Safari

Endelig skulle vi afsted på safari! Vores tur var booket som en gruppetur, hvor der kunne være op til 7 personer i bilen, men vi var så heldige, at det kun var os i bilen. Vi havde simpelthen bilen og guiden/chaufføren helt for os selv i 6 dage – ren luksus! Vi kørte fra hotellet i Moshi kl. 7.30 om morgenen og satte kursen mod Tarangire, som især var kendt for sine mange elefanter. Det var ca. 4 timers køretur, og der var et væld af safaribiler, da vi ankom. Så det med at tro, man er alene på savannen med dyrene, kunne vi godt glemme.

I Tarangire kørte vi rundt i alt i ca. 4 timer og så en masse dyr. Vores guide var god til at spotte dem på afstand, og vi kunne frit bruge hans kikkert, som vi ville. Jeg havde også en lille en med hjemmefra, men hans var jo selvfølgelig meget bedre. Bilens tag kunne løftes, så man kunne stå op og kigge på dyrene. Vi fik blandt andet set en masse elefanter, nogle zebraer, et par giraffer og en enkelt løvinde og leopard. Sidstnævnte lå dog i et træ med ryggen til og sov, og den var meget langt væk. Det var åbenbart ikke så ofte, man så løver og leoparder i denne park, så det måtte siges at være en god start. Dagen sluttede på et hotel i Karatu, hvor vi overnattede inden næste dags tur videre til Ngorongoro og Serengeti.

Ngorongoro / Serengeti dag 1

Kl. 7 om morgenen gik turen mod Ngorongoro-krateret, ca. 2 timers køretur. Jeg var ikke lige forberedt på, at vi skulle op over klipper og bjergtoppe, og jeg havde ikke fået taget en køresygepille. Det gik heldigvis alligevel, men nu vidste jeg, hvad der ventede mig, når vi skulle retur. Det havde været en vild dag på dyrefronten. I Ngorongoro så vi flamingoer, næsehorn, vandbøfler, antiloper, zebraer og forskellige fugle. Hele området var omringet af bjerge og bakker, og der var flere store søer. Der var et picnicområde lige ud til en sø, hvor vi så flodheste titte op af vandet.

Efter frokost gik turen mod Serengeti, hvor vi skulle være 3 nætter i en teltcamp ude på savannen. I princippet kunne vi få besøg af en løve til morgenmaden, men jeg tror dog, de holdt sig på afstand. Mellem Ngorongoro og Serengeti kørte man på en lang grusvej, hvor der ikke rigtig var nogen dyr at se. Det var bare en lang og bumpet vej, som egentlig var lidt træls, fordi der ikke var noget at se.

Da vi ankom til Serengeti, var der en lang køretur inde på savannen hen til campen, og her så vi en masse dyr. Vi havde været så heldige allerede at se The Big Five på to dage, og vi havde stadig 3 dage endnu. Og hvis man ikke ved, hvad The Big Five var, så er det løve, næsehorn, elefant, bøffel og leopard.

I Serengeti gik der ikke længe, før vi så en smuk gepardmor med to unger. De startede under et træ, men begyndte pludselig at gå afsted, så vi kunne komme tæt på og få nogle utrolige billeder.

Derudover bød dagen i Serengeti på masser af antiloper, zebraer, nogle elefanter og giraffer, og søreme om vi ikke sluttede af med en leopard. Vores chauffør havde kørt ret hurtigt i et stykke tid, og vi troede egentlig bare, at han ville hurtigt frem til campen. Men pludselig så vi en masse biler foran et træ. Det viste sig, at der lå en leopard i træet. Vi kunne ikke komme helt tæt på, men med en kikkert eller en telefon kunne man se, hvor flot den var, som den lå der med sine prikker henslængt på en gren. Wow, for et syn!

Serengeti Wildebeest Camp

Vi ankom til campen ved 18-tiden og lige i tide til at nyde en kold øl foran teltet før maden. Sikke et smukt sted! Luksustelte midt ude på Serengeti. Vi havde både pakket pandelampe, campinglys og powerbanks, men der var faktisk strøm og lamper i teltet. To kæmpe senge, så vi rigtig kunne ligge og brede os, og et stort badeværelse med varmt vand fra kl. 18-22 hver aften. Et normalt toilet og en håndvask. Det var over al forventning. Det her måtte siges at være glamping i sin fineste form. Det kunne ingen steder i Danmark toppe!

Aftensmaden blev serveret som buffet udenfor kl. 19.30, og det var allerede mørkt. Man måtte ikke gå fra teltet alene, når det var mørkt, så man blev fulgt frem og tilbage af en medarbejder med en lommelygte. Der var også masser af små lamper ved teltene og i træerne ved aftensmaden. Vi spiste udenfor ved små borde, og for at give lidt stemning var der også et bål. Det var et lidt mindre udvalg af mad end de andre steder, men det var jo ret forståeligt, når man var herude på savannen. Det smagte rigtig lækkert, og man kunne købe både øl, vin og drinks. De havde det hele.

Serengeti dag 2

Dyrene så vi allerede fra morgenstunden, da der stod en elefant helt inde ved campen. Midt i morgenmaden kom personalet og sagde, at man kunne se to geparder. Vi gik alle fra maden og afsted mod et træ, hvor vi burde kunne se dem, men det lykkedes mig ikke at få øje på dem, før de var løbet videre. Til gengæld stod elefanten lige bag vores telt, da vi havde spist. Den tyggede på et træ, så den kunne vi få en masse gode billeder af. Ikke en dårlig måde at starte dagen på 🙂

Vi kørte afsted ved 8-tiden om morgenen og så frem til 9 timer på savannen. Igen i dag var vi virkelig heldige at se nogle fantastiske dyr. Vi så endda en hel løvefamilie, der spiste en zebra. Vi så ikke selve jagten, men vi fandt dem liggende i en cirkel, hvor alle var i gang med at tygge løs på hr. eller fru Zebra. Mens ungerne spiste løs, lå far og mor et stykke derfra, i hver sin retning, og holdt skarpt øje med, hvad der kom tæt på. Safaribilerne var de ret ligeglade med, og de spiste lystigt videre.

Vi så også endnu en leopard oppe i et træ. Den lå helt afslappet, mens en masse biler holdt rundt om og alle tog billeder. Dagen i dag bød også på en masse flodheste, både i vand og på land. Både kæmpestore flodheste og nogle små babyer, som alle lå så stille, at man nærmest ikke kunne se, om de var i live eller ej. Zebraer, gazeller og bøfler var nærmest alle steder, man kørte, så dem havde vi set rigtig mange af. Dem stoppede man ikke rigtig for at se længere. Smukke, langbenede giraffer og elefantfamilier med babyer havde dagen også budt på.

Vi var tilbage ved campen ved 17-tiden, og jeg var helt færdig. Jeg havde slet ikke tænkt på, hvor hårdt det ville være at sidde i en bil hele dagen, mens det bumpede afsted.

Ballonsafari

Hjemmefra havde vi tilkøbt ballonsafari, altså en luftballontur over Serengeti. Det var ikke en billig tur, men efter at have oplevet det var vi enige om, at det var alle pengene værd. Vi blev hentet kl. 5 om morgenen og kørte i mørket gennem savannen over til startpunktet. Firmaet, vi fløj med, hed Miracle Experience og var nummer 1 inden for ballonsafari på Serengeti. Vi oplevede en ekstraordinær oplevelse og service fra start til slut, og man kunne godt mærke, at dette firma var en kæmpe maskine, der kørte hver dag. De havde styr på tingene.

Da vi kom frem til stedet, vi skulle lette fra, lå der 6 balloner klar. De var halvt pustet op og lå på jorden med kurven sat på. Der var et bål og varmelamper, toiletter og en bar med kaffe/te og lidt müslibarer. Der kunne være 16 personer i hver ballon, så vi var ret mange mennesker samlet og klar til en oplevelse. Mens vi stod og ventede, begyndte solen at stå op, og himlen havde den flotteste lilla og lyserøde farve.

Efter vi havde fået et glas bobler, skulle vi have noget morgenmad, og der var en lille køretur derhen. Vi kom til deres kæmpe område, hvor alle gæsterne samledes efter turen. Det var et andet sted end der, hvor vi lettede fra. Her var der langborde, som var dækket op til morgenmad, og nogle toiletter med udsigt. Jeg ved godt, at det er underligt at skrive om toiletter, men de kaldte det selv “loo with a view”, så det var en klar gimmick. Toiletterne havde vinduer ud mod savannen, så når man sad der, kunne man kigge ud og spejde efter dyr eller bare nyde udsigten. Udover det var det nogle rigtig flotte toiletforhold, de havde lavet.

Morgenmaden var også utrolig lækker. Der blev serveret af flere omgange: bananbrød, croissant, lokal tanzaniansk doughnut, minipandekage og muffin. Derudover valgte alle, hvilke slags æg de ville have, som blev serveret med alverdens tilbehør, kaffe og te. Der manglede ingenting. Men det var en lidt tung morgenmad, når man skulle ud på safari og køre på hullede veje lige bagefter.

Serengeti dag 3

Afsted gik det på safari med vores guide ved 10-tiden, og han sagde, at vi bare kunne køre til kl. 15/16, alt efter hvad vi orkede. Jeg var træt allerede, da vi satte os i bilen. Jeg var mæt efter maden og havde et blodsukker, der var på vej i skyerne. Denne form for ferie med alt det sukkerholdige mad var ikke lige sagen for mit blodsukker.

Eftersom vi allerede havde set stort set alle slags dyr, tog vi det ret afslappet. Men der gik ikke længe, før vi så nogle løver. Der var bare desværre ikke plads til os, for der holdt for mange biler. Vores guide sagde, at vi ville komme tilbage senere. Vi kørte lidt ad andre veje og fandt nogle andre løver. Det var helt utroligt, så mange vi havde set af dem på denne tur. Denne gang fandt vi en løveflok, som lå og sov, sikkert efter et dejligt måltid bøffel, for de så mætte og trætte ud. De lå under et træ i skyggen, og der var frit udsyn til at tage billeder. Der var to hunner og en masse unger, jeg tror, 9 i alt, som lå samlet tæt op ad hinanden. De var jo simpelthen så søde og så så fredfyldte ud, som de bare lå der og sov.

Vi så selvfølgelig en masse af de sædvanlige dyr, zebraer, gazeller og bøfler. Flodheste, elefanter og giraffer var også på programmet for i dag. Da vi kom retur til løverne fra tidligere, var der en han og en hun, der var i gang med at parre sig. Det var åbenbart sådan noget, der foregik på et par sekunder, og så holdt man lige pause og så igen. De vandrede lidt rundt, og bilerne kørte alle med for at finde den bedste plads og prøve at forudse, hvilken retning de gik i. Vi fik en ret god plads, og løverne lagde sig lige ved siden af vores bil. Pludselig var der et liveshow i gang! Det tog ikke mange sekunder, men det var lige foran os, så det var noget af en oplevelse.

Chris ville gerne se noget action i form af en jagt, men det var en lidt anden form for action, vi fik lov at opleve her.

Serengeti dag 4 / Afrejse

Sidste morgen vi vågnede på savannen, startede dagen med at en giraf stod lige bag teltet. Jeg elsker giraffer, de er jo bare så flotte! Den gik lidt frem og tilbage og spiste af træerne bag vores telt. 

Sidste dag på safari bød på endnu flere løver, så vi havde været utrolig heldige. Vi kørte kun ca. 2 timer i Serengeti den sidste dag, fordi vi skulle videre, men på den tid fik vi set næsten 20 løver! I betragtning af, at vi havde fået at vide, at det var svært at se løver og kattedyr generelt, så havde vi da været ekstraordinært heldige.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg havde forventet af denne tur, men den havde langt overgået forventningerne. Hele oplevelsen og det at være så tæt på dyrene i deres naturlige omgivelser var intet mindre end fantastisk. De fleste dyr var så vant til bilerne, at de var ligeglade med dem og lod os komme virkelig tæt på. Der var dog regler om, at man skulle blive på stierne og ikke måtte køre helt ud til dyrene, men alligevel kunne man faktisk komme overraskende tæt på. Hvis du overvejer en safarirejse til Tanzania, men tøver, fordi det er dyrt, så tøv ikke – bare book det. Det er en once-in-a-lifetime-oplevelse!

Farvel Serengeti og goddag Zanzibar

Zanzibar betyder: Zanzi betyder land, og bar betyder sorte mennesker. Altså “landet med de sorte mennesker”.

Vi var faktisk ret mætte af safari og glædede os til at komme videre på strandferie på Zanzibar, så antallet af dage passede rigtig fint. Vores safariguide kørte os til lufthavnen, og vi sagde farvel og fik hans WhatsApp-nummer, så vi kunne sende nogle af de gode billeder, vi havde taget på safarien.

Vi skulle flyve fra Arusha Lufthavn, altså en anden lufthavn end den, vi landede i. Det så ud til, at det mest var indenrigsfly, der fløj herfra. Det var i hvert fald nogle små fly, og vi vidste, at man kunne flyve til Serengeti og Zanzibar fra Arusha, så det var nok de fleste fly, der afgik derfra. Selve lufthavnen var til gengæld noget af en kaotisk oplevelse, da vi ankom. Man kunne knap nok komme ind ad døren til departures for bare mennesker, og køen startede med det samme. Alle skulle igennem en form for sikkerhedskontrol, dvs. kufferter og alle tasker skulle scannes, inden man overhovedet kunne komme til check-in. Og der var kun én scanner, så alle stod i kø til den samme. Man måtte gerne have vand og alting med igennem, men skoene skulle af og scannes sammen med bagagen.

Efter vi var kommet igennem scanningen, stod vi i et endnu mere tætpakket rum, hvor alle indcheckningsskrankerne var. Der var nok omkring 8 skranker, og de fleste skulle mod Zanzibar. Vi fik tjekket bagagen ind og skulle så igennem endnu en sikkerhedskontrol. Her skulle man heller ikke have noget op af taskerne, og både vand og juice kom uden problemer med igennem. Man kunne se, at mange folk havde frokostbokse fra hotellerne, ligesom os, og i dem var der jo næsten altid en juice. Det var intet problem at få med. Jeg var selvfølgelig klar med væsker og insulin i de små poser, men der var altså intet af det her. Man smed bare sine tasker og sko i maskinen og tog det igen på den anden side. Det gik så hurtigt, at man knap nok kunne nå at få alle sine ting i hænderne, før der kom en taske bagfra og skubbede ens ting ned ad båndet.

Inde i selve afgangshallen var der lidt mere luft og endda også siddepladser. Jeg fik øje på nok omkring 4 gates, og så var der et område med mad og lidt butikker. Det var overskueligt og fungerede rigtig fint. Vi blev spurgt, om vi ville sidde ved et bord på restauranten med vores frokostboks, og det sagde vi ja til og bestilte en cola. De kostede omkring 25 kr. for 2 stk., så det var jo en ret god pris i en lufthavn. Endda billigere end vi gav på det ene hotel, hvor de tog 18 kr. for én.

Flyet, vi skulle med, var ikke særlig stort, men i forhold til de andre små fly, der holdt rundt omkring, så så dette stort ud. Det havde 2 sæder på hver side og nok omkring 20 rækker, vil jeg tro. Vi sad næsten helt forrest med udsigt til propellen. Selve turen varede kun en time og forløb uden problemer. Vi fik endda tilbudt drikkevarer og nødder på turen. Vi fløj med Precision Air, og de havde en ret sjov form for inflight entertainment. Da der jo ikke var skærme, kunne man logge på deres wifi med sin telefon og scanne en QR-kode, som gav adgang til film og spil. Vi havde jo ikke tid til en hel film, men Chris fik prøvet lidt forskellige spil.

Vi ankom ca. en time senere end planlagt til Zanzibar, men der stod en chauffør med et Kipling Travel-skilt pænt og ventede ved udgangen. Han kunne endda sige ret mange sætninger på dansk, så her skulle man ikke sidde og snakke i bilen om ting, man ikke ville have, at han forstod. Vores hotel, Langi Langi, lå helt oppe på nordspidsen af øen, og det var ca. 1,5 times køretur fra lufthavnen. På det her tidspunkt var vi trætte af at køre i bil, så jeg syntes, at turen føltes lang. Det nåede endda at blive mørkt, før vi ankom. Jeg tror, klokken var omkring 7 om aftenen.

Langi Langi Hotel

I byen Nungwi, helt oppe på spidsen, lå Langi Langi Hotel virkelig smukt lige ud til vandet. Restauranten og solterrassen var bygget på stolper ned i vandet/sandet. Da vi ankom sent om aftenen, stod stolperne i sand, men næste morgen stod de i vand. Så det forklarede, hvorfor der ikke var solsenge på stranden, men oppe på terrassen. Det var helt generelt for denne strand, at hotellerne enten lå meget langt tilbagetrukket, eller også havde de en høj terrasse, hvor vandet ikke kunne nå op. Tidevandet, som vi oplevede, blev højt ved hotellet to gange om dagen. Tidlig morgen eller tidlig aften. Det var de bedste tidspunkter at bade på, for der kunne man gå direkte ud i vandet fra trappen, og man skulle ikke langt ud, før man ikke kunne bunde. Mit yndlingstidspunkt at bade blev lidt før aftensmaden ved 17/18-tiden, og solen var stadig overraskende varm på det tidspunkt.

Hvis man ville solbade på hotellet her, i hvert fald i oktober, som vi gjorde, så var eftermiddagen det bedste tidspunkt. Solen stod op på den anden side af øen og kom først over og ramte solsengene på denne side hen over frokost. Der var lidt skyer, da vi var her, så måske havde det også påvirket, at solen ikke helt kunne nå herover, men mest af alt skyldtes det, at hotellet stod og skyggede for solen. Samtidig med at solen gemte sig tidligt om formiddagen, var der lavvande, så hvis man ville dyppe sig, skulle man ret langt ud eller lægge sig ned, for vandet gik kun til knæene et godt stykke ude. Der var en pool på hotellet, som var dejlig kølig, og der kunne man sagtens dyppe sig også, men den lå ikke ud til stranden. De fleste gæster var her nok for at nyde strandudsigten, så vi så ikke særlig mange ved poolen. Vi havde et værelse med altan lige ud til stranden på første sal, og det var et utroligt lækkert sted at sidde og nyde udsigten.

En af dagene valgte vi at gå en tur om formiddagen i stedet for at solbade. Vi havde set på kortet, at vi burde kunne gå helt ud til spidsen af øen, og tænkte, at det ville være dejligt med en gåtur. Vi gik langs stranden og kom faktisk ret hurtigt til fyrtårnet, som stod ved spidsen. Man kunne ikke komme ind til fyrtårnet, men kun se det udefra. Da det var lavvande, prøvede vi at gå langt ud og et stykke hen i vandet, men fandt ret hurtigt ud af, at der var mange søpindsvin. Dem skulle man helst ikke træde på, så det blev lidt af en forhindringsbane at komme ind igen.

Når man gik på stranden her, var der rigtig mange, især unge fyre, som ville sælge én noget. Man skulle være klar på, at de snakkede til én og ville sælge en oplevelse, have én ind i deres butik eller havde noget “håndlavet”, man skulle se og købe. De fleste lod os være, når vi sagde, at det var sidste dag, og at vi ikke havde mere tid, men de var ret ivrige. Man kunne også opleve unge fyre i masaikostumer, som dansede og lavede akrobatik. Det oplevede vi mest foran hotellet. Vi så også vagten på vores hotel smide dem væk. De virkede alle harmløse, og jeg var ikke nervøs for dem. De passede jo bare deres “arbejde” og prøvede at få penge til dagen og vejen. Men generelt syntes Chris og jeg jo, at sådan nogle gadesælgere var lidt irriterende, og vi undgik helst at snakke med dem. Det var jo bare spild af både deres og vores tid, når vi alligevel ikke havde tænkt os at købe noget.

Langi Langi var et dejligt lille hotel med en fantastisk beliggenhed. Området her bugnede med hoteller og boder med souvenirs og krimskrams, så hvis man nød at forhandle om prisen med gadesælgere, ville man elske det her. Personalet på hotellet var søde og hjælpsomme, og vi fik både vasket tøj til en billig pris, og de hjalp med en morgenmadsboks, da vi skulle tidligt afsted på tur. Morgenmaden var inkluderet i vores ophold, og man kunne vælge mellem forskellige omeletter og pandekager. Derudover fik vi hver morgen serveret en tallerken frisk frugt.

Frokost og aftensmad skulle vi selv stå for, og vi fik prøvet lidt forskellige restauranter lige i nærheden samt restauranten på hotellet. Hotellets restaurant var billig, og maden var god. Portionerne var ikke så store, men det passede rigtig fint, og jeg fik både kæmperejer og tun direkte fra grillen. Næsten hver eneste aften oplevede man, at strømmen gik, og så sad man i mørke med udsigt over vandet. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Så gik der tit lige 5 minutters tid, før generatoren gik i gang, og så var der strøm igen. Men hvis man syntes, man ville aftenbade, skulle man lige være opmærksom på, at der pludselig kunne blive meget mørkt, når lysene fra hotellerne gik ud.

Vi havde selv lavet vores program for dagen ud fra, hvad vi gerne ville se. Det var ikke helt nemt, fordi vi gerne ville se aberne i Jozani Forest, og her skulle man komme tidligt – læs mere om hvorfor nedenfor. Derudover havde vi vores reservation på The Rock kl. 14, og derimellem ville vi gerne besøge en krydderifarm. Størstedelen af spice farms lå nordligt på øen, og det passede rigtig dårligt med vores rejseplan. Vi fandt dog en spice farm, som lå kun 20 minutters kørsel fra Jozani, dog et stykke tilbage i den retning, vi var kommet fra. Det syntes vi var okay, da det ikke var muligt for os at finde et sted på vejen mellem Jozani og The Rock.

Men vores chauffør gik ud fra, at vi skulle til spice farmen først, da den lå først på vejen. Vi måtte diskutere frem og tilbage, men vi holdt fast i, at vi skulle til Jozani først. Han overgav sig heldigvis, men vi fik senere besked fra firmaet om, at de ville have mere betaling, fordi vi havde kørt en “omvej”. Igen måtte vi holde fast og henvise til, at vi havde skrevet rækkefølgen til dem fra start og ikke havde ændret noget fra vores side. De fik ikke mere end aftalt fra starten. Fet med, at de ville have mere betaling, syntes jeg var lidt træls. Så skulle man sidde der og diskutere med dem via WhatsApp-beskeder. Måske var det bare sådan, det var her. De prøvede måske bare lykken og så, om de kunne få lidt flere penge? Chaufføren og bilen kunne vi ikke sætte en finger på. Han kørte pænt, talte dog ikke så meget engelsk, men ventede på os, åbnede døren og smilede. Bilen var ny og havde aircondition, hvilket var lækkert. Vi endte med at være afsted i 10,5 timer i alt, og vi gav chaufføren ca. 100 DKK (40.000 shilling) i drikkepenge. Måske lige i underkanten for den lange tur, men vi havde ikke hævet nogen kontanter, så vi måtte spare lidt på dem.

Jozani Forest

Der fandtes en bestemt slags røde aber her på Zanzibar, som vist kun kunne findes her. De boede alle i Jozani Forest, og det gjorde skoven til en populær turistattraktion. Vi havde læst en del anmeldelser om stedet, og mange skrev, at man skulle komme tidligt, helst senest kl. 8.30. Dels fordi aberne var mest aktive om morgenen, hvor de spiste morgenmad og hoppede rundt i træerne. Det gjorde det meget sjovere at opleve dem. Og dels fordi de arrangerede ture ankom senere på dagen, og så vrimlede det med mennesker, mens aberne sov i trætoppene. Da vi boede lidt over 1,5 times kørsel fra skoven, måtte vi tidligt afsted. Vi bestilte transport til kl. 6.30 og fik en morgenmadsboks med fra hotellet, og så ankom vi til Jozani kl. ca. 8.15.

Hvis man googler Jozani Forest eller går ind på deres egen hjemmeside, vil man se reklamer for en masse ture, som koster fra 25 USD og opefter. Vi havde dog fundet flere, som skrev, at man blot kunne dukke op ved indgangen og betale 15 USD uden at have booket noget på forhånd. Den indgangsbillet inkluderede en guide til at vise én rundt, da man ikke måtte færdes på egen hånd derinde. Vi tog chancen, og ganske rigtigt kunne vi blot betale ved indgangen. Vær dog opmærksom på, at de ikke tager kort. Man kunne betale i USD eller shilling. De sagde, at vi var de første gæster på dagen, og sammen med en polsk dame gik vi afsted på tur med en guide. Så det måtte siges at være en lille eksklusiv gruppe, hvilket passede os supergodt.

Selve turen var lidt spøjst bygget op, og måske var den anderledes for dem, som bookede gennem et firma. Det vidste jeg ikke. Vi startede ved receptionen og gik ind i et stykke skov, hvor det mest var planterne, vores guide snakkede om. Her kunne man ikke rigtig finde aberne, for de boede i en anden del af skoven. Der gik man vel rundt i et kvarters tid, og så skulle man tilbage til sin egen bil og køre over vejen til en anden del af skoven. Der var nok ikke mange, der kom uden bil. Gad vide, om det overhovedet var muligt?

I denne del af skoven boede aberne, så her blev det rigtig sjovt. Både blå og røde aber, som de hed, hoppede lystigt rundt i træerne og spiste æbler, som sad på træerne. Det var en anderledes slags æbler, men de smagte godt. Vores guide plukkede et par æbler til os, som vi kunne smage. Ikke dårligt. Aberne så ud til at hygge sig, og vi så virkelig mange. Man måtte egentlig ikke komme nærmere end 3 meter fra dem, men når de sad lige over én i en trætop, kunne man komme ret tæt på og få et godt billede. Vi måtte naturligvis ikke røre dem eller fodre dem. De røde aber spiste kun mad fra træerne, blade, frugter osv., mens de blå nærmest spiste alt, de kunne komme i nærheden af, og sikkert ville spise alt, hvad man gav dem.

Jeg var rigtig glad for, at vi holdt fast og insisterede på at komme tidligt dertil, for jeg kunne snildt forestille mig de små stier fyldt med mennesker. Det blev nok hurtigt meget crowded, og hvis aberne bare sov midt på dagen, var der ikke meget sjov i det. Parken åbnede allerede kl. 7.30, så man kunne endda komme endnu tidligere, end vi gjorde, men sådan mellem kl. 8 og 8.30 passede ret fint.

Efter abeskoven skulle vi igen køre et lille stykke længere ned ad grusvejen for at besøge deres Mangrove Boardwalk. Det var et forhøjet stisystem lavet af træ, som man gik på. Stien var omringet af mangrovetræer, som havde kæmpestore rødder og voksede i vand. Da vi var der, var der lavvande, og vi kunne se de kæmpestore rødder, men når højvandet kom ind, ville de være dækket af vand. Det var nogle ret fine træer, men i denne del så man heller ikke aber, så det var mest en mulighed for at få nogle flotte billeder.

Turen i sig selv tog mellem 1 og 1,5 time. Jeg syntes, det var en fin oplevelse for de 15 USD, men jeg ville nok ikke have følt det samme, hvis vi havde givet mere og besøgt stedet senere på dagen. Vi kunne allerede se, da vi skulle ud derfra, at der holdt rigtig mange biler, så der var nok begyndt at komme mennesker.

Spice Tour

Nu var det blevet tid til at besøge krydderiplantagen, som lå ca. 20 minutters kørsel i den modsatte retning. Det var et sted, der hed KV Spice Farm, og vi havde skrevet med dem på WhatsApp på forhånd og sikret os, at vi kunne betale med kort, og at vi ville ankomme mellem kl. 10.30 og 11. Vi var der allerede kl. 10.10 og blev budt velkommen som de eneste gæster på det tidspunkt. Vi fik en rundtur af en venlig kvinde i ca. 45 minutter, vil jeg tro, hvor vi kom forbi en hel masse planter. Jeg tror, at denne farm var lavet med det formål at bruge den til rundvisninger, for jeg spurgte hende, om de solgte af det, de producerede, og hun svarede, at de mest producerede til rundvisninger, men hvis de havde for meget, solgte de også af det. Der var lidt af hver plante, så det ud til, men ikke noget, der så ud til at producere nok til at sælge. Farmen havde eksisteret siden 2013 ifølge vores guide, og det var et rigtig fint sted. De havde også små bungalows, man kunne overnatte i, og en restaurant. Da jeg skulle låne toilettet, blev vi vist over til en af de bungalows, som stod tom, så jeg kunne bruge toilettet.

På turen stoppede vi ved mange forskellige planter, og guiden plukkede et blad eller noget andet af og bad os dufte og gætte, hvilket krydderi det var. Jeg var utrolig dårlig til at gætte, og nogle af dem var ret svære at gætte ud fra bladet. Vi fik set, hvordan mange krydderier og frugter voksede, blandt andet vanilje, gurkemeje, ingefær, peber, kardemomme, kanel, citrongræs, karry, lokal basilikum, chili og en farvet blomst, der blev brugt til at farve karryen, så den blev rød. Af frugter fik vi kun smagt starfruit på turen, men vi så flere frugttræer med bl.a. mango, ananas og papaya.

Da turen var færdig, blev vi vist hen til restauranten, hvor vi fik en stor frugtanretning og to slags te – masala-te og citrongræs-te. Så sad vi der og nød stilheden og de smukke omgivelser. I mellemtiden kunne vi se, at der var kommet flere gæster, som skulle vises rundt.

Efter vores lille tepause skulle vi over og se den obligatoriske “coconut climber”. Det var en ting, jeg havde læst om, at der på disse ture altid var en mand, der kravlede op i en kokospalme. Det var lidt akavet at sidde der og kigge, mens en mand kravlede op i en palme, kun for vores skyld. Men det var nu fascinerende, at han kunne kravle helt derop ved kun at bruge fødderne. Der var nok ikke nogen modne kokosnødder deroppe, for han plukkede ikke noget. Men vores vært gjorde to kokosnødder klar til os, så vi kunne drikke vandet med sugerør, og bagefter skar han dem op og lod os spise kødet indeni. Det smagte bare lækkert!

Hele herligheden kostede 10 USD pr. person. Det syntes jeg i hvert fald var en fair pris med alt det, vi fik oplevet. Uanset om det var lavet kun til turister, så var det stadig en god oplevelse og sjovt at se alle de forskellige planter, som krydderierne kom fra. Vi fik shoppet lidt i deres lille butik og fik som aftalt lov til at betale med kort for det hele.

The Rock Restaurant

Du har måske hørt om restauranten på stenen, aka The Rock Restaurant. Det var en lille restaurant, som var bygget på en kæmpe sten ude i vandet. Det vil sige, at den kun lå i vandet, når der var højvande. Når der var lavvande, kunne man gå derud næsten uden at få våde fødder. Men når der var højvande, blev man hentet af en båd og sejlet frem og tilbage. Vi skulle selvfølgelig prøve det!

Hjemmefra havde vi bestilt bord til kl. 14, hvilket jo også betød, at hele vores dagsplan skulle ende med, at vi var der til tiden. Faktisk var vi der allerede lidt før kl. 13, så i meget, meget god tid. Der var ikke rigtig noget at lave på stranden i området, men vi kunne få en masse gode billeder af restauranten og området. Da vi kom, var der lavvande, og vandet var langt, langt væk. Vi kunne stort set gå rundt om hele restauranten med kun fødderne dækket af vand. Efter lidt billeder besluttede vi at gå derind og høre, om vi var heldige at kunne få plads lidt før vores reservation. Det var vi søreme, og vi blev vist ud til et bord på terrassen. Der fandtes også pladser indenfor, men vi havde skrevet i kommentarfeltet, at vi helst ville sidde udenfor, og det lykkedes heldigvis. Mens vi spiste, kunne vi se vandet langsomt bevæge sig ind mod stranden igen. Jeg kunne tydeligt forestille mig, hvor vildt det så ud om aftenen med vand, der omringede restauranten, og bådturen derud.

Maden var italiensk med et twist af Zanzibar. Vi fik lækker pasta med fisk og en utrolig flot dessert. Chris fik pistacie-tiramisu, og jeg fik en lækker dessert med kokosmousse, passionsfrugt og mango i en chokoladeskal.

Maden var lækker, men det var jo oplevelsen og udsigten, man kom for. Prismæssigt var det selvfølgelig dyrere end det generelle prisniveau, men sikke en oplevelse. Da vi tog derfra, var vandet kommet ret langt ind. Jeg tror stadig, det var for lavt til, at båden kunne sejle, men vandet gik os helt op over knæene, da vi gik langs den lille sti i vandet ind til bredden.

Stone Town

Den sidste dag på Zanzibar tilbragte vi i hovedbyen Stone Town. Det var arrangeret gennem Kipling som en del af vores pakkerejse, at vi skulle flytte hotel og tilbringe den sidste nat i byen. Vi blev derfor hentet kl. 9 om morgenen og kørte mod hovedstaden. Vi kunne selv vælge, hvad tid vi ville hentes, så vi valgte at tage afsted tidligt, så vi havde en hel dag i byen til at gå på opdagelse. Stone Town var en gammel by, som var kendt for sine små, smalle og snørklede gader, og der var både kultur og historie at opleve.

Vi kom tidligt til hotellet, som viste sig at være et stort hotel lige ud til stranden og med hele 3 pools. Det var svært at modstå fristelsen for at lægge sig ved poolen i de 30 grader, der var. Da vi ankom tidligt, var værelset ikke klar, så vi satte bagagen og begav os afsted for at se byen. Allerede da vi havde kørt derind i bilen, kunne man godt fornemme charmen med de små gader, butikker og varmen! Der var rigtig varmt, men heldigvis var der skygge det meste af tiden gennem de små gader.

Vi startede med at gå mod The Slave Market Museum, hvor man betalte 10 USD pr. person for at komme ind. Der var en udstilling med store plancher, der fortalte om slaveriets historie i Afrika, Tanzania og specifikt på Zanzibar. Det var utroligt spændende, men jo også helt forfærdeligt at læse om. Udenfor fandtes et monument, og man kunne komme ind og se Christ Church Cathedral, som var en smuk gammel kirke. Rigtig fint museum. Vi brugte nok en times tid derinde i alt.

I byen fandtes også et Freddie Mercury Museum, men vi havde læst, at det kun bestod af billeder, så vi besluttede ikke at bruge penge på det. Freddie var åbenbart født i Stone Town, hvilket forklarede, hvorfor der var et museum om ham.

Vi gik tilbage til hotellet for at tjekke ind, få lidt frokost i skyggen og få en pause fra alle gadesælgerne. Alle vegne, man gik i byen, var der folk, som ville have én ind i deres butik eller sælge noget. Det var jo forventet, men vi havde lige brug for en pause.

Stranden, som hotellet lå ved, var knap så idyllisk som den, vi lige var kommet fra. Her lå både alle steder, og det var ikke mange, vi så, der badede i vandet. Man kunne se over til havnen, som var ret stor, og der stod en masse containere. Ikke just en paradisudsigt. Men nu var vi jo også kommet til “storbyen”.

Efter en afslappet frokost skulle vi igen ud og gå langs de smalle gader, og her kunne man nemt blive væk eller miste retningssansen. Hvis det ikke var for Chris og Google Maps, så var vi måske gået i ring. Vi ville over og se det kæmpe marked, som byen havde. Markedet var delt op, så alt “non-food” var samlet på den ene side, og det vidste vi ikke. Derfor begav vi os ind i kaosset med den tro, at vi ville ramme maddelen, men det gjorde vi ikke. Vi endte til gengæld et stykke væk, langt fra de små, snørklede gader. Vi gik tilbage langs en støvet vej, hvor der var vejarbejde, grus, biler og meget varmt.

Tilbage i byen fandt vi krydderi- og fiskedelen af markedet, men vi havde ikke planer om at købe noget. Vi havde ikke særlig mange kontanter tilbage, så vi shoppede hovedsageligt i butikker, der tog imod kort. Jeg havde købt lidt krydderier på den spice farm, vi havde besøgt, og jeg var bare ikke god til at stå og forhandle om prisen på et marked. Vi kom hurtigt ud af krydderimarkedet igen, og så orkede vi ikke mere marked. Det var alt for larmende, og der var for mange folk, der ville sælge alt muligt, til vores smag. Det blev nok aldrig rigtig os.

I stedet fandt vi en stor souvenirbutik med prismærker og kortterminal. Det var meget mere os, selvom man jo nok endte med at betale mere for tingene. Det var det værd, når man kunne gå i fred og kigge.

Da klokken var blevet næsten 17, og vi havde fået nok af gadesælgere og markeder, gik vi tilbage til hotellet. Nu skulle vi slappe af ved poolen og lade op til turen videre næste dag. Dette var afslutningen på vores pakkerejse arrangeret af Kipling Travel, og nu skulle turen fortsætte på egen hånd.

Budget

Som lovet i starten, kommer her vores budget for turen. Det er noget som folk er nysgerrige omkring og jeg indrømmer at dette har været en dyr ferie. Vi havde sparet op længe men det var det hele værd.

Vi havde booket pakkerejsen hos Kipling Travel. Den dækkede Safari og Zanzibar, samt indenrigs flyet. Det var med fuld forplejning i Tanzania, og med morgenmad inkluderet på Zanzibar. Vi havde valgt at stå for det oversøiske fly selv, altså fra Danmark til Tanzania, da vi alligevel skulle bestille fly hjem fra Cape Town. Så gav det mening at booke det samtidig selv.

Budgettet nedenfor viser både Tanzania / Zanzibar delen, men også Cape Town ferien.

For denne ferie som er beskrevet her, inklusiv ballonsafari og diverse visum/indrejse forsikring – så lander vi på ca 60.000 kr for 2 personer.