Browsed by
Kategori: Uncategorized

San Jose, Costa Rica

San Jose, Costa Rica

Vi tilbragte ikke særlig mange dage i San Jose, da vi havde læst at byen er lidt kedelig og vi havde mange andre spændende steder vi skulle nå at se. Dog overnattede vi i byen af to omgange, første gang da vi ankom til landet og anden gang da vi skulle rejse hjem. Første besøg var kun én nat, da vores shuttlebus var booket til om morgenen. Vi boede i udkanten af byen, hvilket vi først fandt ud af senere hen. Vi undrede os over at byen var så tom, og der ikke rigtig var nogle butikker eller noget liv nogle steder. Det blev ikke til meget sightseeing der, men en enkelt overnatning på hotellet og så videre næste morgen til Monteverde.

Anden gang vi kom til San Jose var da vi skulle hjem, og der havde vi booket et lille hotel inde i centrum af byen. Det lå nærmest på gå-gaden, så vi kunne ikke komme tættere på butikker, markeder og mennesker. Hotellet havde en lille tagterrasse hvorfra der var fin udsigt over byen, og samtidig havde de deres restaurant deroppe så man ku nyde en lækker cocktail eller mad med solnedgangen. Det var meget mere som man havde forventet byen, med en masse lokale markeder som har både mad og alverdens krims-krams. Vi havde 2 nætter her, og havde derfor rig mulighed for at tage på opdagelse i byen og suge det sidste af Costa Rica til os før vi skulle hjem til kedelige og kolde Danmark igen.

Vi bookede en Walking-Food-Tour hvilket var rigtig hyggeligt. Man mødtes inde på gågaden, helt centralt ved de kendte markeder. Gruppen bestod af ca 8 personer, og vores guide viste os rundt på markeder og til forskellige seværdigheder. Det var en perfekt blanding af sightseeing og mad oplevelser. Vi smagte lokal specialiteter så som Ceviche serveret i en nacho-chips pose, hvilket smagte overraskende godt. Vi fik frist frugt på markederne, en kokosnød med sugerør i så man kunne drikke kokosvandet helt friskt og andre lækre lokale ting, som man ikke nødvendigvis ville ha smagt på egen hånd. Turen varede et par timer og vi havde valgt turen omkring frokost-tid, hvilket var meget passende.

Vi havde kun 2 dage i byen før vi skulle hjem, men det passede helt fint med hvad man kunne opleve i byen. Der er mange dagture man kan booke der kører ud til hotsprings, vulkanen, regnskov osv, men det gav jo ingen mening for os da vi lige havde set alle de fantastiske ting. Vi hyggede os bare i byen, spiste go mad og sugede det sidste ferie til os før vi fløj hjem. På billedet nedenfor ser man en super lækker platte med forskellige specialiteter fra det Costaricanske køkken.

 

Manuel Antonio, Costa Rica

Manuel Antonio, Costa Rica

Vi ankom med shuttlebus til Manuel Antonio ved 13 tiden og blev mødt af en bølge af varme. Her var temperaturen lige steget en del og det samme med luftfugtigheden. Hold nu op det var varmt! Vores hotel lå lige ved nationalparken, som er en af de mest populære I landet, og selvfølgelig også grunden til at vi tog her til byen.

Vi begav os på eventyr efter morgenmaden og havde i forvejen købt indgangsbilletter til kl. 9. Der var stadig vanvittigt varmt og ekstremt fugtigt. Heldigvis gav parken skygge meget af tiden og det var lækkert. Parken er især kendt for at have mange aber, og vi havde fået at vide at det var nærmest garanteret at se aber, det viste sig at være rigtigt. Der var mange aber, især samlet omkring cafeteriet. Man må ikke medbringe mad udefra, så man er tvunget til at købe utrolig kedelig mad I deres cafeterie når man bliver sulten. Man sidder i et slags stort bur, for at holde aberne væk fra maden. Omvendt verden, men smart nok.

Parken har en del forskellige stier rundt, men desværre var 2 af dem lukkede. Vi gik af alle stierne der var åbne, og de var meget nemmere at gå på end i de andre parker vi havde været i. Det var også i denne park at vi så langt de fleste dyr, en masse aber, 2 dovendyr, næseaber, leguaner og diverse fugle. Der ligger også nogle flotte strande inde i parkens område, så vi skulle ud at mærke vandet, og det var varmt! Strandene er smukke og fri for liggestole og alt det andet som de normale strande udenfor området har, hvilket var skønt. Efter 5 timer var vi trætte og længedes efter poolen, så vi forlod parken ved 14 tiden, ca 20.000 skridt gået.

Vi havde ikke så mange dage planlagt i denne by, og vi var der mest for at se nationalparken, som så mange andre. Vores hotel lå 5 minutters gang fra parken og 2 minutters gang fra stranden og strandpromenaden. Der var meget turistet og stranden var fyldt med sælgere, lokale, turister, surfbrædder og alt muligt andet. Det var for varmt at være i solen, og vi tilbragte den næste dag ved poolen ved vores hotel. Så snart vi kom op af vandet lagde vi os i skyggen, alt andet var for varmt. Der var en restaurant i forbindelse med hotellet som havde rigtig lækker mad, der spiste vi to gange. Vores hotel lå helt for enden af byen, og her var der strand, restauranter og souvenirbutikker. Man kunne også begive sig ud på en længere gåtur op af stejle bjergsider, for at komme længere ind i selve byen, det gjorde vi to gange og det var godt nok en hård tur i den varme. Selve byen er ikke videre spændende, men vi vill gerne finde andre restauranter og se lidt andet en det de havde i den del vi boede i.

La Fortuna, Costa Rica

La Fortuna, Costa Rica

Fra Monteverde gik turen med shuttle bus og båd til La Fortuna. Her havde vi booket et trætopshus på Tree Houses Hotel, som ligger ca 30 minutters kørsel fra La Fortuna centrum/by, det betød at shuttle bus firmaerne ikke kunne sætte os af ved vores hotel da vi ankom fra Monteverde. Vi blev derfor sat af i byen, og så måtte vi enten tage en taxa eller bus til hotellet. Vi havde fået lidt vejledning af hotellet i hvordan vi kunne komme dertil med bus, da vi vidste at taxa var ret dyrt (ca 50 USD). Bussen kostede os omkring 7 dollars, hvilket jo også er en pæn besparelse. Vi ville hellere bruge pengene på taxa når vi skulle videre efter opholdet. Det fungerede ret fint med bussen, og den holdt nærmest lige foran hotellet ude på landevejen, helt perfekt.

Da vi ankom regnede det (stadig) og blev ved resten af aftenen. Det betød at mange dyrene som normalt er til at spotte i træerne, gemte sig i ly for regnen. Så vi så faktisk ikke nogle dyr på hotellets område, lige udover de hunde de har boende. Hotellet har 3 hunde som alle er tidligere gadehunde de har taget ind. De går bare rundt og hygger sig på området, og hilser gladeligt på gæsterne. Ved receptionen findes der lidt drikkevarer man kan købe, og det er et ret sjovt system de har til at registrere hvad man tager. Der er et køleskab med forskellige drikkevarer og et skilt med hvad de forskellige ting koster og et ikon for hvert. F.eks en lille nød eller stor rød nød, og så tager man det som man har shoppet for og ligger i en skål som tilhører ens hus. Så bliver der afregnet når man checker ud. Så skal man da virkelig stole på at folk smider de rigtige “nødder” i den rigtig skål 😉

Selve hotellet er belligende på et stort regnskovsområde. Området har 2 stier man kan følge rundt og vi tog kun den korte tur første dag, da det regnede. De tilbyder også aften vandring rundt hver aften kl. 19.30, men det kunne vi heller ikke lige overskue i regnen.

I forhold til mad, så er der morgenmad inkluderet i opholdet og det bliver serveret i et lille overdækket område ved deres køkken. Men udover det, er der ikke noget mad at finde, eller noget sted at lave mad. De samarbejder med diverse restauranter som kan bringe maden ud, så ved receptionen finder man en mappe med alle menukort og vælger hvad man vil have. Så bestiller receptionen det for én og det bliver leveret lige til ens hus. Det er mega smart og fungrerede udemærket. Det er tydeligt at de fleste som bor her, har en bil med så de selv kan køre ud at spise. Vi var jo ret begrænsede da vi ikke havde bil og der er ikke noget i gå-afstand derfra, det ligger langs en landevej ret langt fra nærmeste by.

Næste morgen havde vi bestilt en heldagsudflugt med guide, hvor vi skulle rundt og se en masse af hvad området havde at byde på. Vi blev hentet kl 7.30 og det viste sig at vi var de eneste gæster på turen, så vi havde vores egen chauffør/guide hele dagen, luksus! Det regnede stadig, og derfor blev programmet ændret lidt. Normalt ville man starte med hængebroerne, men vores guide, Juan Carlos håbede at regnen ville aftage senere på dagen, så vi ventede med dem. Man ser nemlig flere dyr hvis det er tørvejr. Vi startede derfor med at tage vandreturen ved Arenal vulkanen, hvilket viste sig at være perfekt for der var nærmest ingen andre mennesker. Juan Carlos gik bare i højt tempo afsted af stierne og jeg nærmest løb for at følge med.. men så fik vi da også lidt motion fra morgenstunden. Man kunne desværre ikke se vulkanen fra udsigtspunktet fordi det var så tåget, men flot var det alligevel.

Næste stop var allerede frokost, som fandt sted på et lille lokalt sted inde i La Fortuna by og derefter kørte vi mod hængebroerne. Der var godt fyldt op på parkeringspladsen, men heldigvis var de fleste på vej hjem eller igang med at spise frokost. For da vi kom ind i parken var der ikke særlig mange folk. Området hedder Mistico og er en stor park i regnskoven hvor der er lavet en lang sti rundt hvor man krydser mange broer, hvoraf 6 af dem er hængebroer i forskellige højder og længder. Hvis der er mange mennesker så er der ofte kø til at komme ud på dem, da der kun må være 15 personer på dem ad gangen. Vi ventede ikke mere end højst et par minutter på at komme ud på dem, så det var lækkert. Broerne hænger rent faktisk og de gynger lidt når man går, hvilket gør det sjovt. Udsigten var helt fantastisk, og kommer slet ikke til sin ret på billederne.

Efter Mistico kørte vi mod La fortuna vandfaldet hvor man skal ned af 500 trappetrin for at komme ned til bunden. Normalt kan man bade, men pga regnen og strømmen var der lukket for badning. Så vi nøjedes med at gå ned og kigge og tage billeder. De 500 trin op igen var lidt hårde, men ikke så slemt som jeg havde frygtet.

Dernæst havde vi en times tid inde i byen til at shoppe, så vi kiggede bare lidt i souvenir butikker, som havde det samme krims krams som i Monteverde. Så ikke noget nyt og spændende.

Sidste stop på vores begivenhedsrige dage var hotsprings. Takket være vulkanen er der mange varme kilder i området og det er der selvfølgelig mange hoteller og resorts som har udnyttet. På én lang stribe ligger hoteller med hot springs og områder hvor du betaler for indgang til hot springs i forskellige pools. Det var sådan et sted vi sluttede dagen og der var vi nærmest også de eneste mennesker. Mens der blev lavet aftensmad til os, lå vi en time og dasede i det lækre varme vand. Skøn afslutning på dagen. Vi endte dagen præcis 12 timer efter vi tog afsted, en masse oplevelser rigere og en del dollars fattigere.

Næste dag havde jeg fødselsdag og jeg havde spurgt hotellet om jeg kunne få lov at vælge en anden morgenmad end den som egentlig var på menuen til den dag. Det kunne jeg godt, men de ville så blive nødt til at servere den på vores terrasse da de andre gæster ellers ville undre sig. Det var jo bare endnu bedre. Så klokken 7.30 kom de med morgenmad, kaffe og te, og et stort stykke chocolade kage i dagens anledning. Vi nød lækker morgenmad i trætoppene og så gik vi på tur på deres område, hvor de havde et lille vandfald man kunne bade i. Deres område var overraskende stort og det tog ca en halv time at gå ned til vandfaldet. Det var lille og vi var de eneste mennesker, så vi tog os en lille dukkert i det friske vand.

Klokken 11 skulle vi tjekke ud og videre til næste hotel i La Fortuna. Vores chauffør fra igår var bestilt til turen, da vi ikke orkede udflugt med lokalbus igen og vi ofrede derfor de 70 usd for at blive kørt i ca 45 minutter. Vores andet hotel var Volcano Lodge, og er et af de hot springs hoteller som ligger på stribe langs vulkanen. Vi havde spenderet lidt ekstra og bestilt et værelse med egen spa på terrassen. Vi havde i forvejen også givet dem besked om at vi fejrede fødselsdag, og de havde gjort værelset fint med balloner og voucher til kage i restauranten. Vi tilbragte dagen på hotellet og nød både kolde og varme pools, jacuzzi og wetbar. Vejret var lidt overskyet og ikke så varmt, hvilket var ret dejligt nu når man sad i varme pools. Det var en skøn dag og hotellet var mega lækkert. Vi spiste i restauranten og fik god mad og fødselsdagskage med fødselsdagssang. Ærgerligt vi kun skulle være der én nat, men måske meget godt for pengepungen.

Monteverde, Costa Rica

Monteverde, Costa Rica

Efter knap en uge i Panama, fløj vi til Costa Rica. Vi valgt at ta en nat på et hotel i San Jose, for at ta shuttle-bus videre til Monteverde næste morgen.

Vi havde booket en shuttle fra San Jose til Monteverde og turen var lidt længere og bumpet end forventet. Den første tur var rigtig fin, i en ny flot minivan med aircondition. Den kørte os til et mødested hvor vi have en lille pause og så blev folk flyttet rundt til deres rigtige busser. Den vi kom i derfra var gammel og ikke særlig meget aircon. Jeg var allerede lidt køresyg, så da vi skulle køre lidt over en time på hullede og snørklede bjergveje, så troede jeg nærmest jeg skulle dø. Det hoppede og drejede hele tiden og jeg havde det så dårligt da vi ankom. Vi ankom ved 12.30 tiden, så vi havde masser af tid til at gå på opdagelse i byen og vores hyggelige hotel. Hotel vi boede på hed Poco a Poco og lå centralt i Monteverde. Det var super hyggeligt og havde både pool og Jacuzzi man kunne nyde. Det var omkringet af smuk natur og de havde endda lavet små stier rundt i det grønne man kunne gå rundt på.

Monteverde by er lille og fuld af souvenir butikker og restauranter. Mega hyggeligt og basically midt ude i bjergene / regnskoven. Byen er placeret på et bjerg, så der er ofte stejle bakker man skal op eller end af, så måske ikke så godt hvis man er gangbesværet. Så første dag brugte vi på at gå på opdagelse i byen, kigge i lidt butikker og ellers bare spise go mad og slappe af.

Anden dag stod på kaffe/chokolade/sugar cane tur, som vi havde bestilt hjemmefra. Costa Rica er på en 4. plads i den bedste kaffe i verden, så Chris ville selvfølgelig gerne ud at opleve stedet. Vi kom rundt på en tur som først bestod af kakao, som de dog ikke producerer her i Monteverde, da de ikke har det rigtige klima. Men andre steder i Costa Rica bliver der produceret kakao, og vi fik et indblik i hvordan processen er fra bønne til færdig chocolade. Derefter fik vi lidt historie omkring sugar cane, og her fik chris lov til at presse saften ud af stilken og vi fik ren saft serveret, det smagte overraskede godt.

Sidste del af turen var kaffe og det siger mig jo ikke så meget. Men det var sjovt at se og høre om processen ☺️

Om aftenen tog vi på en night walk i et regnskovsområde. Vi havde læst blandede anmeldelser af de her ture, så vi var forberedt på at vi måske ikke ville se ret mange dyr, og at der ville være mange mennesker som alle går rundt med lygter og leder efter dyr. Det var ikke helt så slemt, men der var selvfølgelig en del mennesker, men det var ok. Vores guide snakkede godt engelsk og var super god til at spotte dyrene i mørket. Vi fik set lidt forskelligt, men ofte var det langt oppe i træerne og nærmest umuligt at se uden en kikkert. Guiden var sød til at sætte kikkerten op og lade os alle kigge og ta billeder igennem den. Det begyndte at regne, hvilket gjorde det endnu sværere at se, men alt i alt en go tur.

Næste dag tog vi på egen hånd ud til Santa Elena Cloud Reserve, som er mindre besøgt end det cloud reserve som ligger i Monteverde. Santa Elena reservatet ligger mellem 20-30 minutter med bus fra Santa Elena by. Vi havde i forvejen læst om bussen som kun kostede en brøkdel af en taxa, og hotellet kunne ringe og reservere plads til os på bussen. Den kom og hentede os på hotellet og kørte til indgangen af reservatet. Her betalte man for turen (4000 colones eller 8 dollar per person /retur) og så fik man en billet til hjemturen. Her stod også tidspunkterne for hvornår bussen kørte retur. Det var en regnfuld dag vi skulle ud at vandre i og jeg havde slet ikke pakket nok regntøj. Jeg havde mine vandresko hvilket var fantastiske, og især gode i mudderet, men kun et tyndt regnslag og en tynd vindjakke. Jeg havde forestillet mig at det ville være varmere i den tropiske regn, men vi skulle ha taget en ekstra tør bluse med, for da vi satte os ned til frokosten var vi ret fugtige, så det blev koldt i blæsten.

Der er flere ruter man kan tage rundt i regnskoven og de er godt markerede. Vi ankom ved 9 tiden og startede med den lange tur rundt som er estimeret til 3,5 timer. Det var enormt flot, men også en lang tur og det var svært at gå og kigge op efter dyr samtidig med at man skulle holde øje med hvor man gik på stien, da den var ret ujævn og mudret nogle steder. Efter en lang tur rundt på ca 3 timer, satte vi os i deres kafeterie for at få lidt frokost. Derefter tog vi 2 korte ture rundt og tog bussen retur kl 16. Det var en våd tur men virkelig flot. Vi så et par små fugle, men ellers ikke nogle dyr. Aftenen stod på afslapning i jacuzzien på hotellet og en god bøf fra en restaurant overfor.

San Blas Islands, Panama

San Blas Islands, Panama

Vi havde hjemmefra booket en tur til San blas islands, som er en samling af små øer ude i det caribiske hav, hvor man sejler ud fra panama. Vi havde læst hjemmefra at turene ofte virkede kaotiske og at ingen snakker engelsk/spansk, så vi var forberedt på “det værste”. 

Kl 5.20 om morgenen blev vi hentet i bil på vores hotel i Panama City og turen til båd-terminalen varede ca 3 timer. De sidste 40 km var på en meget svingende vej, og jeg var rigtig glad for at jeg havde taget en køresyge-pille inden turen. Ved bådterminalen var der mange mennesker og der kom en guide hen til os som rent faktisk snakkede nogenlunde engelsk og spurgte hvad vi ville have at spise til frokosten senere. Vi kunne vælge mellem fisk, kylling eller blæksprutte sammen med ris eller stegt banan (platanos). Det tydede jo godt..

Ifølge vores program skulle vi bare hen til vores ø hvor vi skulle tilbringes første nat, og vi glædede os til bare at slappe af på en strand hele dagen. Men den plan gik hurtigt i vasken, for der var ikke meget afslapning før om eftermiddagen. Første stop var på “hovedøen” hvor der var “butikker”, skole, lægeklinik osv. Vi kom rundt og se øen og så dansede de lokale en traditionel dans for os. Det var lidt opsat og tydeligvis kun for turisterne, men det måtte vi jo ta med 😉

Næste stop var en ø hvor vi fik lidt frisk frugt og kaffe og fik at vide vi skulle være det en time og vi kunne bade eller bruge padelboards. Det var skønt at komme i vandet! Det havde jeg set frem til lige siden vi trådte ud i 30 graders varme i lufthavnen. Så gik turen ud til en “natural pool” som er et lille område i vandet som ikke er dybt, og vi fik mulighed for at både i en halv times tid. Det var lidt bøvlet at komme ind og ud af båden, og alle ens ting blev våde når man kom op af vandet, men det var virkelig smukt og vandet var lækkert! Efterfølgende gik turen videre til vores frokost stop, og det var tiltrængt. 

Vi var ret sultne på det tidspunkt, efter kun at have spist 2 bananer i bilen om morgenen. Frokosten blev serveret på en anden ø og det smagte dejligt. Vi havde 2 timer på øen, så vi kunne slappe af i en hængekøje, bade, eller hvad man havde lyst til.

Nu var vi virkelig klar til at finde vores ø og hytte, og heldigvis var det næste stop på turen. Det viser sig at vi var blevet ført gennem et program som dags-gæsterne havde, altså dem som skulle hjem igen samme dag.De skal jo helst opleve en masse, så derfor det intense program. Jeg var godt nok glad for at jeg ikke skulle afsted på den lange hjemtur igen samme dag. Vi kom til vores ø og fik vores hytte, som endda havde eget badeværelse. Ingen ide om vi har betalt ekstra for det eller ej, men det var nu ret lækkert. Alt var ret primitivt som forventet, men passer perfekt ind i stemningen på øen, og udsigt fra hytten direkte ud på bølgen blå. Det kan man da ikke klage over.

Aftensmaden blev serveret kl 19.30 og der var strøm til at oplade telefoner hvis man havde brug for det. Der var endda et tv som viste genudsendelse af super bowl.  Efter maden og et hurtigt spil kort var vi klar til at sove.

Anden dag blev vi hentet ved 10 tiden og sejlet ud til en anden ø, hvor der var alt for mange mennesker. Det var ret ærgerligt, for det ødelægger lidt stemningen.  Vi var der i to timer, og kunne bade og nyde solen. Vi fandt os et godt spot under en palme, der var for varmt i solen. Da vi blev hentet var planen egentlig at vi igen skulle ud til en naturlig pool, men da vejret var blevet lidt overskyet, så spurgte guiden om vi hellere bare ville ha frokost istedet. Det var alle på båden enige om, at vi var klar til frokost. Jeg tror alle folk fra den tidligere ø var taget til denne ø også, for der var også fyldt med folk. Vi havde ca 3 timer på øen, men desværre begyndte det at blæse og regne, så vi fik ikke solbadet så meget.

Næste ø stop var øen hvor vi skulle overnatte. Øen virkede meget etableret i forhold til de andre, men pænere toilet og bade faciliteter, og en større restaurant. Også en fin ø, men igen syns jeg at der er en anden stemning når det er så bebygget. På denne ø var der nærmest huse i forhold til hytter, og vi skulle bo på 1.sal af en meget farverig bygning. Der var ikke så meget at lave på øen, så vi spillede kort eller lå ved stranden i løbet af dagen og aftenen. Efter vi havde været der en nat, skulle vi hjem til Panama City igen, og formiddagen gik bare med at ligge på stranden og vente på at vi blev hentet i båd. Ren afslapning.

Overordnet er San Blas øerne jo fantastisk flotte, der er krystalklart blåt vand og udsigten er fuldstædning som man ville forvente. Dog syns jeg at det er lidt ærgerligt at der er så mange mennesker på øerne, da det bliver lidt for turistet. Man kan tydeligt se at det er en pengemaskine som skal udnyttes – hvertfald de øer som modtager turister. Der er sikkert også øer hvor der ikke kommer turister, som stadig er autentiske. Hvis man er i Panama City kan det bestemt anbefales at ta til San Blas, men vær forberedt på mange turister og primitive forhold. Vær også opmærksomme på at der ingen netværks-dækning er på øen, så selv hvis I et simkort (som vi havde), så er der nærmest ingen mulighed for at være online. Der er ingen wifi – men nogle gange fanger telefonen lige et signal så du kan sende en besked eller lignende. 😉

Panama City, Panama

Panama City, Panama

Vi startede hele eventyret i Panama City, hvor vi skulle tilbringe knap en uge, hvor af 3 dage var San Blas øerne. Fra lufthavnen valgte vi at tage en Uber, da det er nemt og billigere end taxa. Det fungerede helt uden problemer, og godt at det hele var bestilt over en App, så vores chauffør vidste hvor vi skulle hen – for han talte kun spansk. Vores spanske skulle lige støves af, men vi formåede da at forstå helheden af hvad han fortalte på vejen, blandt andet at der var karneval i byen de næste par dage.

Vi boede i den gamle bydel, som er et mega hyggeligt område med små gader og farverige bygninger. Vi boede på et hyggeligt lille hotel/hostel i centrum af den gamle bydel. Der vrimler med små butikker og lækre restauranter. For at fejre karneval, var der musik og liv i gaderne. Man kan gå rundt alle steder i denne gamle bydel hvilket er så skønt. Dog skal man ikke bevæge sig for langt udenfor centrum, da man kan ende i nogle lidt skumle og halvfarlige områder.

Første dag besluttede vi os for at gå ind langs den store gade hvor vi havde løst at karnevalet skulle finde sted. Det er en ret stor vej som forbinder den gamle bydel med den nyere del af byen. Den var helt lukket af og der var utrolig meget politi alle steder. Vi skulle vise pas og stemplet i passet fra immigration og ha tjekket tasker for at komme ind. Vi gik langs gaden, og der var ved at blive sat boder og scener op, men da det var formiddag var der ikke rigtig gang i den endnu. Turen langs vandet er en fin tur og der er en bred promenade at gå langs hele vejen.

Vi havde læst at man kan købe data simkort i kiosker, men vi havde ikke heldet med os i den gamle bydel. Det sted som hotellet havde anbefalet havde det ikke og vi fandt ikke andre kiosker der havde det heller. Inde i den nyere bydel fandt vi et outlet shopping center hvor der var en lille mobil bod hvor vi spurgte om simkortet. Heller ikke der havde de det, men henviste til et stort shopping center. Det var lidt af en gåtur derhen, men vi begav os ud på turen. Det var et stort og flot shoppingcenter, fuldstændig som i USA og mange af de samme butikker og restauranter. Vi fandt også simkortet og fik et data sim med ubegrænset data i 7 dage for 8 USD. Vi havde læst at det kostede omkring 30 USD i lufthavnen, og de 7 dollar lød derfor meget mere rimeligt. Ekspedienten i butikken satte det i telefonen for os og satte det hele op, så det virkede da vi gik derfra. Helt perfekt, så var vi online!


En af de ting man skal opleve i Panama er jo selvfølgelig kanalen, så det skulle vi jo også. Vi havde læst meget om hvordan man kunne komme derud med offentlig transport, og vi skulle med både bus og metro. Man kan ikke betale med kontanter, men man skal have sig et metrobus kort, som kan købes i en automat på stationerne. Selve kortet koster 2 USD, og så fylder man penge på som man vil køre for. Vi fyldte 5 USD på, hvilket var mere end rigeligt. En enkelt tur koster nemlig kun 25 cent.

Vi skulle skifte ved Albrook, som er en kæmpe busterminal. Det er meget organiseret og fra perron D kørte bussen mod Miraflores Visitor Center. Vi havde egentlig tænkt om at ta derud og kigge om der var noget at se “gratis”, dvs uden at skulle betale for at komme i visitor center. Men man kan ingenting se udefra, så vi overgav os og købte billet for ca 18 USD per person. Jeg syns ikke helt det var pengene værd, også taget i betragtning af at nogle at de normale udstillinger var under renovering, så de var lukkede. Så man betalte samme pris, men uden at få hele oplevelsen. Det betød også at 2 ud af 3 balkoner var lukkede og folk stod som sild I en tønde når et skib sejlede forbi, for at få hele oplevelsen med. Inkluderet i oplevelsen var også en kæmpe biograf sal, hvor de viste en film om Panama Kanalen. Det var næsten mere interessant end selve skibet der sejelede igennem. Forstå mig ret, det var jo en fed oplevelse, men jeg synes måske det er lidt opreklameret i forhold til hvad det er, og hvad det koster.

Turen tilbage gik igen gennem Albrook, som ikke kun er en stor busterminal, men også et kæmpe shoppingcenter. Her kan man virkelig bruge mange timer og finde alt mellem himmel og jord. Vi fik ikke købt særlig meget, da vi jo desværre havde begrænset plads i kufferten, men hvis man skal ha stillet sin shoppingtrang, så er det her stedet! Vi tog en Uber tilbage til hotellet, hvilket kostede omkring 4 USD, penge godt givet ud 😉 Selvom metroen kun ville ha kostet 50 cent, så gik det meget hurtigere med Uber. Derudover, så kørte metroen ikke direkte til den gamle bydel, men en lille gåtur derfra. Metrostationen lå i et ikke så pænt område, så det var nu meget dejligt ikke at skulle gå derigennem på hjemvejen, det var nok at gå der om morgenen da vi skulle derhen.

Ikke langt fra Albrook Mall ligger Metropolitan Natural Park, hvor man kan få et lille glimt af regnskov og dyr – som vi jo heldigvis også skulle opleve en masse af i Costa Rica. Men bestemt en hyggelig lille udflugt og regnskov at besøge, og vi var så heldige at se et dovendyr i træerne. Hvis man besøger denne park, så er den perfekt at kombinere med shoppingcenteret, da det kun et par stop fra Albrook station med en bus.

Japan

Japan

At komme til Japan har været et stort ønske for især Chris i lang tid, og jeg er jo altid klar på nye eventyr, så nu skulle det være 🙂

Vi havde oprindeligt planlagt denne tur til at finde sted i April 2022, men da havde de ikke åbnet op for turister efter corona, så sidste år tog vi til Hawaii istedet. I år kom vi så endelig afsted til Japan, og sikke en oplevelse det var!

Vi havde 16 dage i alt, hvilket var fordelt på 1 uge i Tokyo og 1 uge i Osaka. Fra Tokyo tog vi på en guidet tur til Mount Fuji området, og fra Osaka tog vi dagsture til Kyoto, Hiroshima og Kobé.

2 uger er jo ikke særlig lang tid, og med et tæt pakket program, så var vi igang fra morgen til aften, og fik gået utrolig mange skridt hver dag. Japan er utroligt smukt og det var nogle skønne byer vi besøgte, men jeg må indrømme at efter noget tid så lignede byerne hinanden.

Generelt om Japan – lidt tanker og tips:

  • Transport:

Hvis man skal rundt mellem byerne i Japan, så kan det oftest bedst betale sig at købe et JR pass, som findes til  7 eller 14 dage. Det giver ubegrænset kørsel i JR toge, både lokale toge og hurtigtoget (Shinkansen) mellem byerne. Vi havde regnet på det i forhold til alle de steder vi skulle besøge, og det ku godt betale sig for os at købe sådan et kort. Vi købte et 14 dages kort for ca 2500 kr per person. Vi brugte det på følgende ruter:

Tokyo – Osaka

Osaka – Hiroshima og retur.

Osaka – Kyoto og retur

Osaka – Kobe og retur

Osaka – Tokyo

På disse ruter kører man med shinkansen, som er lyntog. Der findes nogle togvogne til non-reserved seating, men vi havde læst hjemmefra at det ku være svært at finde pladser, og hvis der ikke er plads til at sidde, så kommer man ikke med. Chris var mega sej og bookede pladsbilletter til os, til at ruterne hjemmefra. Det gør man på samme side hvor man køber sit JR pass og pladsbilleterne er gratis at booke. Det betyder selvfølgelig at man ikke kan være fleksibel i forhold til hvornår man rejser, men det gør os ikke noget. Så vi havde bestilt at hjemmefra og når man kommer frem til japan, så skal man finde et service kontor hvor man henter sit pass og sine pladsbilletter. Det endte med at da vi skulle til Kyoto, så tog vi et tidligere tog afsted og et senere tog hjem, så der brugte vi slet ikke vores pladsbilletter. Vi steg bare ombord i deres “non-reserved” vogne, som oftest er fra vogn 1 -3. Så sætter man sig bare hvor der er plads.

  • Drikkepenge:

Det giver man ikke i Japan! Hold nu op det er fedt 🙂 Efter at have rejst en del i USA, så er man jo snart vant til at der forventes drikkepenge alle steder, så det var virkelig rart slet ikke at have  det i sine overvejelser. Priserne på menukort og i butikker vises ofte med et beløb uden tax og i parantes står der så beløb inkl. tax. Så sålænge man bare kigger på det beløb i parantes, så kan man regne med den pris der står. Så glemt alt om at finde mønter frem til drikkepenge, eller vælge drikkepenge til på kortteminalen, det eksisterer simpelthen ikke i Japan.

  • Slå tiden og sulten ihjel på togstationerne

Det lyder måske som et mærkeligt punkt at fremhæve, men en togstation i Japan er ikke bare en togstation som vi kender dem i Danmark. De store stationer har nærmed en hel by under jorden, med flere etager, hvor der både er restauranter og butikker, foruden diverse spor til tog og metro. Hvis man skal på tur og skal finde noget mad, så er der rig mulighed for det på stationerne, både som take-away eller restuaranter. Hvis det er take-away man ønsker, så er der f.eks bento bokse, som er ret populære at tage med under armen. Det er en lille boks med oftest ris, kød og grønt. Det er meningen at det skal spises ved stuetemperatur, så det skal altså ikke varmes op. Selvom det kan virke lidt underligt for os at spise en kød og risret kold, så er det altså helt normalt for dem, og det er tilberedt sådan at det kan holde og ikke skal varmes. Hvis man lige skal slå noget tid ihjel på en station, eller være i læ for regnen, så er der rig mulighed for det, da mange af de store stationer har massere af butikker og oftest også er forbundet med shoppingcentre, hvor man slet ikke skal udenfor. Jeg kan anbefale f.eks Tokyo station eller Shinjuku station til det.

  • Mange mennesker:

Vi valgte at rejse i højsæsonen, lige inden påske, hvor der er mange turister og der er også påskeferie for de lokale. Det falder selvfølgelig også sammen med at alle deres kirsebærtræeer blomstrer, så man har alle de flotte lyserøde blomster alle vegne. Generelt så var der mange mennesker overalt! I togene, butikkerne, gaderne, restauranter og seværdighederne. Uanset hvad vi ville, så var der næsten altid kø til det. Man vænner sig til det, men man skal da ikke være sky for mennesker, for man stå ofte meget tæt og ved de store attraktioner gik vi ofte meget langsomt rundt fordi der var så mange folk. Det passer ikke lige til min og Chris’s tålmodighed.

  • Bagage service:

Lad mig lige nævne en fantastisk opfindelse i Japan som hedder bagage service. Det er helt normalt at sende sin kuffert mellem hoteller eller til lufthavnen og det er billigt! Så slipper man for at slæbe en stor kuffer med rundt på de kæmpe stationer, og ind i proppede toge. Det er genialt! Vi fik hotellet i Tokyo til at hjælpe os med at sende vores 2 store kufferter til hotellet i Oskaka. Vi sendte det dagen før vi rejste, og det stod klar til os ved check-in da vi ankom i Osaka. Det kostede kun 100 kr per person. Det er SÅ meget nemmere at rejse kun med sin håndbagage rundt med toget, så det er pengene værd! Vi gjorde det samme igen fra hotellet i Osaka til Lufthavnen da vi skulle hjem. Der kostede det ca 150 kr per person (eller rettere per kuffert) og prisen baseres på kuffertens størrelse. I Haneda lufthavn er der et bagage kontor, og her hentede vi vores kuffert da vi kom frem. Super nemt og uden problemer. Vær dog obs på at hotellerne kun tager imod konanter for bagage service!

  • Ingen trapper på hoteller

Dem som kender mig ved måske at jeg lider lidt af elevatorskræk, jeg kan virkelig ikke li at køre i dem! Så normalt når vi er ude at rejse, så skriver jeg til hotellerne og ønsker et værelse på en lav etage. Det havde jeg også gjort her, og de havde alle imødekommet det ønske.. MEN der var ingen trapper! Når jeg spurgte dem så var det “emergency only”.. Så kan det jo være ligemeget hvor langt nede vi bor, hvis jeg alligevel skal ta elevatoren. Det var godt nok irriterende og jeg ved jo at trappen findes, så hvorfor i alverden låse den af, så man ikke kan bruge den.

 

Jeg har lavet et indlæg om Tokyo, Osaka og Univeral Studios Japan – så læs mere her:

Tokyo, Japan

Osaka, Japan

Universal Studios Japan

Universal Studios Japan

Universal Studios Japan

Vi har ikke før været i universal studios eller disney land, men havde set at universal studios i japan (USJ) har åbnet et Super Mario land, så vi besluttede at det måtte vi prøve. USJ ligger i Osaka, så en af vores dage her, skulle bruges på denne kæmpe forlystelsespark. Vi havde reserveret billetter på forhånd hjemmefra ca 2 måneder forud, og man skal være tidligt ude hvis man vil have adgang til Super Mario land. Det område skal man have billet til og man bestiller til et bestemt tidspunkt. Denne adgang tilvælger man når man køber sit express pass, hvilket man betaler ekstra for udover den normale indgangsbillet til parken. Vi havde selvfølgelig bestilt timed entry til Super Mario, så vi var sikre på at se det! Vær OBS på at man Ikke kan komme ind i det område uden en speciel timed entry billet! Vi har læst mange anmeldelser af USJ og flere skriver at de ikke var OBS på det og derfor blev meget skuffede over at de ikke kunne komme ind og se Super Mario land. Billetterne bliver hurtigt udsolgt og kan ikke købes på dagen derinde..

Når man køber sit express pass, så vælger man hvilke områder/forlystelser den skal indeholde. Vores indeholdte følgende:

  • Super Mario land med indgang kl. 14.40
  • Mario kart forlystelse
  • Minions
  • Harry Potter forlystelse med indgang kl 17.30
  • Spiderman eller Jurassic park forlystelse

 

Vi havde læst en masse anmeldelser på forhånd som alle nævnte lange køer alle steder, både til mad og forlystelser. Så vi var forberedt på det værste og regnede med at stå meget i kø – takket være vores express pass så blev vi positivt overraskede.

Vi ankom til parken kl ca 8.30 da vi havde læst at den åbnede kl.9. Da vi kom var der allerede mange mennesker udenfor og de havde også åbnet dørene tidligt, så vi kom ind ret hurtigt. Vores vigtigste mål for dagen var at opleve Super Mario land og resten ville vi tage som det kom. Vores adgang dertil var først 14.40, så vi havde massere af tid til at gå rundt og se parken indtil da. Det var super sjovt bare at gå rundt og kigge i parken da det forestiller forskellige byer i USA og alt er virkelig gennemført. Der er figurer overalt og butikker hvor man kan købe sig fattig i merchandise.. og selvfølgelig lige hundredvis af mennesker overalt! Vi kom lige i højsæsonen, både for turister men åbenbart også påskeferien i japan.

 

Vi startede bare med at gå rundt og kigge og første område Vi kom til var minions, hvor de søde gule væsener var overalt. Det var fantastisk! Der er et bageri hvor de laver småkager med minions og en popcornsvogn hvor man kan få popcorn i en minions beholder. Til forlystelsen var der 150 min. Ventetid ifølge skiltet, men vi gik over til et skilt hvor der stod express pass og vupti så var vi inde, helt udenom køen. Mega VIP! Hold fest jeg blev glad, da jeg slet ikke havde fattet hvad vores express pass indeholdte. Vi anede ikke hvad denne minions forlystelse gik ud på, men skulle da selvfølgelig prøve. Det er en slags VR / 4D oplevelse hvor man sidder i simulation som skal forestille en flyvende bil. Så bliver den løftet op i luften og der er næsten 360 graders 3D skærm i hele rummet. Så flyver man rundt blandt minions i deres verden, og bilen drejer, hopper, kører op og ned som om man virkelig flyver rundt. Sikke et sug det giver i maven og man føler virkelig at man flyver rundt.. det var godt nok sjovt!

         

 

Vi forsatte rundt og hoppede på jurassic park forlystelsen. Vores express pass indeholde enten jurassic park eller spiderman, og Chris fik lov at vælge hvilken af dem vi skulle prøve. Så det blev jurassic park, selvom jeg jo ikke er så vild med rutschebaner.. han bildte mig ind at det var noget 4D igen, ligesom minions, men det var altså en rigtig vandrutchebane.. den var heldigvis ikke så slem. Den kører indenfor og udenfor og så er der dinosaurer og sådan, som popper frem. Det var faktisk den mest stille og rolig forlystelse vi prøvede den dag, og det er kun til allersidst at man kører højt op og ned igen, der sad jeg med lukkede øjne og klemte Chris’ hånd ret hårdt. Kan virkelig ikke lide rutchebaner..

Klokken var efterhånden blevet 11 og vi begyndte at tænke på frokost. Vi kunne se at der var meterlange køer til alt spiseligt, også de små madboder rundt omkring. Ved en af restauranterne var der ikke kø, og der gik vi hen og spurgte. Det viser sig at de tog imod reservationer og derfor ventede folk ikke fysisk i kø. Det var en steak/grill restaurant og menu kortet så godt ud, så vi lavede en reservation. De sagde at vi skulle komme igen kl 13, hvilket passede fint ift at vi skulle være i Super Mario land kl. 14.40.

Vejret var lækkert, så vi købte os en kold sodavand i en automat og gik rundt og nød solen.

Jeg vidste ikke at Sesame street og Peanuts var en del af Universal, men hold da op hvor er Snoopy populær herovre. Der var et helt område med dem, nok mest for børn.. men stadig vildt at se så meget de gør ud af indretningen af parken. Områderne er så gennemførte og man har rig mulighed for at ta selfies med alverdens figurer. Der er endda udklædte figurer som står og danser /poserer så man kan ta billeder med dem. Og alle steder står medarbejdere og sørger for at alle står i køer og det forløber systematisk på bedste japanske stil, der er godt nok styr på tingene her..

 

Ved 12.30 tiden besluttede vi os for at gå hen til restauranten og vente der, i tilfælde af at vi kunne komme til tidligere. Vi kom nærmest direkte ind til vores bord og fik os noget lækker frokost så vi var klar til Super Mario bagefter.

Vi stillede os i kø til at komme ind i Super Mario land ca 10 min før vores bestilte tid, og der var nærmest ingen kø, så vi strøg lige ind. Man går først ind igennem en tunnel og når man kommer ud, så er man i Super Mario land! Det er ligesom at være i spillet, med figurer der bevæger sig og ligner spillet, der er de gule kasser man kan røre og så siger de “pling” og udklædte mennesker som ligner Mario og Luigi, som står klar til billeder. Selve området er ikke særlig stort, men det er meget overvældende med mange indtryk og der sker meget alle steder hvor man kigger hen. Til min store overraskelse, så var der også en forlystelse herinde som vi havde i vores express pass og der ku man køre i MarioKart!! Det skulle vi da prøve! Det var en vild oplevelse, hvor man sad i en Mario Kart bil der kørte på skinner rundt, og samtidig havde VR briller på. Så en blanding af store skærme rundt som simulerede en Mario Kart bane og så via brillerne så kunne man se alle de andre figurer som kørte rundt, samt diverse ting man kunne skyde. Så man sigtede blot ved at kigge på noget og så skød man via en knap i rattet. Så samlede man point alt efter hvad man ramte osv. Hold nu fest det var sjovt!

 

Vi tilbragte ca en time til halvanden i Super Mario land og så gik turen videre til Harry Potter land. Her går man ned gennem vejen til skolen, og der var søreme endnu en forlystelse. Det her var nok den hvor den hvor jeg blev mest “køresyg”. I denne forlystelse sidder man i en vogn der “hænger”, så man sidder med benene flagrende i luften, ligesom i det gyldne tårn. Men vognene “flyver” rundt på skinner, og der simulerer at du flyver (formentlig på en kost). Der er 360 graders 3D skærme, så du føler virkelig at du er inde i deres verden og flyver rundt med dem. Den går op og ned, sidelæns, bagud, forud og alt derimellem og mange gange måtte jeg lige lukke øjnene i et par sekunder og trække vejret for ikke at få det dårligt. Især når man flyver op og ned, så sugede det virkelig i maven. Mega sjovt, men var stadig lidt søsyg da vi kom ud..

Vi kom ud af Harry Potter land ved 17 tiden og følte at vi havde oplevet at det vi ville, og var også ret trætte. Så vi gik mod udgangen, selvfølgelig med nogle stop i diverse merchandise butikker på vejen. Vi endte med at købe én t-shirt hver, hvilket er en utrolig bedrift eftersom der var søde bamser overalt! Når man kommer ud af Universal går man igennem en lille gade før man rammer togstationen. I den gade føler du nærmest at du er i USA. Vi fik straks øje på Hard Rock Cafe og besluttede os for at vi godt kunne spise en god burger. Så det gjorde vi før vi kørte hjemad. Sikke en sjov dag!

Tips til USJ:

  • Køb express pass
  • Husk at booke timed entry til Super Mario Land, hvis det er noget du vil opleve!
  • Bestil billetter i god tid.
  • Du må tage en ½liters vandflaske med ind, og derinde er der vandposter ved alle toiletterne. Så du kan fylde vand op gratis hele dagen.
  • Gå hen til en restaurant og skriv jer op til et bord allerede når de åbner (formentlig kl. 11) og så undgår du at stå i kø når du bliver sulten til frokost.
  • Kom tidligt! I vores tilfælde åbnede de dørene tidligere end kl 9, så man kan ikke helt regne med åbningstiderne som står på hjemmesiden.
Osaka, Japan

Osaka, Japan

Vi havde en uge i Osaka, hvor 3,5 af disse dage gik med diverse udflugter. Vores program så således ud:

Fredag: ankomst og check in på hotel om eftermiddagen.

Lørdag: Opleve Osaka

Søndag: Opleve Osaka

Mandag: Universal Studios hele dagen

Tirsdag: Hiroshima hele dagen

Onsdag: Udflugt til Kobe om eftermiddagen, og spise lækker mad i Kobe.

Torsdag: Kyoto hele dagen

Fredag: Check ud og afsted til Tokyo

Vi skulle flyve hjem til Kbh igen fra Tokyo Haneda lufthavn lørdag aften, så vi tog en dag i Tokyo før afrejse.

Vores første 2,5 dag gik med at opleve Osaka. Byen er kendt for mad, og masser af det! Der er mange lokale favoritter som f.eks friture stegt kød og grøntsager på pinde, den japanske madpandekage (Okonomiaki) og blæksprutte bolde (ligner æbleskiver og bliver lavet på en pande som ligesom æbleskiver). Den mest berømte mad-gade i Osaka hedder dontonburi (check stavning). Her startede vi med at gå ned første aften, og blev mødt af en masse lys, skilte, musik, mennesker og generelt bare en masse liv. Det var skønt! Det er en lang gade som går langt en kanal og der er restauranter på begge sider. Både til højre venstre går der endnu flere gader ned, med både mad og restauranter. Her kan man nemt gå rundt i flere timer. Der går også en lang shopping gade på tværs af dotonbari street, og den shoppinggade er lang!

 

Lørdag: gået 18 km

Vi besluttede os for bare at gå og så se hvor vi endte. Vi kom rundt i mange butikker, på et madmarked, og satte os om eftermiddagen i en lille park for ar hvile benene. Om eftermiddagen havde vi en food tour vi skulle på, det var min fødselsdagsgave til Chris. Det endte med at være en meget lille tur med kun os og et par fra USA. De var mega snakkesalige og havde 3 hunde, herunder en golden retriever, så vi havde hurtigt en masse at snakke om. Vores guide var super sød og hyggeligt og vi blev vist lidt rundt forbi noget templer og fik lidt lokal historie og forklaring omkring dem. Første stop på madturen var yakitori (tjek!!) Som er friturestegt kød eller grønt på spyd. Det er virkelig populært her, og man dypper dem i noget teriaky agtig sovs. Det er lækkert, men man skal ikke ha for mange af dem.. så bliver det lidt for meget friture.

Næste stop var en restaurant hvor man laver sin egen okonomiaki (japansk madpandekage) alle borde var i et rum for sig selv, og så sidder man på gulvet rundt om et bord som har en kæmpe pande i midten. Her kommer tjenerne med ens “dej” til pandekagen, hvilket består af kål, kød (efter hvad man vælger), og æg (sådan ca.). Man putter bare indholdet ud på panden og former det som en tyk pandekage / omelet. Vi havde allerede smagt det i tokyo, men havde ikke lavet det selv før. Så det var bestemt sjovt og hyggeligt at lave selv. Turen indeholdte normalt også et stop ved en madbod hvor man fik de lokale blæksprutte bolde, men vores guide spurgte om vi var ok med at springe dem over, eftersom der var så mange mennesker på gaden og vores tur egentlig var færdig ifølge tidsplanen. Det var vi helt ok med, for vi var alle ret mætte.

   

   

 

Søndag: gået 24 km

Dagen i dag stod på slot, skytower og shopping! Først afsted til Osaka slot, som ligger inde i en park. Der var fyldt med lyserøde kirsebær træer og alle de lokale sad på tæpper og holdt picnic. Det var virkelig hyggeligt. Vi så ikke selve slottet indeni, da der var lang kø, men kiggede bare udefra.

Næste stop car Umeda sky tower, hvor man kan se ud over byen fra 45. Etage. Det ligger tæt ved shin-osaka station. Man kører i elevator til 39. Etage hvor billetkontoret ligger og derfra skal man så ha billet op til 45.etage. Det koster ca xxx kr per person. Når man har købt billet kører man man med rulletrappe op til 40. Etage og derfra med rulletrappe til 45. Etage og denne rulletrappe går ud mellem to bygninger, hvor der er glas rundt om, så man føler at man kører ude i luften, og man kan selvfølgelig se ud og ned. Mega fedt!! Fra toppen kan man gå rundt og nyde udsigten fra de mange store vinduer, eller få sig noget mad eller drikke i cafeen. Man kan også gå helt op, og så kommer man udenfor hvor man kan gå rundt. Det er en super flot udsigt og fed oplevelse.

Efter sky tower, stod den på shopping. Vi tog tilbage til “vores” område, på den shopping gade vi havde gået igennem et par gange efterhånden. Der er mange gængse kæder og mærker som man kender hjemmefra, og derudover en masse lokale ting og souvenirs. Shopping gaden er mega lang, og vi endte også ret langt fra hvor vi startede, i et et kæmpe shoppingcenter. Dem er der også utrolig mange af i japan, hvertfald tokyo og osaka. Det føles nogle gange som om at alle de store metrostationer er forbundet med et shopping center.

       

Mandagen: gået 19 km

Skulle tilbringes i Universal Studios Japan, som ligger i Osaka. Der er skrevet et indlæg kun om den dag, som du kan se her : http://amandabibelheimer.dk/?p=1186

Tirsdag: gået 15 km.

Tirddag tog vi en tur til Hiroshima, som jo er kendt på angrebet med atombombe af USA i 1945. Byen er ca 1 time og 45 minutter med tog fra Osaka og vi havde bestilt pladsbilletter med Shinkansen, da vi ikke vidste om der var pladser at få eller ej. Vi startede med at tage ud til en lille ø Miyajima, hvor der står en port i vandet og det er utroligt populært at tage billeder af. Det er et stykke udenfor centrum, og man skal først køre med tog ca 30 minutter fra Hiroshima centrum og derefter tage en færge som tager ca 10 minutter. Man kan bruge sit JR pass på færgen, hvilket er ret smart. På den lille ø går der også vilde dådyr rundt som kommer virkelig tæt på mennesker, især hvis der er mad I syne. De kan finde på bare at snuppe ens mad eller tygge på ens ting, fik vi fortalt. De gør bare rundt blandt alle menneskerne og så læste vi at man kan købe foder til dem, men vi fandt aldrig ud at hvorhenne. Øen er ret hyggeligt, og egentlig byder den sikkert på meget mere end det vi så. Vi havde lidt travlt med at komme videre hvis vi skulle nå at se mindesmærket i Hiroshima, som jo var hovedformålet med turen. Så det var et lyn visit på øen, hvis vi så porten i vandet og den 5 etagers pagoda.

   

 

Hiroshima A bomb memorial:

Stedet hvor bomben landede, er helt helt område hvor der er mindesmærker, en ruin som er bevaret og et museum. Man betaler 200 yen (ca 10 kr) for adgang til museet hvilket virker utrolig billigt. På museet får man historien om angrebet og folkene som boede i byen og blev berørt af det. Vi gik igennem museet på ca en time og det var ikke ligefrem opløftende, men rigtig spændende.

Efter det dystre besøg på museet, havde vi ikke mere på programmet der skulle ses i byen, så vi gik mod shopping gaden og kiggede lidt på vej til stationen. Byerne og butikkerne ligner efterhånden hinanden, men i Hiroshima så vi lige pludselig danske madvarer i et vindue og det viser sig at det danske konsulat ligger der, og der var en tilhørende butik med nogle danske bagværk og madvarer. Det var lidt hyggeligt.

Onsdag:

gået 15 km

I dag havde Chris fødselsdag og vi havde bestilt bord på en lækker restaurant i Kobe – for at spise netop Kobe kød. Det tager ca 15 minutter med toget fra Osaka til Kobe, og vi valgte at sove længe og først være i Kobe ved frokosttid. Vi havde ikke planlagt noget andet I byen, men jeg fandt en botanisk have som vi gik mod. Man kører med en kabelbane op ad et bjerg hvor den botaniske have ligger. På billederne havde jeg også set et vandfald og det virkede som om at man fra vandfaldet kunne gå over til kabelbanen, det viste sig dog ikke at være tilfældet. Vi var sultne da vi ankom til Kobe, og købte en bento box på stationen, som efter sigende skulle indeholde kobekød. Det er nok derfor den var lidt dyrere end vi havde set andre steder, og den kostede 1250 yen, ca 65 kr. Vi gik mod vandfaldet, og der er skilte lige bagved stationen. Vi stod og kiggede på skiltet og ku ikke helt finde ud af hvad vej vandfaldet og kabelbanen var. Vi startede med at gå til vestre som var en vandresti op af et bjerg, da det ligende på kortet at det var den vej. Efter noget tid mødte vi et par som var på vej retur, og vi spurgte dem om vi var på rette vej. Det viste det sig at vi ikke var, så vi vendte om. Da vi så gik til højre fra skiltet istedet, så var der masser af skilte mod vandfaldene. Vi gik kun til det ene som lå tættest på, og så ned igen for at finde kabelbanen.

Kabelbanen starter ude foran togstationen, og der er skilte fra stationen til den, hvor man går under jorden derhen. Kabelbanen koster ca 1900 yen for en returbillet (ca 100 kr). Der er 1 stop midt på, før man kommer til toppen hvor den botaniske haver “starter”. Vi tog den helt til toppen og deroppe ligger en lille kaffebar, hvor jeg fik mig en lækker varm citron lemonade og så er der også noget mad. Maden var ikke særlig dyr, og jeg opdagede at man ku få en lille bøf til samme pris som vi havde givet for vores bento box. Så ved man da det til næste gang.. vi gik rundt og nød de flotte blomster og fantastiske udsigt og derfra kan man gå ned til det midterste stop, via nogle stier, omkring af blomster og planter. Det var en smuk have med både krydderurter, grøntsager, roser, tulipaner og alt mulig andet. Der er et område med hængekøjer, og de var ret behagelige at ligge i.

 

Restauranten som Chris havde reserveret er utrolig populær og man skal reservere i god tid for at få plads. Den ligger midt i centrum af byen, omringet af butikker og andre restauranter. Vi bestilte en menu som indeholdte en forret, salat, suppe, ris, grøntsager og kød. Man vælger sit kød fra en liste over lækkerier. Priserne er selvfølgelig i den høje ende hvis man vil ha rigtig Kobe kød (man ku også vælge kød som ikke var kobe), men i forhold til Danmark er det ikke dyrt. Vi valgte 200 gr ribeye hver, og kokken kom ud med et kæmpe stykke lækkert kød, mums!! Først fik vi forret, suppe og salat, og derefter foregår det sådan at kokken tilbereder kødet og grøntsagerne på en varm grillplade foran én.

Han skar først scener og fedt af bøfferne og lagde det til side. Bøfferne skæres i stykker mens det steges og så serverer han dem 3 – 4 stykker ad gangen på vores tallerken i takt med at vi spiste dem. Der var forskellige grillede grøntsager som tilbehør. Kødet var stegt helt perfekt, og han havde på forhånd spurgt hvordan vi ønskede det. Så vi fik det lige som vi bedst ku li det. Det var helt utroligt mørt og smagte himmelsk. Sikke en forskel man kan smage på dét kød og det man normalt spiser derhjemme. Så hvis man er I japan og i nærheden af Kobe, så skal man helt klart prøve sådan noget her!

Alle de fedt stykker han havde skåret væk i starten, var blevet skåret/hakket i mindre stykket og lå og stegte ligesom bacon. Til sidst stegte han det med noget som lignede bønnespirer og så fik vi det serveret, det smagte godt nok også godt. Til allersidst kom vores hvidløgsris. På menuen kan man opgradere til hvidløgsris og vi fik at vide at det var populært, så det måtte vi da prøve. Det betød åbenbart at kokken stegte hvidløg, små kødstykker og ris sammen, og det fik vi så serveret til sidst. Lidt sjovt at få det til sidst, efter maden, men det var super lækkert.

Vi gav ca 2200 kr i alt for hele menuen for 2 personer, og med 2 glas rødvin hver. Det er jo ikke så tosset endda.

 

Torsdag: gået 26 km.

Vi havde en dag planlagt i Kyoto, da det kun tager ca 15 minutter med hurtigtoget fra Osaka. Vi havde allerede sendt vores bagage til lufthavnen torsdag morgen, da det skulle nå at ankomme til lørdag eftermiddag. Så hvis vi havde tænkt os om, så skulle vi da ha booket en overnatning sidste nat i Kyoto, og derfra ta til Tokyo. Det er lige på vejen fra Osaka til Tokyo. Og nu når vi kun rejser med håndbagage, så havde det været oplagt. Men vi havde jo allerede hotel i Osaka frem til fredag, så vi ville lade det gå til spilde og booke noget i Kyoto også.

Vi hoppede på toget ved 8.30 tiden og havde en hel dag i Kyoto. Først gik turen til de meget populære orange porte som man går igennem, og som ligger i forbindelse med et tempel ( ja, endnu et tempel..) det er ca 45 minutter at gå dertil fra Kyoto station, og da vi kom derhen blev vi (igen) overraskede over mængden af mennesker. Man gik som sild i en tønde gennem de famøse porte, og det gik bare langsomt.. ikke lige til vores tålmodighed. Området bugner med souvenir butikker og mad, men efterhånden har vi set så meget krims-krams her i Japan at det begynder at ligne hinanden. Så man orker ikke rigtigt gå ind i butikkerne længere..

Fra portene bevægede vi os mod imperial palace, og på vejen opdagede vi endnu et tempel (pagoda) og gik ind og kiggede. Det var endnu et område fyldt med mennesker, souvenirs og mad. Mange turister havde japanske kimonoer på, og tog billeder foran de forskellige seværdigheder. Det forklarer alle de butikker vi havde set hvor man kunne leje kimonoer.. så det er måske populært at leje sådan en, gå rundt og den og ta billeder?

Jagten på frokost gik igang, og efter noget søgen fandt vi noget hvor de tog kreditkort (plejer ikke at være et problem). Efter maden gik vi igen på tur, og fandt frem til the imperial palace, eller rettere, parken som den ligger i. For adgang til paladset var lige lukket da vi kom, og der var en kæmpe mur rundt om, så man kunne ikke engang se paladset udefra. Lidt øv. Men altså, ifølge billederne så var det heller ikke så pænt som slottet i Osaka, som vi jo havde set tidligere. Vi satte os på græsset i solen og slappede af i en times tid, på daværende tidspunkt havde vi allerede gået over 20.000 skridt, så vi var lidt trætte i fødderne. Efter en lille pause gik vi mod et marked som lå på vejen mod togstationen, og fandt lige en ølbar på vejen som brygger deres eget øl. Så efter en kold en, så kastede vi os ud i det marked med mange mennesker. Det blev en hurtig tur igennem og så med metro til stationen.

Vi besluttede os for at finde mad på Kyoto station før vores tog hjem, der var mange muligheder. Men suk, også mange mennesker. Det er vildt at det stadig kan overraske mig at der ALTID er kø til mad i det her land..

Fredag skulle vi igen mod Tokyo hvor vi tilbragte det sidste døgn før vi skulle retur mod Danmark.

Tokyo, Japan

Tokyo, Japan

Tokyo var den første by på vores 2 ugers rejse, og vi fløj over Frankfurt til Haneda lufthavn. Det tog ca 13 timer fra Frankfurt, så man er godt brugt når man kommer frem.

Lad mig starte med at skrive lidt om hvordan vi kom fra lufthavnen til byen.

For at komme til tokyo station, så tager man monorail til Hamamatsucho og derfra skifter man til metro eller tog systemet. Vi skulle videre til tokyo station og man køber en “ticket with transfer” i billetautomaten i lufthavnen. Det koster ca 35 kr per person. De tager kun kontanter i automaten!! Man ser ikke mange mennesker med store kufferter i toget, enten fordi de rejser med lidt bagage eller fordi de bruger bagage service. Det er nemlig både normalt og billigt at gøre i Japan. Vi sendte vores store kufferter fra hotellet i tokyo til hotellet i osaka for ca 100 kr per kuffert. Det er da meget nemmere end at skulle slæbe den store kuffert rundt på stationerne.

Da vi ankom til tokyo station var der for det første rigtig mange mennesker, men jeg blev overrasket over at der nærmest er kæmpe shopping centre under jorden i forbindelse med stationerne. Tokyo station er kæmpe stor og der er en labyrint af butikker og restauranter under jorden.. der ku Københavns hovedbanegård godt lære lidt. Her bruger de virkelig pladsen under jorden, hvilket er mega smart!

For at komme rundt i tokyo er det nemmest med metro og det minder meget om London og New York, bare i større skala. Metrosystemet er nemt at finde rundt i og det fungerer uden problemer. Der er dog mange mennesker alle steder! Vi købte et metro kort som hedder welcome suica og man køber med enten 1000 (50 kr) eller 2000 yen (100 kr) på. Så fungerer det som et rejsekort og man betaler ca 200 yen per tur rundt i tokyo, hvertfald de ruter vi tog. Man fylder bare kortet op på en station når man løber tør for penge.

JR pass:

Metrokort

Kvittering for at sende bagage til lufthavnen

På tur i tokyo:

At finde rundt i Tokyo centrum er egentlig ret simpelt da byen er bygget op lidt ligesom new York, altså i blokke. Der er mange store bykort skilte rundt omkring, men vi havde købt data simkort så vi kunne bruge Google maps, hvilket gjorde det super nemt at finde vej. Vi lagde mærke til at der ikke er ret mange skraldespande, de er virkelig svære at finde. Til gengæld er der mange 7/11 butikker og oftest har de også en skraldespand. Toiletter er der til gengæld ikke mangel på, de findes ved alle stationer, shopping centre og turist attraktioner. Det er oftest pæne toiletter med skylle funktion, hvilket er standard her. Det er jo skønt for sådan en som mig som skal tisse hele tiden, at der aldrig er langt til et toilet. Dog undrede det mig at der oftest ikke var nogen mulighed for at tørre sine hænder. Mange af lufttørrerne var lukkede, og jeg fandt senere ud af at det er pga corona. Mange damer har et lille håndklæde i tasken som de tørrer deres hænder i.

Shopping i tokyo: Der er massere af shopping i tokyo! Og du kan finde alt mellem himmel og jord.. og alligevel fik jeg ikke købt særlig meget. Hvis man er til de dyre mærker, så skal man ta til Ginza, der ligger alle de store og dyre mærkevare butikker på stribe. Hvis man er til lidt mere normalt prisleje og butikker som f.eks H&M, ZARA & Nike, så kan det findes i Shinjuku og Shibuya. Der er massere af shopping centre og shopping på gaden og under jorden. Ofte så går shopping centrene i et med metro stationerne og der er butikker og restauranter under jorden også. Der er mange metro udgange og ofte ender du i et shopping center når du prøver at finde ud. Man kunne nemt for en hel dag til at gå med shopping under jorden ved f.eks Tokyo eller Shinjuku station, det er helt skørt og så langt fra hvordan det er i Danmark.

Mad i tokyo:

Jeg ELSKER maden her i Japan! Der er sushi, ramen, nudler og lokale specialiteter. Det er billigt og det smager godt! Vi havde booket én restaurant hjemmefra, hvilket var mega lækkert og lidt dyrere end normalt, men det var pengene værd. Ellers så kiggede vi bare efter mad når vi blev sultne. Hvis vi f.eks havde lyst til sushi, så googlede vi for at finde et godt sted i området. Ofte var der kø, så vi endte med at ta noget andet i nærheden.. så hvis man tror at man lige kan finde et godt sted på Google og så få plads med det samme, uden en reservation, så tro om. De steder som har gode anmeldelser på Google og er nævnt i diverse artikler online, de har ofte kø. Men det er jo ikke fordi de andre steder er dårlige, og alt det mad vi har fået i tokyo har været lækkert! Ofte vælger vi steder som har engelsk menu, så vi ved nogenlunde hvad vi bestiller og to steder var der endda en tablet ved bordet som man brugte til bestilling. Der var også billeder af maden, som gjorde det endnu nemmere.

Søndag:

Gået 21 km:

Første dag på opdagelse, og vi skulle se kejserpaladset og den omkringliggende park. Det var ikke en særlig lang gåtur fra vores hotel, men det regnede. Så vi tilbragte hele dagen under et regnslag, wuhu. Der er bestemte steder man kan komme ind i parken og vi skulle igennem sikkerhedstjek, som var rimelig omfattende. Man går i en stor sværm af turister, og for at være ærlig kan jeg ikke rigtig huske hvad der var at se i parken (nu hvor jeg skriver det er det jo også over 2 uger siden vi var der); Det havde nok været flottere på en solskinsdag. Selve paladset var lukket af, ifølge google var det åbent for besøgende på bestemte dage, men åbenbart ikke om søndagen hvor vi var der.

Vi gik tværs igennem parken og på den anden side gik vi mod Sjinjuku. Det er en af de mest populære områder i Tokyo for turister, og jeg opdagede hurtigt hvorfor. På vejen så vi mange flotte kirsebærtræer der blomstede og der var rig mulighed for at ta en masse selfies med de flotte træer. I Shinjuku oplevede jeg for første gang det som man har forestillet sig af japan, gader med lysskilte, larm og lidt stemning af “chinatown”. Shinjuku er bare et vildt område, det er kæmpe stort og der er butikker og restauranter overalt. Her så vi også for første gang spillehaller, som vi senere fandt ud af er ret populære i japan og findes i alle byer, i hobetal. Det bugner med søde tøjdyr i maskinerne og jeg fandt straks en snoopy jeg ville vinde. Det koster ofte 100 eller 200 yen per spil, ( 100 yen = 5 kr) så man kan  alligevel prøve mange uden at det bliver vildt dyrt. Jeg vandt den ikke, men det blev mit mål for turen at få en bamse med hjem, og sidste dag da vi var retur i tokyo igen fandt vi samme spillehal og tænk engang, jeg vandt den søreme efter kun 3 forsøg!!


 

 

Mandag:

gået 25 km:

Shibuya er endnu et populært område for turister, og her er de kendt for deres “scramble crossing”. Det er bare et lyskryds hvor man går over vejen samtidig i alle retninger, og der ligger en starbucks med god udsigt til krydset. Ellers er der en helt masse butikker i området, lidt ligesom Shinjuku, både de kæder man kender hjemmefra, men også alle mulige lokale og souvenir butikker. Vi gik egentlig bare rundt i Shibuya og kiggede lidt, og Chris havde fundet en stor park i nærheden hvor vi besluttede at spise frokost. Den dag regnede det nemlig ikke, men vi havde lært at ta vores regnslag med hver dag, bare for en sikkerheds skyld. Vi købte lidt mad to go, og gik mod parken. Det var en kæmpe park, hvor der var mange områder man kunne sidde i. Der var lokale der holdt picninc, en hunde løbegård og en masse andre aktiviteter igang. Så vi sad og nød vores mad i det gode vejr, ligesom de lokale.

 

             

           

 

Tirsdag:

gået 19 km.

Klar til endnu med regn og sightseeing og denne dag bød på Sumobrydnings-stadion (desværre kun udefra), Okonomiaki and Tokyo Tower. I området hvor sumobrydnings-stadion ligger, står der statuer med små sumobrydere. Selve stadion kunne ikke komme ind på, da der ikke var nogen kamp igang, så vi måtte nøjes med at kigge udefra og besøge souvenir butikken. Der ligger også et museum, men det var midlertidigt lukket pga noget renovation.

Vi gik videre til et andet område, hvor vi oprindeligt ville ha besøgt et fiskemarked, men da tiden løb fra os, droppede vi markedet. Istedet fandt vi en japansk pandekage til frokost, ved navn okonomiaki. Det er en slags pandekage som laves af hovedsageligt kål og æg, og så fyld efter ønske. Det sted vi spise tilbød den også med nudler, så vi prøvede en af hver slags. Den er toppet med mayonaise og japansk sovs, lidt a’la teriaki sovs.

Efter noget god mad gik vi til Tokyo Tower, som ligner ret meget eiffeltårnet. Det er virkelig flot når der er lys på om aftenen, og vi kom mens det var lyst, men da vi gik derfra så var der lys på, så det var jo perfekt timet.

Onsdag:

gået 12 km.

Den eneste guidede tur vi havde booket var til Mouj Fuji, eftersom vi havde læst at det godt kunne være lidt besværligt at komme rundt med offentlig transport. Så for en dag sad vi i en bus, slappede af og lod os blive kørt til alle attraktioner. Det er også derfor vi kun har gået 12 km den dag. Turen startede tidligt om morgenen og det tog ca 2 timer at køre til Mount Fuji området. Her startede vi ved et udkigspunkt, men desværre var der en del skyer som skyggede for bjerget. Næste stop var et 5-etagers tempel, og her skal man være forberedt på noget af en stejl vandretur hvis man vil op til toppen. Der var ikke meget tid ved hvert stop, så vi var næsten lige kommet op til toppen, så skulle vi ned igen og videre med bussen. Tredje stop var en landsby, som nok skal forestille at være autentisk, men egentlig bare er der for turisterne (sådan føles det hvertfald). Der går en masse turister rundt i et meget lille område, som er fyldt med mad og souvenirs. Sidste stop var et oulet, som egentlig var ret stort, men når man ikke har mere end 90 minutter, så må man prioritere hvad man vil kigge på. Vi var ret enige i hvilke butikker vi ville besøge, og fik shoppet lidt. Men her skulle man klart ha haft mere tid, så man kunne gå i ro og mag og kigge, istedet for at power-walke mellem udvalgte butikker.

Alt i alt var det en god tur, og vi fik set mange ting på kort tid. Men hvis vi kommer dertil igen, så skal man bruge mere tid i området og evt booke overnatning tæt ved bjerget. Der skulle efter sigende være nogle onsen (varme kilder) hvor man kan sidde med udsigt til bjerget. Jeg er fint tilfreds med at vi kun havde en dag med guidet tur, for det er nu ikke rigtig os at sidde i en bus og følge en striks tidsplan. Vi er bedre til bare at gå rundt og kigge i vores eget tempo.

 

Torsdag:

gået 25 km

Torsdag var vores sidste dag i Tokyo og vi havde læst om en høj bygning hvor man gratis kan komme op i toppen med en god udsigt over byen, så det skulle vi prøve. Tokyo har også et tårn hvor man betaler for at komme op, men mange havde skrevet på nettet af man hellere skulle bruge den gratis offentlige bygning, da udsigten er ligeså god. Så afsted med os på endnu en dags vandretur, og vi fandt bygningen som ligger i Shinjuku. På vejen blev der selvfølgelig stoppet ved templer eller hvad vi nu ellers fandt, men templer er der mange af! Det var gratis at komme op i bygningen, hvor man kører direkte fra bunden til toppen med elevatoren. Når man kommer op er det et stort rum med vinduer hele vejen rundt, og der er en cafe som sælger mad/drikke og souvenirs i midten.

Til aftensmad havde Chris booket en restaurant hjemmefra, som skulle være rigtig god. Det bestod af en masse små retter, hovedsageligt pinde. Det er meget typisk japansk at spise små retter og kød og grønt på pinde. Man sidder ved en bardisk som går rundt i en stor firkant, og inden i står kokkene og tilbereder maden. Mums!!

 

          

Det var vores uge i Tokyo og fredag tog vi videre til Osaka, læs mere her: http://amandabibelheimer.dk/?p=1188