Anmeldelse af kuffert fra Journey Life
Rejseudstyr fra JourneyLife – kuffert og nakkestøtte
Reklame – produkterne er modtaget i samarbejde med JourneyLife.
Find og køb deres kufferter ved at følge dette link.
Når man rejser, er det rart at have noget godt udstyr med sig, som både er praktisk og behageligt at bruge. Jeg har fået mulighed for at prøve to produkter fra JourneyLife, nemlig en kuffert og en nakkestøtte, som jeg vil fortælle lidt mere om her.
Kuffert fra JourneyLife
Jeg har fået fingrene i en rigtig fin kuffert fra JourneyLife, som jeg allerede er ret begejstret for. Det skal dog siges at jeg ikke har afprøvet den på en ferie endnu, så nedenstående er kun mine indtryk indtil videre. Til Januar og April er planen at kufferten skal indvies og så vil der kommer en opdatering her på bloggen.
Først og fremmest synes jeg, den har et flot design og en rigtig fin farve. Farven minder mig om rødvin, så den er jo helt ideel til vores ferie i April hvor vi skal smage en masse god vin på Sicilien. Det passede faktisk at godt at få fingrene i denne kuffert nu, for mine nuværende kufferter er slidte og hjulene kører ikke så godt mere.
Der findes også mange andre flotte farver på hjemmesiden, men ikke sådan nogle skrigende farver som jeg er vandt til. Der er heller ikke nogle mønstre, det er bare klassiske rene farver – Men man kan stadig kende den på bagagebåndet, og det er vigtigt! Jeg gider ikke at have en sort kuffert som ligner alle de andre på båndet.
Der findes flere størrelser af kufferter hos Journey life, lige fra den lille der kan være i kabinen, til den helt store som har plads til tøj til flere uger. Det er den store som jeg har valgt og den virker til at have god plads til det, man skal have med på rejsen. Den er nem at håndtere, hjulene spinner rigtig godt, og håndtaget kan indstilles i flere forskellige højder, så man kan tilpasse det efter sin egen højde. Jeg tror sagtens jeg vil kunne have 25 kg i denne kuffert, så det bliver nok mere en udfrodring at holde sig indenfor vægtgrænsen 🙂
Indvendigt er der også tænkt over de praktiske detaljer. Der er flere rum til opbevaring, og i låget finder man yderligere to rum, som er gode til at holde styr på de mindre ting. Kufferten har desuden en indbygget kodelås, og lynlåsen virker solid og af god kvalitet.
Mit første indtryk er derfor rigtig positivt. Den virker både praktisk og holdbar, og jeg glæder mig til at få den med på min næste rejse i januar, hvor jeg for alvor får mulighed for at teste den i lufthavnen og på farten.

Den passer også lige ind på hylden ved siden af de andre kufferter.
Jeg kunne endda putte en mindre kuffert indeni.

Og Trøffel skulle selvfølgelig også hjælpe med at afprøve om pladsen rækker til en hund 😉

Nakkestøtte fra JourneyLife
Det andet produkt er en nakkestøtte, som jeg især glæder mig til at bruge på længere rejser, hvor det kan være rart at kunne hvile hovedet lidt undervejs.
Nakkestøtten er lavet af et blødt memoryskum, som giver en behagelig støtte til nakken. Den støtter i begge sider, hvilket jeg synes er en rigtig god detalje, da hovedet ellers nemt kan falde til siden, når man forsøger at slappe af eller sove siddende. Nu har vi jo kun prøvet den herhjemme i lænestolen, men både Chris og jeg syntes den var behagelig. Noget jeg især har lagt mærke til, er, at nakkestøtten følger med, når man bevæger hovedet. Det gør, at man stadig har støtte, selvom man ændrer lidt på hovedets position.
Jeg skal dog lige vænne mig til, hvordan den skal placeres helt rigtigt. Der er blandt andet en velcroflap, hvor jeg endnu ikke helt har fundet ud af, hvordan jeg bedst skal placere den.
Men komforten virker rigtig god, og jeg synes umiddelbart, det er en spændende nakkestøtte med nogle gode funktioner.

Jeg glæder mig til at få begge produkter med på min næste rejse og få dem testet i praksis. Det bliver især spændende at se, hvordan kufferten klarer turen, og om nakkestøtten er lige så behagelig at bruge på en længere flyrejse.
Prisniveau, returret og miljø
JourneyLife har et udvalg af rejseudstyr i forskellige prisklasser. Kufferterne ligger prismæssigt omkring 800-1.200 kr. afhængigt af størrelse, mens nakkepuderne ligger omkring 250-300 kr. Der er jævnligt tilbud på produkterne, så det kan godt betale sig at holde øje med deres hjemmeside, hvis man overvejer at købe noget.
En anden ting, jeg synes er værd at nævne, er, at JourneyLife tilbyder 30 dages returret. Det giver lidt ekstra tryghed, hvis man mod forventning ikke skulle være tilfreds med sit køb. Derudover tilbyder de hele 5 års garanti på deres kufferter, hvilket også er et plus.
JourneyLife har også fokus på miljøet og har indgået et samarbejde med CleanHub. Det betyder, at de for hver ordre sørger for, at 200 gram plastik bliver indsamlet og genanvendt i udsatte kystområder, inden det ender i havet. Det synes jeg er et rigtig fint initiativ, især når man som virksomhed sælger produkter til os, der elsker at rejse og opleve verden.
Hvis du er interesseret i sådan en lækker kuffert, nakkestøtte eller bare se hvad de har af produkter – så gå ind på deres hjemmeside og kig. De har gode rabatter her i November måned 🙂