstal. Nogle af togene kan man komme ind i, og i andre kan man kigge ind udefra, på nogle bestemte steder i toget. Derudover skal I huske at gå ind i rummet med den elektriske modeltogsbane, den var rigtig fin! Museet lå lidt uden for centrum, men helt tilfældigt var der øl festival udenfor museet da vi var der, så det var win-win. Efter en kold øl, kunne man godt overskue gå-turen til næste museum.

Reina Sofia

Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía var det næste museum på vores tur og der skal man lige have frokost før man begiver sig ind. Det er godt nok stort! 4 etager med mange rum, faktisk lidt som en labyrint, for man går ind ét sted og ender ud et helt andet sted.. Hvis man kan lide kunst, så vil man elske det her sted og jeg tror uden tvivl at man kan bruge hele dagen der. Ingen af os er særlig interesserede i kunst og vi tilbragte alligevel omkring 2 timer derinde, og jeg tror ikke engang vi så det hele.

Arkæologisk museum

Jeg havde læst at man kunne besøge en replica af en grotte, så derfor ville jeg gerne besøge det Arkæologiske museum. Det tog os lidt tid at finde selve museet, fordi det ifølge google ligger hvor det nationale bibliotek ligger. Så vi endte faktisk med at gå inden for på det nationale bibliotek, fordi vi troede man måske skulle derind for så at gå videre til det arkæologiske. Men vi fandt hurtigt ud af at det overhovedet ikke hang sammen, og gik ud igen. Heldigvis var der også en anden som ledte efter det arkæologiske museum og da han spurgte vagten om vej, lyttede vi med. Det ligger simpelthen på den modsatte side af bygningen. Det er også et ret stort museum og har rigtige mange forskellige emner/temaer. Vi har været på sådan nogle museer flere gange, så jeg må indrømme at vi ikke så særlig meget, men jeg var mest interesseret i grotten. Det viser sig at grotten ligger udenfor museumsbygningen og det faktisk ikke rigtig er en grotte, men skal forestille nogle grottemalerier. Jeg blev lidt skuffet, men det var nok fordi jeg havde forventet noget andet.

Museo de Historia de Madrid

Et lidt mindre, men bestemt hyggeligt og godt museum om Madrids historie. Da vi var der var der en udstilling om skolernes historie, som var lidt spøjst, men også lidt anderledes. Det var en god afslutning på vores lange dag, og vores ben var helt ømme og orkede næsten ikke at gå op på første etage på det her lille museum. Museet viser, som navnet siger, Madrids historie.

Andén Cero

Det her var første stop på vores tur om søndagen, da det lukker allerede kl. 14. Det hedder også Estación Chamberí, som er en af de første metrostationer i Madrid. Den blev lukket for mange år siden og er ikke længere i brug som station, selvom der stadig kører enkelte tog igennem (ingen af dem stopper der). I dag er stationen blevet restaureret og bruges som museum. Den er ikke særlig stor, men det er sjovt at gå rundt og kigge og jeg kunne nemt se for mig hvordan den har set ud dengang den var i brug. Alle skilte er på spansk, så vi fangede ikke alt, men takket være google og vores nogenlunde spanske ordforråd, så tror jeg vi forstod de vigtigste punkter. 

Museu de America

Endnu et museum som ligger en god gåtur udenfor centrum (selvfølgelig alt efter hvor man bor i byen). Det er et museum som viser historien om Spanien og Amerika og har mange forskellige ting som gør museet spændende, f.eks video-indslag man kan se (dog kun på spansk) og en tipi. Igen er alt information på spansk, så man må gætte sig til hvad nogle af tingene er.. Bonusinfo: Der ligger et super lækkert mexicansk spisested ikke så langt derfra. Det kan anbefales til frokost i forbindelse med besøg på museet. Cherry Pecas hedder stedet og det er self-service mexicansk mad til yderst fornuftige priser, som smager skønt!

Prado

Sidste stop på vores museums dag nummer 2 var det store Prado, som mange sikkert kender. Da søndag er gratis fra 17-20, så var der kæmpe lang kø allerede da vi kom kl. 16.45. Selvom det så håbløst ud, så tog gik det faktisk hurtigt. Jeg tror vi stod en halv time i kø før vi kom til indgangen, så det var ikke så galt. Prado er endnu et kæmpe stort museum og ikke lige noget for mig.. Der er mange rum og det er nemt at blive væk mellem de mange malerier og skulpturer. Hvis man går op på tredje sal fordi der står at man kan se Rembrandt, så bliver man skuffet, eftersom der kun hænger ét billede som er malet af Rembrandt. Det synes jeg var lidt tamt, de kunne godt lige have hængt nogle flere, nu når navnet står på skiltene og folk nok går derop for at se ”ham”. Det kan også være at vi bare ikke fandt dem, men jeg så altså kun ét billede af Rembrandt. Nu er det ikke ligefrem fordi jeg er fan af Rembrandt at jeg nævner det navn, men det var det eneste navn jeg kendte på skiltene.. Og derudover vil jeg liges sige at der er utroligt mange billeder og skulpturer af nøgne eller halvnøgne mennesker over det hele. Hvorfor skulle de absolut være nøgne? Havde man aldrig tøj på dengang? Som I kan høre, så interesserer det mig ikke særlig meget, men nu kan jeg da sætte kryds ved dette museum også, som jo efter sigende er et must-see i Madrid.

Der er desværre ikke nogle billeder fra Prado, da man ikke må tage billeder indenfor. Men I kan istedet, få et billede af køen.. Det er svært at se hvor lang den er, men her er vi cirka nået halvvejs i den. 

Udover at besøge museer, så var vi også i den store park som findes i Madrid og ellers gik vi rundt i de små gader og hyggede os.

Med hensyn til mad, så havde vi købt tre måltider via Groupon, som jeg jo er vild med. Den ene aften var brasiliensk kød, som viste sig at ligge en dejlig gå tur fra byen og vi var de eneste på hele restauranten. Det var lidt specielt, men maden smagte fint. Derudover så havde vi købt en voucher til ost og skinke på Viandas, som er en lille delikatesse butik som også serverer mad. Vi havde allerede besøgt kæden da vi var på tur i en anden by, så vi kendte den. Det var et impulsivt køb et par timer før vi skulle spise. Da man ikke skal bestille bord, kan det købes i sidste øjeblik og det smagte dejligt. 

 

Sidste måltid vi havde købt gennem Groupon var en brunch på Real Madrids hjemmebane, Bernabeu. De har en cafe/Restaurant med udsigt over banen og det ville min fodboldglade kæreste jo gerne prøve. Maden var ikke noget videre fantastisk, men vi sad lige ud til banen og det var nu en meget sjov oplevelse. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre når der ikke spilles kamp. 

Kl. 14.30 om mandagen gik turen atter hjem mod Barcelona. Det var nu en dejlig weekend i Madrid 🙂 

Girona, Spanien

Girona, Spanien

Her i påskedagene ville vi gerne ud og opleve nye steder og derfor hoppede vi på toget til Girona. Det er en by vi havde fået anbefalet af en kollega og åbenbart er nogle scener fra Game of Thrones optaget i byen, så det gjorde den endnu mere interessant (især for Chris).

Jeg vil ikke skrive så meget tekst her, da vi egentlig bare gik rundt hele dagen.. Så der er ikke så meget at fortælle. Dog lidt praktisk info om hvordan man kommer til Girona fra Barcelona… Der er to slags tog der kører til Girona. Det hurtigste er et AVE tog, som tager 40 minutter og kører fra Barcelona Sants station. Det koster omkring 13-15 € per vej per person. Vi valgte det lidt langsommere tog fordi det kører fra Clot-Arago som er den station vi bor lige ved siden af. Det normale tog tager halvanden time og kostede os 11 €  per person. Da vi skulle vi hjem igen, kostede det kun 8€ per person. Togene kører ca hver halve til hele time, alt efter tidspunktet på dagen.

Stationen i Girona ligger kun 10 minutters gang fra kanalen og hvor de små gå-gader begynder. Hele byen består af små snævre gader og for dem som er Game of Thrones fans, så kan I måske genkende nogle referencer på billederne nedenfor.

Alella vingårds-weekend

Alella vingårds-weekend

Så har vi været på tur igen, denne gang en lille tur ca en halv time fra Barcelona. Chris har haft fødselsdag og den skulle fejres med vinsmagning. Jeg planlagde derfor besøg på to vingårde og overnatning på lækkert hotel. Dagen startede selvfølgelig med lækker morgenmad så vi havde en god bund før vi skulle på udflugt.

Vi tog toget fredag morgen fra Barcelona til El Masnou. Det tager ca 25 minutter med toget og herfra kan man gå  (ca en halv time) eller tage bus til den lille by Alella.

Jeg havde fundet overnatning på et lille 4* hotel som hedder Hotel Arrey-Alella, hvor de havde den lækre pool i kan se nedenfor. Desværre var vejret ikke lige til at nyde den.. men hotellet var dejligt alligevel.

 

Første stop på turen var vingården Bouquet d´Alella, en lille vingård som ligger i gå afstand fra byen. Her skulle vi spise picnic ude blandt vinmarker og vi fik et lille bord for os selv ude midt i mellem druerne og med udsigt over byen og helt ned til vandet. Desværre var vejret ikke det bedste den dag og vi endte faktisk med at flytte vores picnic indenfor halvvejs fordi det begyndte at regne. Indenfor satte de et bord op i et rum med vintønder og så sad vi sammen med et andet par som også var flygtet fra regnen. På trods af vejret var det en rigtig god oplevelse med lækker hjemmelavet spansk mad og vin.

sdr

På det her lille vinsted produceres kun 25.000 flasker årligt hvilket ikke er meget og efter frokosten fik vi lov at smage på nogle vine og fik en tur rundt på stedet. Jeg tror ikke at smagningen var inkluderet, så vi fik virkelig meget for pengene. Et besøg her kan varmt anbefales.

Om aftenen var vi ude at spise på et lille sted – Cellar Jordana – faktisk en lille vinbutik men med nogle borde rundt omkring og masser af lækker tapas. De har ikke noget rigtigt køkken, så der er ikke nogle varme retter på menu kortet, men vi fik nogle lækre toast med iberico og trøffel, caprese salat, iberico skinke platte og oliven. Menu kortet er kun på spansk – eller rette – katalansk og det var noget af en udfordring eftersom google translate ikke kendte ret meget af hvad der stod. Men vi klarede det med lidt hjælp fra tjeneren.

Næste morgen stod den igen på vinsmagning, og denne gang allerede efter morgenmaden. Kl 11 var der bestilt tur og smagning på vingården Alta Alella som også ligger i gå afstand fra hotellet. Det var heldigvis lidt bedre vejr lørdag, så billederne blev også lidt pænere her fra. Alta Alella er en større vingård, men vi fik ikke lige fat i hvor mange flaske de producerer årligt.

Eneste ledige tur den dag var på spansk, så vi forstod ikke helt så meget af hvad der blev sagt. Men vi fik set druerne og maskinerne som bliver brugt til vinproduktionen og selvfølgelig smagt på 4 vine – det er jo det vigtigste.

 

Sidste stop på vores tur blev til frokost på stranden i El Masnou. Vi gik lidt rundt i byen, men Alella er en meget lille by og vi besluttede derfor at finde frokost i El Masnou istedet, samme by hvor tog stationen ligger hvor vi skulle have toget hjem. Der var dog heller ikke rigtig så meget i den by, men stranden så så indbydende ud, så vi satte os på en lille strand cafe og nød solen. Maden var ikke videre fantastisk men det var skønt bare at sidde på stranden og få den der fornemmelse af at man er på ferie. 🙂