München

München

I april var vi en forlænget weekend i München. Grunden til at valget faldt på lige denne by, var fordi Chris ville deltage i et forhindringsløb (OCR). Desværre blev han syg lige op til ferien, og endte med at aflyse løbet. Istedet havde vi en dejlig storbyferie hvor vi legede turister i stor stil.

München lufthavn ligger kun ca 45 minutters buskørsel fra centrum. Vi havde booket et hotel lige ved hovedbanegården, og havde hjemmefra købt busbilletter til ‘Lufthansa Express’ som kører flere gange i timen fra lufthaven til hovedbanegården. Det havde jeg læst var den billigste og nemmeste måde at komme fra lufthavnen og det viste sig at være rigtigt. Godt nok prøvede vi ikke med andre transportmidler, men det var både billigt og nemt. Vi betalte hver ca 16 euro for en returbillet, og det var super nemt at printe sin returbillet som buschaufføren blot scannede i bussen. Og bussen stopper kun 3 steder, så det kunne næsten ikke være mere direkte.

På første dag var vi endnu engang på bus tur, denne gang på en gennemført turist-oplevelse, nemlig Hop on-hop off bus! Vi havde hjemmefra købt billetter via Groupon til halv pris, og så blir det pludselig lidt sjovere. Vores værdibevis blev bare indløst ved deres stand ved hovedbanegården og så var vi ellers kørende i 24 timer. Eftersom Chris endnu ikke var helt på toppen, så var det en perfekt måde at få set en hel del af byen på. Vi kørte helt ud til Olympia Park, hvorfra man kunne tage en anden bus til Allianz Arena – åbenbart et ret kendt fodbold stadion. Vi kunne jo lige så godt se det hele mens vi var igang. Desværre syns jeg at turen fra Olympia park ud til Allianz Arena var spild af tid. Man bruger ca en halv time hver vej i trafik på motorvejen, og der bliver ikke sagt noget som helt på hele turen. Derude har man knap nok 2 minutter til at strække benene eller tage billeder, så kører bussen tilbage igen. Så medmindre man er virkelig stor fan og bare MÅ se den arena, så lad være.

Vejret var ret skønt da vi var der, så vi kunne ovenpå i den friske luft, mens vi så en masse af Münchens seværdigheder. Vi valgte at stige af inde i byen og kigge rundt, og stige på igen senere. Det var faktisk ret hyggeligt at lytte med i de virklig dårlig høretelefoner mens man så alt køre forbi. Det gav god inspiration til hvilke attraktioner man ville bruge sin tid på dagen efter.

For eksempel fandt vi ud af hvor ‘Deutches Museum’ lå, så vi kunne besøge det næste dag. Og endnu smartere var, at fordi vores billet var gyldig i 24 timer, så kunne vi bruge den samme billet til at tage bussen derhen næste morgen. Derfra gik vi hjem og så forskellige områder på vejen, og brugte ingen penge på offentlig transport mens vi var der. Eftersom vi boede lige ved hovedbanegården, var stort set alt i gå afstand.

Vores dejlige hotel hedder ‘Kings hotel – citystay’ og var et lille fint hotel 5 minutters gang fra München hovedbanegård. Vi havde bestilt et værelse med tekøkken, så der var mulighed for lige at lave lidt morgenmad før vi skulle ud på dagens eventyr. Morgenmaden vi valgte at lave bestod af rugbrød, avocado, rucola og et spejlæg. Virkelig lækkert, og nemt og billigt at købe ind til.

 

sdr

 

Efter vi havde set Deutches Museum på dag 2, gik vi ellers bare rundt i byen.. Vi ender altid med at gå en helt masse når vi er på ferie, og denne gang var ingen undtagelse. Vejret var solrigt og vi fandt en stor park hvor vi hvilede benene og nød varmen, ligesom alle andre i byen også gjorde. Parken ligger midt i byen og der går en flod igennem, så det minder lidt om at ligge i Frederiksberg Have ved vandet.

Derudover, var denne park kendt for at være et sted for surfere midt i byen. Som ses på billedet nedenfor, så er der ét sted hvor der konstant er en bølge, og så hopper surfere ellers bare på og har det sjovt. Dette sted er faktisk vist på Google Maps som “Eisbach Welle”, så man kan nemt finde det på kortet.

Sidst, men ikke mindst, bød dagen på en lokal øl oplevelse. Man skal jo, mener jeg hvertfald, prøve en rigtig stor ØL når man er i München. Vi fandt et sted i en lille park tæt ved hovedbanegården, hvor vi kunne få en 1-liters hvedeøl! Nøj det smagte godt.. og jeg blev endda lidt tipsy af den 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.