Osaka, Japan

Osaka, Japan

Vi havde en uge i Osaka, hvor 3,5 af disse dage gik med diverse udflugter. Vores program så således ud:

Fredag: ankomst og check in på hotel om eftermiddagen.

Lørdag: Opleve Osaka

Søndag: Opleve Osaka

Mandag: Universal Studios hele dagen

Tirsdag: Hiroshima hele dagen

Onsdag: Udflugt til Kobe om eftermiddagen, og spise lækker mad i Kobe.

Torsdag: Kyoto hele dagen

Fredag: Check ud og afsted til Tokyo

Vi skulle flyve hjem til Kbh igen fra Tokyo Haneda lufthavn lørdag aften, så vi tog en dag i Tokyo før afrejse.

Vores første 2,5 dag gik med at opleve Osaka. Byen er kendt for mad, og masser af det! Der er mange lokale favoritter som f.eks friture stegt kød og grøntsager på pinde, den japanske madpandekage (Okonomiaki) og blæksprutte bolde (ligner æbleskiver og bliver lavet på en pande som ligesom æbleskiver). Den mest berømte mad-gade i Osaka hedder dontonburi (check stavning). Her startede vi med at gå ned første aften, og blev mødt af en masse lys, skilte, musik, mennesker og generelt bare en masse liv. Det var skønt! Det er en lang gade som går langt en kanal og der er restauranter på begge sider. Både til højre venstre går der endnu flere gader ned, med både mad og restauranter. Her kan man nemt gå rundt i flere timer. Der går også en lang shopping gade på tværs af dotonbari street, og den shoppinggade er lang!

 

Lørdag: gået 18 km

Vi besluttede os for bare at gå og så se hvor vi endte. Vi kom rundt i mange butikker, på et madmarked, og satte os om eftermiddagen i en lille park for ar hvile benene. Om eftermiddagen havde vi en food tour vi skulle på, det var min fødselsdagsgave til Chris. Det endte med at være en meget lille tur med kun os og et par fra USA. De var mega snakkesalige og havde 3 hunde, herunder en golden retriever, så vi havde hurtigt en masse at snakke om. Vores guide var super sød og hyggeligt og vi blev vist lidt rundt forbi noget templer og fik lidt lokal historie og forklaring omkring dem. Første stop på madturen var yakitori (tjek!!) Som er friturestegt kød eller grønt på spyd. Det er virkelig populært her, og man dypper dem i noget teriaky agtig sovs. Det er lækkert, men man skal ikke ha for mange af dem.. så bliver det lidt for meget friture.

Næste stop var en restaurant hvor man laver sin egen okonomiaki (japansk madpandekage) alle borde var i et rum for sig selv, og så sidder man på gulvet rundt om et bord som har en kæmpe pande i midten. Her kommer tjenerne med ens “dej” til pandekagen, hvilket består af kål, kød (efter hvad man vælger), og æg (sådan ca.). Man putter bare indholdet ud på panden og former det som en tyk pandekage / omelet. Vi havde allerede smagt det i tokyo, men havde ikke lavet det selv før. Så det var bestemt sjovt og hyggeligt at lave selv. Turen indeholdte normalt også et stop ved en madbod hvor man fik de lokale blæksprutte bolde, men vores guide spurgte om vi var ok med at springe dem over, eftersom der var så mange mennesker på gaden og vores tur egentlig var færdig ifølge tidsplanen. Det var vi helt ok med, for vi var alle ret mætte.

   

   

 

Søndag: gået 24 km

Dagen i dag stod på slot, skytower og shopping! Først afsted til Osaka slot, som ligger inde i en park. Der var fyldt med lyserøde kirsebær træer og alle de lokale sad på tæpper og holdt picnic. Det var virkelig hyggeligt. Vi så ikke selve slottet indeni, da der var lang kø, men kiggede bare udefra.

Næste stop car Umeda sky tower, hvor man kan se ud over byen fra 45. Etage. Det ligger tæt ved shin-osaka station. Man kører i elevator til 39. Etage hvor billetkontoret ligger og derfra skal man så ha billet op til 45.etage. Det koster ca xxx kr per person. Når man har købt billet kører man man med rulletrappe op til 40. Etage og derfra med rulletrappe til 45. Etage og denne rulletrappe går ud mellem to bygninger, hvor der er glas rundt om, så man føler at man kører ude i luften, og man kan selvfølgelig se ud og ned. Mega fedt!! Fra toppen kan man gå rundt og nyde udsigten fra de mange store vinduer, eller få sig noget mad eller drikke i cafeen. Man kan også gå helt op, og så kommer man udenfor hvor man kan gå rundt. Det er en super flot udsigt og fed oplevelse.

Efter sky tower, stod den på shopping. Vi tog tilbage til “vores” område, på den shopping gade vi havde gået igennem et par gange efterhånden. Der er mange gængse kæder og mærker som man kender hjemmefra, og derudover en masse lokale ting og souvenirs. Shopping gaden er mega lang, og vi endte også ret langt fra hvor vi startede, i et et kæmpe shoppingcenter. Dem er der også utrolig mange af i japan, hvertfald tokyo og osaka. Det føles nogle gange som om at alle de store metrostationer er forbundet med et shopping center.

       

Mandagen: gået 19 km

Skulle tilbringes i Universal Studios Japan, som ligger i Osaka. Der er skrevet et indlæg kun om den dag, som du kan se her : http://amandabibelheimer.dk/?p=1186

Tirsdag: gået 15 km.

Tirddag tog vi en tur til Hiroshima, som jo er kendt på angrebet med atombombe af USA i 1945. Byen er ca 1 time og 45 minutter med tog fra Osaka og vi havde bestilt pladsbilletter med Shinkansen, da vi ikke vidste om der var pladser at få eller ej. Vi startede med at tage ud til en lille ø Miyajima, hvor der står en port i vandet og det er utroligt populært at tage billeder af. Det er et stykke udenfor centrum, og man skal først køre med tog ca 30 minutter fra Hiroshima centrum og derefter tage en færge som tager ca 10 minutter. Man kan bruge sit JR pass på færgen, hvilket er ret smart. På den lille ø går der også vilde dådyr rundt som kommer virkelig tæt på mennesker, især hvis der er mad I syne. De kan finde på bare at snuppe ens mad eller tygge på ens ting, fik vi fortalt. De gør bare rundt blandt alle menneskerne og så læste vi at man kan købe foder til dem, men vi fandt aldrig ud at hvorhenne. Øen er ret hyggeligt, og egentlig byder den sikkert på meget mere end det vi så. Vi havde lidt travlt med at komme videre hvis vi skulle nå at se mindesmærket i Hiroshima, som jo var hovedformålet med turen. Så det var et lyn visit på øen, hvis vi så porten i vandet og den 5 etagers pagoda.

   

 

Hiroshima A bomb memorial:

Stedet hvor bomben landede, er helt helt område hvor der er mindesmærker, en ruin som er bevaret og et museum. Man betaler 200 yen (ca 10 kr) for adgang til museet hvilket virker utrolig billigt. På museet får man historien om angrebet og folkene som boede i byen og blev berørt af det. Vi gik igennem museet på ca en time og det var ikke ligefrem opløftende, men rigtig spændende.

Efter det dystre besøg på museet, havde vi ikke mere på programmet der skulle ses i byen, så vi gik mod shopping gaden og kiggede lidt på vej til stationen. Byerne og butikkerne ligner efterhånden hinanden, men i Hiroshima så vi lige pludselig danske madvarer i et vindue og det viser sig at det danske konsulat ligger der, og der var en tilhørende butik med nogle danske bagværk og madvarer. Det var lidt hyggeligt.

Onsdag:

gået 15 km

I dag havde Chris fødselsdag og vi havde bestilt bord på en lækker restaurant i Kobe – for at spise netop Kobe kød. Det tager ca 15 minutter med toget fra Osaka til Kobe, og vi valgte at sove længe og først være i Kobe ved frokosttid. Vi havde ikke planlagt noget andet I byen, men jeg fandt en botanisk have som vi gik mod. Man kører med en kabelbane op ad et bjerg hvor den botaniske have ligger. På billederne havde jeg også set et vandfald og det virkede som om at man fra vandfaldet kunne gå over til kabelbanen, det viste sig dog ikke at være tilfældet. Vi var sultne da vi ankom til Kobe, og købte en bento box på stationen, som efter sigende skulle indeholde kobekød. Det er nok derfor den var lidt dyrere end vi havde set andre steder, og den kostede 1250 yen, ca 65 kr. Vi gik mod vandfaldet, og der er skilte lige bagved stationen. Vi stod og kiggede på skiltet og ku ikke helt finde ud af hvad vej vandfaldet og kabelbanen var. Vi startede med at gå til vestre som var en vandresti op af et bjerg, da det ligende på kortet at det var den vej. Efter noget tid mødte vi et par som var på vej retur, og vi spurgte dem om vi var på rette vej. Det viste det sig at vi ikke var, så vi vendte om. Da vi så gik til højre fra skiltet istedet, så var der masser af skilte mod vandfaldene. Vi gik kun til det ene som lå tættest på, og så ned igen for at finde kabelbanen.

Kabelbanen starter ude foran togstationen, og der er skilte fra stationen til den, hvor man går under jorden derhen. Kabelbanen koster ca 1900 yen for en returbillet (ca 100 kr). Der er 1 stop midt på, før man kommer til toppen hvor den botaniske haver “starter”. Vi tog den helt til toppen og deroppe ligger en lille kaffebar, hvor jeg fik mig en lækker varm citron lemonade og så er der også noget mad. Maden var ikke særlig dyr, og jeg opdagede at man ku få en lille bøf til samme pris som vi havde givet for vores bento box. Så ved man da det til næste gang.. vi gik rundt og nød de flotte blomster og fantastiske udsigt og derfra kan man gå ned til det midterste stop, via nogle stier, omkring af blomster og planter. Det var en smuk have med både krydderurter, grøntsager, roser, tulipaner og alt mulig andet. Der er et område med hængekøjer, og de var ret behagelige at ligge i.

 

Restauranten som Chris havde reserveret er utrolig populær og man skal reservere i god tid for at få plads. Den ligger midt i centrum af byen, omringet af butikker og andre restauranter. Vi bestilte en menu som indeholdte en forret, salat, suppe, ris, grøntsager og kød. Man vælger sit kød fra en liste over lækkerier. Priserne er selvfølgelig i den høje ende hvis man vil ha rigtig Kobe kød (man ku også vælge kød som ikke var kobe), men i forhold til Danmark er det ikke dyrt. Vi valgte 200 gr ribeye hver, og kokken kom ud med et kæmpe stykke lækkert kød, mums!! Først fik vi forret, suppe og salat, og derefter foregår det sådan at kokken tilbereder kødet og grøntsagerne på en varm grillplade foran én.

Han skar først scener og fedt af bøfferne og lagde det til side. Bøfferne skæres i stykker mens det steges og så serverer han dem 3 – 4 stykker ad gangen på vores tallerken i takt med at vi spiste dem. Der var forskellige grillede grøntsager som tilbehør. Kødet var stegt helt perfekt, og han havde på forhånd spurgt hvordan vi ønskede det. Så vi fik det lige som vi bedst ku li det. Det var helt utroligt mørt og smagte himmelsk. Sikke en forskel man kan smage på dét kød og det man normalt spiser derhjemme. Så hvis man er I japan og i nærheden af Kobe, så skal man helt klart prøve sådan noget her!

Alle de fedt stykker han havde skåret væk i starten, var blevet skåret/hakket i mindre stykket og lå og stegte ligesom bacon. Til sidst stegte han det med noget som lignede bønnespirer og så fik vi det serveret, det smagte godt nok også godt. Til allersidst kom vores hvidløgsris. På menuen kan man opgradere til hvidløgsris og vi fik at vide at det var populært, så det måtte vi da prøve. Det betød åbenbart at kokken stegte hvidløg, små kødstykker og ris sammen, og det fik vi så serveret til sidst. Lidt sjovt at få det til sidst, efter maden, men det var super lækkert.

Vi gav ca 2200 kr i alt for hele menuen for 2 personer, og med 2 glas rødvin hver. Det er jo ikke så tosset endda.

 

Torsdag: gået 26 km.

Vi havde en dag planlagt i Kyoto, da det kun tager ca 15 minutter med hurtigtoget fra Osaka. Vi havde allerede sendt vores bagage til lufthavnen torsdag morgen, da det skulle nå at ankomme til lørdag eftermiddag. Så hvis vi havde tænkt os om, så skulle vi da ha booket en overnatning sidste nat i Kyoto, og derfra ta til Tokyo. Det er lige på vejen fra Osaka til Tokyo. Og nu når vi kun rejser med håndbagage, så havde det været oplagt. Men vi havde jo allerede hotel i Osaka frem til fredag, så vi ville lade det gå til spilde og booke noget i Kyoto også.

Vi hoppede på toget ved 8.30 tiden og havde en hel dag i Kyoto. Først gik turen til de meget populære orange porte som man går igennem, og som ligger i forbindelse med et tempel ( ja, endnu et tempel..) det er ca 45 minutter at gå dertil fra Kyoto station, og da vi kom derhen blev vi (igen) overraskede over mængden af mennesker. Man gik som sild i en tønde gennem de famøse porte, og det gik bare langsomt.. ikke lige til vores tålmodighed. Området bugner med souvenir butikker og mad, men efterhånden har vi set så meget krims-krams her i Japan at det begynder at ligne hinanden. Så man orker ikke rigtigt gå ind i butikkerne længere..

Fra portene bevægede vi os mod imperial palace, og på vejen opdagede vi endnu et tempel (pagoda) og gik ind og kiggede. Det var endnu et område fyldt med mennesker, souvenirs og mad. Mange turister havde japanske kimonoer på, og tog billeder foran de forskellige seværdigheder. Det forklarer alle de butikker vi havde set hvor man kunne leje kimonoer.. så det er måske populært at leje sådan en, gå rundt og den og ta billeder?

Jagten på frokost gik igang, og efter noget søgen fandt vi noget hvor de tog kreditkort (plejer ikke at være et problem). Efter maden gik vi igen på tur, og fandt frem til the imperial palace, eller rettere, parken som den ligger i. For adgang til paladset var lige lukket da vi kom, og der var en kæmpe mur rundt om, så man kunne ikke engang se paladset udefra. Lidt øv. Men altså, ifølge billederne så var det heller ikke så pænt som slottet i Osaka, som vi jo havde set tidligere. Vi satte os på græsset i solen og slappede af i en times tid, på daværende tidspunkt havde vi allerede gået over 20.000 skridt, så vi var lidt trætte i fødderne. Efter en lille pause gik vi mod et marked som lå på vejen mod togstationen, og fandt lige en ølbar på vejen som brygger deres eget øl. Så efter en kold en, så kastede vi os ud i det marked med mange mennesker. Det blev en hurtig tur igennem og så med metro til stationen.

Vi besluttede os for at finde mad på Kyoto station før vores tog hjem, der var mange muligheder. Men suk, også mange mennesker. Det er vildt at det stadig kan overraske mig at der ALTID er kø til mad i det her land..

Fredag skulle vi igen mod Tokyo hvor vi tilbragte det sidste døgn før vi skulle retur mod Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.