
Tokyo, Japan
Tokyo var den første by på vores 2 ugers rejse, og vi fløj over Frankfurt til Haneda lufthavn. Det tog ca 13 timer fra Frankfurt, så man er godt brugt når man kommer frem.
Lad mig starte med at skrive lidt om hvordan vi kom fra lufthavnen til byen.
For at komme til tokyo station, så tager man monorail til Hamamatsucho og derfra skifter man til metro eller tog systemet. Vi skulle videre til tokyo station og man køber en “ticket with transfer” i billetautomaten i lufthavnen. Det koster ca 35 kr per person. De tager kun kontanter i automaten!! Man ser ikke mange mennesker med store kufferter i toget, enten fordi de rejser med lidt bagage eller fordi de bruger bagage service. Det er nemlig både normalt og billigt at gøre i Japan. Vi sendte vores store kufferter fra hotellet i tokyo til hotellet i osaka for ca 100 kr per kuffert. Det er da meget nemmere end at skulle slæbe den store kuffert rundt på stationerne.
Da vi ankom til tokyo station var der for det første rigtig mange mennesker, men jeg blev overrasket over at der nærmest er kæmpe shopping centre under jorden i forbindelse med stationerne. Tokyo station er kæmpe stor og der er en labyrint af butikker og restauranter under jorden.. der ku Københavns hovedbanegård godt lære lidt. Her bruger de virkelig pladsen under jorden, hvilket er mega smart!
For at komme rundt i tokyo er det nemmest med metro og det minder meget om London og New York, bare i større skala. Metrosystemet er nemt at finde rundt i og det fungerer uden problemer. Der er dog mange mennesker alle steder! Vi købte et metro kort som hedder welcome suica og man køber med enten 1000 (50 kr) eller 2000 yen (100 kr) på. Så fungerer det som et rejsekort og man betaler ca 200 yen per tur rundt i tokyo, hvertfald de ruter vi tog. Man fylder bare kortet op på en station når man løber tør for penge.
JR pass:

Kvittering for at sende bagage til lufthavnen
På tur i tokyo:
At finde rundt i Tokyo centrum er egentlig ret simpelt da byen er bygget op lidt ligesom new York, altså i blokke. Der er mange store bykort skilte rundt omkring, men vi havde købt data simkort så vi kunne bruge Google maps, hvilket gjorde det super nemt at finde vej. Vi lagde mærke til at der ikke er ret mange skraldespande, de er virkelig svære at finde. Til gengæld er der mange 7/11 butikker og oftest har de også en skraldespand. Toiletter er der til gengæld ikke mangel på, de findes ved alle stationer, shopping centre og turist attraktioner. Det er oftest pæne toiletter med skylle funktion, hvilket er standard her. Det er jo skønt for sådan en som mig som skal tisse hele tiden, at der aldrig er langt til et toilet. Dog undrede det mig at der oftest ikke var nogen mulighed for at tørre sine hænder. Mange af lufttørrerne var lukkede, og jeg fandt senere ud af at det er pga corona. Mange damer har et lille håndklæde i tasken som de tørrer deres hænder i.
Shopping i tokyo: Der er massere af shopping i tokyo! Og du kan finde alt mellem himmel og jord.. og alligevel fik jeg ikke købt særlig meget. Hvis man er til de dyre mærker, så skal man ta til Ginza, der ligger alle de store og dyre mærkevare butikker på stribe. Hvis man er til lidt mere normalt prisleje og butikker som f.eks H&M, ZARA & Nike, så kan det findes i Shinjuku og Shibuya. Der er massere af shopping centre og shopping på gaden og under jorden. Ofte så går shopping centrene i et med metro stationerne og der er butikker og restauranter under jorden også. Der er mange metro udgange og ofte ender du i et shopping center når du prøver at finde ud. Man kunne nemt for en hel dag til at gå med shopping under jorden ved f.eks Tokyo eller Shinjuku station, det er helt skørt og så langt fra hvordan det er i Danmark.
Mad i tokyo:
Jeg ELSKER maden her i Japan! Der er sushi, ramen, nudler og lokale specialiteter. Det er billigt og det smager godt! Vi havde booket én restaurant hjemmefra, hvilket var mega lækkert og lidt dyrere end normalt, men det var pengene værd. Ellers så kiggede vi bare efter mad når vi blev sultne. Hvis vi f.eks havde lyst til sushi, så googlede vi for at finde et godt sted i området. Ofte var der kø, så vi endte med at ta noget andet i nærheden.. så hvis man tror at man lige kan finde et godt sted på Google og så få plads med det samme, uden en reservation, så tro om. De steder som har gode anmeldelser på Google og er nævnt i diverse artikler online, de har ofte kø. Men det er jo ikke fordi de andre steder er dårlige, og alt det mad vi har fået i tokyo har været lækkert! Ofte vælger vi steder som har engelsk menu, så vi ved nogenlunde hvad vi bestiller og to steder var der endda en tablet ved bordet som man brugte til bestilling. Der var også billeder af maden, som gjorde det endnu nemmere.
Søndag:
Gået 21 km:
Første dag på opdagelse, og vi skulle se kejserpaladset og den omkringliggende park. Det var ikke en særlig lang gåtur fra vores hotel, men det regnede. Så vi tilbragte hele dagen under et regnslag, wuhu. Der er bestemte steder man kan komme ind i parken og vi skulle igennem sikkerhedstjek, som var rimelig omfattende. Man går i en stor sværm af turister, og for at være ærlig kan jeg ikke rigtig huske hvad der var at se i parken (nu hvor jeg skriver det er det jo også over 2 uger siden vi var der); Det havde nok været flottere på en solskinsdag. Selve paladset var lukket af, ifølge google var det åbent for besøgende på bestemte dage, men åbenbart ikke om søndagen hvor vi var der.
Vi gik tværs igennem parken og på den anden side gik vi mod Sjinjuku. Det er en af de mest populære områder i Tokyo for turister, og jeg opdagede hurtigt hvorfor. På vejen så vi mange flotte kirsebærtræer der blomstede og der var rig mulighed for at ta en masse selfies med de flotte træer. I Shinjuku oplevede jeg for første gang det som man har forestillet sig af japan, gader med lysskilte, larm og lidt stemning af “chinatown”. Shinjuku er bare et vildt område, det er kæmpe stort og der er butikker og restauranter overalt. Her så vi også for første gang spillehaller, som vi senere fandt ud af er ret populære i japan og findes i alle byer, i hobetal. Det bugner med søde tøjdyr i maskinerne og jeg fandt straks en snoopy jeg ville vinde. Det koster ofte 100 eller 200 yen per spil, ( 100 yen = 5 kr) så man kan alligevel prøve mange uden at det bliver vildt dyrt. Jeg vandt den ikke, men det blev mit mål for turen at få en bamse med hjem, og sidste dag da vi var retur i tokyo igen fandt vi samme spillehal og tænk engang, jeg vandt den søreme efter kun 3 forsøg!!
Mandag:
gået 25 km:
Shibuya er endnu et populært område for turister, og her er de kendt for deres “scramble crossing”. Det er bare et lyskryds hvor man går over vejen samtidig i alle retninger, og der ligger en starbucks med god udsigt til krydset. Ellers er der en helt masse butikker i området, lidt ligesom Shinjuku, både de kæder man kender hjemmefra, men også alle mulige lokale og souvenir butikker. Vi gik egentlig bare rundt i Shibuya og kiggede lidt, og Chris havde fundet en stor park i nærheden hvor vi besluttede at spise frokost. Den dag regnede det nemlig ikke, men vi havde lært at ta vores regnslag med hver dag, bare for en sikkerheds skyld. Vi købte lidt mad to go, og gik mod parken. Det var en kæmpe park, hvor der var mange områder man kunne sidde i. Der var lokale der holdt picninc, en hunde løbegård og en masse andre aktiviteter igang. Så vi sad og nød vores mad i det gode vejr, ligesom de lokale.
Tirsdag:
gået 19 km.
Klar til endnu med regn og sightseeing og denne dag bød på Sumobrydnings-stadion (desværre kun udefra), Okonomiaki and Tokyo Tower. I området hvor sumobrydnings-stadion ligger, står der statuer med små sumobrydere. Selve stadion kunne ikke komme ind på, da der ikke var nogen kamp igang, så vi måtte nøjes med at kigge udefra og besøge souvenir butikken. Der ligger også et museum, men det var midlertidigt lukket pga noget renovation.
Vi gik videre til et andet område, hvor vi oprindeligt ville ha besøgt et fiskemarked, men da tiden løb fra os, droppede vi markedet. Istedet fandt vi en japansk pandekage til frokost, ved navn okonomiaki. Det er en slags pandekage som laves af hovedsageligt kål og æg, og så fyld efter ønske. Det sted vi spise tilbød den også med nudler, så vi prøvede en af hver slags. Den er toppet med mayonaise og japansk sovs, lidt a’la teriaki sovs.
Efter noget god mad gik vi til Tokyo Tower, som ligner ret meget eiffeltårnet. Det er virkelig flot når der er lys på om aftenen, og vi kom mens det var lyst, men da vi gik derfra så var der lys på, så det var jo perfekt timet.
Onsdag:
gået 12 km.
Den eneste guidede tur vi havde booket var til Mouj Fuji, eftersom vi havde læst at det godt kunne være lidt besværligt at komme rundt med offentlig transport. Så for en dag sad vi i en bus, slappede af og lod os blive kørt til alle attraktioner. Det er også derfor vi kun har gået 12 km den dag. Turen startede tidligt om morgenen og det tog ca 2 timer at køre til Mount Fuji området. Her startede vi ved et udkigspunkt, men desværre var der en del skyer som skyggede for bjerget. Næste stop var et 5-etagers tempel, og her skal man være forberedt på noget af en stejl vandretur hvis man vil op til toppen. Der var ikke meget tid ved hvert stop, så vi var næsten lige kommet op til toppen, så skulle vi ned igen og videre med bussen. Tredje stop var en landsby, som nok skal forestille at være autentisk, men egentlig bare er der for turisterne (sådan føles det hvertfald). Der går en masse turister rundt i et meget lille område, som er fyldt med mad og souvenirs. Sidste stop var et oulet, som egentlig var ret stort, men når man ikke har mere end 90 minutter, så må man prioritere hvad man vil kigge på. Vi var ret enige i hvilke butikker vi ville besøge, og fik shoppet lidt. Men her skulle man klart ha haft mere tid, så man kunne gå i ro og mag og kigge, istedet for at power-walke mellem udvalgte butikker.
Alt i alt var det en god tur, og vi fik set mange ting på kort tid. Men hvis vi kommer dertil igen, så skal man bruge mere tid i området og evt booke overnatning tæt ved bjerget. Der skulle efter sigende være nogle onsen (varme kilder) hvor man kan sidde med udsigt til bjerget. Jeg er fint tilfreds med at vi kun havde en dag med guidet tur, for det er nu ikke rigtig os at sidde i en bus og følge en striks tidsplan. Vi er bedre til bare at gå rundt og kigge i vores eget tempo.
Torsdag:
gået 25 km
Torsdag var vores sidste dag i Tokyo og vi havde læst om en høj bygning hvor man gratis kan komme op i toppen med en god udsigt over byen, så det skulle vi prøve. Tokyo har også et tårn hvor man betaler for at komme op, men mange havde skrevet på nettet af man hellere skulle bruge den gratis offentlige bygning, da udsigten er ligeså god. Så afsted med os på endnu en dags vandretur, og vi fandt bygningen som ligger i Shinjuku. På vejen blev der selvfølgelig stoppet ved templer eller hvad vi nu ellers fandt, men templer er der mange af! Det var gratis at komme op i bygningen, hvor man kører direkte fra bunden til toppen med elevatoren. Når man kommer op er det et stort rum med vinduer hele vejen rundt, og der er en cafe som sælger mad/drikke og souvenirs i midten.
Til aftensmad havde Chris booket en restaurant hjemmefra, som skulle være rigtig god. Det bestod af en masse små retter, hovedsageligt pinde. Det er meget typisk japansk at spise små retter og kød og grønt på pinde. Man sidder ved en bardisk som går rundt i en stor firkant, og inden i står kokkene og tilbereder maden. Mums!!
Det var vores uge i Tokyo og fredag tog vi videre til Osaka, læs mere her: http://amandabibelheimer.dk/?p=1188